If you knew ~Anton::privat~

Hun rystede kort på hovedet " virkelig?" sagde hun og tørrede sine øjne og så op på ham med et skævt smil " Hvis ikke så har jeg tænkt mig og finde ham og så får han samme tur" sagde hun vrissende og stadig med et svagt skælvende stemme. Hun lagde hovedet på hans skulder og lade armene omkring hans nakke " Jeg kan bare ikke mere" sagde hun og tog sig til hovedet

Anton holdt hende tæt indtil sig, hvorefter han kyssede hende i håret. "Det skal nok gå.. Livet er kompliceret, og tro mig.. Jeg har også selv givet op førhen i tiden.. Men hold hovedet oppe ligemeget hvad, smil til kællingerne der sender dig jaloux blikke.. Fuck politiet!" han smilede nu et stort smil, der forsikrede hende om at det hele nok skulle gå..

Hun så op på ham og kunne ikke lade være med at smile " Jeg tror på dig" sagde hun og kyssede blidt hans kind, hun kunne ikke lade være. Han var ufatteligt charmerende og så var det skønt han var så beskyttende og følsom, hvilket hun elskede ved drenge * brune øjne, beskyttende og fyldt af følelser.. Kan man ønske mere* tænkte hun og bed sig blidt i underlæben og vidste ikke hvad hun skulle sige

"Godt så!" sagde Anton og nikkede tilfredst til hende med et stort smil. Kysset på kinde overraskede ham, og for at drille hende lidt lod han sit hoved komme tættere på hendes, hvorefter han med en hurtig bevægelse med nappede hende i læben. Han sendte hende et blink, hvorefter han rejste sig op og så ned på hende med et skævt drenget smil. Han stak hænderne i lommen, og lavede en klik lyd med tungen, "Vil du gå lidt rundt med mig?" spurggte han hende så, med den sødeste stemme drengen kunne præstere.

Hun rødmede en del idet hun mærkede ham nappe hendes læbe. Da han rejste sig op så hun op på ham med et blidt smil " Lad gå da " sagde hun drillende og rejste sig op og smilte blidt til ham. Hun havde helt glemt hendes vest som stadig stod åben. Hun vendte sig om og begyndte og knappe den

Anton grinte let, og lagde en arm om livet på hende, mens han begyndte at gå lidt rundt i parken med hende.. Parken var meget stort faktisk. Der var træer, bænke, græs ja endda smukke roser og blomster. I forbifarten fik han fat i en lyserød rose, som han derefter gav hende "Værsågo.. Til dig Aleshya" han lagde hovedet let på skrå og sendte hende et stort smil. Det var lunt udenfor, med en stille blid blæst der kærtegnede Antons hud, og blæste op i hans hår. Aleshya havde været igennem meget, og efter hans indtryk havde hun aldrig rigtigt snakket med nogen om det. Det havde han så inklusiv heller ikke..

Hun smilte for sig selv idet han lagde hånden om livet på hende, hvilket hun gjorde efter på ham. Parken føltes uendeligt stor, men det var nok fordi hun aldrig havde været her før. Da han rakte hende rosen duftede hun til den " Mhm tak " sagde hun og plantede igen et blidt kys på hans kind

Anton smilede let idet han stoppede op ved en bænk.. Han satte sig og trak derefter hende med op på skødet. "Jeg er altså en doven dreng" indrømmede han med et skævt charmerende smil, "så derfor sidder vi lige lidt ned.." fortsatte han og strøg noget hår væk fra hendes øjne. "Hvaaa' hvor bor du så henne?" spurgte han så, hvorefter han lagde armene om hendes yderst tynde mave.

Hun så på ham idet han trak hende op på skødet af ham " Doven.. Hah så er vi to" sagde hun og smilte blidt til ham Hun så i retningen af der hvo lejlighederne lagde " jeg bor i en lejlighed i Terre" sagde hun og smilte blidt til ham " Hvor bor du her omkring" spurgte hun og smilte blidt til ham

"Jeg bor på Quatre" sagde han og betragtede hende let, "Quatre er et ret dyrt hotel, der ligger et par gader herfra" sagde han hvorefter han vuggede lidt med hende på skødet..

Hun nikkede kort og smilte " kender det godt.. Jeg har været der med en pakke til en vampyr for længe siden" sagde hun og bed sig i underlæben " Men heldigvis gjorde han mig ikke noget og hvis han havde havde jeg gjort det samme ved ham" sagde hun med et blidt smil på læberne

Anton grinte let, "Undervurdér ikke vampyrer.. Tro mig.." han gav hende et lille kys på øret. "Og hvor mange engle har du egentlig sådan mødt?" spurgte han så med hovedet let på skrå mens hans øjne var rettede mod hende. Han gjorde et lille kast med hovedet for t fjerne håret for hans øjne, mens han betragtede hendes ansigt.

