Bonjour ? :: Demetric

Han kiggede ned på hende et kort øjeblik, før han så nikkede, og gik hen mod busken, med øjne rettet mod det sted, hvor hans modstander formentelig ville komme ud. Han var næsten skuffet da en mandelig dæmon fløj ud af busken som et andet monster, med en vild snerren. Demetric, som havde haft mange erfaringer med busk hoppende monstre, sprang let til siden, så jakken og håredet flagrede let omkring ham. Han ventede til dæmon lande på jorden, og kiggede på ham. Den havde forstået hvem hans partner, eller retter sagt, modstander var, så begyndte at kigge på Demetric, med sammenpresset læber. Var herren bøsse med englen? Det var ikke tit han så dette, men det lå jo selvfølgelig en frit, om man var til mænd eller damer. Demetric stod letter afslappet og kiggede på manden, og var udemærket klar over hvem der vandt, men om han fik lov til at få noget at drikke var jo en helt anden sag, men det kunne vel lige så godt gøres hurtigt, så Kajika slap for at stå og vente hele dagen, eller natten. Da dæmonen gjorde endnu et udfald havde Demetric to muligheder: Enten at fortsætte kampen lidt mere, eller bruge sin evne og stoppe kampen. Dog valgte han i første omgang at fortsætte kampen, så han smuttede ud af mål cirklen og kiggede køligt på sin modstander. "Kom nuuu." Sagde han hånligt, og vippede frem og tilbage på tå spidserne lidt, før han let fløj hen af jorden, sprang op i luften, og lande let ovenpå dæmonen, som kiggede sig forvirret rundt, da han lande på hans ryg. Han blottede hurtigt halsen, og stak sine tænder ned i den blege hals. Han drak til der ikke var en dråbe mere tilbage i kroppen, og slap derefter kroppen som faldt ned på jorden med et hult dump. Hans læber glinsede af de røde dæmon blod. Han kiggede over på Kajika, og sukkede. "Nå, men tak for middag." Han smilede kort, mens han lod en hurtig tunge glide rundt om sine læber, for at fjerne blodet. Dog fik den ikke alt blodet med, og en lille dråbe af det mørkerøde blod løb ned af hans hage.

Kajika stod lidt stift med blikket rettet mod Demetric mens hun fornemmede en slags... beskyttenhed over Demetric som var han en herre for hende, dog var han ældre end hende og hun havde det med at være meget royal overfor vampyriske væsner af mandlig køn der dog fortjente det men hun havde jo allerede Lazarus så hvorfor denne pludselige følelse overfor denne herre. Hun rømmede sig let og vis hun kunne rødme havde hun skam gjordt det mens hun betragtede ham springe let til side og hans dejlige lange sorte hår flagre til siden med ham efter ham som var det magisk selv og hans jakke ligeså.. Kajika strøg let den ene arm op af sin venstre og så lidt indgående på Demetric og hans kamp mod denne dæmoniske herre mens hun følte sig lidt skyldig over at ha fundet så elendige bytte. Hun så lidt på Demetric og sagde"vis det er Demetric... kan jeg sagtens finde en kvindelig meget smuk offer til dem vis det skulle være, dog mest i menneskelig vis det er, dog med en engles skønhed" hun smilede forsigtigt til ham og så, så blodet der dryppede ned af hans hage, heldigvis var det ej hans eget fristende blod så hun vendte sig let hen af mod hvor stien måtte være og sagde med ryggen vendt mod Demetric dog med et venlig smil over læberne stadig"så skal vi gå?" hun smilede og lod så sig selv fortsætte med at gå og sagde"Jeg kunne virkelig godt tage en tur i de varme kilder lige nu?, men dem kender de vel alt til?" hun smilede til Demetric og gik lidt videre i det hun så undrende på sin hånd?, noget af hendes blod dryppede faktisk fra hendes finger, der havde dryppet ned af hendes hånd og lidt ved håndledet?. Hun betragtede det undrende, det var måske ikke hver dag dette skete men kunne det ha været englens vinger der måske havde haft et eller andet over sig, måske en slags skarphed? eller kunne det ha været det træ hun havde lænt sig blidt op af i mens hun havde set kampen mod Demetric?. Hun så lidt på det og healede så stille såret i det hun skulle til at fjerne sit blod dog ej med tungen men med den anden hånd sådan at stryge det væk...

Med et kort nik fulgte han efter hende. Den lille blod dråbe gled ned over hans hage, og gjorde klar til at falde ned, hvis det ikke havde været for Demetrics hånd, der med en let bævægelse fejede blode væk, samt den lille blod vej den havde lavet ned af hans hage. Han stak fingeren halvt ind i munden, før han stuttede den af. "Nej, dette måltid var mig udemærket." Han ville ikke sende denne uerfaret, men alligevel erfaret vampyr ud igen, blot for at lede efter et offer han alleligevel ikke ville kunne de nogle form for nytte i. Han fulgte tavst efter hende, og lyttede til de svage lyde deres sko gav, når de trådte på noget hårdt. Hans øjne lå af og til på hendes platinhvide hår, før det gled et andet sted hen i skoven, som oftes blev et træ, eller rettet op mod himlen, da lyden af et dyr vækkede hans opmærksomhed, selvom Kajika havde taget det meste af den. Hans øjne hvilede på hendes hår, da en sød, dejlig blod duft kom ind i hans næse. Det undrede ham at mærke denne duft. Hvem blødte? Han fik dog hurtigt svaret, da hans øjne faldt på Kajika, som gik rundt, med blod på armen. Inden hendes fine fingerspidser ville nå at røre den bløde hud, kom hans finger ivejen, og gled let over hendes hud, mens den opsamlede det velduftende blod. Han kiggede på hans finger, med dyb indterasse. Han smagte forsigtigt på blodet, som var det noget han aldrig før havde prøvet at spise før. Det var en sød smag, med noget frisk i sig. Han kiggede over mod Kajika. "Dit blod smager dejligt." Han havde et lillr smil på de blege læber.
"Jeg kender godt disse kilder, det lyder som en god ide at tage der op." han fulgte efter hende. Bade havde nok ikke stået på listen med det han ville gøre denne nat, men hvem sagde at det skulle gå efter planen? Det vidste jo sig hurtigt, at natten ikke ville blive normal med denne kvinde til selvskab. Han fryde sig lidt over at gå med denne åbenlyse skønhed. Han satte letfarten op, og gik lidt efter ved siden af hende. "Kender de andre vampyrer, nogle ældre nogle?" Han ville finde ud af hvorfor denne Kajika virkde så erfarent. Han kiggede roligt på hende, og glæde sig på en måde til at høre svaret fra hende.

