nice to meet you Aubreiane //privat//

Aubreiane smilte drilsk for sig selv og lod ham drikke resten af blodet fra manden “Jeg kan kun sige i lige måde kære” svarede hun drilsk og grinte stille inden hun strakte sig og så på den døde mand, der nu bare lå på gulvet.
Langsomt mødte hun hans blik og lod hans tunge røre sin underlæbe, “Havde jeg virkelig?” drillede hun og smilte for sig selv,”Fortæl mig så hvad du ville når jeg kom tilbage?” smilte hun frækt, og pillede lidt ved hans trøje, hun lod hovedet glide en anelse på skrå, og gik så et par skridt tilbage og rettede lidt på sin jakke som hun så smed, så sig lidt omkring.

Et smil kom frem på hans læber " vil du virkelig gerne vide det?" sagde han og smilte forførende til hende. Han gik tæt over til hende og skubbede hende blidt op af væggen med et frækt smil på læberne og lænede sig ind over hende og lod sin tunge strejfe hendes hals " er du helt sikker på du vil vide det?" spurgte han og lod en hånd nusse hendes ene inderlår, mens han så hende i øjnene. Han så ned på den døde mand og smilte " Smukt syn, men ikke smukkere end den tøs foran mig" sagde han og rettede sit blik mod hende igen og strejfede blidt hendes kind

Aubreiane grinte stille og møde hans blik, hun lod ham endnu en gang Emanuel skubbe hende op imod væggen, let bed hun sig i læben, og grinte svagt for sig selv, “Jeg vil rigtig gerne vide det” hviskede hun og bed en anelse provokerende i hans øre. Hun grinte svagt for sig selv, og mødte hans blik med et legende smil.
“Du er nu en charmerende mand Emanuel” hviskede hun legende, og lukkede svagt øjnene da hun mærkede hans tunge mod sin hals,.
“Jeg er smigret over du sys jeg er det,” svarede hun drilsk, og så ham i øjnene, holdt lidt om hans nakke og lod hovedet glide en anelse på skrå igen, “Jeg burde slet ikke stå her sammn med dig” hviskede hun frækt.

Han lukkede kort øjnene da han mærkede hendes kærtegnelse " Mig.. Charmerende.. Ork hold op " sagde han og smilte blidt til hende og lod sin ene hånd blive ved med at kærtegne hendes lår " Hvor burde vi så være min kære?" spurgte han og smilte roligt til hende og førte hende ind i soveværelset og lagde hende stille ned på sengen " Her for eksempel?" spurgte han og lænede sig ned over hende og lod deres læber mødes i et blidt kys. Han så på hende med et forførende smil " Eller hvad havde du i tankerne lækre?" spurgte han og lod sin hånd køre op af hendes krop og op mod hendes bryster, men stoppede lige inden

Aubreiane så ham blidt i øjnene og nussede hans nakke hår lidt tænkende “Jaa du er.. “ mumlede hun og lod hans hånd hvile mod hendes lår, det var en rar følelse.
Hun fulgte langsomt med ham hen til soveværelset, lod ham lægge sig ned på sengen, og pillede kort ved hans trøje, “Hm måske.. Men jeg vil ikke udnyttes, jeg ved jo ikke om du bare er ude efter noget sjov også er jeg bare luft?” smilte hun og lod tungen glide henover hans hals,.
Blidt grinte hun og så svagt rundt, “selvom det nu er dybt fristende uanset hvad dine tanker er” smilte hun drilsk og kyssede hans kind kort, blidt holdt hun om ham. Og fulgte hans hånd der var på vej op mod sine bryster med øjnene, let smilte hun og så ind i hans øjne, “Hvorfor stopper du?” hviskede hun legende. Og bed svagt i hans læbe, inden hun smilte og trak sig tilbage.

