If you knew ~Anton::privat~

Anton grinte let til hende, "Hmm.. Måske" sagde han, og sendte hende et smøret smil, hvorefter han betragtede hende tage tøj på og gå ud til døren.. Han satte sig op, og lyttede efter da hun åbnede døren med et klik. Stemmen.. Den mandlige stemme. Anton rejste sig, og åbnede døren op til stuen hvor han fik øje på manden der stod lænet op mod Shy. Det fik ham til at bide sig hårdt i læben, men hurtigt så at hun havde det hele under kontrol. Så han ventede lidt for at se om det blev værre.. Men det gjorde det heldigvis ikke, han gik hen til hende med et bekymret ansigtsudtryk "Er du.. Okay?" spurgte han.

Hun vendte sig om og pegede kniven mod ham " Anton!!" sagde hun og smed kniven fra sig og faldt ned på jorden " Und... Undskyld.. " sagde hun stille og bed sig hårdt i underlæben og tog sig til hovedet " Hvordan?" hviskede hun stille og rystede kort på hovedet idet hun så imod døren " Han kendte mig fra noget der skete for 2 måneder siden" sagde hun lettere skrækslaget og knugede sine hænder i hendes hår og begyndte svagt og ryste. Hun rejste sig stille og blev stående hvor hun var. Hun vidste jo ikke om han var blevet bange for hende efter det hun lige havde gjort

Anton lagde armene om hende "Ssshhh" tyssede han stille, "Det okay, det okay" blev han ved med at sige mens han tyssede lidt på hende.. "Hvad skete der for to måneder siden da?" spurgte han og lagde hovedet let på skrå mens han nysgerrigt så på hende.. Han var skam ikke bange for hende, overhovedet ikke.

Hun så på ham med et skævt smil " Jeg var ude i gaderne og uden videre kom denne mand og plagede om at tage med ham.. Men jeg gik.. Eller nærmere løb, men han indhentede mig ved diskoteket, hvor han trak mig med ind i en blindgyde og... " hun stoppede og rystede kort på hovedet idet en tåre faldt ned af hendes kind " Han begyndte og tage på mig og kysse mig, og idet jeg mærkede hans tænder mod min hals gik det op for mig at han var vampyr. Jeg stak ham i maven og løb alt hvad jeg kunne. Jeg har flyttet 2 gange på 1 måned.. Og nu fandt han mig igen" sagde hun stille og lagde hovedet på hans skulder idet flere tårer gled ned af hendes kinder

Anton trak hende indtil sig i en blid omfavnelse, "Det skal nok gå" sagde han og kyssede hende i panden.

Hun så op på ham og lagde sine arme om halsen på ham " Sikker?" spurgte hun og bed sig svagt i underlæben

Han nikkede og bed sig svagt i læben, "Ja.. Men jeg ved ikke helt hvad du skal gøre med ham" sagde han så, hvorefter han kiggede lidt på hende.

Hun så på ham med et smil " Jeg ved hvad jeg skal.. Men gør det ikke" sagde hun og tog hans hånd i hendes " Skal vi gå tilbage i soveværelset?" spurgte hun stille og smilte blidt til ham

Anton så lidt på hende og mumlede så ... "Øøøh.. Hvad er klokken?" han kiggede lidt efter et ur, og fik så øje på at klokken allerede var kvart i otte.. *Fuck!* tænkte han panisk, hvorefter han så ned på hende.. "Jeg skal altså gå nu søde.. Jeg har en aftale" han gav hende et kys på kinden, "Er virkelig ked af det"

Hun så på ham med et svagt smil på læben " Det.. Det er okay" sagde hun og så til siden og ed sig i underlæben. Hun gik lidt væk fra ham og gik over for at låse døren op " Du kan bare komme forbi igen engang... Hvis du gider" sagde hun med en lettere trist stemme, men hun ville ikke vise det

Anton gav hende et let kys på læberne, "Tak for i dag søde.." sagde han med det sødeste og smukkeste englesmil, han kunne præstere hvorefter han skyndte sig ud af døren, hen til hans aftale..

Hun lukkede kort øjnene idet han kyssede hende " Selv.. tak" sagde hun stille og så efter ham da han gik ud gennem døren, hvilket hun ikke gad han gjorde, men han havde jo en aftale og dem skulle man holde lige meget hvad