Kajika så let på sin hånd i det pludselig... stod Demetric foran hende og tog blidt blodet fra hende over på hans finger.. hun så helt panisk ud da han skulle til at slikke hendes blod af!?, hun havde jo været blandet med så meget og bar faktisk i hendes øjne en del af hades blod i sig?, det var hans skyld hun havde fået disse sølviske grå øjne og hendes isblå egen øjenfarve var dødt hen?. Hun tog let om hans håndled og så lettere undrende på ham og skulle til at ydre sin mening om det han var i gang med da hendes læber let adskilte sig indtil.... han slikkede let hendes blod af hans finger, det blod han havde taget fra hendes hånd?. Hun slap blidt hans håndled, dog havde grebet aldrig været fast, men mere forsigtigt i det som måtte han ikke smage hendes blod. Hun slap let hans hånd og trådte lidt væk fra ham og så på ham med de sølviske øjne og kunne ikke andet end at lade som ingen ting og sige flovt"t..tak" hun så lidt til siden og fortsatte med at gå indtil han endte ved siden af hende og hun havde ændret retning mod kilderne og så, så hen af mod Demetric da han spurgte til flere vampyr om hun kendte nogen"Ja, en russisk våben dealer, Ahngle der vist med med Malakel nu? så vidt rygterne går, altså at de har en alliance eller noget i den stil, og så?... min herre Lazarus men dog.. ikke nogen der er ældre end dig tror jeg?" hun så lidt på ham og sagde"men alle er ældre end mig" hun nikkede bestemt for sig selv og prøvede at tænke yderligere tilbage men det syntes ikke at der var flere der lige sådan sprang op foran hende som hun kunne huske?.
"Men så vidt jeg ved kender jeg ikke flere og nårh ja.. så er der dig Demetric" hun grinte let og smilede til ham, når de kom til de varme kilder... der var jo intet ? de kunne bade i.. dog ville hun helst ikke afstrippe sig foran Demetric !?.. men hun ville så gerne ned i det varme vand, det kunne sikkert ordne hendes ondt i skuldren problem.
Da de endelig kom der op så Kajika let omkring og sagde nervøst"Øhm? Demetric kigger du væk" vandet var ikke gennemsigtig det var mere grålig ikke gennemsigtig, dog var det rent og dejlig varmt. Kajika stillede sig så Demetric ikke kunne se hende og begyndte let at smide tøjet dog kun til undertøj og trådte så ned i selveste vandet og smilede så i det hun sagde"ahhhh hvor dejligt!" hun betragtede stille Demetric og sagde"Hvad med dig egenlig?, kender du nogen ? andre vampyr?" hun lagde hovedet let på skrå og betragtede stille Demetric.
Man kunne se hun ikke bar meget tøj mere men dog ikke andet end hendes arme og skuldre der var over vandet, resten var lidt boblende på grund af de underjordiske revner og sådan...
så boblede eller brusede vandet let, men det var dog ej farligt overhovedet..
Efter noget tid tog Kajika sig selv i at stirre på den hånd hvor blodet havde kommet fra?... Demetric havde smagt hendes blod men hvorfor?, og hvorfor havde det været sødt for ham... hun blev lidt nervøs, kunne denne vampyr finde på at bide hende? nu når de var et sted ved grotterne hvor næsten ingen aldrig nogen sinde kom.. midt om natten blot hende og ham?..
Hun sukkede let fra struben*nej aldrig.. det ville han aldrig gøre*

Han kiggede undrende på hende, efter hun havde sagt ... tak? Men hvorfor? Han kiggede undrende på hende, men da hun ikke så ud til at ville røre mere ved emnet, som virkede en smugle ... pinligt? for hende, lod han hende bestemme. Han smilede svagt ved lyden af de mest kendte navne fra Di Morga. Det var grunden til at hun virkede så erfarent, og med en herre som Luzarus undrede det ham ikke. Selvom han jo ikke ligefrem var typen der havde kendt alle i Di Morga, nej, med andre ord kendte han ikke så frygtelig mange, da Di Morga mest var hans base, og han fortrak enten at gemme sig i sin lejlighed, med snuden nede i en eller anden form for bog, eller, i ny og næ, stille snuden ud, og få lidt at spise, men ellers fortrak han at være blandt mennesker. Hvorfor, var vel fordi han havde brugt størstedelen af sit liv på dette, men nu skulle der gøres noget ved det. Han kunne vel lige så godt finde ud af hvordan vampyrene i Di Morga fungerede. Hvis de alle var yngre end ham, måtte Di Morgas vampyrer være ganske nye, eller måske så de dette som et snit til hurtigt at blive kendt blandt verdens vampyrer. Han fnyste lavt, letter hånligt. De ville bygge et rige der kunne ses? Han rystede let på hoved. Han havde aldrig forstået ideen i dette, godt nok var han selv en magtglad herre, men han fortrak at give sig ud for andet, og lade verden glide forbi, i en film omkring ham, og selv, roligt og afslappet bygge sin verden op. Han mærkede undergrunden, under deres fødder skifte, da de kom op til de varme kilder, der lå i let dis, eller damp? Han kiggede på hende, og drejede hoved så hun kunne skifte tøj i ro og ma. Han kiggede først tilbage, da lyden af let skulpende vand nåde ham. Han kiggede på hende, før han med lange skridt, gik hen til en sten, og satte sig ned, og kiggede på Kajika, der linede en eller anden form for havnymfe i vandet. Han kiggede kort på hende, og sukkede lidt over hendes spørgsmål. "Njaahh ... nej, eller kender jov, dem du også kender, men ikke stiftet bekendtskab med dem, ligesom alle mulige andre vampyr. Jeg er ikke så god til at fastholde venskaber, da jeg ofte flytter, men jeg tror jeg bliver i Di Morga nogle hundrede år endnu, eller sådan noget." Han strakte bene, og kiggede på hende. "Men du siger Lazarus er din herre?" Han løftet led øjenbryne. "Må jeg høre i hvilke forstand, for du ligner ikke en der løber rundt efter ham, i hælene, som en anden hund ... selv er jeg heller ikke meget for den slags, men ..." han droppede at uddybe det mere, men kiggede blot på hende med de mørke øjne. Som altid var natten et roligt sted, uden en masse larmende dyr i skoven. Alle natvæsner vidste at natten va stille, og de derfor ligeså måtte gå stille, for ikke at vække de sovende væsner, men om dagen?! Åh suk, der var der larm. Han fugtede let læberne og rejste sig op, og gik omkring søen Kajika var i, før han stoppede op bag hende, og kiggede på hende, med et roligt afslappet blik, ned på hendes platinhvide hår.

