Et uventet møde(Hana)

Hun lagde sit hovede mod Zack skulder da han stod ved siden af hende, hun lukkede øjne og smilede blidt "Din nærvær er nok, du beroliger mig på en måde, som jeg kan li" hun små grinede og lod en figner løftede sig op til hans kind hvor hun prikkede lidt til hans kolde hud.
"Tak, det betyder meget få mig" sagde hun og så mod himlen "såh bare tanken er nok til at varm og tilfredsstille mig " hun smilede og holdet sit hovede mod Zack skulder inden hun gik hen til sit klaver, hun klappede på sin plads ved siden af sig "Sæt dig, så vil jeg lære dig en melodi" , inden hun havde gået over til klaver havde hendes hånd gledet over Zack maven og derefter hans side, i mens hun gik mod klaveret.
Lige nu vil Hana bare glemme omkring sin ejer, hun ønskede dybt ikke at tilhøre ham, men sammen tiden havde Zack gidet hende noget, en slags styrke til at komme igennem det, men os tanken jeg tilhøre ikke HAM

Zack smilede lidt og var på en måde glad ved at Hana lagde hovedet på hans skulder. Hun var det første menneske der turde nærme ham så meget som hun gjorde. Og så fortalte hun endda om at hun kunne lide hans nærvær og at det beroligede hende. Dette var meget sært for et menneske at sige til en vampyr, men det gjorde Zack glad.
Zack kiggede lidt undrende på hende da hun grinende prikkede hans kind med hendes finger. Han regnede dog ud at det var en slags sjov måde for hende at få hans fulde opmærksomhed, da hun så sagde tak.
Zack mærkede hendes hånd bevæge sig ind over hans mave og hans side, da hun gik over til klaveret og satte sig. Hun klappede på sædet og Zack smilede til hende. "det lyder dejligt" svarede han så, som om han virkelig nød at lytte til hendes musik, og det gjorde han jo egentligt også.
Zack gik over til klaveret og satte sig ned ved siden af hende. "sååå.. hvad er det for en melodi du vil lære mig denne gang?" spurgte han så og kiggede på hende med et blidt, venligt og spørgende blik. Han var nysgerrig efter hvilken melodi det var, nu havde hun jo spillet så mange smukke melodier før, så det var jo sikkert en lige så smuk melodi.

Hun vendte sig mod klaveret da han sætte sig ned ved siden af hende, hun lagde en figner over en tone og trykkede på den, sp den smukke lyd kom ud "Det en smuk sang omkring vinter og synes enligt den passer vildt godt til dig" hun smilede blidt og lod en tone blive ramt igen "Du finder ud af hvorfor".
Hana begyndte at spillede nogle utrolig blide tonere men der var en vis ro over dem stadig, den kunne varme end og stadig berolige dig, men den varm og smukke tonere, "Det er dog en smule svære, så kom med dine hænder" sagde hun da hun havde spillet den igen.
hun rejste sig og stod bag ham nu, helt op af hans ryg men stadig med afstand, så hun kunne nå, hun lagde omkring ham så begge hendes armene ramt Zack skulder, hun tog blidt Zack hænder under sine og lagde den mod klaveret "Lad mig vise dig, Hvordan" hun hviskede det i hans øre
Det første toner var lidt klodste spillet, men stille og rolige blev deres melodi smuk og ren som den hun havde spillet før, Hana små grinede "Du ret god" sagde hun , han kunne mærkede hendes vejrtrækning brude med at hun pustede luft ud mod hans nakke med og hendes brystkasse gik op og ned

denne sang spiller de : https://www.youtube.com/watch?v=4xPTnsfTA0A&feature=BFa&list=WL4459773E9F5C0812&index=9

