Bonjour ? :: Demetric

Kajika stivnede da han stod foran hende og pludselig forstod hun hvorfor han havde nærmest? burstet ud i grin?, dette var hendes skyld, hende der misforstod hans ord ' hvor ofte drikker du ' hun kunne grave sig selv ned så flov var hun skam, dette var det mest pinligste hun nogen sinde i hele sit liv havde misforstået og den kunne ikke reddes på nogen tænkelige måde overhovedet, så hendes måde at beskyt sig selv på var at dreje let yndefuldt rundt, dog blot hurtigt som hun plejede altid med det lange hår flagrende og drejende efter hendes smukke bevægelse og stod nu med ryggen til den høje Demetric der var yderst... underholdt af hendes forkerte tolkning af hans måde at sige dette på, hun plejede dog at støde ind i andre der sagde indtage næring eller føde? hvor mange gange indtager du føde?.
Hun havde drejet rundt i det han havde strøget hende over kinden, hans rolighed fik hendes teenage homon gener til at slappe af og pinligheden var hurtigt glemt igen men det var lidt en brud på denne... stolthed af hendes da hun havde lavet en så stor fejl foran en så smuk og magtfuld ældre vampyr som Demetric, hvilket fik hende til at ligne den unge vampyr hun nu var og hvad der var være, han så sikkert anderledes på hende nu...
"Jeg drikker sjældent.. jeg gør det mest af overlevelse... en gang i måneden mindst, dog... normalt en gang hver uge, og vis jeg skal kæmpe så drikker jeg lige inden" hun hentydet lidt til hendes styrke bestod af hvor meget blod hun os havde indtaget, jo mindre blod destru mindre styrke som vis hun mistede meget blod havde hun mindre styrke..
Hun mærkede den aura Demetric havde da han gik direkte forbi hende og en slags pressende luft mellem dem kunne mærkes da han gik forbi hende, hun mærkede et lille puff og valgte at følge efter Demetric og sagde"Århh.. havde jeg skam heller ikke tænkt mig" hun roede sig flovt i håret og så let til den ene side lidt mobset over sig selv*hvor er du dog dum egenlig, at misforstå alt kajika* et øjebliks vandvid til at svine sig selv lidt til så hun fik det lidt bedre eftersom det ikke så rigtig ud til at påvirke Demetric andet end hans latter nerver? desværre..."så hvor er du på vej hen af?"

Han drejede om på hælen, og kiggede på hende. "Jeg ved det ikke, har du et sted vi kan komme hen, eller vil du helst af med mig?" Han smilede til hende, og betragtede hendes ansigt. Han var blevet pænt overrasket over hvor sjælet hun drak. Han havde da helt klart forventet meget oftere, men det måtte vel betyde at hun så ikke var helt ung. Han smilede kort for sig selv. "Hvor vil du gerne hen?" Han kiggede på hende, mens han til fulde nød synet af hende. Hun vil passe sig udemærket som engel eller aspara, men hun havde jo været dem begge, hvis han huskede rigtigt.
"Jeg har ikke noget at lave denne aften, så hvis man kan sige det på denne måde; Aften er din." Han bukkede let, som om han skulle følge hende i byen, eller noget ligne. "De bestemmer." Han rettet sig op, og fortsatte med at beglo hende, dog ikke på en ubehagelig måde endnu ...
Han vendte sig halvt om, som en gestus til at hun blot kunne begynde at gå. //Beklager det korte indlæg//

Kajika så lidt på ham da han snakkede til hende og hendes blik blev let rettet mod siden igen af vejen mens de stod der og hun hørte det med om hun ville af med ham. Hun så lidt mod ham og sagde lidt chokeret over hans måde at sige det sådan"Øhm.. nej det ikke det" hun så lidt rundt og tænkte hvor de kunne tage hen og sagde så stille"Jeg øhm.. vi kan tage hen til Carmen så jeg kan få mine ting?" hun havde brugt sin løn og sidste penge på en billet til new york sååå.... hun havde ikke andet end at søge efter et sted i nat og overnatte? . hun gik stille op til Demetric og kiggede på ham og sagde"Kom" hun begyndte så småt at gå frem af og sagde"sååå... du sikker på der ikke er noget galt med mig" hun grinte lidt og smilede så venligt i det hun hentydet til at han altid kiggede så lang tid på hende, eller var det blot normalt fra hans side af, dog var det ikke unormalt for hende at folk kiggede på hende i ny og næ men de fleste i Terre var blevet vand til at se på hende så når hun gik kiggede særlig mange end ikke på hende mere, hvilket var mere eller mindre lettende eftersom det til tidere kunne være noget masende vis alle kiggede mod en når man gik forbi dem sådan vendte sig om og pegede til tidere og snakkede så sammen om et eller andet, sikkert hendes hårfarve eftersom det plejede at være falsk ved de fleste unge piger, hun var dog bare så heldig at hendes var ægte?.
Hun så lidt på Demetric og sagde"Hey øhm angående at drikke, hvor ofte drikker du så?"

Han nikkede kort, og fulgte efter hende. Jamen så kunne han da også få en lille tur ud af det. Han kiggede først undrende på hende, men forstod så lidt efter hvad hun mente. "Hmmm, jeg ved ikke om der er noget disideret galt med dig men mine øjne finder det yderst behageligt at se på dem." Hvis han havde været høflig ville han havde spurgt om han skulle lade være, men han ville ikke kunne holde det, og så var det vel bare dumt at spørge om det. "Hvor bor din veninde henne?" Han lage hoved let på skrå. Hvor kunne hun bo henne, han havde aldrig hørt om nogle af de to, så det var nok ikke lige i brande punktet. "Hvor ofte jeg drikker, sådan cirka vær måned, få gange senere, og andre gange før, men det er gennemsnittet. Men som du selv gør, drikker jeg før jeg skal i kamp, og det plejer ikke at være noget kønt syn, da det jo helst skal gå lidt hurtigt." dog var han normalt meget afslappet når han udvalgte et offer. Det skete normalt med omhu. dog skete det jo af og til, at han ikke havde tid til dette og så måtte det være på den brutale måde, og den første han lige gik ind i. Han kiggede lidt rundt, og opdagede de nu var i udkanten af Terre, så de gik faktisk på 'rigtig' vej nu, og lyden af hendes stilletter kunne igen høres. Så da hun havde bemærket hans begloen, valgte han blot at lytte til hendes stiletter, og indsnuse hendes dejlige duft.