Kajika så stille op mod Demetric og lagde hovedet let på skrå og betragtede ham mens han snakkede og da han så spurgte ind til hende og Lazarus forhold så hun lidt chokeret ud og bed sig let i underlæben og sagde"Øhm... hmm" hun sukkede let og smilede så i det hun sagde"Jeg var hans forlovede egenlig? men .... jeg tror ikke der bliver noget bryllup fordi jeg stak af, jeg ikke en af disse små finker der løber i røven på ham og hans forførings nummer de dur slet ikke på mig overhovedet, jeg ser mere end blot et sex symbol i ham" hun smilede og så på Demetric og sagde" så jeg stak af, jeg havde det egenlig fin nok og var lige kommet hjem fra en rejse fra paris, jeg er ham stadig royal... men.. jeg tror skam intet bryllup vil stå og jeg har på en måde revet mig væk fra ham, det var ham der gjorde mig til vampyr... igen" hun smilede lettere ondt og så på Demetric da hun vendte sig om i vandet og tog blidt fat i hans bukse ben men hev ham dog ej ned i vandet men så let op mod ham og sagde så stille mens hun stadig holdte blidt fat i hans bukse ben" vil du ikke med ned i vandet? det altså vildt dejligt" hun grinte let og smilede i det hun sagde"ellers kommer jeg op, så kan vi smutte andre steder hen vis det er?" hun smilede let og bed sig i underlæben ved et uheld så blodet blidt dryppede ned mod vandet og lavede blodige smukke ringe i vandets overflade...
Det lange platinske hvide hår lå bagved hende som var det en havfrues hår og hendes sølviske grå øjne kom frem igen... hun smilede og slikkede sig let over læberne hvor blodet fortsat dryppede ned"sååå... jeg troede egenlig ikke vampyr kunne lide vampyr blod?"

Han lyttede tavst og prøvede at rykke brikkerne sammen, så det gav bare lidt mening inde i hoved på ham. Han kiggede på hende, da hun havde snakket færdig, og det hele bare gav lidt mening. Han rejste sig op, og tog sin jakke af, der efter kom hans skjorte, sko og sukker, dog beholdte han bukserne på. Han var ikke nogle vandhund og når han bade, i vand, var det ofte med 'normale' bukser på, han havde aldrig syntes om korte bukser, hvor han havde det fra vidste han ikke, men han skulle ihvert fald ikke ned i nogle. Han gik ned i vandet, og satte sig ned hvor hans hår straks blev vådt. Han kiggede lidt på hende, før han satte sig tæt på hende, som man ofte gør i en sofa. "Igen, må jeg lige få en forklaring på dette?" Igen, havde hun været vampyr? Var det mon derfor? Hun gav ham mere og mere at tænke over. Han kiggede ned i det ledt røde vand, og smilede svagt. Hun lød bestemt ikke tosset, og så var hun et mysterium for ham. Hun var blevet forlovet, men de skulle ikke giftes, hun var skabt til at være vampyr to gange ... det gav slet ikke mening i hoved på ham, men det skulle det måske heller ikke? Han kiggede lidt på hende, og små grinte. "Så tager du fejl, jeg betegner det som en lille delikat drik, som mennesker ser diverse former for kaviar og andre dyre madvare." Han lænede sig tilbage mod kanten, og nød det varme vand. Det kunne mærkes lidt som at bade i varm vand, hvilke han ikke rigtig havde prøvet, men hvis man kunne snyde hoved, kunne man sikkert godt få sig selv til at tro dette. Han lod blikket glide rundt i vandet, før han blidt lod en hånd glide over vandoverfladen, som var det silke i en klar blå farve. Han lod fingeren glide ned i vandet, så det lavede en fil hale efter fingeren, og lod så hånden falde helt ned i vandet, med et lille blob. Han kiggede op på hende. "Hvis du ikke ser ham som sex symbol, ser du ham så som herre?" Han lage hoved let på skrå, før han lænede hoved tilbage, og lukkede kort øjne, med et lavt suk. Han kiggede op i himlen, og nød stedet. Han sad ikke mutters alene, men det var heller ikke fordi man skulle følge med i masser af ting.

Kajika lod sit blik stille falde over mod Demetric og hun så let den anden vej da han begyndte at smide tøjet, hun ville ikke nedstirre ham skønt hans overkrop måtte være et syn for selv guderne, men hun havde det dog blot med at kunne lide alt smukt generaldt?. Hun vendte lidt hovedet mod ham og smilede normalt i det hun sagde"Jeg har været død 4 gange, og været forskellige væsner her og der, vis jeg dør en gang til så dør jeg virkelig.. altså.. helt død død.." hun så lidt på ham og berørte let vandet os og lod så fingerne blidt glide bagved hendes nakke i det hendes læbe healede og så tog hun om det hvide platinske naturlige hår og svang det blidt over sin højre skuldre fordi hun sad med venstre mod Demetric og betragtede ham så og sagde"jeg ser ham egenlig som en slags ? Ven.." hun smilede og sagde"En gang så jeg ham som fjende men... tiden ændre sig og man ændre sig vel os selv når en bider en og laver et bindende bånd mellem en" hun tog sig let over brystet med fingerne blidt mod hendes porcelæns hvide hud og så let mod finger neglene der var skindende og meget glas ligende i det hun sagde da hendes blik lod sig vandre rundt ved omgivelserne der var om dem"Men angående vampyrblod vis vi skal til det emne igen, mit blod er nok os mere eller mindre specielt ? dog har det ingen kræfter overhovedet, men alle vampyr smager nok ikke ens" hun grinte let og sagde"Men vis jeg skulle ramse mine døde og hvad jeg har været op så ville det blive for svært men jeg rigtig født Aspara" hun så let mod Demetric og sagde"Og hårfarven er ej min egen.. jeg blev født med ildrødt hår, dette er farven jeg har fået og der har domineret min krop siden jeg blev engle... da jeg døde efter en hård tortur" hun så let mod den anden side væk fra Demetric og et lille smil kom faktisk på hendes læber"Men jeg ikke udødelig.. blot.. heldig med hvordan mine døde er sket og hvem jeg er stødt ind i"

