Bonjour ? :: Demetric

Kajika sad let der nede og sukkede stille, hun var ikke vand til at fyre gjorde sådan noget?, hvorfor gjorde de os det uden hendes tilladelse eller hendes måder at føre sig frem på og vise at hun ville have det, fordi hun havde da slet ikke sendt nogen signaler til ham overhovedet!? på den måde altså. Hun sukkede stille fra struben og skubbede så med hånden let mod gulvet så hun rejste sig op i et ruf og gik traskende hen til døren ved trapperne og endte med at gå op af dem igen endnu en gang var de belastende og gjorde hende mobset og i ikke særlig godt humør egenlig. Hun sukkede i det hun endelig kom op på værelset kunne hun ikke se Demetric nogen som helst steder henne overhovedet? hvor mund han var gået hen?. Hun knappede hurtigt sin skjorte nu når hun kom i tanke om det så den ej var åben på nogen måde andet end ved halsens startende punkt ved skuldrene og gik så stille ud af gangen og så lidt her og der og så i stuen og der var han skam heller ikke?, han var vel ikke gået udenfor i solen blot fordi hun havde stukket ham en lussing havde han?.
Hun rystede let på hovedet og tog sig så til panden i det hun stoppede op og så mod badeværelset og hørte let trummen på vinduet og gik så med små skridt mod badeværelset og så lidt hurtigere da det lod lidt mere voldeligt og åbnede så døren med et slam og så på Demetric undrende og sagde"hvad har du gang i?" hun så undrende stadig ud i ansigtet og lagde hovedet let på skrå i det hun rettet sig ovnlig op og gik så hen af mod ham og sagde"Du kan lige vove på at smadre det glas" hun vendte let ryggen til ham efter at ha prikket blidt til hans brystkasse og sagde så med armene krydset let og temmelig børnefornærmet"så kan jeg jo ikke tage et fredeligt boblebad? uden at blive solskoldet vel?" hun smilede lidt lumsk og gik så ldit frem af og vendte sig let mod ham og sagde"hey? tag det ikke så tungt... du fortjente det" hun bed sig let i underlæben og sukkede..."går man væk fra vinduet?"

Han kiggede undrende da han hørte Kajika komme ind af døren. Skulle hun nu til at give ham en til? Han syntes da hendes første havde været hård nok, og det havde jo kun været ét kys, så hvorfor dælen så slå ham to gange, det var ikke helt fair set i hans øjne. Det gjorde det ikke næmmer for ham, da hun begyndte at snakke om at smadre glasset og prikkede ham på bryskassen som om han da virkelig havde tænkt sig det?! Han havde jo tænkt på det, men han kunne det da bare gøre det når hun var gået. Rasten af det hun sagde hjalp ikke rigtig på hans forvirring over at hun var kommet op, men hun havde altså banket ind i hoved, at han overvejde at slå hul på ruden fordi hun havde givet ham en lussing. "Øhhmmm ... nej, eller jo, det havde jeg, men det var nu ikke derfor at jeg .... ja." Han kløde sig kort i håret og opgav ellers at sige mere. Han tråfte et skridt væk fra vinduet, mens han ikke forstod hvorfor hun straks bekymrede sig om ham. Så hun hade ham ikke nok til at ville have ham dræbt? Altid noget godt, så var han ikke helt forhadt. "Siden hvornår er du begyndt at bekymre dig om jeg dør nu, idag, eller imorgen?" Spurgte han undrende. Der var intet hårdt eller hånligt i stemmen, blot ganske normal undring. En kort tanke strejfede ham, med at hun faktisk kunne lide ham, men det kunne hen sten sikkert ikke, ellers havde hans kæbe ikke fået den medfart før, så hvorfor så?