Kajika så lidt på ham og sagde"årh... okay? der kan man bare se" hun grinte let og smilede sødt til ham i det hun gik stille og roligt mens hun tænkte lidt over tingene da han spurgte ind til hvor Carmen boede,"Hun bor lidt udenfor centrum af Terre" hun pegede op af en gade og begyndte så småt at gå selv op af gaden og kiggede stille rundt omkring i det hun hørte hvor meget han drikkede, de drikkede næsten ens egenlig"dog kan jeg til tidere godt drikke mere end normalt " hun grinte let og sagde"som i dag da jeg smagte noget af dit udsøgte blod" hun smilede listigt og slikkede sig om læberne og ventede så indtil de var foran en stor lejlighed kompleks meget nyt og moderne i det hun gik indenfor og sagde"Vil du med op?" hun anede ikke om carmen var hjemme men sådan var det jo til tidere, solen ville ikke gå op før om nogen timer heldigvis så hun kunne jo blot gå op og se om døren var låst op og det var den heldigvis. Hun gik indenfor i lejligheden og råbte lidt efter Carmen der så sagde hun lå inde i sengen og prøvede at sove inden hun skulle op om en time. Kajika gik ind til hende og sagde hun lige snuppede hendes ting inden og Carmen pegede mod en taske og smilede i det de sagde farvel. Hun smilede og tog så tasken og begyndte så småt at gå ud i stuen igen og sagde"Nårh skal vi smutte?"

Han fulgte op i lejligheden, som han lige fik et interessant syn på. Han smilede lidt for sig selv, og stod tavs i døren, mens hans blik gled rundt i rummet. Det var ikke det han plejede at bo i, men han boede jo også i en kæmpelejlighed, så det var vel ikke helt unormalt at det var på den måde. Da hun var færdig, fulgte han med hende ned på gaden. "Du kan stille det hjemme ved mig, hvis du vil det?" Han kiggede lidt på hende. "Det betyder ikke du er tvunget til at blive, du kan blive, eller gå." Han lod blikket glide rundt i den del af byen de var kommet i. Tydeligvis ikke den del han plejede at være i, men han blev for det meste i kendte områder. Han kiggede kort på hende, men hans blik blev fanget af en taxa der kom. Han vinkede den ind til siden, og kiggede på hende og puffede hende blidt ind i bilen. Han vidste ikke om det var det hun ville, men ellers skulle hun jo gå rundt i byen, med alt sit halløj, og hvem gad dog det? Efter han havde fortalt hvor de skulle hen, lænede han sig tilbage og kiggede på hende. "Ja ... jeg håber det er okay." Han smilede kort, og kiggede ud af side ruden mens vejen gled ud i et udenfor. Det kørte i fem minutter før taxa'en stoppede op, og Demetric sted ud, betalte, og rakte en hjælpende hånd ud efter Kajika.

Kajika betragtede Demetric og gik ned af trapperne igen og ud på gaden i det hun let tog tasken over ryggen og så op mod himlen og tænkte med et drømmende ansigts udtryk*hvor kunne jeg dog godt bruge et bad eller karbad måske det ville være virkelig dejligt!* hun smilede lidt for sig selv og så undrende på Demetric da de var nået at gå lidt frem af og sagde så stille"ved dig?" hun havde dog aldrig regnet med han ville invitere hende hjem til sig, altså han virkede ikke som den type der egenlig gad det der med at skulle ? have en på besøg og så af kvindeligt køn , dog virkede han heller ikke som en der tændte på fyre.. han virkede som en der blot var til for at være til og ikke for at finde kærlighed eller noget andet, hvilket passet hende fint nok.."Har du karbad? hjemme ved dig" kajika så lidt på Taxien der nærmede sig dem indtil? Demetric pludselig stod ved hendes side og taxien holdte ved dem, og før hun vidste af det havde han faktisk været så fræk at han havde skubbet hende ind i taxien!? uden hendes tilladelse og sagt hvor de skulle hen. Hun så undrende på ham og skulle lige til at sige noget i det han sagde at han håbede det var okay..
*okay?, du skubbede mig lige ind i en Taxi hjem af til dig? hvordan kan det være okay?* hun så lidt ud af det andet vindu og sagde"hmm.. det er det vel" hun grinte lidt og smilede så i det hun tog i mod hans hånd da taxien var stoppet og hun steg elegant ud og endte med at stå temmelig tæt op af ham og så hurtigt den anden vej i det hendes hånd slap hans og hun gik lidt på afstand fra ham og sagde"sååå? du bor her eller hvad?" hun ville følge efter ham nu egenlig fordi... hun havde ingen andre steder at bo jo, men tanken om at overnatte i en sollys morgen ved ham var nu lidt anderledes end hvor hun normalt overnattede ved folk?.

Han ledte hende afsted, og små grinte over at hun ikke havde svaret på hans spørgsmål. De kom lidt efter til en stor træ dør, som han åbnede, med nogle nøgler, han fiskede op af sin lomme. Han åbnede døren til hun var kommet ind, før han gik med lange skridt hen for enden af den lille gang de var kommet ind i, og hen til en elevator. Han åbnede den, ventede igen på hun kom, før han kørte op til den øverste etage. Elevatoren stoppede med et lille 'bling!' Han steg ud, og gik hen til en stor dør, alt for stor til den lille gang den var placeret i. Der var ikke nogle navneskilt på døren, så man vidste ikke han boede der, med mindre han vidste det. Han åbnede døren til noget der kunne ligne et mindre slot. De kom ind i en større gang, hvor Demetrics svaghed for dyre møbler tydeligt kunne ses. Dog var de fleste møbler ikke lovligt købt, men det valgte han ikke at sige. "Et bad sagde du?" Han åbnede en dør til en ny gang, og gik ned for enden, hvor han åbnede døren til et kæmpe badeværelse. Gulvet var lavet af marmor, og igen var inventaret dyrt, og moderne, og som alt andet i huset var hovedparten købt på det sorte marked, men det var ikke til at se på det. Den ene væk, der var i den modsatte side af døren, var lavet af ren glas, så man kunne kigge ud over Terre by. Foran glas partiet stod der et kæmpe boblebad der var klar til brug og duftede svagt af en sød blomst, som det aldrig helt var lykkes ham at placere noget sted. "Du tager dig bare den tid du vil, og der er også bruser, hvis du heller vil det." Han gik ud igen, kiggede kort på hende, før han forsvandt ind af en anden før.

