A friendly visitor... ::Zankuji::

S- Izobells lejlighed
O- Izobell og Zankuji
T- Klokken er vel cirka blevet 22
V- Det er begyndt at regne

Regnen var begyndt for et lille stykke tid siden. Den var startet som en uskydig stoevregn, men havde ret hurtigt udvilet sig til noget vaerre. Paa den korte straekning der var fra Izobells bil til hendes lejlighed, var Izobell blevet ret saa vaad.
Det var med et tilfreds suk, Izobell lukkede hende selv og Zankuji ind i lejligheden. Hun sendte ham et undskyldende smil, som var det hendes skyld, at det var begyndt at regne. ”Eh... Du kan bare stille dine sko her i gangen”, sagde hun og lukkede og laaste doeren efter ham. Hun laaste altid doeren om aftenen. Izobell kastede et blik paa Zankuji, inden hun gik ind i stuen. Der var ikke saa mange moebler, men der var rent og paent. Izobell vendte sig om imod sin gaest. ”Vil du lige have mig undskyldt?”, spurgte hun, men ventede ikke paa svar. Hun forsvandt ind af en doer og kom lidt efter ud igen. I haenderne havde hun noget toej. ”Lad som om du er hjemme, jeg er straks tilbage”, sagde hun med et smil, inden hun forsvandt ind af en anden doer.

Zankuji var nu kommet hjem til Izobell sammen med hende selv så nu kunne de jo snakke og gøre hvad de ville hvis det var det, han så på hende og smilte roligt da hun sagde hvor han kunne stille sine sko "okay"sagde han og trak af skoene. Han gav sig til at stille og roligt at gå rundt og kigge på de forskellige rum der var i huset og sådan noget.
Han kiggede ud af et vinduet og smilte for sig selv *hun er nu meget sød og alt det*tænkte han og så rundt i lejligheden og fandt sig et sted og sidde ned, hun havde jo sagt at han skulle lade som om han var hjemme så det gjorde han da bare ikke lige så meget som han ville gøre hvis han var hjemme ved sig selv.

Lejligheden var egentlig meget fin. Der stod nogle indrammede billeder på et bord. På det ene af billederne var der fire mennesker. En dreng, en pige, Izobell og en anden kvinde.
Lidt efter, kom Izobell tilbage. Hun havde skiftet tøj, og havde nu ikke længere kjolen på. Istedet havde hun taget et par jeans, en top og en varm trøje på. Jeansene var mørke, og trøjen var grøn. Izobell sendte Zankuji et smil, da hun så, at han havde sat sig ned i sofaen. "Er du sulten? Eller tørstig?", spurgte hun venligt, og bevægede sig ud imod køkkenet. En halvvæg adskilte stuen og køkkenet, og det så ud til at fungere som et lille bord.
Hvis han ville have noget at spise, kunne hun godt skaffe det. Selv var hun ikke spor sulten, men man skulle jo sørge for, at ens gæster følte sig tilpas. Det ville måske give dem lyst til at komme igen en anden gang.

Han kiggede på de billeder der nu var på bordet og smilte stille og roligt for sig selv, da han så så at hun var kommet ud igen med noget andet tøj på smilte han stille til hende "nej tak jeg har ikke lyst til noget lige nu"sagde han venligt men med det søde smil han havde på sine læber. Han så på hende "hvad skal vi lave nu så"spurgte han stille og roligt og rejste sig og gik ud til hende og så på hende, det var jo ikke nogen dårlig tøjsmag hun havde hun da ikke men en god tøjsmag. Han gik hen til hende og stod om bag hende og lagde sine hænder på hendes sider og kiggede på hende, de skulle jo finde på noget at lave men det var bare svært mange gang og komme på en ide til noget de kunne lave sammen.
Han så på hende og stilte sig lidt ind til hende og håbede ikke at det gjorde noget men ellers så måtte hun jo sige det til ham på en eller anden måde, han var bare glad for at de havde mødt hinanden og alt det.

