If you knew ~Anton::privat~

Det var middag og solen stod temmelig højt på himlen, hvilket gjorde der var omkring de 20 grader denne smukke dag og det bedste var.. Den var lige begyndt. Centeret var allerede fyldt af en masse mennesker idet en ung dame tråde inden for de store døre og så sig rundt " Jeg troede det var mindre" sagde hun overrasket og så sig omkring. Hun var ny her i Terre og havde lyst til at se hele byen på en dag, hvis hun kunne nå det vel og mærket. Hun smilte blidt for sig selv og gik forbi en masse butikker med ene af poptøse tøj, hvilket hun ikke engang gad og skænke et enkelt blik " ENDELIG" sagde hun og gik ind i en butik hvor der stod Darkside ovenover. Dette var en butik med ene af sådan noget tøs hun gad og gå i, scenekid tøj og what ever der nu var. Hun smilte tilfreds for sig selv og fik hurtigt øje på en kjole hver der var skellet print på, hvilket hun elskede " Wee... Must have" sagde hun og tog den med og til kassen for at betale. Da hun havde betalt gik hun ud af butikken og kiggede efter et sted og få noget og drikke og fik øje på en lille café. Hun gik roligt over mod caféen og gik inden for og op til disken " Hvad kan jeg hjælpe med?" spurgte kvinden bag disken og gav hende et elevator blik " En cola" sagde hun kort idet hun godt lagde mærke til hvor meget denne kvinde stirrede på hende og hvordan alle de andre også gjorde. Var det på grund af hendes korte nederdel? Tja det var det sikkert, men hun var fuldkommen ligeglad, de måtte kigge så meget de havde lyst til. Hun betalte for hendes cola og gik ud af caféen " Sindssyge idioter" sagde hun lavmældt og gik over mod en bænk og satte sig ned og drak lidt af hendes cola

Anton havde siddet i storcenteret i et par timer efterhånden som tiden havde skredet afsted.. I hånden havde havde en blok, hvor en sort farveblyant vel og mærket kørte rundt og rundt på papiret mens hans blik var rettet mod mængden af mennesker, og alle de hidsige farver der flød samme som en regnbue for ham. Han burde virkelig få styr på det dér snart, synes han selv. Han gjorde et kast med hovedet for at fjerne sit lange sorte pandehår for derefter at lade sine nøddebrune øjne der mindede om en dådyrs, følge en pige fra caféen over til bænken hvor han sad. Bænken var nu meget lang så hun havde sikkert overhovedet ikke set ham, men hendes lilla'e farve skinnede smukt foran ham, og den var vel og mærke ikke flydet sammen med en hel regnbues, endnu. Det ville den nok snart. Han tvang sit blik væk fra pigen og lod derefter bevægelserne med blyanten blive blødere mod papiret for at skabe dybder i tegningen. Centeret var så stressende, han havde aldrig rigtigt holdt af at shoppe, næh han var nu mere en café type som sad og studere folk ligesom nu.

Hun havde ikke lagt mærke til denne fyr som så på hende, men hun kunne god mærke et sæt øjne der fulgte hende. Hun så ud på alle menneskerne og himlede kort med øjnene " Hvor er vi mennesker dog dumme... Går i samlet flok som om vi er får der beskytter hinanden for at blive ædt af ulven" sagde hun til sig selv og tog en lille tår af sin cola. Hun lod en håndkøre gennem det lange sorte hår idet hun så til sin højre side, hvor der sad en ung mand, meget nydelig må man sige, han kunne umuligt være et menneske, eller kunne han? Hun rejste sig op og gik over mod en butik med musik, men hun skulle forbi ham inden hun kunne komme der over. Da hun passerede ham så hun ned på ham med et blidt smil og bed sig kort i underlæben idet hun kastede med håret. Da hun kom der over så hun efter nogle specielle cd'er, som hun vidste de sikkert ikke havde, men det var da forsøget værd. Hun kom til at stå og nynne en sang af "Blood on the dancefloor" som fik plantet nogle underlige tanker, især da en kom til omkvædet