Kajika fulgte med ham ind af den store dør indtil hun endte med at gå ned af en rigtig lang gang egenlig`?. hun rømmede sig let i det hun trådte ind i elevatoren og sagde"det virkelig stort her"? hun stod lidt i elevatoren og grinte og sagde"altså ikke her inde men i helheden" hun gik med ham ud da døren åbnede sig til hans hjem og hun så helt paf ud og sagde"Wauw...!? dette her er jo fantastisk! " hun smilede let og var vildt glad for hans indretning det var så smukt her, gid hun boede sådan et smukt sted, da de kom ind for endnu en dør så hun undrende på ham og sagde"Hvorfor alle de gange?" hun lagde dog mærke til da han åbnede og elskede væggen der var ren glas så man kunnne se ud over Terre! det var jo fantastisk. Hun smilede og løb let hen til selveste boblebadet og sagde"Waaaauuuw!" hun grinte let og så på ham og sagde"Må jeg?" hun smilede da han sagde hun bare tog den tid det nu tog og da han så var gået ud der fra...
Hun smilede, at få det varme kilde vands duft og selveste vand af sig var virkelig dejligt fordi det kunne dog få ens hud til at klø lidt eftersom det havde den konsestens det nu havde?
Hun smilede da hun langsomt smed tøjet stykke efter stykke og trådte så ned i boblebadet og tog let hænderne sammen og ned under vandet og fik nogle bobler op og pustede så let til dem så de glinsede da de strøg sig op i luften og blidt dalede ned i det store boblebad igen i det hun kiggede ud mod selveste Terre fra vinduet der var hele væggen jo og smilede"Her er så smukt!... her kunne jeg godt bo" Kajika havde aldrig oplevet sådan et smukt luksus arbejde før men det passede perfekt til hende, dog i disse omgivelser lignede hun os mere eller mindre en ægte prinsesse, virkelig en gudinde nærmest med det lange platinsk hvide hår og hendes måde at være på og den måde alt glinsede på, det passede perfekt til hende..
"Mmhhhh" hun lænte sig let tilbage og lukkede øjnene i og fandt sine høretelefoner frem og tog dem i øret så hun hørte musik i mens hun lå der og så slappede hun af... *gad vide hvad Demetric laver?*

Da han havde lukket øjne, smilede han lidt for sig selv. Tydeligvis hvad hun kunne lide, men det kunne de fleste der kom hjem til ham, selvom det ikke var så mange. Han åbnede døren til en stor stue, hvor der var en pejs i midten i rummet, hvor der stod sofa'er rundt om, som om det var et bål. I dette rum var der også en glas væg, der blot vendte ud mod den anden side af Terre.
Den væg, hvor døren også var, var en lang bog reol med alle diverse bøger. Hele rummet var godt fyldt op med bøger, men det var de færreste han brugte. Han satte sig hen i en bred sofa, der stod foran et enormt tv. Han tændte dog ikke dette monster af et tv, men snuppede en af de utallige bøger der lå på et sofabord. Han slog op i bogen, og begravede sig i indholdet, mens han halvt lå, halv sad i sofaen. Han lyttede af og til til Kajika, men der lod ikke til at være noget galt, så han så ingen grund til at rejse sig op.
Da han havde læst hvad han ville, rejste han sig op, og kig lidt rundt, før han besluttede sig for at finde ud af om hun nogen sinde ville komme op af vandet. Han bankede på, og stak hoved inden for, og kiggede på hendes ryg. "Nyder du udsigten?" Han smilede og kiggede kort rundt, før han igen kigede på hende. "Ehmm ... kommer du nogen sinde op?" Han vidste piger to lang tid, men alligevel. "Hvis du vil ned i det igen, kan du jo bare sige til, min lejlighed flytter ingen steder." Han blev i døren lidt, før han lukkede døren, og gik ind i stuen igen, hvor han kiggede lidt rundt. Måske skulle han finde lidt rundt i sine bøger, eller lige få dem væk? Han valgte at gøre det sidste, som blot resulterede i et par kæmpe bunker af bøger henne ved reol væggen. Han stønnede, og kløede sig lidt i håret. Bedre blev det altså ikke!

Kajika betragtede omgivelserne fra denne udsigt, hun kunne se så meget af Terre nu egenlig og det gjorde hende egenlig mere glad end hun havde regnet med, dog var hun jo sådan, sol gjorde hende ekstra glad dog efter at ha blevet vampyr så... var det ikke lige det bedste at ende ude i?. Hun betragtede alt dette indtil"Oh ? " hun vendte sig let om og den glinsende nærmest blanke porcelæns hvide hud var skam helt tydelig og lignede at hun var blevet poleret til det yderste i det hun grinte let til hans om hun nogen sinde kom op"Ja jeg nyder skam udsigten, den er yderst facinerende her oppe fra" hun tav let inden han gik ud smilede hun og sagde"ja om få minutter" hun rejste sig op da han lukkede døren og hun fandt en af håndklæderne og iførte sig. Hendes platinsk hvide hår havde den dumme mani at når det blev vådt så det nederste fra hofterne til midt på ryggen blev virkelig smukke lange drejende slange krøller, disse krøller var ikke som andres og de var store og så falske ud men var skam ægte nok, men når de blev tørre og tørre ville det blive mere og mere fladt eftersom det fyldige hår ville tynde sig let ud og tynde kræften ville tage over egenlig?. Hun smilede for sig selv og gik hen af gangen og åbnede så døren til selveste stuen hvor han var , det var en fantastisk stor stue og virkelig.. en smuk pejs dog.. da hun så den bare reol så hun undrende på den og pegede let hen af mod den og så lidt fjoget ud og sagde så undrende"Øhm?... øhhh Demetric... er det mening din bogreol... skal være bog løs?" hun grinte lidt og smilede til hamm mens hun holdt håndklædet let foran mellem barmen, dog kunne man ikke se nogen af hendes private sager og hendes hud var stadig let glinsende fra den fugtighed det havde indtaget og ikke nok med det så håret glinsede rigtig smukt også...