Izobell kiggede i et af skabene. Hvad hun kiggede efter, vidste hun dog ikke helt. "Vil du slet ikke have noget? Vand? Te?", spurgte hun. Han havde jo lige sagt, at han ikke havde lyst til noget lige nu, men det kunne være han skiftede mening. Hun kunne ikke selv lide te, men måske kunne Zankuji lide det?
"Hvad vi skal lave?", spurgte hun med et smil. Hun mærkede hans hænder på sine hofter, og havde ikke noget imod det. "Vil du måske... se en film?", spurgte hun med et sødt smil. Izobell vendte sig om, så hun havde fronten imod ham. Hans hænder hvilede stadigvæk på hendes hofter. Izobell syntes, at det var meget hyggeligt at se film. Om det var noget Zankuji havde lyst til, vidste hun dog ikke. Så godt kendte hun ham ikke endnu.
Hendes blå øjne hvilkede på hans ansigt, og et sødt smil spillede fortsat om hendes læber.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "nej tak søde har ikke lyst"sagde han og trak hende ind til sig og så hende i øjne "at se en film vil være dejligt bare det sammen med dig"sagde han roligt og kørte sine hænder op og ned af hendes hofte og sådan noget. Han så på hende og smilte bare til hende på en sød måde lige nu havde han lyst til bare og kysse hende men, han gjorde det ikke for man kunne jo ikke vide hvad hun ville tænke i hendes hovede.
Han smilte roligt til hende det var som om det ikke var virkelighed nogen gange for hun var som en engel for ham lige nu og det var rigtig dejligt syns han selv.

”Okay saa”, sagde Izobell, da han igen sagde, at han ikke havde lyst til noget. Hun lod ham traekke sig ind til ham, og sendte ham et soedt smil. Da han igen var faerdig med at snakke, bredte et drillende smil sig paa hendes aeber.”Ja, jeg havde da ikke aenkt mig bare at gaa, saa du kunne se film alene”, sagde hun drillende. Izobell lagde armene rundt om ham og laenede sit hoved ind imod ham. Hun noed at maerke varmen fra hans krop. Lidt efter trak hun sig igen fri, og tog hans haand. Hun gik igen ind i stuen, saa de kunne se film. Dog slap hun hans haand, da hun naaede derind. Let taendte hun for fjernsynet. En eller anden film, var lige ved at starte. ”Perfekt timing”, sagde hun med et smil og satte sig ned i sofaen.

Han kiggede på hende med et smil og gik med hende ind i stuen og smilte for sig selv "ja det var det viste men hvad er det for en film"sagde han roligt og satte sig ned ved siden af hende og slappede stille og roligt af. Hun var så dejlig at være sammen med og alt det hun var ikke som så mange andre mennesker der var noget over hende, som gjorde at han følte sig tilpas med at være sammen med hende og alt det og det var jo kun positivt når man tænkte over det.
Dette var en dag han ikke ville glemmer sådan lige med det sammen og det håbede han helle ikke hun ville gøre for så var der vist noget galt med hende og dog alligevel ikke.

Hun mere maerkede, end saa, at han satte sig ned. ”En uhyggeig film, tror jeg”, sagde hun roligt og kiggede over paa ham. Efter en lille toeven, lagde hun sig ned i sofaen, med hovedet i hans skoed. ”Er det her okay?”, spurgte hun stille, uden at kigge paa ham. Istedet kiggede hun paa fjernsynet, og proevede at foelge med i filmen. Hun havde dog lidt svaert ved det, naar han var saa taet paa hende. Det var laenge siden hun havde foelt sig saa tryg. Sidste gang hun havde foelt denne tryghed, var hjemme hos hendes mor. Men saadan var det vel altid. Det velkendte var trygt. Izobells oejne ramte kort billedet paa bordet. Det forestillede hende selv, hendes to yngre soeskende og saa hendes mor. Hendes far var stukket af, da hun var 8.

Han kiggede på hende da hun lagde sig ned med hovedet på hans skød og smilte stille til hende "ja det er helt i orden"sagde han roligt og lagde en hånd på toppen af hendes hovede og nussede hende i håret stille og roligt og smilte til hende. Han så på tv'et for at se hvad der sådan skete i filmen og den var da meget spænde men den der var mest spænde var nok hende i stedet for filmen, han så på hende og nussede hende bare i håret "hvad for en shampoo bruger du syns dit hår er så glat"sagde han stille og roligt og så på hende med et smil på sine læber.
Han var glad for at hun var så tryg ved ham og omvendt det var ikke alle han sådan havde en tryghed ved som ved hende det var så dejligt at tænke på for ham.