Hun bed sig i underlæben og nikkede " Tro mig det gør jeg heller ikke" sagde hun og smilte blidt til ham " Engle.. Har kun mødt dig ind til videre" sagde hun og så på ham med et glimt i øjet. Hun var mere end bare glad for at have mødt ham, hvis ikke hun havde det, var hun sikkert kommet til og hænge ud med den forkerte person

"Well, then i guess i was lucky to meet such a beautiful and sweet human girl?" Anton bruge sin britiske accent her.. Lidt formelle, hvilket også var den slags familie han havde tilhørt back in the day.. Men han ville aldrig vende tilbage til England. Ikke nu hvertfald.. Han holdt meget af Terre, også selvom byen til tider kunne være mega kedelig, så følte han sig hjemme her. Og det var det vigtigste for ham..

HUn smilte blidt over hans britiske accent " Well if you think so" sagde hun dog med en russisk accent, hvilket fik hende til at rødme. Hun så på ham med et blidt smil " Britte?" sagde hun stille og smilte til ham, da hun kunne høre det på ham at han kom fra England

Anton nikkede med et smil til hende, "Jep.. Oprindeligt fra London, England." sagde han, og prikkede hende let på næsen, "Did my heart love till now? Forswear it, sight! For I ne'er saw true beauty till this night.." fremsagde han et citat af Shakespeare på den britiske accent, han sagde det på en måde som kun en digter kunne ha' gjort, eller rettere.. Som shakespeare kunne ha' gjort.. "Romeo og Julie.." han trak let på skuldrende med et stort smøret smil. "Jeg har stortset lært alle replikkerne ad... Kedsomhed" han rømmede sig let, og betragtede hende.

Hun smilte blidt for sig selv " Jeg har altid gerne ville se London" sagde hun og så på ham med store øjne " Shakespeare er en dygtig mand" sagde hun og lænede sig ind mod ham " Jeg kender inden anden der er ligesom ham" sagde hun og smilte for sig selv og lod kort hendes læber mod hans høre " But i know someone cuter" sagde hun og lukkede kort sine øjne og sagde hendes læber mod hans hals og kyssede den blidt

Antons smil blev endnu mere smøret og drenget ved lyden af hendes ord i hans øre, og kysset på halsen. Han blev forført af denne pige.. Og han havde skam intet imod det - Overhovedet.. Han fugtede kort sine læber, hvorefter han med begær i blikket, så hende i øjnene og fremsagde disse linjer; "And when I shall die, take her and cut her up in little stars,
and she will make the face of heaven so fine -
that all the world will fall in love with night,
and pay no worship to the garish sun.." Han havde dog ændret lidt på linjerne, men de var stadig fremsagt af Shakespeares Romeo & Juliet.
Anton lagde forsigtigt en finger mod hendes læber, lod den glide ned af hendes kæbe, mens hans læber nærmede sig hendes øre, hvor han blidt nappede hende.

Hun rødmede svagt idet han fremsagde der ord " Hvor er det smukt" sagde hun stille og mærkede derefter hans finger på hendes læber og hvordan den gled ned af hendes kæbe. Hende rødmen blev værre idet hun mærkede ham nappe blidt i hendes øre " Du ved virkelig hvordan du skal gøre mig mere medgørlig" sagde hun og bed sig blidt i underlæben. Hun havde slet ikke noget imod at han vidste det, tvært imod så nød hun det faktisk

Anton smilede skævt til hende, og aede hende kort over kinden med sin hånd. "Tjoo.." sagde han, og så hende dybt i øjnene. "Men du er da også selv mester i forførelse" sagde han, mens han betragtede den røde aura der kredsede omkring hende. Hendes kinder var røde, og det klædte hende en del faktisk.. Hun så så sød ud ifølge ham.

Hun bed sig blidt i underlæben og så på ham " syntes du?" sagde hun og smilte blidt til ham og lænede sig ind mod ham og log kort sin fugte fugte hendes læber og så ham ind i øjnene med et blidt smil på læberne " Men hvis du virkelig mener det.. Sååå.. " sagde hun og lukkede sine øjne idet hun lænede sig endnu tættere på ham og lod deres læber mødes i et kys

"Ja.. Det gør jeg" sagde han mens han så hende i øjnene.. Hvorefter han mærkede hendes læber mod sine. Han gengældte blidt kysset, hvorefter han lagde armene om livet på hende og trak hende tættere på sig.

Hun holdt kysset og lagde sine arme omkring hans nakke idet hun mærkede hans arme om hendes talje, hvis folk kom forbi ville de sikkert tro det var et nyforelset par, problemet var bare.. At de ikke kendte hinanden ordentligt endnu, men efter dette så kom de sikkert til det

Anton lod sin tunge slikke let mod hendes læber, inden han med tungen blidt skilte hendes læber ad.. Han lod en hånd køre op i håret på hende, hvor han derefter blidt nussede, mens den anden arm lå om hendes talje.

Hun lod hendes tunge komme ud og strejfe hans, men hendes øjne stadig var lukkede. Hun mærkede hvordan han lod sin ene hånd køre op i hendes hår og stille nusse hende i håret, mens hans anden hånd stadig var om hendes talje