Han lege lidt med vandet, mens han lyttede til hvad hun havde på hjertet. Da hun var færdig lod han blikket falde på hende. "Så du ser på Lazarus som herre, men han ser ikke dig som en slave som sådan? Men blot ... en ven? OG du betaler blot pay back ved at hjælpe ham?" Han ville have helt fat i hendes indviklet historie. Hans blik gled ned i vandet og lod en finger glide igennem det klare vand. "Du lyder som om du ikke har drukket vampyr blod før - eller er det bare mig der høre forkert?" Han kiggede op på hende igen. Han lyttede til deres omgivelser, som han så ofte gjorde, ikke fordi han kede sig, men fordi hans øre opfangede det meste omkring ham, og ligeså hans øjne. En svag lyd fra et dyr, en gren der knækkede, nogle blade der flyttede sig og et roligt, og blødt åndedræt ved hans venstre øre. Han tøvede kort. "Du er velkommen til at smage mit, hvis De ønsker." Mon hun vidste hvad han mente? Han sukkede lidt, og tilføjede lidt efter ét ord. "Blod." Før hans blik på rejse op i himlen, og derefter på træerne over for dem.
//Beklager det korte svar, men jeg var lige tømt for ideer//

Kajika havde en gang været en glubsk blodsuger, der faktisk havde sprættet mennesker og væsner op for at få deres blod ikke babarisk sådan at nærmest æde dem men at tage fat i dem suge deres blod og bagefter brække og mase deres knogler?, hun syntes at det var yderst sjovt den gang, og hun elskede stærke modstander og elskede især at drikke deres blod efter at ha vundet over dem, dog havde hendes kræfter da hun blev fuld vampyr næsten da?.. der havde de ændret sig efter hun os havde været dødelig.. hvilket skyldtes den forbandelse der var inde i hende stadig dulmende... Hades forbandelse, dette var det grå i de smukke sølviske grå øjne.. der kunne blive dødbringende for ingen andre end hende selv?.... hendes evner kunne slå hende ihjel så vis hun var i undertal og i kamp ville hun dø ikke på grund af dem men på grund af sig selv sikkert?.
Hun betragtede stille Demetric og smilede"Jeg var vild med ham... engang og er det lidt stadig, men jeg har ikke så stort et begær til at være blandt ham som andre... kvindelige skabninger har, jeg har det bedst frit og ikke bundet, derfor stak jeg af kan man vel sige, for at være fri?" hun så let mod Demetric og mærkede en følelse af trang til at sige ja"Jeg har smagt vampyrblod før, Lazarus har ladt mig smage hans før, og en gang har Ahngle tilbudt mig hans men.. ikke at forvandle mig til vampyr, aldrig.. men han har tilbudt mig at jeg kunne smage noget af hans dog der var jeg ikke vampyr og jeg afslog..." hun smilede let og sagde"Men.. vis de da ikke har noget i mod det" hun lod de sølv grå øjne skimte hans krop der kunne ses over vand og sagde så fristende med hugtænderne blidt trukket frem af nu"Hvor vil de så bides henne af?"

Han smilede svagt. Det undrede hende lidt at hun så tydeligt sagde ja, men det overraskede ham heller ikke at han gjorde dette. Han trak sin arm op af vandet, og stak den frem til hende som om det var en gave. Han studsede lidt over de nye navn hun havde nævnt, og havde hørt om det før, men der var som sådan ingen klokke der ringede. Nu han tænkte yderligere navnet, så havde hun da faktisk nævnt Ahngle før, men han bed ikke rigtig mærke i navnet. Var det ikke Lucifer denne fuldblods vampyr hed? Han smilede køligt for sig selv. Ligesom Malakel var han vel også lidt af en magt glad fyr, der prøvede at tage magten i Di Morga. Det undrede ham lidt, at denne vampyr var sammen med Malakel. De måtte jo, som Kajika selv sagde, have et bånd mellem dem, men kunne man ikke bruge ham til at stikke Makalel i ryggen med? Sådan når man kiggede på det hele, så det lidt fra nogle forskællige vinkler af var Demetric ikke direkte imod Malakel, men han trængte til noget nyt, og en vampyr ved tronen, ville ikke gøre tingende være, nej bestemt ikke. Det var jo bestemt ikke fordi vampyrene ikke havde nogle højtstående mennesker, eller vampyr, men nu var det ikke ligefrem fordi Di Morga vrimlede med dem, ligesom dæmonerne, men der var så mange af dem, at de gik og stak hinanden ned. Det skete ofte, som nu, at Demetric var stolt af det han var. Vampyrer var jo næsten altid enig om hvad de ville. De fleste han kendte, ville have herren ned, det var der faktisk overraskende mange i Di Morga der ville, så det ville ikke undre ham, hvis det en dag skete, at manden faldt, og der ville nok ikke være mange til at begræde herrens død. Han ville ikke selv nej. Han trak sig ud af sit lange tankespind, og kiggede på Kajika. Det undrede ham at hun ikke var mere på vagt over for hende, for selvom han jo ikke var dæmon, og aldrig ville kunne finde på, kunne han vel ligeså godt dræbe hende, mens hun var optaget af hans blod. Dog var det ikke nogle ide han ville føre ud i livet, heller ej krævede han betaling, men det kunne da have været hvis han ikke var så fascineret af kvinde.