Han smilte blidt til hende " Tro mig Aubre.. Jeg vil ikke udnytte sådan en skønhed som dig" sagde han og lukkede sine øjne idet han følte hendes tunge op af hans hals. Idet han hørte hendes ord lod han sin hånd glide op på hendes ene bryst hvor han blidt begyndte at massere " Og tro mig.. Hvis jeg var sådan havde jeg udnyttet dig for længst " sagde han og lænede sig ned over hende og lod sin tunge køre op af hendes hals og op til hendes øre " Men bare rolig.. Jeg skader dig ikke " hviskede han ind i hendes øre og bed hende blidt i det, mens hans hånd stadig masserede hendes ene bryst. Han havde mange tanker i hovedet lige nu og de fleste var om hende og hvad han skulle gøre for at gøre hende tilfreds, hun var jo trods alt vampyr som ham selv, så der skulle sikkert mere til end ved mennesker

Aubreiane så ham i øjnene og smilte for sig selv “Det håber jeg du mener, eller små jeg jo banke dig?” hviskede hun drilsk og så ham intenst i øjnene, smilte for sig selv, hun nød hans hænder der hvilede mod hende krop. “Tror du virkelig du kunne det hvis jeg ikke ville?” hviskede hun og så ham i øjnene, skælvede svagt af nydelse ved følelsen af hans tunge der gled mod hendes hals. “Skal jeg stole på en vampyr der siger det?” hviskede hun legende, og kyssede hans hals stille, hun bed sig kort i læben, inden hun lod hænderne glide op af hans brystkasse og nussede det.
Aubrei smilte for sig selv, og lod hænderne skubbe ham om på ryggen, og satte sig blidt på hans mave, lod hænderne føre hans hænder op over hans hoved.

Han smilte blidt til hende og så op på hende idet de nu havde skiftet plads " Mig kan du godt stole på" sagde han og bed sig kort i underlæben idet hun førte hans hænder over hans hoved " Jamen dog.. Der er vidst en der vil have kontrollen hva?" sagde han og kæmpede ikke det mindste imod, han lagde bare og så op på ham med et blidt smil " Du er ufatteligt smuk Aubreiane" sagde han og smilte forførende til hende " Og tro mig.. Jeg ville gøre alt for at have en smuk vampyr som dig ved min side hver gang jeg vågner" sagde han og lod deres øjne mødes. Hans smil blev hvor det var da hun stadig holdt hans hænder over hans hoved

Aubreiane smilte legende, og nussede hans hænder drilsk, “Kan jeg nu oz det?” spurgte hun legende og grinte lidt for sig selv, let bed hun sig i læben og mødte hans blik “Jeg elsker at have kontrollen.. Nogle gange i hvert fald” smilte hun frækt, og lod kort læberne rame hans kind. “Jeg er smigret.. Selvom jeg ikke er så smuk som du siger” drillede hun og slap langsomt hans arme, smilte frækt til ham.
“Jeg kan nu oz godt li andre der kontrollere mig” smilte hun frækt og kyssede hans hals tænkende, pillede lidt ved hans trøje. Overvejede kraftigt bare at flå den af ham, men igen det ville nok virke en anelse mærkeligt, og dog.. Måske alligevel ikke.

Han smilte til hende idet hun slippede hans hænder " virkelig?" sagde han og rullede om så hun nu var nederst. Han lænede sig ned over hende og lod sin tunge glide op af hendes hals " Så er det godt jeg elsker at have kontrollen" hviskede han blidt ind i hans øre og kyssede hendes hals " Og tro mig.: Du er smukkere end noget andet væsen i denne verden" sagde han og rejste sig fra hende og så ned på hende med et blidt smil. Han lod korthans hånd glide ned over hendes krop og derefter op til hendes hår, hvor han strøg det om bag det ene øre " Du ligner en der fisker efter noget" sagde han drillende og lod sin hånd glide langsomt ned af hendes krop, ned til hendes lår hvor han blidt klemte dem " Som nogle folk siger.. Hvad du ønsker skal du få" sagde han drillende og bed sig kort i underlæben og smilte derefter

