nice to meet you Aubreiane //privat//

Da de endeligt kom til hotellet forvandlede han sig hurtigt tilbage og tog hendes hånd i sin og løb op af trappen til diverse værelser, for at finde hans eget. Da han åbnede døren og gik indenfor var alt mørkelagt og der var næsten helt sort, udover de få brændende stearinlys, som lyste det store værelse op. Der var en soveværelse med en kæmpe seng, en stort badeværelse, et stort køkken og en stor stue, hvor der stod et klaver, som han havde lært at betjene på den helt rigtige måde. Han så på hende med et blidt smil " Er du okay?" spurgte han og så på hende for at tjekke hende for skader, men heldigvis var der ikke sket hende noget " Jeg skifter lige tøj" sagde han med et smil og gik ind i soveværelset og fandt en sort skjorte og nogle mørke jeans frem og begyndte stille at tage sin hvide t-shirt af

Aubreiane smilte lidt, og fulgte hurtigt med ham op af trappen til hans værelse, gik med ham ind og så rundt, der var ret hyggeligt. og hun følte sig godt tilaps der, normalt ville hun ellers ikke være videre glad for at skulle med ind i et fremmed værelse, hvor hun endnu ikke rigtigt kendte personen.
Blidt bed hun sig i læben, "Hva? ja ja self jeg har det fint" smilte hun og nikkede lidt til det næste han sagde, med at han gik ind på værelset for at skifte tøj. Blidt smed hun jakken, og satte sig på sofaen, lod blikket glide rundt i den store lejlighed.
"Hvor længe har du egentlig haft værelse her? her er da super hyggeligt" sagde hun mildt og bed sig kort i læben igen, blikket hvilede ned mod hendes hænder, og hun smilte for sig selv, øjnene fandt plads på et lys, hvor hun begyndte at lege med den, fik lysets flamme til at dane små møsntre med sindet.
Hun elskede at lege med ilden, elskede at se på de orange dansende flammer, som gjorde hende afslappet.. det at lege med dem gjorde hende bare rolig. Stille og lysløst rejste hun sig, og gik ind i soveværelset til ham, "Så.. i aften hvad nummer er jeg så herhjemme?" drillede hun let, som hentydende til hvor mange piger han havde haft med hjemme.

Han nikkede kort og gik ud til hende kun iført bukser " Jeg har boet her et par måneder" sagde han og smilte svagt for sig selv idet han hørte hendes næste spørgsmål " Du er den første der er med her hjemme" sagde han og stoppede kort " Det er meget muligt at jeg har udseendet, men du er den eneste kvinde jeg har følt mig tryg sammen med " sagde han og gik over bag sofaen, hvor hun sad og så hun legede med lyset, hvilket fik ham til at smile. Han lod sine hænder køre gennem hendes hår idet han hørte nogle banke på " Hvem der?" vrissede han og vendte sig mod døren, men ingen kom ind * Jesus christ* tænkte han og gik over til døren og åbnede den svagt " Hvad vil du kvinde?" sagde han og kiggede på kvinden i døren " Er.. Er de Emanuel?" sagde hun lettere skræmt og så på ham "Ja hvorfor?" sagde han kort og så derefter pakken i hånden på kvinden, hvorefter han igen kiggede på hende, denne gang ind i hendes øjne " Du løber væk med den pakke.. Gemmer den og kommer væk derfra med det samme" sagde han nærmest hviskende idet kvinden nikkede og skyndte sig væk

Aubreiane smilte lidt ved synet af hans overkrop, let bed hun sig io læben, og lukkede øjnene da hun mærkede hans hænder gennem sit hår, det var en utroligt dejlig følelse. "Jeg er smigret over at være den første her så" drillede hun og grinte lidt forsigtigt. Så usikkert hen mod døren, idet det bankede på, rejste sig så og stilte sig bag Emanuel da kvinden var der.
"Hvem var det?" spurgte hun stille da hun havde hørt hvad han havde sagt til kvinden, hun forstod ikke hvorfor han pludselig var blevet så mærkelig, tøvende gik hun lidt tilbage, og lod en hånd løbe gennem sit lange hår, idet hun gik tilbage til sofaen, og satte sig igen. Hun ville jo ikke være irriterende, og hun ville slet ikke virke som om hun overvågede ham, men hun holdt nu virkelig af ham, og ville da meget gerne vide hvis han var i problemer. eller noget i den stil.
Kort efter hun havde sat sig, rejste hun sig dog igen og gik hen til ham, nussede hans brystksse lidt, lod hænderne glide over hans musklers aftegnionger. "Slap af.. du virker så vred.. fortæl mig nu hvad det er.." bad hun og så ham i øjnene, kyssede hans kind svagt, ville ikke have noget imod at blive sammen med ham hele natte, eller fagen var det jo som sådan hvis man tog det rigtigt.

