Gamle "Venner" (Luciel)

hun rykkede hurtigt væk da han begyndte at slå om sig selvom hun godt kunne se at han ikke kunne skade nogen. han var stadigt for svag.. da han begyndte at kradse i såret vidste hun at det allerede var for sent for ham.. han var ved at blive vampyr.
med hurtige skridt gik hun igen helt hen til ham og lagde sig hen over hans mave for at holde ham nede under forvandlingen. hun hørte hans skrig og krympede sig.. det var anden gang at nogen skreg sådan på grund af hende.. på grund af forvandlingen og hun huskede hver gang sin egen forvandling.
da hun hørte hans knurren, slap hun ham og holdt ham ikke længere nede, men hun bed sig i stedet i håndledet ved nogle af de store blodårer og holdt den til hans mund.
- drik.. ellers vil du ikke overleve forvandlingen.
hun så ham koldt i øjnene og der var hverken glæde eller triumf i hendes øjne.. modsat var der heller ingen sorg.

Han lukkede øjnene hårdt i, det var bedre at være død end at være vampyr. Han ville ikke drikke blod. Han ville ikke drikke blod. Han ville ikke drikke blod. Han var nødt til at drikke blod. Han ville ikke drikke blod. Han bed sig fast i hendes arm, og lod blodet flyde ned i halsen. Han slap hurtigt. "Jeg kan ikke!" Tårene løb ned af hans kinder, men kun kort, så bed han sig fast igen. Han kradsede fortsat såret, men kun overfladisk, smerten forsvandt mere for hver tår.

Twi kom hen til Pitch. "Du kender mig vel, gør du ikke?" sagde hun mens hun kiggede op på ham. Hun smilte en lille smule for at få ham til at svare

efter at han havde drukket hvad der var nødverndigt, skubbede hun ham væk og rejste sig mens såret i håndledet voksede sammen.
- du må jage fra nu af.. du får ikke mere af mit blod, yngling..
hendes stemme var iskold og rummede en snert af hån. hun vendte ryggen til ham og gik langsomt hen af den stenede grund langs med vandet. endnu en vampyr.. og hun var dens skaber! hun fik kuldegysninger og stirrede ud over havet, med en kold og afvisende maske på.
hendes øjne var kolde og hvide som en vinterhimmel og hun kørte en hånd igennem det korte våde hår. det lå ned over hendes lysehud som en kraftig kontrast og man kunne godt se hvor smuk hun kunne være.. men det var ikke en blid skønhed.. det var en iskold, overlegen og vild skønhed.

//twilight! vil du være venlig at slette dit indlæg.. det er en tråd med noget internt plot i.. beklager hvis jeg lyder sur, og det er ikke noget personligt :P //

Han så omtåget rundt, han var stadig tørstig. Han så det stadig friske sår på Luciels håndled, og kastede sig over hende. Han rev og kradsede i hendes tøj og hud, og forsøgte desperat at bide hende, men han var svag. Han faldt sammen på jorden, med blodet løbende ud af munden. "Blod..."

luciel vendte sig hurtigt om, da han kastede sig over hende og forsøgte at bide hende. da han faldt sammen sparkede hun ham så hårdt at han blev sendt adskillige meter tilbage.
- aldrig nogen sinde forsøge at bide mig igen!!! pitch!!
hun så ond ud som hun stod der.. ond og rigtigt sur!

Han vendte sine åbne håndflader imod hende. Trådende dannedes i luften, de var meget svage, og så næsten ud til at smelte. "Sulten..." Hans mund hang åben, og han slikkede en smule blod af sine nye tænder. Hele hans krop rystede, han måtte have blod nu! Han så sig rundt, og hoppede så i vandet. Kort efter kom han op igen, med en fisk i munden. Han lukkede øjnene, og nød blodet.

hun rynkede på næsen over fisken.
- find dig dog noget ordenligt blod!
hun så på ham med et blik kuld af afsky, kulde og næsten had.. på trods af at det var hende der havde skabt ham som det han var idag.. mest som et eksperiment, men dog alligevel skabt ham.