Aubreiane så drilsk ind i hans øjne, og lod ham vælte hende ned, så han nu var øverst, “Virkelig virkelig” svarede hun legende og bed ham svagt i øret. Sukkede blidt idet hun mærkede hans tunge op af sin hals. “Så det elsker du? Javel ja..” hviskede hun og grinte lidt for sig selv. “Jeg er smigret s娔 sagde hun da han fortalte hun var smuk. Hun nød helt klart hans opmærksomhed, og lod ham uden videre røre hende som han ville. Let lod hun hånden glide op og tage fat i hans nakkehår, “Men hvis jeg leger med dig nu, så jeg jo ikke spændende senere vel?” hviskede hun frækt, og skubbede ham blidt ned til siden, inden hun rejste sig, hun grinte blidt for sig selv. “Jeg ønsker en masse, så pas på med hvad du siger” svarede hun mildt, og fejede det ildrøde hår om på ryggen, mens hendes øjne hvilede intenst på ham. Hun var vant til hvad fyre ville have, og de fik det som regel aldrig, den fejl havde hun begået en gang for meget, “så du må drømme dig til det putte” fortsatte hun stadig med en legende undertone og smilte så.

Han så på hende med et blidt smil " Hvem siger du ikke ville være spændende?" Sagde han med en blid stemme " Men hvis det er det du vil... Kan du bare gøre det" sagde han og lod hende skubbe ham til siden. Han så op på hende idet hun rejste sig " Men husk nu på en ting...Jeg gør det ikke med mindre du har lyst.. Jeg er ikke en af dem der bare tager det med magt" sagde han og rejste sig op og stillede sig bag hende " Tro mig" sagde han og lagde armene omkring hendes talje. Han bed sig kort i underlæben idet han hørte nogle stemmer i det fjerne, og skridt, som kom nærmere dem, men de kunne bare komme, han var ligeglad, bare så længe der ikke skete noget med hende

Aubreiane så ham blidt i øjnene "Jeg stoler ikke på vampyre.. slet ikk på mænd.. men hvem ved, måske kan du ændre det syn" smilte hun og lod ham lægge armene om hendes talje. "Men.. hvorfor skulle du overhovedet ville noget med mig? du kan da få hvem som helst" drillede hun og smilte for sig selv, hørte udemærket stemmerne. "Måske vi burde smutte" sagde hun langsomt.
Hun var stadig ikke helt overbevist om at skulle blive på det her sted, nu hvor Aubrey han havde fundet hende,.
"Tro mig.. du vil virkelig ikke have mig.. jeg har en del problemer på halsen, og de kunne nemt gå udover dig.. det vil jeg ikke have" hviskede hun let, og lod armene glide op om hans hals, pillede lidt ved hans nakkehår,.
Det var nu rart at stå med en anden vampyr, han blev ikke kold af hende, for det var han allerede, og han var ligeså chamerende som hun selv. Blidt kyssede hun hans mundvige og smilte drilsk.

Han så ned på hende med et svagt smil " Jeg vil beskytte dig med at hvad jeg har, Krop, sjæl alt" sagde han og så ned på hende " Og tro mig.. Jeg gør dig intet ondt.. Jeg vil ikke kunne skade nogen" sagde han og så i retningen af stemmerne " Måske, men lad os nu se om det er så slemt" sagde han og smilte kort og lod blikket falde på hende igen. Han mærkede hvordan hun lod sine arme glide op af ham og om i hans nakke, hvor hendes fingre legede med hans nakke hår og da hun kyssede hans mundvige, smilte han svagt og kunne nu høre hvad stemmerne sagde " Måske burde vi komme væk" sagde han og så i retningen af døren og ud af et vindue. Disse stemmer tilhørte ikke bare en lille flok mennesker, men 2 store grupper på omkring 10 i hver " Løb.. Løb Aubreiane og se dig ikke tilbage.. Lige gyldigt hvad" sagde han og bed sig i underlæben idet han slippede hende og så mod disse grupper af folk, der kom marcherende ned mod det hus de stod i