Han smilte kort og gik over til hende " Det var en der var blevet sendt af en person der ønsker at udslette mig fra denne jord" sagde han stille og lod sine hænder glide ned over hendes ryg og ned til hendes hofter hvor de hvilede * Hvem vil have mig af vejen?* tænkte han og så over mod vinduet, hvorefter han igen lod blikket falde på hende " Jeg er ikke sikker på hvad der var i kassen, men noget eksplosivt måtte det være for jeg kunne høre en svag tikken... Og hvis den var sprængt her... Ville den jævne hotellet, ja måske hele byen med jorden... Og jeg vil ikke have der sker dig noget" sagde han og kyssede hende på panden og lod deres øjne mødes et kort øjeblik idet han følte en trang til blod, men han havde ikke noget og han ville nødigt bide hende

Aubreiane strøg hans kind blidt, nød den måde hans hænder gled ned over hende på, følelsen han gav hende når han rørte hende, var ikke til at beskrive, men hun blev glad, for hun følte faktisk at han gerne ville hende. "Hm.. så.. du sendte hende væk, for der ikke skete mig noget som helst, men ellers?" smilte hun og lod armene glide op om hans nakke, stille pillede hun ved hans nakkehår, og smilte for sig selv, "du sulten.." hviskede hun og kyssede blidt hans hals, nussede hans brystkasse igen, og lod hovedet glide lidt på skrå.
"Bid mig.." hviskede hun fortsat og så ham intenst i øjnene, hendes øjne havde altid haft den intense rolige glød, det var ikke noget hun selv tænkte over, heller ikk mens hun levede. Kunne ikke forstå¨nogen ville gøre ham ondt, men det at han bare uden videre havde inviteret hende med hjem, uden at tænke over om hun ville gøre ham noget.
Stille smilte hun og bed sig lidt i læben, lod blikket glide ned mod gulvet, det lange sorte hår gled ned foran øjnene, det var ikke længere rødt, hun havde faktisk været ret glad for at have farvet det sort, hun havde været en del usikker på om det klædte hende, men nu var hun egentlig ligeglad.. blidt sukkede hun.

Han så på hende med et lettere trist blik " Jeg kan ikke.. " sagde han og lod sine øjne falde ned på hendes hals, godt nok var det meget tiltrækkende at bide hende og drikke hendes blod, men han var bange for han ikke kunne stoppe igen, hvilket han ikke ville kunne tilgive sig selv for det. Han strøg sin ene hånd op af hendes ryg og bed sig kort i underlæben " Jeg vil ikke " sagde han og så væk i skam over sig selv, for en rigtig vampyr havde ikke sagt nej, men han var en af dem der ikke ville bryde løfter, trods det var for sent alligevel. Han så kort på hende og bed sig i underlæben og lænede sig ned mod hendes hals og lod sin tunge glide op af hendes hals " Jeg vil så nødigt gøre dig ondt" sagde han og sukkede og lod kort sine tænder strejfe hendes hals, men han tøvede

Aubreiane lukked øjnene og nød følelsen af hans tunge op af sin hals, "Tror du virkelig ikke jeg kan stoppe dig hvis du bliver ved med at tage blod? for det kan jeg godt" hviskede hun mildt, skælvede lidt ved følelsen af at mærke hans tænder mod sin hals, men det var virkelig en dejlig følelse.
"Kom nu.. det gør mig virkelig ikke noget" hviskede hun fortsat, det passede, det gjorde hende ingenting, hun holdt virkelig af ham, og ville nødig have at han gik. blidt lod hun hænderne glide op af hans brystkasse, og hvilede så armene om hans nakke. Hun ville bare gerne være sammen med ham, han var ikke ond overfor hende, ikke endnu i hvert fald.
Blidt strakte hun sig og lod hovedet glide mere på skrå så han kunne komme bedre til, for hun mente det virkelig, og hun længtes efter at mærke tænder i sin hals, det skete af og til, at hun kunne savne det på den måde. Det var underligt, men det føltes vikrleig virkelig rart, det kildede og var bare.. ja dejligt.
"Det er kun dejligt" mumlede hun og så ham ganske kort i øjnene, de intense røde øjne mødte hans, for at vise hun ikke bare sagde det, at hun virkelig mente det, og bare ville gøre ham glad.

