Som I gamle dage. [Anton]

Macha kunne ikke lade med at smile mere og mere indtil at hendes latter brød ud til hans svar. Hun havde misforstået det som han selv havde. Dog var hendes latter ikke helt højlydt. Perfekt til den stemning der var omkring dem nu. "Det var godt. Nu må du slappe lidt af inden vi finder noget næring til dig." sagde hun stadig lettere grinende og hun kunne ikke andet end at smile. Det var enormt hyggeligt faktisk som de sad her. Mellem træerne. Afskåret fra den store menneskemængde ude på selve pladsen men man kunne stadig høre musikken og se lysende som fyrværkeri i mørket.
Hans hånd mod hendes kind fik hende til at læne sit hoved lidt mod den som lå det i hans hånd. Hendes øjne blev lukket i og hun så noget så tilfreds ud lige. Havde det der kælende udtryk og for sjovs skyld nussede hun sig mod hans hånd selv før hun rettede sig mere op. Åbnede sine øjne. Mødte hans. Et glimt kunne ses i hendes blik og hun bed sig blidt fast i sin underlæbe. Hendes hugtænder var trukket tilbage. Så pludselig spredte hun sine arme ud til hver sin side og de blev så lagt omkring hans nakke i et kæmpe og noget lallende kram. "Fanget!" sagde hun drillende selv om at hun vidste han ikke var det mindste fanget i denne position. Men ordet var bare kommet fra hende.

Anton smilede og lagde hovedet en anelse på skrå mens han betragtede hendes skønhed.. Hun var smuk som de sad der i mørket, også selvom han havde lidt svært ved at se hende, så blev hun lyst op af fyrværkeriet fjernt fra dem.
Han rømmede let, og grinte da hun lagde armene om ham "You got me" sagde han med en lav latter, hvorefter han tildelte hendes læber et lille hurtigt kys. "Hvad vil du så ha' at vi skal lave nu, prinsesse?" spurgte han mens hans øjne lyste intenst i mørket.

//Jeg undskylder længden//

Igen. Et kys blev tildelt til hende. Fra ham. Ligemeget om det blot var et blidt lille kys kunne hun mærke den boblende følelse starte op i hendes mave. Den dejlige følelse af sommerfugle. Hun havde kysset før. Og med andre. Men det var altid lidt anderledes når det var Anton. Hendes prins. Hendes prins der kom lige fra himlen og havde fået denne perfekthed som hende. Eller som hun også havde fået som engel. Den var bare anderledes nu. Også hendes opførsel var mindre klodset på grund af den gode balance hun havde fået blandt vampyr genet. Faktisk det eneste der beviste at hun også havde elverblod flydende var de spidse øre og hendes fantastiske evne til at 'lege lidt med lyn' som hun kaldte det.
"Jeg vil have..Ehm.. Altså nu er det din tur til at vælge." Et let grin kom over hendes læber og hun lagde hoved lidt på skrå. "Men.. jeg syntes der er sket rigeligt og mit hoved kan ikke rigtigt klare ret meget mere af det cirkus musik så.. Vil du være med til at begynde at tage hjem ad??" Hun så lidt bedende på ham. Han måtte vel forstå at hun hørte bedre end ham og ting var højere for hende. "Men vi kan godt prøve en forlystelse efter dit valg inden." Hun blev igen mere lallende og hendes smil voksede op til det spændte lillepige udtryk.

"Min tur til at vælge?" sagde Anton i en skeptisk tone, hvorefter han kløede sig selv i nakken og mødte hendes blik med det skæve charmerende drengerøvs smil, "Jeg støtter idéen med at komme hjem" nikkede han.. Han rejste sig, lidt klumpet - Pga. blodtab - men stadig elegant. Han begyndte langsomt og gå ud af mørket og ud til menneskerne, hvis blikke var rette til det smukke fyrværkeri i alle regnbuens farve. I sandhed smukt.
Anton løsrev sig fra fyrværkeriet og så derfor mod Machas ansigt, hvor fyrværkeriets farver skinnede derpå. "Smukke.." sagde han med et glimt i øjet, som ville ha' fået enhver pige til at sukke.. Anton var en perfekt engel, så perfekt at nærmest alle piger han smilede til dånede - og det var ikke løgn - men nogen gange hadede han det. Han ville bare være normal igen, som dengang. Men det ville aldrig ske, også selvom han ønskede det inderligt..
Anton tog hendes hånd i sin og trak hende videre ud af indgangen, som så nu blev til udgangen. Han boblede løs af glæde indeni.. Ikke mindst på grund af kysset, men fordi at det hele i aften bare havde været perfekt - hun var perfekt.. Som i gamle dage.. Og de gamle dage havde han savnet, meget.