Zack smilede til Hana da hun begyndte at spille lige så stille. Hun havde lige sagt at de var en sang der passede godt til ham, og dette gjorde at han lyttede endnu mere til de smukke toner end han ellers ville. Han ville prøve at se om han kunne se sig selv i melodiens blide toner.
Zack havde til at starte med troet at Hana bare ville spille melodien for ham, så det kom lidt bag på ham at han lige pludseligt skulle være med til at spille den. Zack smilede lidt nervøst og lod Hana føre hans hænder til hvad hun nu havde tænkt sig med dem.
Zack blev lidt mere nervøs, da hun rejste sig og gik om bag ham, nu var det jo næsten som at han skulle spille selv. Heldigvis for Zack, stilte Hana sig så hun kunne hjælpe ham med melodien. Zack lod Hana føre hans hænder igen, hun vidste jo helt præcist hvordan man spillede på klaver, i modsætning til ham selv, han havde jo aldrig taget sig tid til at lære det.
Stille og roligt begyndte Hana at føre hans hænder så de begyndte at spille melodien. Zack hjalp lidt til for at det ikke skulle være som at føre en majonetdukke. De første par toner blev dog lidt klodset spillet, men stille og roligt, kom han selv ind i melodien, og det sidste stykke fik han spillet næsten helt selv. "tak" sagde han stille og smilede mens han spillede det sidste stykke af melodien, stadig med hende som hjælp. Zack havde kunnet dufte hendes nærvær hele vejen igennem melodien, siden hun stod så tæt op af ham, og han nød den søde duft af en eller anden grund.
Efter at Zack spillede de sidste par toner, vendte han halvvejs rundt og kiggede op mod hende, smilende venligt og blidt. "Jeg kan godt se hvad du mener med at den minder om mig, og det er virkelig sødt af dig!" Han havde hørt at sangen var om vinter, men ikke om en kold og kedelig vinter, men derimod en vinter fyldt med glæde og varme. Melodien mindede ham om de hyggelige ting man kunne foretage sig indenfor om vinteren mens det var koldt udenfor, og om den varme man udsender til ens kære, når man glæder hinanden. Zack mente at hvis melodien var tiltalt ham, så måtte Hana mene at han var kold, men det var kun udenpå, inde i var han fyldt med en blid og venlig varme som man kun kunne holde af.

hun små grinede over hans orde, "Men det sådan jeg mærke dig" hun lagde en hånd på hans kind , hun nussede den blidt med sine figner, de var bløde og de var vel holdet, ikke nogle ar eller noget på hendes hænder, som om hendes hænder var hendes mest hellige ting, de var uskyldig og havde ikke rørt andre end hende selv, hun smilede til ham da hun vendt hans ansigt mod sit, hun lagde sin panden mod hans, ham kunne se hun havde lukkede øjne
"Tak" hun smilede til ham og samtiden flyttede hun sine læber nærme hans, hendes varme ånden kunne mærkede mod hans hud, hun små åbnede munden lige inden hun lagde sine blød og varme læber mod hans.
Hun kyssede ham med en vis lidenskab, som om hun tilhørte ham, med store kærlige eller mere som om hun elskede ham. hun slap hans læber og blinke med det ene øjne "Åh sorry" hun rødmede voldsomt og flyttede væk fra ham, hun holdet sig på læberne, hun stod lidt væk fra ham og små grinede mod sin hånden "Det må du virkelig ønske Zack"

Zack smilede venlig og smårødmede lidt da hun kærtegnede hans kind. Zack lagde hans egen hånd oven på hendes som for at hentyde til at han godt kunne lide at hun nussede ham og at det på en måde var dejligt. Da Hana nærmede sig og lagde panden mod hans, rødmede Zack lidt mere, han var ikke vandt til at der var nogen der var så tæt på hans ansigt. Han var lidt glad for at hun havde lukkede øjne nu for man kunne efterhånden se det røde skær på hans kinder.
Zack mærkede hende bevæge sig tættere på ham og pludseligt rørte hendes bløde læber hans og hun kyssede ham. Af ren refleks lukkede han øjnene og gengældte kysset. De få sekunder kysset varede, føltes som en flere timer, han mærkede den varme kærlighed som Hana lagde i kysset, og han lagde også selv en hvis kærlighed i det gengældte kys. Da de stoppede kysset, rødmede de begge to virkelig meget og hun rykkede hurtigt væk fra ham. "Det.. gør.. skam.. ikke noget.." Fik Zack stammet frem da han stadig var lidt rystet over pludseligt at få et kys af hende, hans hjerte bankede også pludseligt vildt hurtigt og han kunne dufte at hendes blod også blev pumpet hurtigere rundt i hendes krop. Han havde egentligt lyst til at rejse sig op og gå hen til hende igen, men han lod være. Han ville nødigt skulle til at få lyst til at drikke hendes blod igen.
Zack sad i lidt tid og smilede venligt til hende med en hvis kærlighed i hans blik.