Han kiggede op, og grinede kort. "Det er ikke tit det sker, men ja, der skulle tyndes ud, og ... det du der, eller ville have set, hvis der da stod nogle, er blot en lille del af alt jeg har." Hans blik gled ned over hendes fine krop og smilede. "Skal vi blive, eller vil du ned i byen igen, og vil du ikke have tøj på?" Han rejste sig op, og gik hen til hende, mens han kiggede kort på hende, før han lage en blid hånd på hendes våde skuldre, og skubbede hende ud i gangen, og ledte hende ind i et tilstødene lokale, som viste sig at være et soveværelse, med en ekstrem stor seng, men alt i lokalet var enormt stort. "Du kan bare ... bruge det som du lyster, men hold dig fra mit klædeskab, jeg har lige fået ryddet op." Han smilede, og kiggede lidt rundt. "Jeg henter lige din taske." Han drejede om på hælen, og skred ned af først den ene gang, og derefter den anden, og så tilbage vejen, med tasken i hånden. "Hvad har du puttet i den, mursten?" Han hev den op på sengen. "Nå, men brug det som du lyster, jeg skal ikke rydde op." Han kiggede lidt på hende. "Du skal ikke skifte tøj, men de fleste vil gerne, jeg ved jo ikke med dig, men jeg vil da skyde på du har det på samme måde." Han kiggede rundt i sit soveværelse. "Hvis du vil have noget at drikke, menneskeligt, så sig til, jeg har faktisk noget, og hvis du er sulten efter menneskemad, hvilke ville overraske mig, så sig til, så er køleskabet fyldt op." Han smilede igen kort, før han forsvandt ud af døren. Alt det meget menneskelige i hans hus, var som dække, hvis der nu var nogle der syntes det ville være sjovt at snuse rundt i hans lejlighed.

Kajika lagde hovedet let på skrå og betragtede reolen og sagde"Hm? tyndes ud javel ja?, jeg vil nu gerne have nogen af dine bøger vis det er? jeg elsker at læse bøger faktisk, det er jo verdens fantasi eller viden vis det er... der jo mange bøger de har hver deres historie at fortælle.. det ville være syndt vis de skulle ende som brandekul" hun så lidt på ham i det hun ville ha rødmet meget vis hun da havde mulighed for det, ellers lukkede hun let øjnene af flovhed da hans hånd mærkes på hendes skuldre i det hun så på ham og nikkede stille til det om hun ikke skulle have tøj på?. Hun mærkede hans skubben og så lidt overrasket ud og sagde"Hey? du vist rigtig glad for at skubbe hva?" Hun sukkede let og strøg håret let om til skuldrene og drejede det så det så lettere kongeligt ud og havde sat sig i en virkelig flot slags slap hestehale i det hun stille nynnede indtil han kom frem og hun grinte da hun svarede tilbage på det med mursten"Mursten? jamen... jeg troede de var vampyr Demetric men ... måske er de blevet lidt for gammel og slap igennem årene eller hva?" hun grinte let og smilede til ham i det hun slikkede sig om læberne og sagde"Hm ok" hun forstod ikke det med menneskemad dog burde der vel være en grund og derfor ville hun ej spørge ham indtil det selv om hendes nysgerrighed pirrede hende virkelig meget.
Hun sukkede let fra struben og iførte sig en hvid trøje der var stram i det, den gik direkte over armene så hendes skuldre var smukt blottet og håret lå blidt ned af hendes ryg mens hun tog et mørke blåt bælte om taljen under barmen med en guld rose foran hvor den lukkes sammen og så tog hun ellers almindelige kinesiske stiletter på, sådan nogen der hang sammen dog dette lignede sko/støvler sorte med snørbånd foran og lidt hæl omme bagved der ikke havde et mellemrum fra foran snuden til bagved hælen. Hun så lidt på dette og havde taget leggins inden under hvor huden kunne ses fordi at det var mønstret leggins i roser og sådan lidt her og der spredende... Det så flot og smukt ud sat sammen meget... feminint. Hun smilede let for sig selv og gik så ud af døren og kiggede stille rundt og gik tilbage til stuen der måtte han vel være eller...
Hun smilede lidt lumsk og gik på opdagelse i selveste dette hjem og dens mange gange. Hun åbnede adskilige værelser? og smilede i det hun så alle bøgerne...*mund han har et specielt rum?*

Han valgte ikke at kommentere hendes kommentar, men forlod blot rummet, for at lade hende være alene, mens hun iførte sig tøj. Han smilede svagt, da han forsvandt ind i en af de utallige døre der var på gangen. Han smilede svagt for sig selv, og var i et af de utalligeværelser med bøger, da han hørte hende liste rundt i hendes lejlighed. Mon hun fandt noget spændene? Han kendte sin lejligheden udenad, så han vidste hvilke værelse hun befandt sig i. Han listede sig hen bag hende, og lage en hånd på hendes skuldre. "Finder du noget interessandt?" Han smilede og kiggede rundt i værelset hun befandt sig. "Hvor dette rum? Det er meget gamle bøger, men hvis du har en svaghed for bøger på latinsk, som jeg selv ikke rigtig forstår et klap af, men gjorde, så ... ja, så er det nok her." Han slog let ud med armene. "Men du bestemmer selvfølgelig selv." Han tænkte sig lidt om. "Jeg har også et andet rum, med nogle bøger du vil nok vil finde mere interessandte. Han skulle til at skubbe hende ud igen, men stoppede dog iden han gjorde det, og kiggede på hende. "Du sagde du ikke vil skubbes, så så må du jo selv finde vej." Han slog igen ud med armen og kiggede kort rundt i rummet. "Find det rigtige rum, du må kigge i alle rum." Han havde ikke noget privat, og det der var privat, var låst af, og var heller ikke et rum man lige uden videre kunne komme ind til, så han bekymrede sig ikke for at hun fandt dette rum.