Macha støttede ham lidt da han kom op at stå igen. Hun vidste at hun havde taget lidt for meget. Eller nok bare mere end sidste gange. Hun var glad for at han havde valgt som hende at tage hjem igen. Der var sket meget idag. Eller i aften. Hun havde haft det enormt sjovt og det havde han hjulpet med. En hel del.
Idet at de diskret trådte ud på den menneskeproppede plads blev hendes blik med det samme rettet op mod himlen hvor at det farlige lysshow var igang. Det var smukt. Hun så så over mod Anton. Hans blege hud opfangede skam også alle de smukke lys. Gjorde ham smukkere end det hun så på himlen. Hun smilede nærmest lykkeligt.

Hans hånd i hendes. På vej hjem igen. Fra den hyggelige aften. Hun var vel lidt skuffet over at den skulle slutte nu men hun trængte bare til at komme lidt væk derfra. Det slog hende at de jo boede det samme sted. Fantastisk. Så var der ikke lange mellem dem. Igen flettede hun sine fingre ind i hans mens de nu gik hen ad fortorvet inde i byen. Var kommet væk fra græsarealet. Hun så op mod denne perfekte engel hun var så heldig at kende til og med det samme kom et smil frem. "Har du det bedre??" Normalt var hun ikke så bekymret for sine blodofre men dette var hendes ven. Bedste ven. Havde han jo altid været. Han fik hende til at glemme alt om hvilken skabning hun var. Fik hende af og til til at føle sig som et menneske. Det var dejligt.

Ved deres fingre der flettede sig ind i hinanden, gik der nærmest et lille usynligt stød igennem Anton, og den boblende følelse tog til hvilket fik hans rosa læber til at spænde op i et dejligt stort tandpasta smil. Selv efter alle de smøger han røg, så var der ingen spor af gullighed på hans perfekte lige tandpasta hvide tænder. Endnu et +plus ved at være en engel. Han gav hendes hånd et klem, og så nu udover gaden da de var nået hen til fast cement grund.. Dejligt faktisk.
Han flyttede blikket til hende, ved lyden af hendes ord; "Ja, meget.." sagde han med sit hoved let på skrå der fik hans lange pandehår til at ligge sig lidt nede over hans ene brune øje.. "Hmm, hvad vil du så lave nu?" spurgte han med en rolig stemme, mens hans øjne hvilede i hendes..

Hvis ikke Macha besad denne balance som hun gjorde nu ville hun ikke kunne se ham i øjnene mens hun gik. Det ville blot være fysisk umuligt for hende. Det havde det altid været. Hun savnede vel sin klodsethed men var glad for hun ikke hele tiden kom hjem med en hudafskrabning eller andet. Dog kunne hun vel godt lide plastre? De havde klædt hende så godt.
Hans spørgsmål gjorde hendes hove lidt rodet. Hvad skulle de lave? Den var jo ikke mere end omkring klokken ni. Eller hvad vidste hun. "Ehm.. Jeg ved ærlig talt ikke hvad man kan lave her i byen." sagde hun med et lille forsigtigt grin før at hun strøg en vildfaren tot hår væk fra sit ansigt. Og det skete lige inden et svagt men sødt nys kom fra hende. Ikke fordi hun frøs men blot på grund af den smule støv der var i luften om dem. Hun begyndte lallende at svinge deres arme, der var samlet i et håndtryk af en slags, frem og tilbage mens at hun lavede små smilende gadedrenge hop på i samme tempo så deres gå gang. Stoppede dog igen i et grin. Hun trængte bare til at få noget af den energi, hun havde fået af hans blod, ud. "Hmmh. Måske vil du med op og se hvordan jeg bor og så kan vi give roomservice stress med hele tiden at bestille forskellige ting??" Det havde hun gjort nogle gange før og det var så sjovt. "Vi kan også se en film eller noget..." Hun så håbende op på englen og nu var det hendes tur til at smile stor og kinda barnligt. Hendes tænder havde stort set samme form som normale menneskeligevæsner. Det var jo kun når hun havde en lyst til blod de kom frem.