Kajika betragtede hans arm lidt og sukkede af overforventning, hun ville så gerne ha bidt ham i skuldren helst, det ville ha været dejligt, der plejede hun at drikke fra alle ihvertfald, vis hun bed i håndledet eller armen var det mest for at dræbe dem bagefter hurtigt og smertefuldt?.
Hun betragtede armen og lod blidt de lange smukke feminine finger sno sig let om hans dejlige arm og betragtede ham så kort i et glimt fra øjnene i det hun satte tænderne blidt ned i hans dejlige hud og lod de spidse hjørnetænder af hendes, blidt bide direkte igennem hans smukke hvide hud og lave 2 dybe huller hvor blodet let flød ned af hans arm let i det hun med et yndefuldt meget uskyldigt slik, fik slikket blodet væk og lod læberne lukke sig om de 2 dybe huller der var yderst sorte næsten, i mens hans vin ligende blod lod sig... slange sig ned i hendes hals, dryppende og flydende, med sådan en smags oplevelse at hendes smukke sølviske grå øjne langsomt fik aflang sort pupil som havde et bæst vækket op inde i hende og selveste resten af hendes grå iris fik et blodrødt skær som var hendes eget blod sprøjtet ind i den grå farve der så hurtigt blev overtaget af denne dybe blodrøde lysende farve næsten....
Hun lukkede blidt øjnene og slappede af i kroppen og mærkede på omgivelserne og Demetric "aura" om hvornår dette ville blive for meget eller at hun havde taget for meget fra ham, man kunne jo ej ved en vampyr følge selveste dens hjerte når... intet hjerte slog?.
Et smil kom frem over de rosa pinke silkebløde fyldige læber af hendes da de endelig slap dette område hvor hullerne var smukt lavet og da læberne var let adskilte og blodet havde farvet de rosa pinke læber.... røde, der kom den sensuelle tunge frem, slikkede en sidste gang kun lige med nød og næppe ramte denne tunge spids let og pirrende måske for Demetric?, hans åbne sår og så slap hun blidt det lidt stramme dog ej for hårde greb om hans håndled og hans dejlige muskuløse arm.
Hun smilede let og havde fortsat lukket øjne og lod hovedet blidt bøje sig bagud og slikkede sig så let om læberne for at få hele smagen med til sidste dråbe på disse læber dog.. nu følte hun en vis trang til at hun skyldte ham noget af sit?, hun havde jo ikke ligefrem smagt lidt på ham dog... heller ikke meget?, ville han mund gerne have tjenesten gengældt?, ville... han gerne smage hendes blod igen? blot få denne udsøgte oplevelse helt for sig selv?, ingen andre end Lazarus havde smagt på hende før, så at den gang...
FLASH BACK..
Billederne stod tydelige?, hans hånd let om hendes hånd der ville stryge hendes kostbare blod væk... en finger der let fjernede dette af hendes blod fra hendes hånd og lod hans tunge slikke dette væk som var han en slange der havde forgiftet hendes hånd hvor han havde holdt?. Lazarus.. tidligere den aften hun var blevet forvandet første gang men var halv af engle og vampyr.. ' husk dit blod er det mest dyrebare i verden, det må aldrig nogen sinde blive smagt af en anden end mig? ' .... alt virkede så livagtigt, hans ryg mod hende og hans front mod pejsen der knitrede?, mens i hendes øjnes skær kunne man se siluetten af Lazarus og ildens slikkende flammer skønt han ej stod i dem, lignede de en del af ham...
Det mest dyrebare i hendes liv var hendes blod og .... Demetric havde smagt på det som var det intet mindre end en kaviar?.. af høj kvalitet med en sød smag?.
Blot tanken ville kunne få hende til at rødme vis det ikke var fordi hun ej kunne?. *Hmm* hun lod sig blidt lægge tilbage af og lå der let med ryggen mod stenen der var slebet til dette og havde fortsat lukket øjne og slappede af indtil hun kom i tanke om sine maneger"Mange tak for smagsprøven, det var yderst... delicious"

Han kiggede roligt på imens hun drak af den røde væske der blød i alle væseners åre. Hun så ganske yndefuld ud når hun drak, med det hvide hår skinnende i månens stråler og fik hende til at få vampyrene op på deres rette plads, som nattens børn. Han smilede lidt, da hun var færdig. Han trak sin hånd til sig, og lukkede sårene så der blot var to bidemærker tilbage. Han lod hånden glide ned i dybet, mens hans øjne blev let røde, af den blod hun havde taget fra ham. Hun så meget tænksom ud, som om hun mindes, men han var ikke sikker. Han lod hende tænke færdig, og smilede svagt ved hendes pludselige tak. "Det var da godt at vide." Han lod let en hånd stryge over de to bidemærke der nu for altid ville kunne ses på hans arm, dog ville andre jo ikke kunne se det, da det var på undersiden. Han vendte blikket mod hende og kiggede på hendes læber. Han vendte blikket mod himlen over dem, hvor stjerne blinkede ned til dem. Som i et rigtigt eventyr og månens blege kolde stråler lyste vandet de sad i op. Månen havde altid været et langt smukkere syn efter Demetrics mening. Den var varm, og så havde den et blødt skær over sig. Han vendte sig om mod Kajika, som ikke blev mindre smuk af at være badet i månens lys, og det veltilfreds, smukke udseende. Hun lignede en der kunne tage hele verden i en lille og let bevægelse. Blot ønske, og derefter få hvad hun ville have.

Kajika betragtede stille himlen da de sad temmelig godt til et sted hvor himlen kunne ses klart og tydeligt, hun bemærkede dog Demetrics blik og så flovt den anden vej for ej at bemærke vis han betragtede hende igen"Øhm.. så..." hun roede sig lidt i det platinsk hvide hår og sagde"er der egenlig noget galt med mig?" hun så lidt på ham og sagde lidt tøset "jeg mener, min mascara løber vel ikke" Hendes øjenvipper var lange ekstra sorte og virkelig flot dramatiske så hendes øjne var det man virkelig fik set meget på vis man så på hendes ansigt, det var nærmest som de flestes øjne ville blive draget mod disse øjne der stod så meget frem ved disse dramatiske buede smukke øjenvipper der var lange og mange. Hun smilede let og strøg let håret bagud da hendes finger havde strøget igennem det meste fra pande og ned til bagved ved nakken næsten stoppede hun med at stryge fingerne igennem sit hår og så stille rundt i det hun rejste sig let op med et ' splash ' fra vandet og så mange små dryp fra håret der lå ned af hendes ryg til hendes hofter elegant og vådt, samt hun så sensuel ud sådan her, iført sit undertøj dog ej afslørende, lidt som en bikini i det hun rejste sig langsomt op og tog så sit tøj og tog sit undertøj af der var vådt og lod sig sidde på en af de varme sten bagved så Demetric ikke kunne se hende og der lå hun for at blive tør,"Så... Demetric? hva med dig, er der intet at vide specielt om dig?, hmmm har de været gift før?" hun smilede let og lå på stene og var allerede halvvejs tør allerede så hun iførte sig sin hvide skjorte der gik ned ned om bagdelen på hende så man ikke kunne se hendes krop nøgen, hun ville ikke under nogen omstændigheder blotte sig ... ihvertfald aldrig med vilje..