// her er sangen ^^ https://www.youtube.com/watch?v=c4Crec6ZDyY //

Anton så pigens ord for sine øjne, og han var enig men sagde dog næppe noget til hende. Han slog øjnene væk fra mængden af menneskerne, og så ned på sin blok hvor han havde tegnet; en fugl, fanget i en net af torne hvor der hist og her tittede roser frem. Tegningen så helt livlig ud, som om at fuglen prøvede på at komme fri fra mængden af torne der skar gennem dens vinge. Han fugtede sine læber, og lagde blokken ned i sin sorte rygsæk, hvorefter han lænede sig tilbage op af bænken. Frem fra hans sorte stramme jeans trak han en pakke grønne LA smøger frem, tog en ud af æsken, og frem fra lommen igen trak han sin sølvlighter - der var formet som to udbredte vinger - frem og tændte liv i smøgen som han derefter satte mod sine læber i et tilfredst hiv. Anton så nu pigen komme gående frem for sig mod musikbutikken, og han mødte hendes blide smil med et nik, hvorefter han tog sig selv i at kigge op under hendes meget eller alt for korte nederdel. Han pustede røgen ud, og så igen udover mængden af mennesker, som delte sig ud i to og forsvandt så mængden blev mindre og mindre.

Et selvsikkert smil bredte sig på hendes læber idet hun så over sin skulder og fik øje på sælgeren i butikken " kan jeg hjælpe?" spurgte han og så ned af hende og smilte kort over hendes lette påklædning " Ja.. Jeg leder efter et album der hedder Epic.. " sagde hun og så op på ham med et uskyldigt smil " Hvem har lavet det?" spurgte han og så på hende med et kækt smil på læben " Blood on the Dancefloor" sagde hun og smilte. Hun kørte stille en hånd gennem det lange sorte hår og nikkede kort til sælgeren idet han bad hende om at følge med "vi tjekker lige databasen" sagde han og så på hendes velformede krop, hvilket hun lagde mærke til " Hør her fister.. Jeg ved ikke hvem du er.. Men det der er bare for klamt.. Jeg er kun en pige på 18!! og der hvad? 35?" sagde hun vrissende og vendte sig om og gik ud af butikken. En masse mennesker så på hende idet hun kom ud med hastige skridt og gik direkte mod en vagt der gik rundt der inde " Undskyld sir? Men gider de ikke godt få styr på den forpulede perv inde i musikbutikken?" spurgte hun og pegede i retning af butikken, vagten nikkede og gik der over " Gamle perverse stodder" lod det stille fra hende idet hun igen gik over på bænken og satte sig, dog tættere på denne fyr denne gang, men der var alligevel omkring 2-3 meter mellem dem

Anton kunne ikke lade vær' med at grine over pigens opførsel, altså .. Hvad havde hun regnet med? At gå rundt i dén mondering ville da få alle fyre - i alle aldre - til at glo. Men det var jo typisk piger at gøre en stor ting ud af det, men Anton tog det med et grin og et ryst på hovedet, "Kvinder" mumlede han for sig selv, og tog et hiv af sin smøg igen, hvorefter røgen hvirvlede ud af hans mund som en ånd der netop steg ud af ham. Pigen havde nu sat sig på bænken ved hans side, - dog langt væk, men stadig tættere end før. Men det fik ham til at smile endnu bredere og mere skævt. Han rettede let på sin grå hættetrøje, og slog blikket hen mod vagten der nu stod og skændtes med manden i butikken.