Anton kunne ikke lade vær' med at smile sødt over hendes nuttede nys, "prosit" sagde han med et kækt glimt i øjet, hvorefter han gjorde et kast med håret - dog ikke så det så bøsset ud - for at fjerne håret foran hans øjne.. Jaa, hvad var klokken? 9 - 10? Han så kort rundt efter et ur, men intet var at se.. Nåh, de måtte vel bare gætte..
"Roomservice?" han grinte let sin smukke uimodståelige latter, "Okay, jeg er frisk på noget roomservice og en film" han fandt hendes smukke øjne der glimtede i det gule skær fra lygtepælene de paserede. Han var som fordybet i hende, og han kunne virkelig ikke hjælpe sig selv med at få sine øjne fra hende også selvom han var ved at snuble.. Charmerende, yearh right.. Klodsethed - bare en smule, men sådan havde han også selv været.. En lidt klodset dreng, og op for hans øjne kom mindet om dem; En dejlig sommerdag i 1800 tallet, Anton stod og krammede Macha med det største mest kejtet grin, og Macha snublede så, og der faldt de begge ned af bakken i armene på hinanden, sødt og klodset.. Hold kæft, hvor han egentlig savnede at være et menneske igen.. Anton kom hurtigt til virkelighed igen, da de nåede Quatres indgang. Han klemte hendes hånd let, og nikkede kort til ham dørmanden der havde arbejdet der i årtier.. Anton trak hende med hen til elevatoren, og derefter kiggede han på alle de knapper med etager "Hvilken etage frøken?" spurgte han og frembragte en meget fin britisk engelsk accent, som lød ret sjovt..

Macha fulgte villigt med ham hen til elevatoren. Han var som sædvanlig doven. Hun tog af og til trappen. Men det var fordet meste kun når hun skulle ned. Elskede i smug at løbe smilende ned ad den når hun ikke skulle virke som en følelseskold vampyr som nogle jo hele tiden troede hun var. Det var ikke løgn. Hun var ikke altid den søde tøs som nu. Hun havde svært ved at holde sig fra føde via blod. Det havde han nok opdaget. Men det kunne være værre.
"Tredje etage, sir" sagde hun med en meget formel stemme men kæmpede også for at holde masken ordentligt på plads. Smilet kom hele tiden lidt frem og man kunne se hun havde det sjovt hvis man så hende i øjnene. Hun stillede sig ind i elevatoren og knappen blev trykket og så var de op vej op. Det gik faktisk meget hurtigt. Men kunne ikke konkurrer med nogle af de forlystelser der havde været i tivoliet. Hun brød sin maske og hendes store smil kom atter frem og sendt direkte mod Anton. Han var stadig høj. Højere end hende. Hun havde jo altid været så lille. Som en dværg havde nogle på skolen sagt til hende. Hun havde vel taget det fint men hvis ikke han havde været der ville hun ikke have klaret det gennem når det bare forsatte.
"Kom. Denne vej!" Hun lukkede lidt fastere omkring hans hånd og satte ellers i let løb hen ad gangen selvom man ikke måtte løbe som sådan. Hun grinede svagt og stoppede først da hun stod foran en dør hvor der stod 355. Hun slap kort hans hånd og at fiske et lille kort op som ville åbne døren. Som en nøgle. Hun så smilende og spændt mod ham mens hendes ene hånd lå på håndtaget. Parat til at trykke det ned. "Velkommen til min ydmyg bollig" sagde hun roligt mens at hun åbnede døren og et smuk værelse kom til syne. Eller det var smukt hvis man så omkring det mindre rod hun havde lavet ved at smide tøj i alle retninger. "Jeg undskylder rodet" Hun kunne igen mærke hvordan hendes kinder blussede op mens at hun trådte ind sammen med ham.