Han sukkede, og rystede på hoved. "Nej, det er ikke ved at løbe ud, du er helt perfekt." Han smilede, og rystede på hoved. Kvinder var så forfængelige! Ikke at det betød noget for ham, så længe det ikke var deres alt og ét. Han grinede tørt, og rystede let på hoved. "nej, der er intet, men hvis du da har nogle spørgsmål, så er du meget velkommen til at spørge om noget, jeg skal svare efter bedste evne." Han rejste sig op, og tog sit tøj på. Da han ikke var tør, klæbrede skjorten til hans overkrop, som lidt efter blev dækket af en frakken.
Han kiggede ned på hende. "Skal vi blive her, eller vil du videre?" For ham betød det ikke så meget om han blev eller ej, han fulgte blot efter hende, hvis hun ville videre. Han puffede blidt til hende, så han kunne komme ned at sidde. Han smilede svagt, og støj håret væk fra ansigtet, så han havde frit udsyn til hende. Han havde ikke helt fundet fidusen i at kvinder skulle bruge make up, om han blot var dum, eller at det bare var fordi de kunne lide det, hvilke nok var det rigtige, vidste han ikke.
"Hvor bor du engeligt henne af? Når du er stukket af fra din 'herre'." Lige som make uppen havde han heller ikke lige set ideen i at løbe væk fra sin 'herre' eller så forstod han bare ikke det forhold de havde mellem hinanden. De holdt sammen, men alligevel ikke? Det gav ingen mening ...

Den eneste make up der var over dette ansigt var skam hendes øjenvipper for at gøre dem sorte ellers var de snehvide, de var hvide som hendes hår? sådan var det nu skam... intet var sort end ikke hendes øjenbryn var helt sorte dog... var de let mørke brune i det stadig med en smuk farve over sig men hendes øjenvipper var skam hvide som hårets smukke farve. Hendes sølviske grå øjne lod et let skær glippe fra sig i det hun vendte hovedet mod ham i det hun trak let på skuldrene til om de skulle gå i det hun tog sit tøj på efter at undertøjet var tørret af de varme sten og iførte sig så sit tørre tøj nu og betragtede den våde Demetric og sagde"Hmm? jeg bor ingen steder... jeg bor ved veninder, venner eller blot folk jeg random møder og falder i snak med egenlig?" hun grinte let og sagde"det aldrig noget specielt for det meste når jeg overnatter ved nogen, jeg har det som regl med at forsvinde... jeg ikke så god til at sige farvel" hun smilede sødt og strøg håret bagud og rejste sig så op og gik stille videre i det hun stoppede op og så mod Demetric og sagde"vil du med?" hun smilede sødt til ham og ventede blot tålmodigt, dog med denne neutrale mine over ansigt lidt stadig?.
Hun ventede indtil han kom og fortsatte så og sagde"så jeg skal lige ha set om Carmen er hjemme ellers skal jeg finde en eller anden at overnatte ved, hvilket sikkert ikke bliver svært, jeg god til at socialisere mig?" hun smilede og sagde"eller os må jeg vel blot være ude hele natten, længere er den ikke? og så finde et sted om morgen jeg kan gemme mig "

Demetric undrede sig over, hvorfor hun kiggede væk, men måske var dette et tilfælde, selvom chancerne ikke var store. Han lyttede til hende, imens han rode op i sit hår. Det overraskede ham lidt at hun ikke boede et bestemt sted, men overraskelsen blev afbrudt af et lille grin, da han fulgte efter hende. "Ja, du er udemærket til dette ..." Han kiggede kort rundt i skoven, før hans øjne igen lande på hende. "Vil du sove ved mig eller hvad? Er det dét du hentyder til?" Spurgte han med et lille smil om læberne. Om hun selv havde tænkt at det lød som om hun spurgte ham, om hun kunne overnatte ved ham, var han ikke sikker på, men det kunne være en mulighed. Han fulgte efter hende, hvor hun vi ønskede at tage hen. "Hvor overnatter du, eller nærmer, opholder dig om dagen, hvis ingen åbner døren for dig? ..." Han kiggede spørgende på hende. "I en container?" Han kunne slet ikke forstille sig hende i en container, men igen, chancerne var der. Alt kunne måles og vejes, men aldrig forud ses før det virkelig skete.
Måske gjorde hun det samme som ham, som han havde gjort sidste dag, gemt sig i et lille rum, i lufthavnen?
Han kiggede på hende, og vidste nu ikke hvad mere der lige skulle snakkes om, så hvis Kajika havde et spørgsmål på hjertet, var det nu det skulle komme, ellers ville de gå i tavshed, uden at nogle af dem rigtig sagde noget, ud over, måske meget menneskelige åndsvage bemærkninger, som ofte faldt, når tavsheden begyndte at fylde for meget. Han kendte det selv, men brugte det ikke tit, da han følte sig menneskelig når han gjorde det, og det ville han bestemt ikke gøre. Han så mennesker som byttedyr, og ikke rigtig andet, noget der med god vilje bare kunne fjernes fra overfladen, og lade de forskællige racer komme til.

Kajika så undrende mod ham og grinte let med hånden op foran munden og lod den så falde ned ved siden igen og betragtede Demetric inden hun sagde da hendes blik blev rettet en anden vej og fjernt"Nej jeg ville ikke ture at overnatte ved en så ældre vampyr som dig, jeg kender jo heller intet til dig? og du lyder ikke som en der har gæster her og der eller for den sags skyld har et gæsteværelse" hun strøg let det platinsk hvide hår bagud og trak let vejret en enkelt gang i ren refleks i det hun smilede og så lidt mod ham og sagde"det problem er jeg endnu ikke stødt på? dog... vis det kommer skal jeg skam nok aflægge et besøg ved dig vis du da viser mig hvor du bor?" hun smilede lumsk og sagde"aldrig" til hans container ting spørgsmål, det var under hendes standart.. og ja hun havde skam en når det angik sådanne ting?.
Hendes finger blev let studeret mens de gik i denne silence zone og det gik skam fint nok indtil videre, dette var en dejlig stilhed vel?. De havde tid til at betragte hinandens vampyriske udseende og deres måder at gøre ting på når der ej var noget at sige eller blot studere træk i ansigt og krops sprog egenlig?.
Hun studerede ham lidt og kiggede så stille og roligt den anden vej mens hun smilede og sagde"Har du nogen sinde prøvet at myrde nogen?" hun så lidt mod ham og ville vide om det faldt ham naturligt at myrde nogen"Altså... myrde nogen der ikke var dit bytte og blot... forsjov? eller måske i slås kampe" hun huskede tydeligt hvordan hun havde slået tidligere med Lazarus eller en fra hans familie....