Kajika så lidt mod ham og vidste ikke helt hvad hun egenlig skulle sige til det han havde sagt, hun stod fortsat blot og kiggede på ham lidt mundlam og anede ikke hvilke ord der skulle komme ud denne her gang så hun vendte sig let mod ryggen til ham og sagde"godt du ikke vil begå selvmord" hun gik stille væk der fra og anede stadig ikke hvad hun skulle svare til hans om hun bekymret sig for om hans døde nu eller dagen efter? hvad var det for noget at sige"det jo ikke som om jeg hader dig, jeg kunne blot ikke lide du overskred min grænse om personlige ting og privathed" hun sukkede let og sagde"som at kysse mig når du ved at jeg har en herre, jeg kan ikke blot blive kysset af alle og enhver selv vis det var hævn" hun tog sig let til halsen.. måske havde hun været for hård mod ham, han havde ladt hende drikke af ham og han havde hjulpet hende da hun.... da hun besvimet og fik disse smerter der inde. Hun så let på ham i det hun vendte sig mod ham lidt sørgmodig faktisk og tænkte*jeg burde ikke ha stukket ham en lussing* hun var faktisk bange for at han hadet hende nu lidt egenlig. Hun så lidt på sig selv og sagde så"U...u..." hun kunne ikke få det dumme undskyld frem!. Hun sukkede let og sagde så hårdt til sig selv mest"blot!?.." hun sukkede igen og sagde"Demetric.. vis du vil smage mit blod må du gerne.." hun så let væk til den ene side og sagde"Jeg.. jeg undskylder meget over lussingen.. du er trosandt min helt for en dag jo.." han vidste sikkert godt hun hentydet til badeværelset fordi det stank af kemikalier stadig fra rengøringen. Hun så lidt mod ham og sagde"mit blod er som undskyld for lussingen" hun så lidt på ham og sagde"og du må gerne bide på min hals vis du vil" hun ville kunne heale mærkerne jo?, de blev ikke som de gjorde ved Demetric mærkeligt nok.
Hun så lidt på ham og sagde"såå... så jeg bekymre mig om dig fordi jeg har lært dig at kende og du hjalp mig selv om du kunne ha været kold og blot ladt mig lægge, du skal ikke dø i mens jeg nær dig.. så meget ved jeg.." hun så lidt uskyldigt på ham og hendes øjne blev langsomt sølviske grå igen og der stod hun midt på gangen uskyldigt og ventede på hans svar...

Han prøvede at hitte rede i det hun sagde, først var det noget med personlighedsgrænse, og derefter noget med en halv undskyldning, og så blod, og at hun alligevel ikke ville have han skulle dø. Det var forvirrende, men efter han fik tygget det lidt igennem kom han frem til det ene eller andet. Han vidste ikke helt om han skulle kommentere hendes undskyldning, for det var jeg ikke en rigtig en, eller måske var han blot krævende? Næste i rækken var ... en helt? Det var ikke tit han blev kaldt det, hvilke lød romantisk og sukkersødt i hans øre, men trods det ikke var en titel han ligefrem var stolt af, trak han da lidt i mundvigen. Han gik hen til hende og stod foran hende. Han lænede sig langsomt ned over hende, mens han tænder kom frem, som lidt efter brød huden. Han ville elske at kunne drikke mere, af det dejlige blod, med en sød smag, uden at være for sød, men han trak sig alligevel kort efter tilbage, og slikkede sig om munden, så alt blodet var væk. "Nå, ja, godt at vide." Han smilede kort igen, før han gik lidt væk fra hende. "Du vil ikke kysse andre, fordi du har en mandelig herre? Right? Eller er det fordi i er forlovet, og alligevel ikke helt forlovet, fordi der nok aldrig kommer noget bryllup?" Hvis de nu skulle giftes havde han forstået at hun ikke ville have andre til at kysse hende, og så ville han heller ikke have gjort det, men når hun ikke vrikede rigtig til at elske, som rigtig denne Lazarus forstod han ikke hvad hun mente. Han skulle måske bare ikke forstå det? Mon det så blev tvangs ægteskab? Det havde han da troet var over? "Var det for kedeligt nede i mit rum? Siden du kom op igen?"