Antons øjne var som klistret fast til hendes ansigt.. Først da hun trak lidt i ham, vågnede han op af sin dejlige drøm - hende, ham... næsten ligesom lidt før da.. da de kyssede... nok lidt brutalt, end andre han havde kysset som sådan. Men han kunne lide det, meget endda. Og måske var det fordi at det var hende... Det var helt sikkert det! Han lod sig trækkes ned af gangen, med det største smil over sine bløde rosarøde engleblide læber.
Han kiggede ind i værelset med store øjne og en mund der stod på vidt gab.. "Flot sted!" indrømmede han og rømmede sig inden han lukkede døren i bag dem. Han trådte længere ind, og gik omhyggelig udenom de bunker af tøj, "Rodet gør skam ikke noget" han grinte let, og drejede let og elegant rundt på hælen så han nu stod med fronten vendt mod hende. Det var i det mindste ikke forandret - hendes manglende evne i at rydde op. Ham selv var til tider messy med sit værelse, andre gange helt clean..

Macha kunne ikke lade være med at grine lidt af hans kommentar. Rodet gør skam ikke noget. Nok var det bare en normal kommentar men det lød så bekendt at hun ikke kunne holde det inde. Men hun havde det på samme måde. Hun elskede at rode. Kunne ikke rigtigt lide at bo i et total clean hjem. Der skulle altid ligge en bluse på gulvet og en stak bøger et andet sted. Men dog her var det blot tøj hun havde smidt og sengen var noget uredt. Selv legnet lå ikke som det skulle. Hun sov vel lettere uroligt. Eller hun kunne bare godt lide at fylde. Eller blot begge dele.
Hun stod lidt og betragtede denne smukke engel der stod foran hende. Hendes mundviger kom op ad i et smil før at hun skilte sine læber ad. "Lige et øjeblik." Hun trådte et skridt bagud og vendte sig så selv om. Hun smuttede hurtigt, på trippende fødder, hen gennem rummet de stod i der nok var en form for sove værelse. Og hun ente i det lille spiserum som var nærmest ét med soveværelset. Stoppede ved borden. Så sig lidt omkring som ledte hun efter noget. Fik øje på den lille kuglepen på bordet. Tog den op uden at det faktisk var det hun ville have fat i. Hun stod med ryggen til ham og så mere ud til at tegne noget. Efter noget tid drejede hun om igen og havde sat sin ene pegefinger hen over sin overlæbe og afslørede et 'sexet' mustache tegnet der på. Hun smilede samtidig og kunne ikke selv lade være med at grine over sit geniale indslag.
Det var der hun fik øje på hvad hun havde set efter. Den trødløse telefon der ville føre hende i kontakt med room service ved et tryk. Hun satte i en let menneskelig løb og næsten sprang op i sengen hvor på hun hapsede telefonen. Hun satte sig ordenltigt og klappede på pladsen ved siden af hende mens hun så mod Anton. "Kom! Så skal vi se hvad vi skal have.." Hun lagde en folder frem foran sig mens hun ventede på ham med smilet så stor at hendes hvide tandsæt kom til syne.

Anton grinte let af hendes søøde grin. Hendes latter havde altid været sød, fortryllende og ikke mindst smittende. Hun var bare dejlig. Han kiggede let rundt, inden hans øjne fulgte hendes gang igennem rummet/rodet og hen til spiserummet der gik i ét med soveværelset. Hendes gang var elegant blandet med en smule klodsethed. Den klodsethed hun altid havde haft. Så sødt.
Han lagde hovedet let på skrå og lod sine hænder ryge ned i de stramme lommer på hans jeans. Han betragtede hende vende sig rundt, og med et udbrød der en latter fra hans rosarøde læber. En fortryllende og glad latter, over det mustache som hun havde tegnet på sin finger. Hun havde altid været så underlig, men han elskede det! Han gik med over i sengen, og smed sig ned med et dyyyyyybt glad suk. "Seeeeeng!" grinte han, hvorefter han rullede rundt på maven, for derefter at kravl over til hendes side, mens han holdt sig oppe ved hjælp af hans albuer der var dybt begravet i hendes dyne. "Lad mig seeee!" sagde han og greb folderen, hvorefter han skimmede hurtigt ned over den. "PIZZA!!" udbrød han med et højt grin, hvorefter han med strålende øjne så ind i Machas..