Hun vendte hovedet og så over mod butikken " Pff.. Sikke en taber" sagde hun stille og himlede med øjnene og lod derefter sit blik falde på denne fyr der sad et stykke væk fra hende " gad vide?" sagde hun stille og smilte kort for sig selv idet hun rejste sig op og gik over til ham " Hej.. Er du ny her i byen?" spurgte hun og bed sig kort i underlæben med et skævt smil på læberne. Hun håbede ikke han også var ny i byen, for så kunne han jo vise hende rundt, altså hvis han gad. Hun strøg en hånd gennem sit hår og rødmede svagt idet hun satte sig ved siden af ham " Hvor uhøfligt.. Jeg er Aleshya" sagde hun og rakte hånden frem mod ham og frembragte et blidt smil på sine røde læber. Hun kunne mærke at denne person ikke bare var et almindeligt menneske, men noget der var mere interessant, for han fangede hendes opmærksom hed hele tiden, trods at der kun var ham og hende der var på bænken. Hendes Nøddebrune øjne glinsede nærmest da hun så på ham * brune øjne.. Lige som mig* tænkte hun og rødmede svagt over tanken

Anton løftede blikket da pigen fra bænken havde stillet sig foran ham. Han sendte hende et skævt smil, og gjorde et kast med hovedet for at fjerne sit lange sorte hår fra hans øjne. "Jamen hej.." sagde han hvorefter hun havde rakt ham hånden, "Anton" præsenterede han sig, hvorefter han trykkede hendes hånd blidt hvorefter han slap den og lod hånden lave en fejende gestus med bænken, "Værsågo at tage plads, hvis du vil" han nikkede blidt til hende, og tog et hiv af sin smøg. "Og for at svare på dit spørgsmål, så nej jeg er ikke ny, jeg har skam været her længe" alt for længe .. Han sukkede lydløst, og betragtede hendes aura der nu var en mild lyserød farve..

Hun smilte blidt til ham og nikkede kort " Jeg tænkte på.. Om du ikke ville vise mig rundt i byen?" sagde hun og bed sig blidt i underlæben. Hun så ud over menneskemængden og rystede kort på hovedet " der er mange hva?" sagde hun stille og så på ham med et skævt smil, hvis der var noget hun hadede mere end edderkopper så var det flere 1000 mennesker samlet på et sted, ikke fordi der var flere 1000 her i storcenteret, der var nok omkring et par hundrede, men det var også rigeligt, efter hendes mening. Hun lod kort sin hånd køre gennem sit hår og derefter lagde hun hånden ned i sit skød og så på ham. Hun vidste ikke rigtigt hvad hun skulle sige, men hun kunne jo starte på sit typiske jeg, men det var dog lige lovligt risikabelt, men hun ville med glæde tage chancen

Anton sendte hende et skævt smil, "Tjoo.. Det kunne jeg godt, men så tror jeg at du bliver nød til at fortælle mig hvad du gerne vil se af byen.." sagde han og lagde hovedet let på skrå, hvorefter han skodede sin færdige smøg. Han fjernede håret fra sine nøddebrune øjne, hvorefter han fandt hendes. "Hvornår kom du til byen?" spurgte han og lagde hovedet lidt mere på skrå. Hun virkede sød, og så var hun da også ret lækker - Winwin. Han fugtede læberne og så hurtigt bag hende for at se vagten igen gå fra manden i musik butikken, med et ryst på hovedet. Han fik igen opmærksomheden vendt mod Alesha, da hendes aura nu havde ændret sig til en mildere lyserød. "Jo, her er utrolig mange. Men det er her normalt.." sagde Anton så, og fandt atter hendes brune øjne.

Hun så på ham med et blidt smil på læberne " Jeg vil se det hele.. Jeg er ny her" sagde hun " Jeg kom her til for omkring 2 uger siden" sagde hun og smilte skævt til ham "Og mine forældre har bandelyst mig om at komme hjem igen" sagde hun og himlede med øjnene. Hendes forældre var temmelig sippede når det kom til tattoos og piercinger, hvilket hun havde, men hun var ligeglad, og gjorde hvad der passede hende. Hun så udover de mange mennesker " Jeg troede der var mindre mennesker her" sagde hun og fangede hans øjne. hun rødmede svagt da hun nærmest farede vild i hans øjne, da hun havde svaghed over for brune øjne som hans " Forresten mit navn er Aleshya Kamikaze" sagde hun og smilte blidt til ham og rakte hånden ud til ham for at hilse