Kajika så rundt og sagde til sig selv helt uden at opdage han faktisk lige havde åbnet døren bagved hende i det hun satte en hånd op til panden(højre hånd) og betragtede alle de mange bøger og sagde"Wauuw.... ? så han lavede ikke sjov da han sagde at han havde mange? i hvert værelse" hun havde set 2-3 værelser igennem allerede + stuen og der var bøger over alt jo!?. Hun mærkede den iskolde hånd blidt lægge sig på hendes skuldre i det hun stivnede som var hun en statue og vendte sig så langsomt rundt og sagde"J...j...je.." hun kunne slet ikke få et ord frem og hun var helt ligebleg af chok i det hun let pustede ud og bukkede sig lidt ned og sagde"undskyld" hun grinte let da hun fik strukket sig ovnlig op og så lidt på ham og sagde"Nej ikke rigtigt? " hun kiggede skummelt på ham og sagde"Hmmmmm....... har du et hemmeligt rum" hun lyste helt op og tænkte*det har han sikkert, sådan en fyr som ham må have nogen skeletter i skabene det ville skam slet ikke undre mig overhovedet vis han havde det.... dog ville han sikkert hade mig og smide mig ud vis jeg dog trampede på hans regler og respekt han har udvist mig som jeg så ville være ligeglad med vis jeg brød en regl i hans eget hjem* hun sukkede let... hvor var det dog kedeligt sådan at man altid ville miste nogens venskab vis man roedet i deres private sager der altid plejet at være utrolige kedelig faktisk!?.
Hun så lidt på ham og sagde"Øhm ? ok" hun gik foran ham og ventede til han gik ud af rummet og sagde så faktisk lidt ? hva skulle man kalde det utålmodigt"Okay så hvad for nogen bøger er det, og hvornår skal vi hen til rummet...?" hun smilede over hele ansigtet og mærkede så et stik i sin mave... hun kunne nærmest mærke hvordan hendes krop gjorde rigtig ondt og hendes sorte pupil blev lidt mere bred i det i det hun hurtigt vendte Demetric ryggen og sagde hurtigt"JEG!?? øhm jeg smutter lige på toilettet!" hun skyndte sig at løbe ud til hans badeværelse og ikke smækkede døren i direkte men lukkede den med en fasthed og tog sig så til munden i det blod løb mellem hendes finger og hun mærkede det sortne let for hendes øjne. Hun bed sig let i underlæben i mens hugtænderne lavede nogle dybe smukke huller i hendes underlæbe der ikke kunne ses så blodet blev mere kraftigt løbende ned af hendes smukke rosa pinke læber mens det lange platinske hvide hår fik små røde lange striber i det nederste på grund af blodet der let dryppede ned på det ved skuldren...... Hun rystede let over kroppen og tænkte mens små lange sorte sprækkende revner kom frem om hendes øjne i det hun nærmest mistede synet i mens... og hun følte hun ville falde om*nej.. h..hvorfor kommer det nu?...* det var vel lånt tid hun levede på kunne man måske kalde det....

Han kiggede undrende på hende, da hun pludselig sagde hun skulle på toilettet?! Hun havde da lige været der ude! Han fulgte efter hende, ikke fordi han ville se hvad hun skulle, men ... ja, der var ikke nogle forklaring, hans ben førte han bare afsted. Dog blev hans umålløse gang meget målfast, da hun lukkede døren fast i, foran ham, og der kom ingen lyd af nøglen der blev drejet om, hvilke ville betyde at der var noget galt, at hun ikke skulle hvad man normalt gjorde på et toillet. Han lod hende få et minut, nej, ikke engang, måske nærmer et halvt, eller mindre, før han mærkede duften af blod, og han åbnede døren, og kiggede chokeret på Kajika, der blødte, dog var det ikke så meget hendes blod der fik ham til at næsten styrte hen til hende, og blidt gribe hendes arme. "Kajika?" Han ruskede blidt i hende, mens han syntes hendes øjne så letter sløret ud, som om hun ikke kunne se ud af dem. Hvis hans hjerte havde banket, ville det have siddet i halsen på ham. Han ruskede hårde i hende, da hendes øjne begyndte at ændre sig. Han lage forsigtigt en arm omkring hende, så hvis hun besvimede, ville hun ikke falde om på gulvet. Han tog blidt fat i hendes hage, der var rød af blod og kiggede mere eller mindre skræmt på hende. Han vidste ikke hvad der skete med hende, og det gjorde ham overraskende nok bange, eller overraskende? Han kunne bestemt ikke lide han ikke vidste hvad der skete, han plejede at have styr (til en hvis grænse) på tingende, og det her passede ham slet ikke. Hendes blod fra læberne var begyndt at løbe ned over hans hånd, da han holdt fast i hendes kæbe, med et blidt, men fast græb. Igen blev han overrasket over at han ikke yderligere tænkte på det velduftende blod, der konstandt prøvede at få ham til at drikke det. Han kunne jo dræne hende hvis han ville, men af en eller anden grund var han mere optaget af hende, end hendes blod.