Han bed sig kort i underlæben og lod atter sine tænder strejfe hendes blottede hals " Er du sikker?" sagde han stille og mærkede hun skælvede, hvilket han tog som et godt tegn " Du nyder det virkelig?" hviskede han intenst i hendes øre og lod kort deres øje mødtes. Han lukkede kort øjnene og da han åbnede dem, var de røde, han havde lyst, men han var bange for det ville gå galt. Han lænede sig atter ned mod hendes hals og lod kort sin tunge glide op af hendes hals efterfulgt af hans tænder som gik gennem hendes hud og ind i hendes hals, for at få fat på hendes kostbare blod. Han lukkede øjnene og sukkede dybt, men det var ikke fordi han fortrød det han havde gjort, tvært imod nød han det rent faktisk, at få ordentligt blod igen, i stedet for det kunstige han var vandt til. Kort tid efter trak han tænder ud af hendes hals og slikkede derefter på hendes sår for at få de sidste dråber blod der sad på hendes blottede hals

Aubreiane lukkede øjnene, og lod ham gøre det, hun skælvede let idet han bed hende, og holdt så tæt om ham, det var så dejligt, "Ja jeg gør.. jeg nyder det meget" hviskede hun stille og nussede hans nakke blidt og længe, inden hun bare lod ham bide videre.
Da han slap hende, smilte hun for sig selv, og nussede hans nakke lidt tænkende, "Det var virkelig dejligt.. nu du ikke sulten mere vel?" spurgte hun blidt, og kyssede hans kind, trak sig væk og gik blidt tilbage mod sofaen, lod hånden glide henover ryglænet, og så bare smilende hen mod Emanuel, "Hvad har du lyst til at lave? skal vi se en film eller noget?" drillede hun blidt og grinte for sig selv.
Hun nød virkelig hans selskab utroligt meget, og hans lejlighed var bare mere intim og afslappet, end hendes hus var, så hun nød at være et nyt sted, selvom hun normalt aldrig fulgte med en person hjem, som hun kun lige havde mødt, men der var bare noget ved ham... noget der fik hende til at stole på ham, og hun vidste ikke helt hvad det var, om hun skulle være nervøs eller bare følge med.
Blidt bed hun sig i læben og rakte drilsk tunge af ham, rettede lidt på sit hår og lod blikket glide en anelse rundt på omgivelserne igen.

Han så på hende med et blidt smil og rystede kort på hovedet " Nej, jeg er mæt" sagde han og så på hende med et blidt smil da hun gik over til sofaen og lod sin hånd glide over ryglænet. Han gik over til hende og lagde armene om hende " Vi kunne godt se en film hvis du vil. og du må bestemme" sagde han og kyssede blidt hendes kind og gik igen væk fra hende og ud i køkkenet efter noget at drikke " Vil du have noget at drikke?" spurgte han og smilte for sig selv. Det var længe siden han havde haft en kvinde i huset, men alligevel kunne han godt huske hvordan han skulle charme sig ind på dem. Det var som om at hendes tilstedeværelse, gjorde ham mere tryg på en måde, men hvordan hun gjorde det vidste han ikke. Han kunne rigtigt godt lide hende, men han ville ikke gøre noget ud af det, hvis det endte som sidst. Han gik ud til hende med en flaske vin og 2 glas " Aubre.. Der er noget du skal vide" sagde han og tøvede, han vidste ikke hvordan han skulle få det sagt til hende, men han ville så gerne " Aubre.. Jeg..." atter tøvede han og så væk efter han havde stillet vinen og glassene fra sig