”Det var godt”, mumlede hun, da han fortalte hende, at det var i orden. Hans haand i hendes haar foeltes utroligt behagelig. Et smil bredte sig paa hendes laeber. ”Spurgte du mig lige, hvilken shampoo jeg bruger?”, spurgte hun med et grin. Aldrig foer havde et hankoens vaesen spurgt hende om det. Eller jo, hendes frisoer, men han talte ikke. Endnu en gang, proevede hun at foelge med i filmen og det lykkedes hende faktisk meget godt. ”Aah gud!”, udbroed hun forskaekket, da et eller andet monster sprang op i skaermen. Ligesom ved soen, maerkede hun nu, hvordan hendes hjerte raesede afsted, og hvordan hendes puls steg. Niks, at blive forskraekket paa den maade, var absolut ikke en ting hun broed sig om.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber og nussede hende i håret og fik et chok da hun fik det "er du okay søde tror ikke du har godt af at se den film der"sagde han roligt og så på hende med et smil på sine læber. Han ville ikke ha hun skulle være så bange for en film ligesom da han gjorde hende forskrækket nede ved søen. Han lagde en hånd på hendes hoften og kiggede på hende og ventede nu kun på svar fra hende af og sådan noget, det var ikke godt at få sådan et chok som hun lige havde fået det kunne gå helt galt til sidst hvis det fortsatte og alt det.
Han ville ikke ha at hun skulle blive så forskrækket af den film så han ventede bare på at hun enten så vider eller slog over på noget andet end den.

Izobell vendte sig om paa ryggen, saa hun ikke laengere kiggede paa fjernsynet. ”Jeg har det fint”, sagde hun stille og kiggede op paa ham. Hun ville ikke slaa om og virke som en bangebuks. ”Jeg klarer den”, sagde hun stille og satte sig op. Izobell satte sig taettere paa ham, saa hun naermest sad op af ham. Hovedet laenede hun imod hans skulder. Langsomt lukkede hun oejnene. Hun ville ikke indroemme, at hun var bange, selvom hun rent faktisk var det. Izobell hadede at indroemme naar hun var saarbar. Men helt aerligt, hvem havde ogsaa lige lyst til det?

Han kiggede på hende "okay søde"sagde han roligt og nussede hendes pande stille og roligt før hun så rejste sig og satte sig tæt ind til ham og sådan noget "du skal bare sige til hvis jeg skal blive her i nat"sagde han roligt og så på hende med et smil. Han kunne endeligt godt se på hende at hun var bange men han ville ikke sige noget til hende om det for hun måtte selv sige det til ham og sådan noget.
Han så på tv'et også på hende igen med et stille smil på sine læber og viste ikke hvad der ville ske lige nu og her men, noget kom der nok til at ske på den ene eller anden måde.

”Mmm”, brummede hun, som svar paa det han havde sagt. Izobell taenkte lidt over det han havde sagt. Det loed ikke som om han ville have noget imod at overnatte hos hende. Hun aabnede oejnene igen og kiggede paa ham. ”Vil du da gerne sove her?”, spurgte hun roligt. ”Men jeg er altsaa ikke bange”, tilfoejede hun hurtigt. Izobell bed sig let i underlaeben imens hun kiggede paa Zankuji. Det var maaske lidt tydligt at hun rent faktisk var en smule bange. *Dumme film*, taenkte hun. Hvorfor havde den overhovedet paavirket hende paa den maade? Det skete stort set aldrig.

Han så på hende "jeg vil da med glæde overnatte her ved dig"sagde han stille og roligt og så på hende med et smil på sine læber og satte sig med ansigtet mod hende og smilte bare. Han kunne godt lide at hun på en måde modsagde sig selv i den sag det var jo ikke ham der sagde noget det var hende selv og sådan.
Han så på hende med et smil på sine læber *hun er nu meget dejligt*tænkte han stille og roligt "tror godt jeg vil havde noget vand hvis jeg må"sagde han stille og roligt bare for at komme ind på noget andet end filmen nu her og sådan noget.

Izobell smilede, da han sagde, at han gerne ville overnatte hos hende. ”Det maa du gerne”, sagde hun smilende. Hun lagde armene rundt om ham og omfavnede ham. ”Mmm... Du er saa varm”, sagde hun stille ind imod hans troeje. Hun blev siddende med armene om ham i et stykke tid, inden hun igen slap ham. ”Noget vand?”, spurgte hun og rejste sig op. ”Selvfoelgelig”, hun sendte ham et smil, inden hun bevaegede sig ud i koekkenet. Da hun kom derud, aabnede hun koeleskabet og tog en flaske vand. Derefter lukkede hun det igen og vendte sig om.

Han kiggede på hende da hun rejste sig op for at gå ud efter vand til ham, han rejste sig lidt efter og gik hen i døren og så på hende "du er nu meget sød Bell"sagde han med et smil og kiggede bare på hende. Han var glad for hende det var tydeligt at se men hvad tænkte hun lige nu det var ikke til at vide det var jo kun hende der viste det.
Han så på hende med et smil på sine læber og slappede bare af og gik hen til hende og tog vandet fra hende og kyssede hende hurtigt på munden før han slap det igen *ups*tænkte han bare i det han havde gjort det.
Han kunne på en måde ikke styre sig lige der men hvad ville hun nu sige til ham og alt det var han mere bange for end alt andet lige nu.