Anton sendte hende et skævt smil, "Jamen så må vi da komme igang" sagde han og rettede atter på sin sorte cardigan. Op fra lommen trak han en ny smøg op, og tændte derefter liv i den og tog den op til munden i et stort hiv. "Hmm.. Aleysha.. Pænt navn" smilede han charmerende, og fangede hendes øjne. "Hvad vil du så starte med?" spurgte han så, og lagde hovedet let på skrå, mens han lidt ivrigt tog endnu et hiv. Menneskerne omkring ham gav ham stress, men nok mest pågrund af deres auraer som flød sammen i en stor regnbuegrød. Det var virkelig til at blive stresset over.

Hun så på ham og smilte " Hvor skal vi hen først?" spurgte hun og lod en hånd køre gennem det sorte hår idet hun rejste sig op og rettede sin hvide vest og hendes nederdel. Hun så på ham med et løftet øjenbryn idet han tændte endnu en smøg " Neij neij neij min kære... Det der vil bare dræbe dig" sagde hun og hentød til smøgen som han lige havde sat gang i. Hun kunne jo sådan set være ligeglad, men hun var så beskyttende, det var derfor hun sagde det. Hun hørte ham komplimentere hendes navn og rødmede svagt " Mange tak" sagde hun og så på ham " Hvor jeg vil hen? Uhm.. Jeg kender jo ikke byen udover det her storcenter og så de varme kilder" sagde hun og grinte svagt af sig selv

Anton grinte nu let af hende over at hun flippede så meget udover hans smøg, "Søde.. Jeg dør ikke ligefrem" sagde han og sendte hende et blink med øjet, hvorefter han rejste sig op. "Altså.. Jeg kunne jo vise dig øøøøh" han kløede sig undrende i håret og tog et hiv af sin smøg, mens røgen hvirvlede ud af hans mund.

//Du må bære over med at jeg ikke har så meget krea//

Hun smilte blidt til ham " Kan du ikke dø?" spurgte hun stille og løftede undrende sit ene øjenbryn. Hun lod et blidt smil komme frem på hendes læber og så op på ham idet han havde rejst sig op " Hvor er du kær" sagde hun og smilte blidt til ham og rejste sig op og stod overfor ham i rattevide for at han kunne nå hende

"Hvad med parken?" forslog Anton og fandt atter hendes øjne mens han egentlig ignorrede lidt hendes kompliment og spørsmål da han ikke ligefrem anede hvad han skulle svare, "Hvad siger du til det?" han tippede let på fødderne, og kløede sig i nakken endnu en gang. Han havde overhovedet ingen anelse om hvad han skulle vise hende af byen, da byen ikke ligefrem var så spændene, ifølge hans mening. Han tog endnu et hiv af sin smøg, mens han betragtede hende med venlige øjne og med et smil på læben.

Hun nikkede kort " Parken er fint med mig" lod det fra hende idet hun begyndte at lege med sine hårspidser og bed sig svagt i underlæben. Hun ville bare lidt væk fra denne menneske mængde inden det gik galt, for ellers ville hun sikkert bare gå kold og blive ligsom den dag på politigården, hvor hun var oppe og slås med en betjent eller for at sige det lige ud.. Hendes far

Anton nikkede mod udgangen der lå 50 meter fra dem. "Jamen så kom.." han grinte let med et drenget smil, hvorefter han begyndte at gå, hvorefter han hurtigt kiggede mod hende et par gange, bare for at se om hun var med.. Han nåede udgangen, og trådte ud på en ødet udgangsplads hvor der ingen var. Parken lå langt væk, så han havde noget andet i tankerne.. Han lagde hovedet på skrå og kiggede på hende, "Okay.. Er du klar på at prøve noget vildt? Fordi jeg har en lettere og hurtigere måde at komme til parken på" han smilede stort til hende og glædede sig til at se hendes reaktion. Han tog det sidste hiv af sin smøg, og skodede den mod asfalten mens han afventede hendes svar..