Aubreiane grinte lidt for sig selv, og lod ham kysse hendes kind, hun vidste ikke hvorfor hun var så rolig sammen med ham, hvorfor hun ikke bare smuttede sin vej, eller jo nu var solen jo oppe, men det generede hende ikke engang..
Stille så hun efter ham, "Hm.. jeg ved jo ikke hvad du har af film?" drillede hun og blev stående ved sofaen, idet han kom tilbage med en flaske vin og to glas. "Jaa det lyder da meget lækkert, " svarede hun mildt og strøg det sorte hår om på ryggen,. Burde hun ikke være bekymret over den rolighed han fik hende ind i.
Med et stille træk på skuldrene besluttede hun sig for at lade det ligge, og bare nyde en dejlig fyrs selskab, måske var det fordi at han oz var vampyr, måske følte hun sig bare mere normal hos ham.. eller var det måden han kiggede på hende på? med det der intense blik hun vidste kun en vampyr havde. Hun vidste det ikke, men hun kunne faktisk rigtig godt li ham, var bare bange for at begive sig ud i noget dumt.
Hun betragtede ham forsigtigt mens han prøvede at få hende fortalt noget, sluttede det allerede her? neij vel.. det kunne det ikke allerede gøre, med et svagt smil gik hun hen mod ham, og løftede forsigtigt hans ansigt, så deres øjne mødtes, "Hvad er det Em?.. sig det nu" bad hun stille og lod hovedet glide på skrå, i en blid bevægelse strøg hun ham over kinden. Og så bare afventende på ham.

Han så på hende med et blidt smil på læberne og gik over og åbnede et fint glasskab, hvor i hans film stod i " Værsgo at vælge" sagde han og smilte kort til hende og gik over og hældte vin op i begge glas og gik over med det ene til hende. Hendes tilstedeværelse gjorde ham glad på en måde som han ikke havde følt før, siden den dag Anya forsvandt. Da hun løftede hans hoved og fik øjenkontakt med ham så han til siden " Aubre.. Jeg... " sagde han og sank en klump han havde i halsen. Han var ufatteligt nervøs for at sige det " Jeg... elsker dig" fik han sagt svagt, dog stadig så hun kunne høre det. Han bed sig kort i underlæben og hævede derefter sit glas med vin og tog et sip af det, mens han så hende ind i øjnene for at se hvordan hun tog det. Han ved det var underligt at få og vide, men det var den rene sandhed hun fik af ham nu, for han havde lært at man skulle være ærlig, uanset hvad det handlede om, om det var om at elske, eller det var noget helt andet.

Aubreiane så ham længe i øjnene, efter han havde sagt det til hende, hun lod langsomt sit glas blive stilt på bordet, og kørte håret om bag på ryggen. "Jeg uhm... jeg elsker oz dig..." mumlede hun lavt og stilte sig tæt ved ham, bed sig lidt usikkert i læben
Hun havde aldrig sagt det før, men han fik hende til at føle sig.. så utroligt rolig og afslappet, "Men.. jeg vil ikk såres Emanuel..." hviskede hun stille og lod blikket glide ned i den mørke gulv. Hun ville ikke gå videre med det her, ville ikke risikere at finde ham med en anden, det endte det som regel altid med når hun følt efor meget.
Og alligevel håbede hun.. skulle hun tage chancen? prøve at se hvad det hele første til, han behøvede jo ikke være som andre, gjorde han?
Hun tyggede sig kort i læben, lidt for hårdt så en lille bloddråbe kom frem på hendes underlæbe, det var heller ikk sikkert han ønskede mere, end at hun bare var der af og til,. Hun kunne jo ikke tvinge ham til noget, eller vide hvad han tænkte, men hun ville nødig af med ham, og helst slet ikke dele ham med nogen overhovedet hvis det kom så vidt.

Han så på hende og forstod hende udemærket godt, han ville heller ikke såres, men han holdt så forfærdelig meget af hende og ville ikke kunne klare hvis der skete hende noget. Han gik over til hende da hun så ned i jorden og lod en finger glide under hendes hage og løfte hendes hoved og så på hende og lagde mærke til den lille bloddråbe på hendes læbe " Pas nu på dig selv" sagde han og lænede sig ind mod hende. Han lod sin tunge slikke bloddråben væk inden han igen trak sig væk fra hende " Jeg ved godt hvordan du har det.." sagde han og så ind i hendes øjne med et skævt smil på læberne. Det var som om han ikke kunne sige noget, men han ville så gerne forklare hende hvor meget hun egentlig betød for ham, trods de mødte hinanden for nogle timer siden. Han fjernede fingeren under hendes hage og gik nogle få skridt væk fra hende, da han ikke ville være påtrængende, hvis ikke det allerede var forsent " Aubre... Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op med mig selv længere..." sagde han stille og udstødte et suk. Han elskede hende virkelig, men ville ikke have det skulle gå galt, men hvorfor skulle det også det? Han holdt sig altid til én person når det kom dertil