hun bevægede sig stadig baglæns, indtil hun ramt mod vægge, man kunne dog ikke høre hun ramte vægge men det kunne ses i hendes krop, at hun ikke havde rendt med den var der, da det gav et ryk i den, hun gled ned af væggen med hænderne for sit ansigt, hun rødmede voldsomt og hendes hjerte slog utroligt hurtigt som om hun var nevøers eller sådan noget.
Hana lod sine ene figner gled lidt til siden så hun kunne se på Zack som sagde noget til hende igen "Det må du undskyld...." hun gentog sige selv, man kunne høre hendes normale stemmen, den var dog rystede af sig, "Jeg fik...." hun så mod ham og stoppede pludselige sine ord, hun så med store øjne på ham som om hun var blevet chokket over sine egne tanker i sekundet, hun havde tænkt: Jeg fik sådan lyst til at nærme mig dig og dine læber var så smukke...
Hun kom i tanken om sine tænker og gemt sit hovede mig sine knæ "Undskyld" hun havde ikke set de øjne han sendt hende, hun var alt for chokket og nervøs og samtiden tændt at kunne havde kyssede ham, hun sukkede dybt mens hun mærkede sit hjerte bankede lyst i sit bryst

Zack smilede lidt over at hun havde ladet hendes instinkt tage over og dermed fik kysset ham, og nu bakkede hun helt tilbage til væggen og satte sig ned med hjertet bankende i højt tempo mens hun undskyldte.
Zack ville godt fortælle hende at han godt kunne lide det, men hun syntes ikke til at have hørt hans sidste kommentar, så han ville prøve at vise det på en anden måde, dog stadig uden at nærme sig for meget da han selv på denne afstand fik lyst til hendes blod.
Zack samlede noget af fugten udenfor ved hjælp af hans evner og fik så vinden til at bære det ind i værelset. Han ændrede lidt på temperaturen og fik stille og roligt konstrueret en rose af is helt ned til den mindste detalje. Zack lod rosen svæve helt over til Hana og lod den røre hendes ene hånd meget blidt for at gøre hende opmærksom på at der var noget hun lige skulle se.

hun mærkede nu iskolder mod sin ene figner, hun troede han nærmede hende, men da den virkede våde eller mere som is, vendte hun dog blikkede op og så mod en is Rose foran hendes hånd som svæve, hun fik store øjne over den skønhed og hvor meget den ligne en rigtigt rose, den bære selv de små former fra en rose, hun lagde hovedet på skrå og beundrede rosen lidt, han kunne se hende øjne stålede nærmest af beundrede for denne smukke Isrose han havde lavet, hun smilede blidt og lod en figner rør den smukke isrose foran sig, som let og elegant svævede for hende, hun opdagede endda at hendes varme berøring ikke smelte Isen, hun så lidt underende på isen og tog derefter den kolde isrose i hånden, den mærkede ikke engang kold i hendes hånd, hun smilede nu kærligt og et blidt grin kom fra hendes læber.
Hana vendt nu blikkede mod Zack "Den er utrolige smuk" sagde hun og han kunne se hun stadig rødmede efter at hun lige havde kyssede ham, hun lod dog sin opmærksomhed blive mod Zack og kun ham, "Tak, du er han utrolig evne" sagde hun og små grinede med isrosen mod sin kinden, den smelte ikke af hendes berøringer, han kunne nu se hun havde små tår ved det ene øjne, ikke som hun græd mere som om den blev liggende der, hun græd af glade

Zack smilede da han så at Hana beundrede hans rose, og han smilede endnu mere da hun selv smilede over den smukke rose og grinte på en blid og sød måde.
Han var glad over at han havde fået hendes opmærksomhed igen nu, og nu undskyldte hun heller ikke over det mere. "Så speciel er den nu heller ikke." svarede Zack hende og rødmede lidt beskedent. Han var virkelig ikke vandt til at blive rost. Men han var virkelig glad for at hun kunne lide isrosen og det lod nærmest til at hun græd af glæde over det nu.
Zack sad i noget tid og bare stirrede iagttagende på hende med et blidt smil og et kærligt blik.