Hun fulgte efter ham mod udgangen med et blidt smil på læberne. Da han stillede hende det spørgsmål så hun undrende på ham " den kunne misforstås, men ja jeg er frisk" sagde hun og bed sig blidt i underlæben og ventede på hvad han nu ville gøre. Hvad havde han dog i tankerne? Komme hurtigere til parken? Ja metroen måske? Nah der var et stykke vej der hen, så hvad han havde tænkt sig vidste hun ikke

Anton smilede et stort'stort smøret smil til hende, "Smukke.. Jeg er en engel.. Og jeg kan flyve.." begyndte han, men hun havde sikkert allerede fået den tanke af at han var lidt mere end et menneske.. Anton trak sin sorte cardigan samt hans hvide t-shirt af.. Hans krop var da muskuløs, men den var da heller ikke over pumpet som andre fyres.. Frem fra hans ryg spirede hans vinger frem fra huden, op i en stor vingefang, mens solen fik hans blå nuancet vinger til at glimte. "Er du klar på en flyvetur frøken?" spurgte han nu mere kækt, mens han så hende dybt i øjnene.

Hun så på ham med store øjne " engel? h.. hvordan" sagde hun stammende og rødmede over sine kinder idet han smed sin cardigan og sin hvide t-shirt og stod i bar overkrop for hende " Jeg.. jeg..." lod det fra hende idet hendes rødmen blev værre. Hun kunne ikke fjerne blikket ej heller sige noget. Hun nikkede kort som svar på hans spørgsmål " Jeg.. er klar" sagde hun og stillede sig tæt ved ham og så ind i hans brune øjne

Anton grinede let af hende, hvorefter han tog hende i sin favn.. "Bare rolig, der sker der ikke noget.. Det lover jeg dig" hviskede han i hendes øre, hvorefter han kyssede hende i håret.. Han tog et fastede greb om hende, da han satte af fra jorden og skød op mod himlen, med sådan fart.. "Du må selv bestemme om du vil ha' øjnene åbne" sagde han højt, for at kunne overdøve vinden der susede mod dem, men det gjorde modstand for hans vinger.. De susede over skoven og byen, højt oppe i luften mens Anton holdt godt fast i hende.. Han forstod godt at hun var overrasket, men han skulle nok forklare bagefter. Nu ville han bare til parken..

Hun nikkede kort og mærkede ham kysse hende i håret, Hun mærkede hvordan vinden greb fat om hendes nederdel og fik den til at blæse op, men hun var ligeglad. Hun så ned på jorden hvor alt var utroligt småt, først over skoven og så over byen. Hun smilte tilfreds for sig selv og så rundt op derefter kort op på ham med et blidt smil på læberne

Han smilede sødt til hende, hvorefter han fik øje på parken og så vidt som han kunne se så var den øde, så det var okay for ham at lande der.. Han begyndte at dykke langsomt ned over byen, så alle tingene blev større og større jo tættere han kom på jorden. Han smilede let, og landte nu ned i parken, hvor han forsigtigt gav slip på hende.. Der var ingen i parken, og det var lidt underligt synes han.. Parken plejede altid at være fyldt med mennesker, men åbenbart ikke idag. Han rømmede sig let, og hans vinger gik langsomt og yndefuldt tilbage ind i ryggen på ham..

Hun kunne næsten ikke stå på sine ben idet han ga slip på hende, men fik alligevel hurtigt styr på det. Hun så sig omkring og gik lidt rundt hvorefter hun kiggede over på ham og så hans vinger forsvinde igen. Hun smilte tilfreds for sig selv og lagde sig ned på græsset " Fantastisk" sagde hun og smilte for sig selv " Dette er så parken" sagde hun og rullede om på maven og så op på ham med et blidt smil på læben