Han rev fisken ud af munden, uden at fjerne tænderne, så et par store revner dannedes ned af den, hvorefter han smed den i havet. "Blod..." Han så rundt. Der var intet blod, andet end Luciel og ham selv. Ham selv... Han så på sin underarm, men lod være. Så halvvejs klatrede, halvvejs fløj han op af klippevægen, tilbage hvor de havde været før. Han så igen rundt, ikke engang et lille dyr. Så så han ned på Luciel, og uden at sige et ord, fik han ytret sit enorme had til hende. Han lugtede til luften, og fik øje på en røgsøjle fra en hytte i nærheden. Han satte af imod den.

//Tråden er ikke slut, jeg er tilbage om lidt ^w^//

hun så koldt efter ham.. ignorerede hans hadefulde blik..
det rystede hende lidt indeni men hun lod sig ikke mærke med det og fuldte efter ham, op af klippevæggen.
hun var ikke bange for ham.. han var stadig svag..

Et skrig hørtes fra hytten. Så en masse ting, der blev væltet på gulvet. Flere skrig, så stilhed. Efter nogle minutter blev røgsøglen pludselig lidt kraftigere, og røgen blev helst sort. Pitch gik roligt ud af huset, og hen imod Luciel. Hans vinger dryppede af blod, og ud af munden løb en masse tynde, røde striber. Da han kom hen til hende, smilede han ondt. "Det er fantastisk!!!" Han grinede, og sugede lidt blod op fra sin hage. "...Tak." Han puffede venskabeligt til hende,

hun så stadigt på ham med afsky.. der var noget koldt i hendes øjne.
- husk hvad jeg sagde til dig efter jeg forvandlede dig.. forsøg aldrig! aldrig på at bide mig igen.
hun vendte hadefuldt ryggen til ham, og gik hen imod huset.. hendes ryk var rank og det var nemt at fornemme hendes dårlige humør.

"Hey, hvad er der galt? Jeg havde bare brug for blod hurtigt, og der skete jo ikke noget!" Han løb efter hende, men holdt alligevel lidt afstand. Blodet dryppede fra hans vinger og mund, og tegnede streger, hvor han løb. Han sænkede farten lidt, da han nåede op på siden af hende. "Det var virkelig ikke min mening, det var bare et instinkt." Han så hende i øjnene, han ville ikke gøre hende sur, nu, da hun var den eneste, der kunne hjælpe ham.

hun ignorerede ham, og gik med faste skridt hen mod hytten. hun vidste ikke helt præcist hvorfor hun gik derhen, vidste bare at hun skulle derhen. hun så ikke på sin nyskabte vampyr og reagerede ikke på hans undskyldninger. han måtte bare lære at styre sine instinkter.. bare nok til ikke at overfalde hende.. resten varhun ligeglad med..
det kunne faktisk være sjovt at se hvordan milla ville reagere.. luciels smil voksede sig stort og ondt mens hun skubbede døren til hytten op.

Hytten var fuldstændig raseret. Blod malet op og ned af væggene, stykker af træ-møbler stukket ind i vægene, og her og der lå fingre og andre små kropsdele. En grim lugt bredte sig fra ildstedet, og brændet så også ret mærkeligt ud... Der lå en masse forkullet tøj, og rester af en menneskekrop, som næsten var brændt op. Pitch trådte ind, og så sig rundt, som om han aldrig havde været der før. "Jeg overreagerede vist lidt..." Han hev en sko ud af ilden, vendte den, og smed den ind igen. Han så mod Luciel. "Jeg skal vist lære at styre mig lidt, før jeg jager i byen..." Han strøg fingrene over blodet på vægen, det var stadig vådt, og lavede lange streger over brædderne.

hun kastede ham op af væggen med volsommere kraft end det først havde været meningen, og løftede ham op i halsen.
- du overreagerede måske lidt!?.. sig mig hvad tror du du er! du er ikke længere dødsengel og du kan ikke længere bare dømme folk til døden som du vil! alt har en balance og den har du bare at overholde! ellers sørger jeg personligt for at den bliver overholdt! og det første jeg vil gøre er at udslette dig! helt ned til mindste molekyle!
hendes stemme var iskold og ætsende, og hun slap ham som om hun havde brændt sig. med et blik fyldt med afsky vendte hun sig fra ham og gik hen imod døren.