Macha kunne ikke lade være med at smug kigge mod Anton mens han lå der og gloede kortet igennem. Han så egentligt et nuttet ud mens han gjorde det. Bare hans blik. Og det var dejligt at bare kunne ligge her og slappe af sammen med ham. Og have det sjovt samtidigt. Det havde været længe siden hun havde leet så meget med hjertet på det rette sted. Hun følte nu igen at hendes kinder blussede på. Faktisk en hel del. De var nærmest helt varme som de ville være hvis hun endnu var menneske. Så det var en lidt underlig følelse nu.
Hun blev lidt overrasket og blev revet ud af hendes drømme verden hvor det kun var ham og hende idet han råbte op. Pizza? Hendes smil voksede. Hun havde ærlig talt aldrig rigtigt spist pizza før. Men det var ikke ligefrem noget hun ville fortælle. Han ville nok selv finde ud af det. Hun skubbede blidt til ham med skulderen da hun selv havde lagt sig på maven. Nu lå de så helt op ad hinanden men hun kunne nu godt lide det. Hun kørte sin finde ned over sedlen før hun så smilende mod Anton. "Men så skal vi også se den der..Scary Movie?" Hun lød lidt undrende mens hun læste op. Så ikke særlig mange film og kendte ikke til dem der var gode og dem der var dårlige. Hun smed nu bare sedlen væk fra dem og drejede sig mod denne smukke engel. Hendes smil var vokset og hendes rødmen var der endnu. "Trold.!" Et tilfældigt ord inden hun fik omfavnet sig selv ind til ham med et grin mens hun kunne mærke sengens bløde fjedre under dem. Dette skulle nok blive en god aften.

Anton fik revet folderen ud af hænderne, mens hans blik rettede sig mod Macha, som skimmede listen ned med film. "Scary movie? Fint nok" sagde han med det sødeste og blødeste englesmil han kunne præstere.. "Har du egentlig nogensinde smagt pizza før?" han lagde hovedet lettere på skrå, mens han betragtede hendes smukker linjer i hendes ansigt.. Han gættede jo lidt på at hun aldrig sådan rigtigt spiste menneskemad, da hun jo sikkert fortrak blod - men selvfølglig gjorde hun det. Det var jo i hendes natur.
Han rømmede sig let, men fik intet svar da hun vupti bare lå i hans favn. Men han havde intet i mod det, ikke det mindste. Han lagde armene om hende og fandt hendes øjne med et lavt grin, "Hvad så prinsesse?" spurgte han med et skævt smil og med det sædvanlige glimt i øjet, hvorefter han plantede et kys i hendes pande.

Aargh! Han havde allerede gættet sig frem til det. Det var da utrolig så godt han egentligt kunne gennemskue hende. Nærmest skræmmende men det var ikke ligefrem noget hun tog på sig i ret lang tid af gangen. Det var mere bare noget hun tænkte på kort og så kom den ikke rigtigt videre. Hun rykkede sig ikke som sådan mens hun lå der i hans arme. Hun elskede hans stemme, især når han kaldte hende prinsesse. Han fik hende hele tiden ned på et blødere level. Hun var ikke den farlige vampyr i hans nærvær. Eller den hellige engel, eller naturlige elver. Nej hun var bare Macha. Sådan fik han hende i hvert fald til at føle.
Hun puttede sig mere ind til ham og gemte sit ansigt mod hans brystkasse. Indsnusede hans dejlige duft af Anton og tog blidt fat i hans trøje uden at gøre meget andet. "Nej. Jeg har kun hørt om det og set det. Aldrig smagt pizza før." Hun træk sig så igen lidt fra ham og lod sine blodrøde øjne betragte ham med et smil. "Men det bliver ikke en pizza med hvidløg. Jeg bryder mig om det stads." sagde hun sammen med et lille sødt grin. Det passede at vampyr normalt ikke brød sig om hvidløg. Men det var ikke som om at de løb langt væk bare ved lugten. Eller noget. I hvert fald ikke for hende. Hun satte sig ordenligt op igen. Så endnu på ham med dette lille uskyldige smil mens hun lod sin ene hånd glide gennem hans bløde hår. "Når men vi må vist begynde at bestille. Natten er endnu ung og der kan laves en masse sjov." Hun greb hurtigt telefonen der ikke lå langt fra hende.