"Tak, jeg kom til at mindes noget godt" hun bliv siddende ved væggen mens hun stadig små rødmede, hun var glad for han ikke kunne læse tanker, hendes var alt for livlige og lyd over lykkelige.... Vil så gerne havde et til tænkt hun og lagde øjne falde mod Zack læber, man kunne se hun små rødmede igen og hun vendt blikkede mod Isrosen igen.
hun lod en figner gled over et af bladet og rørte den på en måde som vidste kærlighed, ikke til rosen med til den som havde skabt den "jeg holde den som mit kæreste eje, du gøre virkelig meget få mig, mere end du tror" hun smilede blidt til ham .
hun rejste sig op og lagde forstriget rosen på bordet hvor efter hun ledet efter en vase til rosen, hun fandt en smuk, med små figur på, hun lagde den forstrigt i og smilede til Zack "Men du må virkelig ønskede jeg sådan.." hun rødmede igen og sagde langsomt det sidste ord "Kyssede dig"

Zack smilede til hende mens hun sad der og sagde tak mens hun stadig små rødmede. Hendes øjne hvilede på isrosen og strålede nærmest af glæde, det var sådan et smukt syn for Zack. Zack så at hun kiggede lidt frem og tilbage mellem ham og rosen og rødmede lidt igen, han havde dog ikke lagt mærke til at hendes øjne havde hvilet på hans læber.
Zack smilede til hende, han var glad for at hun holdte så meget af noget han havde lavet til hende.
Zack rejste sig op kort efter Hana og gik lidt med hende, da hun satte rosen i en vase. "nu skal jeg gøre så den holder så længe jeg lever.." sagde Zack så med et venligt og kærligt smil. Han tog blidt rose og placerede den lige midt i vasen uden støtte, han lod iset på stilken fryse sig fast til bunden af vasen og så lod han små tråde af is støtte den i siderne, ud over det, lavede han et lille låg af gennemsigtigt is ovenpå vasen så der ikke var noget varm luft der trængte ind til isrosen.
I den tid Zack havde brugt på at placere isrosen rigtigt havde Hana rødmende fremstammet en sætning. Zack rødmede lidt og da han var færdig med rosen, vendte han sig om mod hende og kiggede hende venligt og kærligt i øjnene. "Det skal du ikke undskylde for." sagde han så meget blidt, mens han nærmede sig hende lidt mere, og bevægede ansigtet ned mod hendes, for denne gang selv at tage initiativet og sætte hans læber mod hendes i et lidenskabeligt kys.

Zack berøring af hendes hud, da han vil beskytte isrose lidt mere, hun nyd tanken om at den vil vise hende, hvordan han havde det, hun vendt blikkede mod Zack og små rødmende igen, denne gang lod den røde ligge over hendes kinder som om, hun var flov eller noget mere lidenskabeligt i hende, hun lod blikkede fald mod hans ansigt og lod det glide mod hans blik, hun så lidt undersøgende på hans øjne inden han begyndt at nærme hende igen.
Hana begrundt af ren reflekser at gå baglæns og støtte mod væggen bag sig, hun lagde mærke til han nærmede hende langsom med øjne som hun ikke kun modsige, de var fulgt med lidenskab til hende.
hendes blik bliv blidt og forført af hans bevægelser, hun mærkede hans krop mod sin og hans hånd mod hendes nakke, hun lod blikkede glid dybt inden i Zack øjne og lod sig fanges af ham, hun mærkede hans læber mod sine i et lidenskabeligt kys, hun lagde armene omkring hans nakke og genkendt hans lidenskabelig kys, men alt hun kunne, hendes lidenskab og nye følelser og forelskede til ham, hun lagde derefter sit hovede mod hans skulder og lukke øjne i, hun virkede stadig tryllebundet af ham "Tak... du gøre mig utrolig lykkelig"