Izobell smilede soedt til ham, da han snakkede. Hun kunne helt klart lide ham. En del endda. De foelelser hun havde inde i sig lige nu, var sjaeldne. Ja, hun havde da flirtet en del, men det var mere for underholdningens skyld. Der var aldrig foelelser blandet ind i det.
Izobell lagde hovedet let paa skraa, da han kom hen imod hende. Hun gik ud fra, han bare skulle hente vandflasken. Det kom derfor en smule bag paa hende, da han tog flasken, og saa kyssede hende. Kysse var kort, men rart. ”Lad vaere med det...”, mumlede hun, da han trak sig vaek. Izobell trak ham ind til sig igen.

Han så på hende og kørte en hånd over hendes hovede og smilte roligt til hende da hun trak ham ind til sig igen og sådan noget, han så på hende "hvad så søde"sagde han og lagde en finger under hendes hage og løftede lidt op i hendes hovede og kiggede hende i øjne og kyssede hende stille og roligt og så på hende.
Han viste ikke om det var i orden men det lod det til at være så han gjorde det bare nu uden sådan og tænke over det hun var sådan en dejlig person og ja en man ikke mødte være dag kunne man sige på den måde. Han så på hende og slappede bare af.

Hun svarede ikke paa det han sagde, men holdt let fast i hans troeje. Heldigvis fangede han ret hurtigt hvad hun ville. Da han ansigt kom taettere paa hendes, lukkede hun oejnene, for at faa mest muligt ud af det. Efter Izobells mening, varede kysset ikke laenge nok. Overhovedet ikke laenge nok. Da han igen trak sine laeber fri, bed hun sig blidt i laeben. ”Du ret dejlig”, mumlede hun og kyssede ham blidt paa kinden og derefter halsen. Izobell maerkede pludseligt, hvor traet hun var blevet. ”Gud hvor er jeg traet”, mumlede hun og skjulte et gab med haanden.

Han kiggede på hende stille og roligt og smilte stille og roligt "jamen hvis du er træt søde så kan du bare gå i seng hvis det er"sagde han roligt til hende og kørte en hånd gennem hendes hår.
Han så på hende og slappede stille og roligt af mens han lod sig stå der sammen med hende og det hele.
Han smilte til hende og ventede på at se hvad hun ville om hun ville gå i seng eller om hun blev oppe sammen med ham det var helt op til hende om hvad hun gjorde.
Han var bare glad for at de havde mødt hinanden og alt det for hun var dejligt ingen tvivl om det.

Han havde ret. Hun kunne jo bare gaa i seng, hvis hun var traet. Men hun havde ikke specielt meget lyst til at gaa i seng. Imens hun stod og taenkte, gled hendes oejne i. Izobell laenede sig ind imod ham. ”Jeg er virkelig traet...”, mumlede hun og snublede naesten over ordene. Det virkede bare ikke saerlig hoefligt at gaa i seng. Izobell loeftede langsomt hovedet og kiggede op paa ham. ”Hvis jeg gaar i seng... bliver du saa oppe?”, spurgte hun. Fravaerende foerte hun haanden op til hans haar. ”Du burde faa det der klippet”, bemaerkede hun og roerte let ved hans hestehale.

Han kiggede på hende "måske jeg kan da godt gå i seng men hvor skal jeg sove henne"sagde han og kiggede på hende og løftede hende op da hun var så træt som hun var. Han gik stille og roligt ind på hendes soveværelse og lagde hende ned i hendes seng og så på hende med et smil "ja skal jeg nok søde"sagde han roligt og så på hende med et smil på sine læber og kyssede hende på panden *hun er viste meget træt*tænkte han for sig selv og sad ved siden af hende mens hun lå i hendes seng og sådan noget.
Han kiggede rundt også på hende igen med et smil "kan du sove godt søde"sagde han roligt og nussede hende på kinden med den ene hånd og smilte til hende.

Izobell opfattede ikke helt det, som skete. Pludselig roerte hendes foedder ikke laengere gulvet, og hun var paa vej ind paa sit sovevaerelse. Hun km i tanke om det han havde sagt. ”Du kan sove herinde?”, foreslog hun stille. ”Eller paa sofaen i stuen”, fortsatte hun. Valget var op til ham. Hun var egentlig lidt ligeglad. Izobell blev opmaerksom paa, at han sad ved siden af hende. Hun rakte haanden ud og roerte let ved hans laar. Hun ville meget gerne have, han sov herinde sammen med hende. De skulle ikke lave noget, og desuden var Izobell alligevel for traet.