Anton mødte hendes blodrøde smukke øjne. "Så får du det smagt nu!" sagde han hvorefter han let strøg et løbsk lok hår væk fra hendes øjne og ombag hendes øre, hvorefter han lagde hovedet let på skrå... Hvidløg.. Han kunne ikke lade vær' med at grine lidt "Nåh.. Jamen så lader vi vær' med det" sagde han med et skævt drenget smil, der dog var utrolig charmerende.
Han vendte rundt på ryggen og gloede op i det hvide nøgne loft. "Fint.. Du ringer!" sagde han, hvorefter han kort lukkede øjnene i bare for en stund.. Sikke en aften.. Sikke en fantastisk aften! Og den var ikke slut endnu. Men han håbede et eller andet sted at natten ville vare evigt. Evig tid med hende.

Macha nød den korte bevægelse han lavede ved at ligge noget af hendes hår om bag hendes øre. Hun forstod på den ene side ikke helt men så på den anden forstod hun godt hvorfor hun blev så blød omkring denne engel. En ting hun ikke ville indrømme med det samme? Hun var vel bange for at miste ham igen hvis det ville gå galt. Nej ikke så negativ.
Hun så hurtigt mod Anton før hun sendte ham et bekræftende nik sammen med et med inden hun så ned på telefonen. Hun tastede hurtigt nummeret ind. Hun kunne det vist i hovedet. Og hun havde nok også ringet det nummer utallige gange siden hun havde flyttet sig ind på hotellet. Hun satte det så mod sit øre. "Ehm. Hello. Jeg vil gerne bestille en pizza med tomat, ost og alt det der høre til. Uden hvidløg." Hun havde lavet sin stemme lidt om så den lød mere formél. Og man kunne se hvordan hun havde svært ved at holde masken for ikke at grine. "Og så må De også være så rar at sende ..ehm..Scary Movie med op sammen med utallige micro popcorn. Og det er op til værelse 355. You know the way" Så fik hun ellers afbrydt den samtale og smed også nærmest telefonen langt fra sig. Lige inden hun brød ud i sin hjerte varme latter.
"Næste gang bliver det dig, dovne." fik hun fremsagt mellem grinene mens hun let puffede til Anton. Hun tog en dyb indånding og lænede sig tilbage så hun faldt ned i den bløde madras. Hun lukkede sine øjne lidt i og slappede lidt af et øjeblik.

Anton smilede let for sig selv over hendes meget formelle accent, "Hold kæft mand den accent skal du godt nok øve dig på!" sagde han drilsk, hvorefter han mærkede et blidt dunk ved siden af sig. Han vendte sig på siden, og lagde derefter en hånd oven på hendes, stortset ligeglad med hvad hun ville syntes. Han betragtede hende lidt, hvorefter han med en blød stemme sagde "Tjaaa.. Jeg tror nu at jeg ville kunne holde masken lidt bedre end du, min prinsesse" han nussede kort hendes hånd hvorefter han tog sin hånd til sig, og lagde sig atter tilbage på ryggen med hovedet vendt mod loftet.. Han spist egentlig ikke særlig meget. Faktisk sjældent.. Og det var langt fra godt.. Han huskede tilbage på dengang han spiste og spiste og spiste uden overhovedet at blive tyk. Og nu kom billedet så op af Macha som sad og grinede af ham, fordi han som altid - dengang - spiste som om at han ikke var blevet fodret i århundreder.. Det var tider. Gode tider.