Aubreiane så ham i øjnene, og smilte lidt, "Men vampyre har altid flere piger, og jeg er ret besidderisk" drillede hun og nussede fingrene gennem hans hår, hun smilte lidt for sig selv, og så hen mod døren da stemmerne kom tættere på,.
Hun så hvordan alle de mange mennesker stod ude foran døren og så så forbavset på Emanuel, "Hvad? neij.. neij jeg vil da ej.. ikk uden dig" Sagde hun bestemt og tog fat om hans hånd. "Hvem er de?" mumlede hun lavt og bed sig tænkende i læben.
Vidste ikke hvorfor der var så mange, eller hvad de ville gøre, men hun nægtede at forlade ham her, uanset hvad der så skete. Hun hadede at flygte, og når der var så mange havde ikke en gang han en chance, selvom de alle var mennesker.
"Em lad oz nu bare gå.. inden de kommer ind.. vi meget hurtigere end dem.. " sagde hun stille og pillede ved hans trøje, tog langsomt sin jakke på og lukkede den, så derefter afventende på ham, han måtte da gå med, ellers blev hun der, og det var bare sådan det var,.
let gik hun hen til ham og tog hans hånd igen.

Han så på hende med et kort smil "Jeg er ikke en af dem.." sagde han og smilte kort til hende og lagde mærke til hvordan flokken af mennesker kom nærmere og nærmere " Dette er ikke en kamp for dig.. Dette handler om noget jeg skulle have gjort for længst" sagde han og bed sig i underlæben " Men desværre kom jeg til at indgå et løfte med en menneskepige.. Jeg måtte ikke drikke blod fra noget levende væsen, ikke engang dyr" sagde han og så på hende med et svagt smil " Så det blod jeg har fået var kunstigt... " sagde han og bed sig kort i underlæben idet hun begyndte at tage sin jakke på " Du har sikkert ret.. Lad os smutte med det samme " sagde han og tog hendes hånd, men så sig over skulderen idet han hørte nogle kalde hans navn " Umuligt.. Hun.. Hun..." sagde han og stoppede op og vendte sig mod kvinden, det lignede Anya på en prik, men det kunne ikke være hende.. Hun sprag jo i havet?

Aubreiane så ham langsomt i øjnene, så kort ud af vinduet mod pigen, så havde hun alsa klaret den, det måtte være hende Emanuel holdt så meget af, let bed hun sig i læben, typisk hendes held.
Stille sukkede hun, og rystede kort på hovedet, slap hans hånd og gik mod et af de andre vinduer, "Well.. godt hun har det fint.. i skal nok blive glade" smilte hun ganske kort, inden hun lod øjnene blive grønne, og anigtet faldt tilbage i rolige afvisende folder, så var det vist hendes tur til at fordampe.
Lydløst åbnede hun vinduet og så ned mod jorden, ude i horisonten var det blevet lysere, hun havde ikke meget tid til at nå væk, men hun måtte gøre forsøget. Stille og nemt sneg hun sig ud på den lille kant på muren, hun hadede sådan at skulle springe langt ned, ikke fordi hun kom til skade, det kunne hun jo ikke mere, for hendes knogler satte sig selv på plads, det gjorde ganske vidst stadig ondt. men ikke nær så meget som hvis hun havde været et menneske.
Hvor det dog irriterede hende med den pige, hun var ellers lige begyndt at sys om Emanuel, men det kunne jo være helt og aldeles ligemgeet nu, hun kunne på ingen måde konkurere med hans store kærlighed.

Han så på Aubre " Det er ikke hende! Aubre og gik over til hende " Der er en til der adskiller dem... Øjnene" sagde han stille og så på hende med et kort smil " Og hvis det var hende ville det være et spøgelse og hvis det var en ægte kvinde så ville jeg ikke kunne gøre sådan her" sagde han og satte hånden på ansigtet af denne kvinde der udgav sig for at være Anya, hvilket resulterede i at hendes ansigt svagt begyndte at smelte. Han gik tilbage til Aubre og smilte kort og lod hans hånd glide over hendes ene kind " Tro mig.. Det er dig.. Og kun dig Aubre.. Du er den eneste der har kunnet fylde mit hjerte ud.. Og nu er hun væk fra det mit hjerte.. Og det er kun dig der har det" sagde han og tog hendes arm med et blidt greb " Lad og smutte.. Sammen" sagde han og bed sig kort i underlæben, uden at vide hvad hun ville sige