Kajika tog sig til munden og hostede let mere blod op og så på sine finger da alt blev helt sløret og hun blev nærmest blind. Hun fik trukket sig halvt op af stå væk fra døren i det hun havde lukket den foran Demetric og gik så mod boblebadet for at skjule sporene men endte med at kolabse på gulvet i det Demetric trådte ind og løb hen til hende da hun havde fået hevet sig halvt op. Hun mærkede hans arme om sig og holdte sig stadig for munden i det han tog fat i hendes arme og fjernede dem så blodet blidt smukt og yndefuldt gled ned af hendes læber... dog kom det ikke randende men til tidere kom der noget dryppende fra siden af hendes læber og hun så i blinde på ham, mod den vej hvor lyden kom fra i det han ruskede blidt i hende og hun mærkede hvordan hun mistede alt energi fra kroppen*hvorfor sker dette nu.. hvorfor.... hvorfor...* hun mærkede endnu en gang hans kolde arm rundt om hende og hun nærmest puttede sig ind til ham og lod de blodige finger blidt tage fat i det han nu end bar på overkroppen og lod de lange smukke finger med de glasligende skindende negle blidt folde sig ind i stoffet og holde sig fast i et godt men dog blidt greb i det hun syntes at verden forsvandt i nogen sekunder... alt var mørkt om hende og hun følte hun faldt... Hades havde skænket hende liv den gang men fratog hendes kræfter, dette var hendes straf for at ha fået kræfter... jo længere tid man levede jo flere kræfter ville man få men... hendes kræfter ville stoppe brat, selv to kræfter var for meget for ham at lade hende få og hendes liv var på lånt tid, hun vidste allerede dette men havde aldrig fortalt nogen som helst om denne lånte tid?. Hun mærkede et stik i kroppen som legede nogen med knive over hendes hud.. det eneste blide og dejlige ikke smertefulde sted der var, var der hvor Demetric holdte ved hende og berørte hende... Hun mærkede hendes kæbe let blive taget fat i og hun lukkede blidt øjnene og lod sig stille forsvinde fra denne verden i noget tid i en søvn af en slags men os besvimelse skønt besvimelse varede i få sekunder var hendes en evig besvimelse i smerter der kom igen og igen... Efter en halv time forsvandt stregerne ved hendes øjne og hun begyndte at heale sin læbe automatisk igen skønt hun var helt afkræftet og smurt ind i blod næsten fra top af læberne til nær hendes hofter og Demetric var vel ligeså ved hans arme og bryst samt hans tøj på overkroppen hvor hun havde holdt fast med sine blodige hænder...
Hun fik langsomt synet tilbage og sagde med en svag stemme mens vis Demetric stadig var ved hende så ville hun stadig putte sig ind til ham eller vis han havde lagt hende et andet sted ville hun blidt sige "Demetric......?" en svag meget lille stemme der virkede så uskyldig og sårbar skønt... det var en stemme af en overlevende endnu...

Han havde droppet at snakke til hende, da hun ikke besvarede ham, og han krævede bestemt heller ikke nogle form for besvarelse, han kiggede blot på hende, mens hun blødte videre, og langsomt forsvandt. Han var langt fra sikker på hvad der skete, og han hade det mere og mere. At være magtesløs var ikke noget der skete ofte for ham, men dette! Han ville pludselig gøre alt for hende, trods deres korte kenskab ville han give hende alt for at hun skulle komme på ret køl igen.
Han blev stånede med hende i armene, hvor de nu var, uden at slippe hende af syne, men blot kigge på hende, med næsten bedene øjne til at hun skulle komme op at stå igen. Hvordan han holdt hende kunne ikke helt forklares, for det var på en måde knugende og panisk, men også blidt, som var hun en skål der kunne blive knust ved for hårdt pres.
Han ånde lettet op, da hun sp ud til at vågne, men dog slap han hende ikke, værken fysisk, eller med øjne. Det var først da han kunne slappe lidt mere af, i hans krop, som ellers havde været spændt til det yderste, at han bemærkede kort, at han var sølet ind i hendes velduftende blod, men det var kun en kort tanke der strejfede ham. Han slap blidt hendes hage, og tørede hendes læber af, med et let støj. Han var dog stadig ikke helt nede på jorden, hans hjerte, hvis det bankede, ville stadig banke som en gal, men da han ikke ejede dette virkede han meget roligt, hvilke ikke passede. Han støj hende let over kinden, mens han stadig bar hende, og ville ikke slippe hende, før han var 110% sikker på at hun selv kunne stå, og ikke gik i gulvet. Han vidste ikke helt om han skulle sige noget, men da det ikke virkede så yderst passende, holdt han sin mund, og kiggede på hende, med bekymret øjne.

Kajika åbnede let øjnene let trods smerterne der langsomt begyndte at forsvinde og de sølviske grå øjne betragtede blidt Demetric igen som var det ham der havde reddet hende. Hun mærkede en blodig tåre glide ned af kinden sød og velduftende, det mest dyrebare fra en vampyr man kunne modtage, en tåre af blod. Hun knugede let sine finger i hans stof han bar og lagde sig blidt mere ind til ham og sagde så næsten græde færdig"Demetric...!" hun mærkede hvordan hun var bange for det ville ske igen men hun mærkede os en tryghed ved ham, som havde de kendt hinanden i evigheder? skønt deres meget... lille bekendtskab de egenlig havde til hinanden så følte hun at hun ikke ville væk fra ham under nogen omstændigheder, ihvertfald ikke i nu eller inden for denne aften eller dagen der måtte komme. Hun lukkede let øjnene og lod tåren glide ned af hendes kind ind af mod ham og mærkede hvordan den blidt faldt ned mod jorden dog da den slap hendes kind kunne hun intet mærke men lyden af blod dråben der let delte sig da den ramte dette marmor gulv kunne høres som et ekko igennem hele rummet og var som sød musik. Hun smilede let og sagde"tak" hun lød virkelig taknemmelig og holdte sig fortsat ind til Demetric og sagde"Tak fordi du reddet mig" vis hun blot havde været på gulvet selv og lidt? ville hun så måske ha vågnet eller var det kulden fra Demetric og den aura af paniskhed og nervøsitet der havde trukket i hende, den følelse af at en var bekymret for hende og ikke ville miste hende?.
Hun lå blidt der og så på ham og sagde i det hendes øjne lukkedes igen"Jeg er så træt...." hun var helt afkræftet og havde tabt så meget blod at hun var mere bleg end før. Hun lå let op af ham og lod øjnene falde blidt i og helt unormalt? trak hun vejret da hun faldte i søvn, hendes bryst gik let op og ned rolige vejrtrækninger og hun følte sig sikker i favnen af Demetric...
Hun ville først vågne efter noget tid en time eller 2 og der ville hun nok være noget sulten men stadig halvt afkræftet...
Men hun nød dette, hun havde brug for at sove, brug for at slappe af og ikke bruge unødvendige kræfter mere end der allerede var brugt...
Hun holdte... dog fortsat stadig fast i Demetric? ren refleks var det.. men stadig...