Macha smilede lidt mere for sig selv idet hans hånd blev lagt oven på hendes. Hun overvejede om hun skulle tage fat omkring den imens han lå der og aede hendes hånd ryg. Eller hvad man nu kaldte den. Men hun nåede ikke noget inden han træk sin hånd til sig igen. Det ærgede hende lidt men så måtte hun vel bare tage den næste chance. Hvis der kom sådan en. Hun drejede sit hoved og så mod ham. Dette var så fredsfyldt. Dejligt. Det var lidt underligt at ligge her med ham. Men det var ligesom de gamle dage. Åh de hyggeaftner de havde. Ved søen. Under træet. Det træ som altid havde grønne blade på. Hele året rundt. Deres magiske træ.
Hun satte sig roligt op og rettede sig så hun mere sad med ryggen til ham. Men ellers endte det med at hun fik lagt sit hoved mod hans mave. Så lidt op i loftet før hun vendte sig om på siden så hun bedre kunne se hans ansigt. "Du ved jeg aldrig bliver god til det med andre accenter." sagde hun, stadig med hendes søde smil på de bløde læber. Hun lagde sin hånd mod hans brystkasse og lukkede igen sine øjne i et langt blink for igen at se på ham. "Tusinde tak for en sjov aften. Indtil videre.." Et let grin kom fra hendes strube efter disse ord. Hun håbede selvfølgelig ikke denne aften var slut. I hendes hoved kunne dette forsætte til daggry.

Anton smilede let da han mærkede hendes hoved oven på sin mave, "Ligger du godt?" spurgte han så hvorefter han løftede hovedet lidt for at se på hende med et skævt sødt smil. Hun var så sød, specielt da han kort mødt hendes øjne da hun havde vendt hovedet mod ham. "Men ja.. Du stinker til accenter!" sagde han hvorefter han med en finger prikkede hende på næsen, og lod derefter sin hånd køre ned af hendes kind og lande på hendes skulder. Så sød som hun var.. Han lukkede øjnene og trak vejret dybt. Han forsøgte at holde sin krop rolig. Han havde været hjemme ved Allie.. Og dér havde han drukket. Nok for første gang i over 60 år... Og han havde savnet det, så meget. At mærke alkoholen berolige hans krop, ned i hans årer hvor det svømmede rundt i et rus.. Dulme hans indre smerte. 60 år var langtid.. Han huskede tydeligt de 10-15 år efter Hendes død for cirka 80 år siden. De 10-15 år havde han brugt bare på druk, og intet andet.. 200 år tilbage havde han drukket sig selv ihjel - Macha var forsvundet, hans lys i verden. Og før han vidste af det var han strandet igen på denne gudsforladte jord, og et eller andet sted i ham der pulserede vreden i ham. Hvor ville han ønske at han bare var død dengang.. Men så alligevel ikke. For her lå han med verdens sødeste pige, hans sol - eller nærmere nat, så han skubbede alkoholen til side og lod Macha fylde hans tanker. Men et sted inde i ham var han urolig. Ikke bare med tanken over sin afhængighed, men den grund af at Macha ingen anelse havde om hvad han havde lavet tidligere på dagen.... Og hun måtte for alt i verden ikke vide noget.

"Mhm.." Lydene der kom fra hende skulle meget bestemt betyde et svagt ja. Hun lå altid godt her. Bedre end på sin egen pude. Den beroligende bevægelse op og ned med hans vejrtrækninger gjorde hende altid lidt døsig men hun holdt sig vel fint vågen i dette øjeblik. Hun lukkede igen den hånd hun havde mod hans brystkasse så hun fik let fat i hans trøje. Derefter træk hun sine ben mere op til sig som ville hun folde sig sammen som en kat der ville sove. Hun lukkede sine øjne helt denne gang og smilede mere for sig selv. Hendes egne ånddræt, som hun ikke rigtigt brug for mere, blev en smule tungere og hun ville ikke lyve hvis hun sagde hun faldt til hen.
Der blev banket mod døren med hårde slag. Macha vågnede med et sét og kom hurtigt op at sidde igen. "Hvad..?" hun så sig lidt omkring og man kunne se hvordan hendes hårfarve hurtigt skiftede til den farve det ikke havde været før sammen med ham. Rød. Med en smule brun? Hun så mod døren hvor håndtaget blev trykket ned og åbnet. Hun slappede hurtigt af igen da hun blot så det var roomservice. De havde været hurtige. Hun kørte en hånd gennem sit hår og lod det være som det var. Ønskede ikke at vise det frem hele tiden. "Ehm.. Når ja. Du kan bare stille det der.." mumlede hun lidt mens hun steg ud af sengen for at gå hen mod det rullebord som havde medbragt deres pizza. Hun åbnede en skubbe i komoden og stak tjeneren en seddel. Penge med sikkerhed. For han så godt tilfreds ud da han smuttede ud af værelset igen. "Så er der vist spise tid." sagde hun muntert men hun vendte sig mod Anton. Hun fik altid denne mærkelig følelse i maven når hun så ham. Men det var ikke noget der skræmte hende væk mere.