Aubreiae tøvede længe, så undrende på pigens ansigt der smeltede, hvor mærkeligt, det havde hun aldrig set før. så så på Emanuel da han kom hen mod hende, og bed sig i læben.
"Jeg ved ikke rigtigt Em.. jeg er virkeligdårlig til at stole på folk" mumlede hun og tog hans hænder, pillede ved hans trøje og smilte lidt forsigtigt, "Mener du virkelig det?" mumlede hun for første gang genert. let nikkede hun.
Hun fulgte langsomt med ham hen mod vinduet, og hoppede forsigtigt ud efter ham, "Uhm.. hvor bor du egentlig?" spurgte hun og pillede ved hans nakkehår, lod så hånden glide ned i hans baglomme mens de gik,.
Hun anede ikke om hun skulle stole på ham, og hvad hvis Aubrey så dem? han ville udslette hende mens han så det, og Em bagefter. stille bed hun sig i læben, og så lidt fraværende rundt, mens de gik, hun brød sig ikke om det, Aubrey havde allerede gjort opmærksom på sig selv, og hun ville nødig have der skete Emanuel noget, men hun kunne umuligt fortælle det til Em.. han ville tro hun var skør.
"Du en rigtig gentlemen Em" smilte hun for sig selv og lod øjnene hvile ind i hans for en stund.

Han så på hende med en kort smil " Jeg mener det virkelig" sagde han og så på hende med et blidt smil. Da de begyndte at gå lagde han armen om hende og smilte da hun stille det spørgsmål " Jeg bor på hotellet i et mørkelagt værelse.. Takkeværdet en veninde der faktisk bord på kirkegården" sagde han og bed sig kort i underlæben " Hun er ikke død, men hun holde til i katakomberne" sagde han og kyssede svagt hendes kind. Da hun sagde han var en gentleman fnøs han og så kort ned i jorden " Holder en gentleman ikke hvad de lover?" spurgte han og så igen på hende og begyndte at gå mod hotellet, uden at vide om hun ville med, men han tog chancen alligevel

Aubreiane grinte stille for sig selv og hvilede langsomt hovedet på hans skulder, "Well.. det burde de da gøre vil jeg sige.." sagde hun mildt og beragtede ham mildt,. "Undskyld putte.. det ikke for at være ond, men ham der forvandlede mig.. han var så ond.. og det bare svært at stole på andre efter det.." sukkede hun og gabte kort.
"Han har fundet mig igen.. så jeg har overvejet at flytte.. men.. ja.." hun tav og fulgte bare blindt med ham, måske var det dumt af hende at stole på ham, blidt skubbede hun ham op imod et træ og så drilsk ind i hans øjne, "Såe.. hvad skal vi så lave hos dig ?" smilte hun frækt og bed lidt i hans øre med et grin.
inden hun trådte et skridt tilbage og lod ham komme væk fra træet, "du nu ret nuttet" smilte hun og lod uskyldigt armene glide om bag ryggen, hun grinte lidt for sig selv, og smed så det lange røde hår om på ryggen.
"Hvorfor kan du godt li mig? jeg er da som alle andre vampyre?" spurgte hun legende, og lod blidt hovedet glide en anelse på skrå. var det ondt at drille ham? jaa det var det nok, men hun elskede sådan at drille folk, og han spillede med på det, så var det jo meget sjovere.