Aubreiane så ham forsigtigt i øjnene da han løftede hendes hage og smilte lidt idet han slikkede bloddråben på hendes læbe væk, forsigtigt pillede hun ved hans anden hånd, og lod hovedet glide lidt på skrå, hun ville jo ikke såre ham på nogen måde, men der var stadig den forbindelse med Athal.. og den kunne hun jo ikke gøre noget ved desværre.
"Em.. jeg... jeg ved godt vi kun har kendt hinanden et par timer, men jeg holder så meget af dig.. jeg kan virkelig godt li dit selskab, og.. jeg indrømmer gerne jeg har flirtet med en del personer.. men det bare.. det bare noget andet med dig.. fordi du føler noget, du gør det ikke kun for at opnå noget" sagde hun stille og gik de få skridt hen til ham, efter han havde trukket sig væk, blidt lod hun armene glide op om hans hals.
"Jeg kan sagtens holde mig til en person.. det kan jeg virkelig.. men det kræver at.. du oz kan det, for ellers så der ingen grund til at prøve på noget.." sagde hun foprsigtigt og nussede hans nakke lidt, hun mødte hans blik for en stund, kunne ikke kende sig selv længere, det var længe siden hun havde været så ærlig overfor nogen om hvad hun følte, og alligevel fik han det frem i hende, uden at prøve.

Han så på hende med et skævt smil idet han hørte hendes ord. Han vidste ikke hvad han skulle sige, hun lignede typen der kunne få hvem som helst, hvilket hun sikkert også kunne, men alligevel valgte hun ham " Jeg er ligeglad med hvor mange mænd du har flirtet med" sagde han og så på hende med et blidt smil da hun kom over til ham og lagde armene om hans hals. Han lod sine hænder glide ned og hvile på hendes hofter og så hende ind i øjnene kort og derefter lukkede han kort øjnene og så på hende igen " Jeg kan uden problemer holde mig til en person" sagde han og så på hende med et smil på læberne " Men jeg vil nødig såres.. Som sidste gang " sagde han og så ned i jorden med et trist smil på læberne, men så hurtigt på døren da der var en der bankede på " typisk mennesker på dette hotel" sagde han og tog hendes hånd og tog hende med over til døren og skulle lige til at åbne den " Emanuel.. Emanuel?? Kom frem og leg med os" sagde en mand med en dyb stemme " Aubre.. Gem dig" sagde han og slap hendes hånd og kyssede kort hendes kind

Aubreiane nussede hans nakke stille og bed sig i læben, "jeg vil ikk såre dig.. det lover jeg" hviskede hun mildt og kyssede hans kind forsigtigt, stille smilte hun for sig selv, og så forbavset mod døren, langsomt lod hun hovedet glide en anelse undrende på skrå, sjov som folk ville have fat i ham.
Lydløst fulgte hun med ham hen mod døren, og så så¨på Emanuel da han bad hende om at gemme sig, "Hvad? neij.. neij jeg vil da ej.. jeg vil ikk gemme mig hvis de vil gøre dig noget.. det ved du godt, det ikk noget jeg bryder mig om" mumlede hun og holdt fast om hans arm, havde altid været ret stædig, men måske kunne han få brug for hendes hjælp, hun ville jo ikke have der skete ham noget.
"Jeg kan hjælpe Em.. vær nu sød.. jeg vil alsa ikk gemme mig.." mumlede hun lavt og hvilede hovedet på hans skulder, hun flettede langsomt deres fingre, mente hvert et ord hun havde sagt. Hun nægtede at gemme sig, at lade ham i stikken, hvad nu hvis det var ligesom hende damen med bomben, så ville hun hade sig selv. "Du har heller ikk noget sted jeg kan gemme mig" fortsatte hun, en ret stor løgn, og den kunne han nok hurtigt skyde i sænk, men hun kunne ligeså godt prøve på at overtale ham, selvom at hvis han virkelig mente hun skulle gemme sig, kunne han nok godt få hende til det. det var hun ret sikkerpå.