Kajika lukkede let øjnene i og mærkede Demetric´s hugtænder bryde igennem hendes hals og hun mærkede en form for smerte et kort øjeblik men lod det blot dæmpe sig selv i mens hun stod der og da han så stoppede og spurgte ind til hende og hendes herre sagde hun"Jeg ser ham ej som en rigtig herre men en slags ven?, en fjende vis det mere forståeligt, en fjende jeg forelsket mig i, men...
Alt den opmærksomhed han får af det kvindelige køn, han har ikke brug for mig seksuelt, derfor så lægger jeg aldrig op til noget... jeg har det blot fint nok ved at være ved hans side og snakke egenlig eller betragte ham?, jeg har ikke lyst til at have noget seksuelt med ham egenlig?, fordi han forstår mig.... men.. han lugter altid af andre kvinder og alt muligt... så en dag kom jeg hjem i en mandelig skjorte og lugtede af mandelig engle.. jeg havde intet gjordt med denne mandelige engle overhovedet... men Lazarus troede jeg havde været ham utro, jeg havde været ham tro enda... da han forsvandt og efterlod mig til at rådne op med en umættelig sult og behov for selvskab... Men han kaldte mig en skøge og sagde jeg aldrig skulle vise mig i hans hus.. jeg forlod hans hjem efter det og stak af til Dean.. ham englen jeg havde fået skjorten af fordi mit tøj var driv vådt og gjorde mig klam og våd, jeg er stadig Lazarus tro på alle mulige måder, jeg kysser aldrig en anden mand eller fyr, lægger ikke op til noget overhovedet.. ihvertfald ikke med vilje det helt sikkert" hun sukkede dybt og sagde"Men jeg har ikke fulgt ham som en lille hundehvalp, jeg har respekt for ham, det mere end hvad andre kvinder har for ham, de ser blot hans udseende men ikke hvad han er under alt dette, han er en virkelig mand, dominerende men forstående, flot men os ydmyg faktisk.. strategisk men kan os være lidt.." hun grinte let og sagde"Han har alt hvad min drømmefyr skal ha og så han ikke over seksuel.. han lægger nærmest aldrig op til noget skønt nogen gange kunne det vel ha været dejligt med et kys eller sådan noget, men... alt er ligemeget nu, selv om han ikke vil ha mig så jeg ham stadig tro, og royal" hun så på Demetric og sagde"derfor skal du aldrig kysse mig igen, der kun en mand der må rør mig sådan eller lade mig føle noget nær det selv vis jeg skal leve i flere tusinder år uden det og først føle det en gang... så venter jeg, og er der for ham fuldt ud, jeg kun hans" hun smilede og sagde"men derfor kan jeg stadig forelske mig men jeg vil aldrig nogen sinde lade andre komme mig for nær" hun havde givet Lazarus et løfte at være hans i krop og sind og være det forevigt og hun sagde ja og ville holde det løfte så godt hun kunne...

Demetric kæmpede virkelig for at holde tungen lige i munden, men det gik ikke helt godt, men han forstod da hovedparten i hendes lille tale der kom flyende ud over hendes læber. Han blinkede lidt med øjne og smilede så da hun var færdig. "Du kunne ikke bare have sagt at du var din Herre royal, eller næsten da, og du for tiden boede, eller har boet hjemme ved en engel ved navn Dean?" Han rode rundt i sit hår. Alt det med kvinderne som hendes herre var sammen med, havde han ikke rigtig fået fat i. "Jeg skal nok holde mig væk." Han tænkte kort tilbage på hendes meget hårde lussing, med et lille grin. Kvinden var utrolig, først var hun det ene, og så var hun det andet. Først blev man næsten slået i gulvet, og derefter fik man en længere livs historie om hende og hendes Herre. Han havde prøvet at følge med i det, men havde nok kun fået fat på det halve, måske lidt mere?
Han gik ud fra badeværelset, og gik videre ind i stuen, og lod dørene stå åben, hvis hun ville følge med. Han satte sig mageligt til rette i en sofa, og smed bene op. Perfekt! Du manglede man bare en bog, men den måtte lige vente til senere. Det var jo yderst uhøfligt at stikke næsen i en bog, når man havde gæster.

Kajika så på ham og følte sig pinlig tilpas, dette var bare så forfærdeligt egenlig, den måde hun blot havde snakket løs og løs? hun fattede slet ikke sig selv til tider. Hendes fødderne lod sig stryge hen til soveværelset i det hun tog sin taske over ryggen og så lidt rundt men lagde sig så bare på sengen stille og smed tasken hen i et hjørne og lagde sig under dynen let puttende med sig selv og dynen i det hun sukkede og lukkede så øjnene og faldt i en slags dvale mere end søvn og lå blot der i sin egen lille verden helt uden at tænke på noget som helst egenlig.
Hun havde helt instinktivt lagt sig der og blot faldet hen ? fordi hun var pinlig berørt over sin måde at plapre på og så os fordi hun følte sig dum til tider.
Hun vågnede først da natten var faldet ovnlig på igen og så stille til den ene side og den anden og lukkede så øjnene i og orkede ikke at rejse sig op, hun havde ingen kræfter tilbage egenlig?.