Han sagde ikke noget, kiggede blot på hende, mens hun kiggede op på ham, som om han havde redet hende fra hvad der nu var sket, dette var han dog ikke selv så sikker på, men det var der jo ingen grund til at udtrykke. Han kunne jo have sagt 'det var så lidt' men det var det jo ikke, så heller ikke dette var der nogen grund for at udtrykke. Han lod hende falde i søvn i armene på ham! Hvor efter han blidt tørrede tørrede blodet af hendes ansigt, og om hun så ville have det eller ej, trak han hendes tøj af, så hun kun var i undertøj, og han kunne se hendes fine krop, hvorefter han var hende ind i sin seng. Han skiftede selv tøj, inden han lidt efter kom ind til hende, bed sig i underarmen, og lage armen mod hendes mund, for at blodet kunne løbe ned i hendes mund. Da han havde givet hende nok til at hun ikke så helt så bleg ud, healede han såret, trak dynen omkring hende og støj hende hort over kinden. Han forstod stadig ikke hvad der var sket, men det var der vel ingen grund til? Han trak vejret dybt, unødvendigt, men behageligt, før han rejste sig op, og smed deres blodige tøj væk, men lod hendes bælte og andre amå ting være, efter at have skyllet dem ren for blod. Da han var færdig med dette, gav han besked om at der skulle komme en rengøreingsdame op og gøre rent den følgende morgen på toilettet.
Han listede ind på værelset igen, hvor Kajika stadig sov. Han satte sig i en lænestol, lukkede øjne, og hodt øje med klokken hvis det skulle blive morgen før hun ville vågne. Dog for en sikkerheds skyld havde han trukket tunge mørklingsgardiner ned foran vinduet, hvor ikke den mindste smule lys kunne trænge igennem.

Kajika mærkede den dejlige seng under sig og hvordan den formede sig efter hendes smukke kurvede dog alligevel slim slanke trænede krop der så smidigt lå og var til udstilling vis dynen faldt ned dog?... den var trukket godt op til hende og hun mærkede den dejlige blødhed den besad som sengens dejlige madrass der nærmest var skabt efter hendes krop syntes hun? ikke for hård eller for blød. Hun smilede let og lod øjnene være lukket i et stykke tid i det hun mærkede stoffet mod sin bare hud og mærkede at hendes tøj var taget af hende!?. Hun ville spære øjnene op og skrige men smilede blot, det var nok alligevel fyldt med så meget blod at Demetric ikke ville have det på hans seng?. Hun vendte sig let om mod gardinerne og åbnede så øjnene... solen burde være stået op nu, trods hun ikke kunne se den ville hun dog så gerne alligevel gå hen og trække dem væk dog.. det ville resultere i hendes død. Hun mærkede let noget på sine læber og tog sig blidt til læberne i det hun vendte sig langsomt om og lidt ømmende i det hun så Demetric sidde henne i læne stolen?. Hun satte sig let op i det dynene gled blidt ned om hendes skuldre og blottet den silke hvide bh med let push up effekt dog... de var smukke og runde formede i det som var hendes krop perfekt skabt skønt hun holdte den i form hele tiden ellers ville den ikke se sådan her ud og hun havde til tidere dårlige dage hvor hun så forfærdelig ud så en levende skønhed kunne man ikke kalde hende hele tiden... men det var der vel os en hvis charme ved?.
Hun betragtede ham lidt og slikkede sig om læberne*hans blod* hun tog sig blidt til læberne igen, fordi hun havde ret, det var hans blod og hun betragtede blot? Demetric mens de sorte blonte kanter kunne ses ved bhens buning mens hun stille tog blidt fat i dynene og trak den op til sig nærmest krammende og uskyldig så hun skam ud med det lange platinsk hvide hår læggende glat ned af hendes ryg og smukt glinsende mens de sølviske grå dådyr øjne betragtede Demetric med et lettere overrasket ansigts udtryk dog med en smule flovhed over det..."Demetric" hun smilede let efter at ha sagt hans navn ved at lukke øjnene et sekundt og lægge hovedet let på skrå og grinte halvt og virkelig sødt og meget rent i det hun så på ham igen og sagde"Har du anbragt mig her?" hun ville ikke nævne det pinlige med at han havde klædt hende af, hun dækkede for hendes forside så han ikke kunne se bhen mere og hun smilede venligt og kært til ham..
Hvorfor han var så sød vidste hun ikke men hun var taknemmelig for det.. hun havde ikke regnet med at støde ind i en som ham?.
"Så.. ? har du sat der hele tiden?"

Han kiggede op, da hun satte sig op. Han smilede kort til hende, og betragtede hendes krop. "Jeg er den eneste ud over dig her, så ja, det har jeg." Han lænede sig tilbage i sin stol, uden sige mere, før han blev spurgt. "Ja ..." Han lage hoved let på skrå, før han reste sig op og gik hen til sengen. "Vil du vore mere? og ... øh ... hvid du kan mærke et menneske, så er det fordi jeg har sat en til at gøre rent ude på badeværelset." Han satte sig på sengen, og kiggede på hende. "Har du det bedre?" Han smilede svagt, før han lage sig ned ved siden af hende.
Hans øjne gled kort ned af hendes ansigt, før de fæsnede sig i loftet over dem. De blev kort efter vendt tilbage mod hende. "Hvad skete der?" Han satte sig op, så han lænede sig op af sine albuer. Han havde aldrig set noget der bare lignede, og han var vel bange for at det skulle ske igen, selvom det ikke lige var noget han ville sige. Han satte sig helt op, og satte sig helt hen til hende. Han lod en fingre glide ned af hendes hals, og fik fat i en hårlok. Han kiggede på det, som han før havde gjort det, men denne gang var det ikke kun helt for at berøre hendes hår. Han kiggede op i hendes øjne, og smilede kort. "Det ser ud til at du kommer til at tilbringe dagen her, med mindre du har selvmod i tankerne." Det passede ham udemærket at hun blev nød til at blive, og for en gang skyld var han glad for solen, og at hun var vampyr, for så kunne hun jo ikke slippe ud. Han faldt ned på ryggen og smilede.