Han så på hende og smilte til hende og holdt hende ind til sig " Iorden.. Men forvent der måske bliver kamp" sagde han og kyssede kort hendes pande og lod deres fingre blive flettede, hvilket han uden tvivl sagtens kunne vende sig til. han så på hende med et hævet øjenbryn da hun sagde han ingen steder havde hun kunne gemme sig " Der er mange, men vil ikke gemme noget så smukt som dig" sagde han og lod en hånd glide op over hendes kind inden han lænede sig ind mod hende og lod deres læber modes kort inden han tog fat i dørhåndtaget " Klar" sagde han stille og åbnede døren op og så en mand der stod i døren " Shiranu? Hvad laver du her?" spurgte han og så på manden foran ham " Jamen Emanuel.. Jeg hørte du havde fundet en lækker tøs.. Og det må jeg sige.. Vampyr denne gang... Dygtig" sagde han og gik over mod hende og lod en hånd tage blidt fat i hendes hår " Og her kommer jeg og tror vi skal have det sjovt" sagde han og så stift på ham og slap hendes hår " Skrid med dig Shiranu... " vrissede han og blottede sine tænder mod ham og tog Aubre ind til sig " Du rør hende ikke" sagde han og så stift på Shiranu der stadig stod foran hende

Aubreiane så ham i øjnene, og nikkede ganske svagt, nussede hans fingre lidt forisgtigt, "Jeg er klar, bare rolig.." mumlede hun mildt, og gengælde så hans kys længe og ømt, så langsomt mod døren. Betragtede manden der kom ind i lejligheden.
Hun tøvede lidt og fulgte ham med øjnene, stak ham så en gevaldig lussing da han tog fat i hendes hår, "Du skal ikke røre mig" hvislede hun vredt, og hørte kort efter Emanuel sige det samme, da han slap hendes hår.
Langsomt men sikkert holdt hun om Emanuel, og bed sig usikker i læben, ville ikke have at denne mand, bare kom og besluttede sig for at han kunne gå hen og røre hende som det passede ham, men var da smigret over at Emanuel passede på hende, og det var nok også det der gjorde hende så tryg, det var at kunne vide, at han ville passe på hende uanset hvad, let så hun op på Emanuel, "Hvem er han?... " mumlede hun og lod blikket glide tilbage mod denne mand, der nu stod midt i rummet, hvad mon han var, og hvad lavede han her, ville han bare drille dem, eller hvad. Hun kunne ikke fnde ud af det, men ville bare gerne have ham væk herfra. Så hende og Emanuel kunne være sammen.

Han så på hende kort og derefter på ham " Hvad vil du?" spurgte han og holdt stadig om hende, for at være sikker på Shiranu ikke uden videre kom over og tog hende med sig. Em's blik gled ned på hende " En gammel ven.. Jeg aner ikke hvad han laver her" sagde han stille og nussede stille hendes ryg, mens han lod sit blik glide over på Shiranu igen " Hvad med du bare tager g skrider.. Jeg troede jeg havde sagt jeg ikke ville se dig mere efter det du havde gjort mod mig" sagde han vredt og slippede Aubre og gik over mod Shiranu og skubbede ham mod udgangen af hans hotelværelse " Der er vidst nogle der er blevet fine på den Em.. Men hvad med du fortæller hvad det var du gjorde istedet.." sagde han kort og så over på hende med et koldt smil. Em lukkede sine øjne og sukkede " Du ved lige så godt som jeg selv at jeg gjorde det for at ende hendes lidelser Shiranu! Jeg kunne ikke gøre nogle fortræd.. Slet ikke Aubre.." sagde han vrissende og blottede sine tænder mod Shiranu " Det siger du nu, men bare vent Aubre.. Til du ser hans sande jeg" sagde Shiranu og gik.

Aubreiane så tænkende på de to, som de gik og snakkede fjendtligt til hinanden. og fulgte ham så koldt med øjnene som han gik, "Hvad mener han med det Em... hvad laver han overhovedet her.. vil han jagte mig hver gang jeg går alene på gaden, hver gang du ikk er her?" spurgte hun stille og så ham forsigtigt i øjnene, tog hans hænder let og tyggede sig hårdt i læben.
Hun brød sig virkelig ikke om det manden havde sagt, selvom hun virkelig ikke kunne se hvordan Emanuel skulle være farlig for hende, langsomt så hun på døren, og låste den tøvende, inden hun langsomt gik lidt tilbage mod sofaen og satte sig, blikket hvilede forsigtigt mod hendes hænder, ville han i virkeligheden bare myrde hende så snart han fik chancen for det, var det virkelig bare det han ventede på?.. det kunne hun ikke forstå, hun ville virkelig ikkk have at det var sådan.
Stille bed hun sig i læben, og vred sine hænder en anelse, "Er det virkelig det su vil Emanuel, venter du bare på at kunne myrde mig ved første givende lejlighed, er det.. er det det?" hviskede hun stile og så svagt op mod ham, hun bed sig hårdt i læben, var virkelig bange for at der ville ske hende noget, og alligevel ville hun ikke gå fra ham.