Han kiggede lidt på hende, og lod hende blive i sin tro, dog tilføjede han kort. "Jeg har gæsteværelser, selvom det ikke bliver brugt til dette formål." Hans blik gled ud i skoven, hvor de blev tænksomme, men kun kort, da han hørte et bestemt 'aldrig.' han smilede svagt for sig selv. En vampyr med stolthed, det var altid godt at have. Han forsvandt endnu en stund i tanker, mens han mærkede Kajikas blik, men lod sig ikke påvirke af det. Han lyttede til den svage lys hendes stiletter lavede i jorden, og de små lyde hendes hår lavede, når det gyngede frem og tilbage, over hendes bluse/skjorte (kan ikke lige huske hvile af delene det er). Han blev dog trukket tilbage fra sine tanker, ved et nyt spørgsmål hun lod flyde ud i tomrummet imellem dem. "Ehmm ... nej, ikke lige inden for de sidste hundrede år." Brummede han. Det var faktisk meget lang tid siden han kastede sig i kamp med nogle som helst. Det var ikke fordi han ikke ville, men han havde bare aldrig været den bedste til at finde en modstander, der fik ham lyst til at kampe, og hvor kampen så også var fair. Han smilede halvt, og kiggede på hende. "Hvorfor spørger du om dette?" Han lage hoved let på skrå, med et spørgende udtryk. "Er du da sådan en kampunge?" Hans stemme var rolig, og afslappet, som om det da var det mest naturlige emne at snakke om. Om natten midt i en skov. Han sunderede lidt, på hvad de kom forbi, før han igen lod blikket falde på Kajika, hvor de faldt det yderst tilfredsstillende at ligge. Han smilede halvt om halvt for sig selv, mens han børstede noget hår væk fra ansigtet. Hun var underlig, ikke normalt, men alligevel ikke helt unormal, så man nogle gange skulle tro der var noget galt med hende. Hvilke Demetric godt kunne lide ved hende. Hun skilte sig ud, med sit plantin hvide hår, og en skønhed han ikke havde set i andre kvindelige vampyr endnu.

Kajika betragtede stille vejen og hørte dens knasen under hendes stiletters klik lyde mens fødderne af Demetric var ej slæbende i det men dog højlydte alligevel, eller fokuserede hun blot for meget på denne her mystiske karakter der gik ved hende side og lod som om alt var iorden, var alt iorden?. Hun slikkede let med den jordbær røde tunge over de spidse hugtænder der havde sneget sig frem ved hendes læber igen prikkende mod dem og lod hende få blod på tanden endnu en gang dog ej synlig for Demetric, siden hun havde bidt sig i læben indenvendigt, dog healede det hurtigt og hun slikkede sig let om læberne elegant med et blidt sensuelt strøg over disse fløjls rosa pinke læber og lod så de moon grå øjne glide stille op mod himlen de gik under og hun fik et smil over læberne ved at se en halv måne der let afspejlede sig i de blanke dådyr øjne af hendes mens hun blot gik side om side med en farlig jæger der var flere år gammel end hende?.¨
Hun så lidt mod ham og sagde"Hm? hvilket formål bliver det så brugt til?" hun smilede og hentydet selvfølgelig til gæsteværelserne og det kunne vel os høres vis man altså hørte efter hende dog havde der været denne lange silence zone mellem dem et stykke tid og hun hørte på hvad han sagde"vis jeg skal vælge siger jeg egenlig fra ved kamp og vælger at gå anderledes til værks, dog vis personen ej er til at komunikere med og er komplet uduelig at forlade ? og vis min stolthed bliver revet i... så vil jeg måske overveje at tye til mere hårde og drastige metoder dog, har jeg kæmpede mange kampe.... især med Malakel... Barishan... Velarian... Zane.... Lazarus der faktisk slog min far ihjel der arbejdet side om side med Barishan og Barishans mester..." hun så stille mod Demetric og sagde"Kender du disse navne ? Zane... Velarian bror til den tidligere hersker... Barishan.. forbandet med halv dæmonisk blod nu?" hun så lidt mod ham og sagde med et grin"Heh.. Aspara Barishan" hun så stille rundt og strakte sig så i det hendes hår let blev strøget igennem med fingerne og lod det så blidt falde fra selveste luften blidt mod hendes ryg igen og let vildt og ustyrligt dansende ned af hendes ryg og ud til siderne når blæsten ville lege med på hårlegen?.
Hun fortsat med at gå og sagde"Årh mine fødder" hun stoppede let op og kiggede lidt ned og sagde"Mmh... de gør ondt?" hun kiggede lidt rundt, de var nået nogen lunde ind til Terre... dog ej for meget i byen? i nu..
"Måske burde vi finde et sted vi kunne slappe af og ej gå så meget" hun havde gået virkelig langt tidligere så selvfølgelig havde hun ondt og så i så høje stiletter og denne tempratur fugtighed? samt jordens ujævnheder hun havde gået på?.

"Hvad jeg bruger dem til? ..." han kiggede lidt ud i luften, før han svarede. "Jeg bruger dem ikke rigtigt, de er fyldt op af bøger, og andet ragelse, som jeg ikke har fået smidt væk." Han havde ikke betrådt disse lokaler i lang tid, så han var faktisk ikke sikker på hvad der længere. Han kiggede kort på hende, da hun begyndte at snakke om sin strategi i kamp. Et smil gled over hans læber, da hans blik igen lande på hende. Enten stole hun på ham, eller så var hun utrolig dum, men selvfølgelig var der vampyrer der var dumme, men det ville da være skuffende ved denne kvinde. Hans smil lå stadig på læberne, mens hun snakkede løs. "Nej, ikke ud over dem du har benævn, jeg er bestemt ikke up today. Jeg følger ikke med i nyheder, men følger med i mine omgivelser." Han fandt ikke nyheder interessandt længere. Det var blot mord, og terro angreb, og andre politiske ting, der ikke gav mening i hans øre og øjne længere.
Han kiggede på hende og smilede hånligt. "så lad være med at tag de sko på, men det bestemmer du selv." Han fandt en bænk, som han satte sig på, og kiggede på hende. Han lænede sig tilbage på bænken og kiggede på hende. Det gav ingen mening, men hvis hun ville sidde ned, kunne han vel ligeså godt sidde ned. Man kunne ikke se på ham, men at sidde og vente på at kvindens fødder gjorde ondt, virkede kedeligt, men for ikke at være for uhøflig, lod han det ligge, og klistret et kort smil på læberne, før han drejede sig om, og kiggede på ud i skoven. "Sig til når dine fødder ikke er ømme." Han satte sig bedre til rette, og lage hoved tilbage, så han kunne kigge op i himlen, hvor hans øjne nu fandt det bedst.
Han havde forlængst opgivet at finde ud af hendes tilhørsforhold, da det virkede indviklet, og han vidste ikke helt hvad han skulle bruge denne information til.