Fingerne strøg let over den bløde dyne der stadig dækkede hendes front, mens det lange platinsk hvide hår var spredt ud til siderne som var det et sjal hun bar på hovedet ? skønt det var det ikke. Hendes sølviske grå dådyr øjne lagde sig let på Demetric da han spurgte om hun var søvnig og hun lavede et lille nik med selveste hovedet og kiggede så mod det store gardin indtil hun mærkede sengen give sig lidt hældende til den ene side dog da Demetric havde smidt sig op i sengen forsvandt den hældende følelse til hans side og sengen var igen normal blot... lidt mere rystende da Demetric bevægede sig sådan her og der mod hende?. Hun lod blikket let glide mod ham endnu en gang med de blanke øjne og sagde med læberne let adskilte"Mh" med det lille nik som tydeligt betød ja. Hun studerede ham lidt og sagde"det svært at forklar" mens hun lod blikket flakke rundt omkring i en søgen efter noget at se på der ikke så... halvt så tiltrækkende ud som Demetric?. Hun havde det dog mærkeligt?, var det ikke sådan at selv vis man drak lidt vampyrblod fra en? så ville man alligevel have et slags bånd mellem hinanden sådan... mere tiltræknings kræft, men dette vidste Demetric vel intet om men... hun havde det dog mærkeligt i forhold til normalt?. Fingeren der gled ned af hendes stramme dog smukke bløde hud mens den lidt berørte hendes lange smukke hår, dette var en følelse der nærmest skød helt igennem Kajika af kriblen og kravlen?, det føltes så uvirkeligt og mærkeligt ?.. Hun vendte hovedet mod ham og fik en slags øjenkontakt med ham denne gang og sagde"det har jeg skam ikke dog? " hun kom pludselig i tanke om sit tøj og blev lettere panisk, var det nemlig ikke det eneste tøj hun faktisk havde haft med der var rent!?. Hun så lidt nervøs på Demetric og sagde"Hvor... er mit tøj egenlig?" hun ville ikke lægge i sengen hele tiden og hun følte sig mere og mere udsat dog?, Demetric vidste sig ikke som den her slemme vampyr der kunne finde på det ene eller det andet dog, hun faldt ikke så let for hans små berøringer og hvad der nu ellers var ?, men det var vel heller ikke noget han prøvede at gøre var det?, nej... det var det sikkert ikke, Demetric var en stolt mand men rolig og fattet ikke et vildt bæst eller seksuel på nogen måde? samt han var ikke en der tænkte planer igennem som Lazarus? eller... sadistisk som ? ja... der var skam mange der var sådan.
Hun smilede let og sagde"nårhhh... øhm.. måske burde jeg få et bad idag så os" hun grinte let og smilede til Demetric

"Jeg håber det er okay, at jeg ..." Han pegede kort ud af døren, med et skævt smil. "Har smidt det ud ... jeg kan godt få fat på noget nyt, men jeg har ikke smidt dit bælte og andre små ting ud." Han kiggede kort på hende. "Vent med at tage bad til om lidt tid, for som sagt kommer der nok en og gøre rent snart, og hun kigger lidt hvis du kommer ud og vil i bad. Jeg plejer jo at være alene, så hun forventer ingen kvinder." Han tænkte sig lidt om. "Ehmm ... nå ja, du bliver nød til at vente, til det bliver mørkt, da der jo er vinduer, som ikke lige han dækkes til." Han rejste sig op, og åbnede en dør, der lignede et spejl, til et walking in closet. Han vendte sig om mod hende. "Hvad vil du helst have, skal jeg finde en skjorte, som du kan bruge, og så får vi fat på noget imorgen nat, eller skal jeg se om jeg har noget der kan passe dig en smugle?" Uden at vente på svar gik han ind, og kom lidt efter ud, med et par bukser, som hun nok kunne passe, hvis hun bukkede bukseben, en t-shirt og en hvid skjorte som begge var for store. "Jeg skal nok få fat på noget til dig, men jeg skal ikke ud nu." Han smed det på sengen ved siden af hende, og lukket sit skab. Han vidste godt det ikke var det bedste at smide hendes tøj ud, men det duftede af blod og han ville aldrig få blodet hverken af sit eget, eller hendes.

Kajika så helt lamslået ud da han kom med den der med at hendes tøj var smidt UD!?. Hun sagde sletikke et ord i mens han gik rundt og snakkede men betragtede ham bare uden så meget som at nikke indtil virkeligheden slog hende lidt og hun sagde"Jeg " hun så ham smide tøjet hen til hende og hun rømmede sig let og betragtede det og sagde"Det helt iorden.. øhm? så du smed mit tøj ud egenlig?" hun lagde hovedet let på skrå og betragtede tøjet af hans og sukkede i det hun så lidt mod ham og sagde"Hmm? vender du dig om " hun rejste sig langsomt op vis han vendte sig og begyndte så at iklæde sig hans bukser og de sad egenlig... ikke for godt vis man skulle være helt ærlig?. Hun så lidt på dem og trak dem så af og tog den lange skjorte og smilede i det hun iførte sig den og knappede dens knapper op til over barmen så den ikke var tydelig skønt hendes bh kunne anes lidt? men ellers ikke. Hun tog sit bælte der var beregnet til under hendes barm på og lod det så klikke foran og gjorde skjorten mere feminin. Nu kunne man slet ikke se hendes undertøj andet end hendes bare ben der så yderst flotte ud til denne hvide skjorte fordi Kajika var ej helt hvid ?, hun var mere sådan en slags blød bleg farve af hvidlighed over sig som blid sne eller støv. Hun smilede og så lidt på sig selv og man kunne se skjorten gik direkte til midt på lårene af hende så hun skulle nok overleve, det kunne jo ikke ses om man bar shorts indenunder eller ja ingen ting inden under??.
"Sådan" hun så lidt på ham og sagde"Nååårhhh er man nervøs overfor rengørings damen? og bare rolig jeg ville skam ikke gå der ud i mens hun var der" hun tog sig let til halsen hvor Demetric havde strøget en finger over og så ned af sig selv og pustet let udmattet ud og sagde"Mmhhh... jeg sulten" hun sukkede let og rejste sig op og gik lidt frem og tilbage i rummet og sagde"Sååååå vi er tvunget til at være her inde til hun er færdig?" hun så let rundt og lod hænderne mødes omme på ryggen let holdende mod hinanden i det hun gik rundt og lagde mærke til hver en detalje hans værelse havde..