Han så på hende og rystede kort på hovedet " han får ikke lov til at ligge hånden på dig" sagde han og så på hende med et blidt smil som hurtigt forsvandt da hun sagde ordene om han ville dræbe hende, hvorfor skulle han dræbe hende? Han elskede hende mere end noget andet " Hvorfor tror du det.. Jeg elsker dig jo.. Og jeg dræber ikke nogle jeg elsker" sagde han og så over mod hende mens hun sad i sofaen. Han gik stille over mod hende og satte sig ved siden af hende " Aubre.. Hvorfor tror du det om mig? Ligner jeg en der kunne finde på at myrde dig?" spurgte han og så på hende med et trist blik. Han rejste sig fra sofaen og gik ind i soveværelset, lukkede døren på klem og satte sig ned på sengen * hvad har jeg gjort* tænkte han og bed sig i underlæben og tog fat i det sorte lagen der sad for vinduet og hav det ned, det eneste der skulle gøres nu var at hive mørklægningsgardinet ned og så kunne han se solen, og vide han var i live og derefter blive til aske så han slap for dette, denne kærlighed der var ved at tage livet af ham, gamle venner der hadede ham, veninder der ikke ville se ham mere. Det var bare for meget for ham efterhånden, men dette kunne tage livet af ham. Han så sig over skulderen på døren og håbede, længedes efter at hun ville komme ind og få ham til at stoppe, inden han havde trukket gardinet op

Aubreiane så stille på ham, "Hvorfor sagde han sådan noget, hvorfor.. for at skræmme mig til at gå.." hviskede hun lavt og bed sig hårdt i læben, så stille efter ham da han gik, hun havde jo ikke troet på det.. hvorfor havde hun overhovedet sagt det så, for at vide det.. for at få sig selv til at tro han ikke ville gøre noget, men det vidste hun jo.. hun vidste det udemærket godt.
Hun hørte lyden af et tæppe eller noget der blev revet væk, først tænkte hun at han nu bare ville gå i seng, bare for at slippe for hende, indtil noget helt andet.. noget meget gruopvækkende gik op for hende, han havde revet noget væk fra vinduet, hurtigt rejste hun sig og gik forsigtigt hen til døren, åbnede den og så ind, "Emanuel.. du må ikke gøre det... du må ikke jeg ber dig.. jeg elsker dig" hviskede hun og gik hen mod ham, skubbede ham stille op mod væggen væk fra vinduet, og nussede hans kind fordigtigt.
"Hvis du gør det.. så har jeg mistet mig selv for altid.. vil du ikk nok blive.. her hos mig.. vær sød at blive her hos mig.. " hviskede hun lavt og lod svagt blikket hvile ind i hans øjne, hun ville ikke have han forlod hende, hun ville bare have han blev her, sammen med hende, at de kunne være dem for evigt.. resten af tiden.

Han tog fat i gardinet og sukkede kort, men inden han nåede at hive det op kom hun ind i soveværelset og hev ham væk og skubbede ham op af en væg " Jeg er jo morder Aubre.. Hvorfor tror du mit kælenavn er Killer?" spurgte han og så på hende med et trist blik " Jeg fortjener ikke være på denne her jord.. Det ved du lige så godt som jeg selv" sagde han og mærkede hvordan hendes hånd nussede hans kind. Han så ind i hendes øjne og bed sig kort i underlæben og så kort væk " Jeg bliver her.. Hvis du vil have det" sagde han og så på hende med et skævt smil og lod sin hånd glide gennem hendes hår og derefter ned på hendes hofte " Aubre.. Jeg.. Elsker dig" sagde han og hev hende ind til sig, lukkede øjnene og lod deres læber mødes i et blidt kys, mens han blidt nussede hendes hofter. Han ville ønske at det ikke var gået så vidt, at Shiranu var kommet og havde fortalt hvad han havde gjort i hans tidligere år, men det var jo så længe siden og han havde uden tvivl ændret sig og han havde tænkt sig at forblive sådan her for hendes skyld, da han ikke ville have der skete hende det mindste og han ville under ingen omstændigheder såre hende