Det havde delvist undret ham at hun ikke var kommet, men det skulle hun jo ikke, det havde han bare banket ind i hoved at hun skulle, men da hun ikke kom, begravede han sig i en af sine bøger, og 'vågnede' først da bogem var færdig og solen var ved at sige godnat og tak. Han rejste sig op, og gik ind på sit værelse, hvor han mistænkede hende for at være, og ganske rigtigt. Han smilede lidt. Så hun havde alligevel ikke så travlt med at komme ud af døren? Det var da altid noget. Han smilede kort, før han gik hen, og lage sig i sengen, men med god afstand, og hun ikke skulle misforstå noget. han vendte hoved om, og kiggede på hendes meget fredfyldte stilling. "Du vil ikke hjem?" Han vidste ikke helt hvorfor han spurgte om dette, men han havde en mistanke om at hun pludselig vil springe op, og flygte over hals og hoved. Det ville sikkert se lidt sjovt ud. Efter at have liget lidt, rejste han sig op, og trak gardinerne fra, så man svagt kunne se den røde aftenhimmel der langsomt forsvandt i horisonten. Han gik tilbage til sin seng, og lukkede øjne, med et stille suk. Han burde måske også få sovet noget snart, han havde jo ikke sovet de sidste mange timer, men nu var dagen jo lige begyndt? Argh, hvor besværligt. Han døsede dog kort efter hen, men sov ikke.

Kajika så lidt på ham da hun endelig var oppe og han lå der halv sovende ved hendes side og hun smilede da han så vågnede og sagde"nej" hun betragtede ham lidt og smilede så for sig selv og lagde sig ned igen og strakte sig i det hun kiggede op mod loftet og så mod himlen der havde denne specielle farve som altid inden aften kom helt frem.
Hun anede virkelig ikke hvad hun skulle lave eller gøre, dette var alt sammen mærkeligt for hende egenlig?.
Hendes finger strøg over dynen der var halvt over hende og så lukkede hun ellers øjnene og gjorde det samme som Demetric og faldt halvt i søvn der i det hun stille fik sig sat op dog efter noget tid og kiggede undrende rundt, dette var yderst mærkeligt efter hendes mening vis hun skulle være helt ærlig egenlig?.
Hun grinte let og smilede for sig selv i det hun rejste sig op og sagde"årrrhhh jeg mangler vist stadig lidt blod" hun kunne jo ikke selv producere blod så det som Demetric havde lavet manglede hun jo + hun endte jo med at mangle mere og mere?.
Hun så lidt på ham og sagde"Hey vil du med uden for`?" hun ruskede let i ham og sagde"Kom med?" hun smilede og sagde"skal vi ikke ud og jage"

Han kiggede på hende, da hun pludselig sprang op, og snakkede om at hun ville til at jage? Han stønnede lavt, og smilede så. "Jooh, okay." Han fik sig trukket op, og følte sig som en ældre mand, hvilke han jo også var, men på den anden side heller ikke SÅ gammel. Han kiggede rundt. "Hvor er jagt marken?" Han smilede kort, og gik ud i gangen, og åbnede døren til hende, så de kunne komme ud. Han gik ned af trapperne, og kiggede rundt, på den mørke himmel. Solen var gået ned, som om den var blevet skudt ned. Han smilede kort, og kiggede lidt rundt. "Nå, jamen du bestemmer hvor, damerne bestemmer." Han bukkede kort til hende. Han var godt tilfreds med at han ikke var blevet kasseret af hende, fordi han havde kysset hende, selvfølgelig kunne han gøre ligeså, men det gjorde han selvfølgelig ikke. Han kiggede kort rundt, før han fulgte efter hende, den vej hun nu ville hen. Han lod en hånd glide igennem håret, og glæde sig til at se, hvad hun kunne diske på bordet. Menneske blev det nok ikke, hun var jo til engle og Aspara, eller ... argh, hvorfor skulle hjerner også være glemsomme? Han sukkede indvendigt, mens han traskede efter hende.