Han så på hende med et svagt smil " Aubre.. Jeg vil beskytte uanset hvad" sagde han og bed sig kort i underlæben idet hun skubbede ham op af træet. Et blidt og drillende smil kom frem på hans læber idet hun flyttede sig fra ham igen " Det finder vi jo nok ud af.. Der er jo begyndt at blive lyst, så vi skal skynde os hjem" sagde han og tog hendes hånd og smilte svagt " Vil du hurtigt der over?" spurgte han og smilte blidt til hende og smilte kækt til hende, idet han havde tænkt sig at forvandle sig til sin tigerform og løbe til hotellet. Han smilte kort til hende " Mig nuttet.. Aaaah nu må du lige holde op" sagde han og smilte kort " Hvad er du så? Kær? Ja det tør siges" sagde han og smilte blidt til hende

Aubreiane så ham i øjnene og grinte lidt for sig selv, jooh det ville da være synd at sige de havde meget tid, for solen kom snart som han ganske rigtigt lige havde sagt,.
"Tjo.. det kunne da være fint at komme hurtigere frem, så længe du ikke æder mig" drillede hun og skubbede blidt til ham, kyssede legende hans hals, men gik så lidt væk så der var plads til han kunne forvandle sig.
"Jaa vi må vel se hvad der sker" grinte hun og himlede med øjnene, "Mig kær?, hvis jeg er kær er du oz nuttet, så det må du leve med" grinte hun og sukkede blidt for sig selv. pillede lidt ved hans trøje igen, det var virkelig fristende bare at flå den af ham, bare lyden af den måde man kunnerive en trøje i stykker på, gav hende kuldegysninger.
"Bliver de ikke bange når du sådan kommer derhen i din tigerform?" spurgte hun blidt, pg nussede hans arm lidt tænkende.
Hun ville da gerne være hans.. han var virkelig rar og sjov at være sammen med, men hun vidste ikke om det var klogt, for selvom han sagde han nok skulle beskytte hende og ham selv, ville hun virrkelig ikke have der skete ham noget.
"Fint fint.. så du ret hot? bedre?" drillede hun charmerende og smed det lange røde hår om på ryggen, det irriterede hendes øjne lidt.

Han smilte blidt til hende og lod en hånd glide gennem hendes hår " Bare rolig jeg æder dig ikke" sagde han med en blid stemme. Han så mod solopgangen og derefter på hende igen " Er du klar? Lige så snart jeg har forvandlet mig hopper du op og så løber vi mod hotellet" sagde han og lod kort deres læber mødes idet han gik lidt væk fra hende, for at forvandle sig til sin katteform. Han så op på hende med de rødglødende øjne og slikkede kort hendes hånd, for at vise han ikke ville gøre hende noget, trods han havde den form, som hun havde set dræbe denne person på kirkegården for noget tid siden. Han stillede sig klar til hun satte sig op på ryggen af ham så de kunne komme væk, inden solen kom og fangede dem. En lyd af fuglekvidder kunne nu høres, hvilket var tegn på man skulle til at søge skjul for lyset

// Sorry jeg var væk kære.. Men skolen var lort, familie var lort.. Alt var lort, men det er komemt på plads det hele ^^//

Aubreiane så ham i øjnene, nussede hans nakke lidt tænkende og smilte idet deres læber mødtes, det gjorde hende stadig lidt usikker, at han var som han var overfor hende, hun vidste stadig ikke om han bare ville lege med hende, lige nu var hun egentlog oz ligeglad.
Hurtigt satte hun sig op på hans ryg idet han havde forvandlet sig, hun var slet ikk bange for ham, heller ikk selvom hun lige havde set ham myrde en anden person ved at flå hans hals op. Det generede hende ikke, hun var bare glad for at have fundet ham, fundet en der forstod hende helt.
Tænkende lod hun fingrene løbe gennem hans lange pels og smilte lidt forsigtigt, holdt så fast i ham så hun ikke skulle falde af, for selvom det ikke ville gøre ondt at falde, ville selve det at hun faldt nok gøre at hun ikke nåede at rejse sig før solen kom, de havde været alt for længe ude, og hun vidste det godt, hvorfor havde hun ladet sig selv blive så længe.. det var pågrund af ham, fordi hun ikke havde lyst til bare at gå, hun kunne godt li at bruge tid med ham.
Og hun håbede da oz de ville bruge lidt tid sammen endnu.

//Det okay dear, har bare savnet dig *Kisses on your cheek*