Kajika sukkede lidt og betragtede Demetric der havde sat sig på bænken og på en måde ville hun faktisk.... ikke sidde ved siden af ham? det virkede for mærkeligt og han var alligevel denne her lidt skræmmende type, dog var hun ej en eneste gang bange for ham, hun havde aldrig været bange for hendes modstander, hun havde jo os været død temmelig mange gange og ifølge hende var døden bedre end livet?.
Hun stod der lidt og bed sig let i underlæben dog uden at lave hul i det hun så betragtede ham og sagde"Hm ej det nok ikke så god en ide vis vi stopper nu.... jeg skal alligevel nå hjem inden Carmen tager afsted og hente mine ting og så finde et sted at overnatte" hun vendte sig let om og begyndte så småt at gå uden egenlig at stoppe dog, så hun sig let over skuldren for at se om Demetric ville følge efter hende?, hun mente intet ondt med blot pludselig at gå, fordi hun satte skam pris på at han havde villet vente på hende men hun kunne nu ikke så godt li at gå i evigheder uden et lille specielt mål eller noget som helst så... hun så let mod ham og sagde"Men tak fordi du stoppede" hun strøg let det platinsk hvide hår til siden og sagde"Men det var ikke nødvendigt" hun grinte let og sagde"Nogen gange lyster man jo blot til at ville klage sig lidt" hun slikkede sig let om de halv tørre læber der blev fugtige igen og lod øjnene kredse mod de nye omgivelser da de var ved enden af byen og nu var på vej der ind...

Han stønnede, da hun pludselig om bestemte sig. Han rejste sig op igen, da hun ikke så ud til at ville sidde ned, og fulgte efter hende, uden sige noget. Han forstod ikke at hun pludselig havde ombestemt sig. "Nå, så dine sko klemmer ikke?" Han kiggede undrende på hende. Han trak let på skuldrene og fulgte efter hende. "Men hvor skal du da nå hen, i denne fart?" Han lage hoved let på skrå, og smilede svagt, mens han fulgte efter hende uden besvær.
Han glæde sig næsten til at komme ind til Terre, hvorfor vidste han ikke, men der var bare noget der trak i ham. Han var ikke sikker på hvad det var, men lysten til at vade rundt i skoven var forsvundet, og nu begyndte han også at kede sig! Det var ikke tit han var på lange gå ture, og det begyndte han at kunne mærke nu, men han valgte ikke at sige noget, det kunne han jo ikke byde hans partner. Han kiggede på hendes hendes hår, uden helt at vide hvad de skulle gøre. "Hvor ofte drikker du?" Det var et spørgsmål der pludselig var kommet op, og han havde ikke rigtigt fået det standset før det pludselig kom væltende ud over hans læber. Han stak sine hænder ned i sine bukselomme, og trak kort skuldrene op om ørene, før han lod dem falde ned igen.

Hun smilede og sagde"nej det gør de egenlig ikke mere" hun tavs dog hurtigt bagefter og fortsatte med at gå i et nogen lunde hurtigt tempo i mens han fulgte med hende.. "Hjem til Carmen, hun rejser imorgen, jeg ville gerne have mine ting og så finde et sted at sove inden hun slipper væk fra mig og jeg intet har ?" hun grinte let igen og slikkede sig så om læberne i det, der kom en overraskelse helt over hende og hun stoppede brat op og vendte sig mod Demetric med det ene øjenbryn hævet over det andet og betragtede ham mens hun blot stod der lidt måbende, havde han lige spurgt hende om hvor ofte hun drak?, fordi det ville nok være aldrig..
"Hm? jeg drikker aldrig.. kun vis det yderst nødvendigt som til fester og sådan ved Lazarus ? men.. nej ellers drikker jeg ikke?" hun så lidt undrende på ham og sagde"Hvorfor vil du da gerne drikke lidt?" hun stod der lidt, egenlig drak hun aldrig fordi hun havde den der dumme vane med hendes krop uanset om hun var vampyr kunne hun faktisk ikke tåle særlig meget at drikke, alkohol påvirkede hendes krop meget uanset hvilket væsen hun havde været så det kunne vel tilføjes til hendes liste over svagheder hun ejede?.
Hun lagde hovedet lidt på skrå og betragtede ham og så rundt i byen de nu var i jo og ikke langt fra dem lå der stripbar og sådan lidt af hvert her og der?..."Drikker du da meget" hun så lidt på ham og tjekkede sin skjorte der havde en lille lomme i siden fordi hun var iført sorte læder look leggins, en hvid skjorte der var stram og figur syet og så lidt armbånd...
Hun så lidt på Demetric og kiggede på sine penge og smilede lumsk, han var sikkert svagdrikker, han virkede ikke som den helst store druk type?... fest badass og sådan.

Da hun var færdig, krakkelerede hans rolige ansigt i et bredt grin, og lidt efter et latteranfald. Det tog ham flere minutter at få styr på sin egen latter, og igen kunne bare få sagt et ord. Han stor smilede til hende, og gik helt tæt på hende. "Du en vampyr siger drikker, mener man næring, ikke drikker, som mennesker." Fik det ham endelig lykkes at sige. "Du drikker jo blod, det kalder man jo 'at drikke.'" Han kiggede på hende, før han lod en kort finger glide hen over hendes kind. "Men nej, jeg drikker aldrig, eller spiser noget mennesker normalt drikker eller spiser, da jeg hader smagen, og ænder med at kaste op." Han havde prøvet det en gang, og det var endt med at han i en hel uge efter bare gik og kastede blod op, hvilke som sagt ikke havde været nogle god ide. Han smilede kort til hende, før han slap hende, og ændret sit spørgsmål. "Hvor ofte drikker du blod?" Godt nok så hans ansigt normalt ud igen, men inden i grinede han stadig over hendes fatale fejltagelse. Det tyde tydeligt at hun ikke havde været vampyr i mange år, uanset hvor gammel hun havde været sidste gang hun var vampyr.
"Men skal vi komme videre?" Han kiggede på hende kort, før han fortsatte sin gang. Denne gang var det ham der førte, men hun var da mere end velkommen til at overtage styringen, da han jo ikke havde nogle ide om hvor denne Carmen boede. "Så du skal ikke tænke på at hælde noget i mig, jeg holder ikke engang til et glas, så jeg er skuffende at tage på druk tur med." Han smilede kort, og fortsatte og lod hende følge efter, hvis hun ønskede dette.