Han saa paa hende, foerst chockeret, og saa haanligt. Han begyndte at grine, en saa bestialsk og sindssyg latter, at han selv foelte afsky. "Jeg ved praecis, hvem jeg er, Lucy, du kan bare ikke forstaa at jeg kan goere den slags!" Han blinkede til hende, og slikkede lidt blod af vaeggen. "Men soede Lucy, jeg har vaeret saadan her hele tiden, jeg har bare holdt det nede i et stykke tid." Han gik over til ildstedet, og fiskede et stykke koed ud, og pegede paa Luciel med det. "Vil du smage?"

en bølge af voldsom kulde slog imod ham og luciel vendte sig mod ham med med frosten som en dyne omkring sig.
hendes hår glitrede af iskrystaller og is havde samlet sig i hendes hænder.
- du leger med mit temprament, yngling!!
hendes hår var stift af isen og stod ud til alle sider omkring hendes ansigt.. i hendes hvide øjne var kun pupillen tydelig, vreden i dem var meget tydelig og umulig at overse...
hun bevægede sig tættere på ham, med istapper i hænderne.. de var syle spidse, og lignede i høj grad de træstager han havde truet hende med flere gange før.
hun smilede falsk og ondt.
- gad vide hvad milla vil sige når hun hører dette her.........
hendes bevægelser var forførende, og ville kunne fordereje hovedet på enhver dødelig.. hun prøvede ikke på at forføre pitch.. det ville være spild af tid, men hun nød at drille ham. pirre ham..

"Heh, jeg har ikke skænket det en tanke, men hun bliver da sikkert henrykt." Han smilede sarkastisk, og så på isstagerne. "Tror du virkelig, de kan gøre mig noget?" Han grinede lavmælt. Han tog fat midt på sin t-shirt, rev den op, og pegede på sit hjerte. "Værsågod at prøve." Han grinede, og så overlegent på hende. Hans vinger foledes så meget ud, som de kunne i den lille hytte, og hans øjne lyste af spænding. Kunne hun virkelig dræbe ham lige nu? Han var ligeglad, han tænkte kun på tre ting. Blod, Milla, og mere blod.

Twi kom hen til Pitch. Hendes sølv grønne blik fangede alt og alle(drenge) men hun stoppede op lige foran ham. "Hej, jeg hedder Twi." sagde hun, men faldt fordi der var noget der gjorde ondt. "AVV hjælp!!"

//Twi, det er ikke for at være sur eller noget, men skal vi ikke hellere lave et andet emne? Det her er noget internt, men jeg laver lige et, hvor vi kan skrive ^^//

//okay undskyld//

- jeg ikke bare tror at de kan gøre dig noget, jeg ved at de kan gøre dig noget!
hun gik helt tæt på ham, og stillede sig på tæer. med en alt for sukkersød stemme hviskede hun i hans ører.
- og hvis du ikke passer lidt på, så finder jeg din bedere halvdel.. og dræber hende! men ikke uden at hun har skreget på dig.. bedt til at du kommer.. kun for at finde ud at du aldrig kommer og redder hende.. og hun vil dø, mens hendes hjerte græder. fordi du ikke kom!
hun trak sig lidt væk, mens hun smilede ondt og sadistisk. det var tydeligtvis ikke en tom trussel og det var ligefør luciel ønskede at han ikke passede på. hun ville nyde at slå den lille milla ihjel.

Han stirrede på hende, først var hans ansigt chokeret, men det ændrede sig hurtigt til at lumsk smil. Han sprang frem, forbi Luciel, og greb et brændende stykke træ ud af ilden. "Jeg er lidt træt af dine vandkampe, Lucy. Nu leger du med de store drenge." Han svingede træet, så ilden ikke helt rørte hende, men stadig varmede hendes ansigt godt og grundigt. Han blottede sine tænder. "Jeg er stadig sulten..." Hans vinger hang oppe i loftet, og kunne svinge ned gennem rummet, hvornår det skulle være. Blod dryppede ned på dem begge fra vingerne. Pitch stak tungen ud, og fangede en dråbe. Han lagde hovedet på skrå, og gik lidt tættere på Luciel.

- så du er en af de ''store drenge''
hun så hånligt på ham, men vaklede tilbage da han svingede det brændene stykke træ.. hun hadede ild! og det vidste han.. for det var ham der var skyld i det!
hendes øjne skinnede af raseri, men inde bag raseriet var der frygt.. frygt for ilden, og for hvor stærk han kunne være.
et let lag af iskrystaller dækkede hendes hud, mens isspydet matrealiserede sig i hendes hånd. hun snerrede højt og gik længere tilbage, længere væk fra ilden og hvor hun nemmere kunne bruge sine evner for is.