Døren gik op, fodtrin hørtes og vupti væk fra Macha.. Han sukkede lydløst. Øv. Han trillede rundt på maven, og duften af pizza strømmede til ham. "Mmmmh, det dufter godt" sagde han med glad, med det største tandpasta'engle smil han kunne præstere. "Tager du pizzaen herover søde?" spurgte han så, hvorefter han betragtede hende igen. Hun var lille, spinkel og betagende og ikke mindst utrolig smuk at se på, og først nu så han hendes røde hårfarve, som klædte hende ligeså godt som det andet. "Flot hårfarve" sagde han med en blød charmerende stemme... Og for første gang i langtid klagede hans mave efter mad. Utroligt.
Han satte sig op og så afventende hen mod pizzaen. "Jaeh.. Jeg er sulten" sagde han og lod kort sin hånd klø sig lidt i nakken så han mest af alt bare lignede en helt blank person.

Macha nikkede blot mens hun smuttede hen for at tage fat i rullebordet. "Så du skal have den helt ekstra sevice." sagde hun med et grin mens hun nu kom gående med mod sengen hvor han nu sad op. Hun ignorerede hans kompliment mere eller mindre men fik alligevel rystet på hovedet og fik skiftet farven igen til en mere normal farve. Eller normal og normal. Ravnesort var ikke helt normalt? Ikke alle havde den farve hår.. Men kunne vel være omkring ligemeget.
"Så er der mad, sir." Denne gang droppede hun accenten men snakkede blot med sin almindelige stemme. Hun stoppede vognen lige foran sengen og hoppede atter op i de bløde madraser. Hun satte sig i skrædderstilling ved siden af denne smukke engel og lod sit blik stige mod ham. Håbede at møde hans. Bare kort. "Min tur. Mad lille mig." Denne gang kom baby stemmen frem. Den var hun vel god nok til. Hun rettede sin ryg og åbnede spændt munden. Ventede på at få lov til at smage denne italienske ret. Eller hvad det var. Den duftede i hvert fald ufattelig godt. Men hun kunne vel godt give ham lidt slave arbejde.

Anton gloede spændt på pizzaen, som kom svævende hen mod ham - eller sådan forstillede han sig det. Og han lagde slet ikke mærke til at hun skiftede hårfarve overhovedet. Men før han vidste af det havde han allerede hevet låget af, hvor pizza'stykkerne lå parat til at blive spist.. Han vendte sig mod hende med et skævt smil, "Fint..." sagde han drilsk men alligevel lidt mut - Han var bare såååå sulten! Han tog et stykke og smed det i munden på ham selv, hvorefter han tog endnu et stykke og sagde med munden fyldt med pizza "ÅBAAAARN MUNDÆÆÆN" han grinte og lod derefter pizza snuden lægge mod hendes tunge hvorefter han sagde "BID!" med et stooooooort pizza smil.

Macha kunne næsten ikke lade være med at grine over hans noget hyperaktive humør. Hun fulgte det flyvende pizzastykke komme tættere og tættere på hende og til sidst ramte hendes tunge. Hun tog imod hans komando og bed lallende ned i stykket. Smagen af tomatsovs, ost, skinke og hvad der ellers var på ramte hende lige i ansigtet som et slag. Det var en vidunderlig smag og hun skammede sig lidt over hun ikke havde taget sig sammen til dette noget før. "Wow.. Det her smager virkelig godt" Hun tog selv stykket i sine hænder og så helt forundret ud mens hun nu så mod Anton der havde pizza næsten ud over det hele. Han måtte virkelig have været sulten. "Hvordan kan det være dette er min første gang til at smage noget så lækkert..?" Hun var virkelig en smule oppe og køre over dette. Hun lænede sig tilbage og lå på ryggen mens hun tilfreds gumlede pizza stykket i sig. Hun smilede stort og det kunne både ses i hendes øjne og på hendes læber. Hun tog sig ikke direkte af om hun nu fik tomatsnask udover det hele. Hun ville nyde sin mad som hun ønskede.