A friendly visitor... ::Zankuji::

Han kiggede på hende og smilte stille og roligt til hende "kan godt sove her ved dig søde"sagde han roligt og lagde sig ned ved hende og lå tæt ind til hende og kiggede på hende med et smil på sine læber. Han lukkede stille og roligt øjne og holdte om hende på en blid måde og alt det hun var jo der sammen med ham og de sov samme og det hele. Han sov stille og roligt nu det var åbenbart ikke kun hende der var træt men også ham så det passede jo ikke bedre for dem begge to.
Han sov der i hendes seng sammen med hende og alt det noget underligt når man kom til at tænke på det men dog ikke så underligt igen når det var sådan.

Et suk undslap Izobell, da Zanjuki lagde sig taet ind til hende. Hun lagde sig taet ind til ham og noed naerheden. Det var rart bare at ligge, uden at goere noget. Hendes oejne gled igen i, og inden for meget kort tid, faldt hun i soevn. Det var egentlig utroligt saa traet hun var blevet. Saa meget havde hun ellers ikke lavet i dag. Eller jo, hun havde vaeret paa arbejde. I soevne gned hun let hovedet imod hans bryst. Hun havde slet ikke naaet at skifte toej foer hun faldt i soevn. Det ville hun nok fortryde i morgen.

Han lå der og sov til næste dags morgen hvor han åbnede sine øjne og så på hende med et smil på sine læber, uden så meget som at vække hende snig han sig ud af sengen og lagde en sedl til hende hvor på der stod hvor han lige skulle hen og han kom tilbage igen hvis han ikke var der når hun vågnede op.
Han gik ud af hovede døren og ned til bageren for at få frisk morgenbrød og en kage til dem være så de kunne hygge sig med at spise det sammen. Han betalte for det og gik så hjem til hende igen på næste ingen tid tog det ham før han stod hjemme ved hende igen og sådan noget.

Izobell vågnede ikke, da han forlod sengen. Hun vågnede heller ikke imens han var væk. Det var først, da hun hørte døren blive åbnet, at hun vågnede. Hun satte sig med et sæt op i sengen, og kiggede sig forskrækket omkring. Langsomt svingede hun benene ud over sengekanten, og lod de bare fødder ramme gulvet. Det lykkedes hende at gøre det, uden at larme. Izobell havde ingen anelse om, at det var Zankuji, og hvor skulle hun også vide det fra? Sedlen havde hun ikke lagt mærke til, så hun gik ud fra, at det var en indbrudstyv, eller noget lignende.
Hurtigt kiggede hun sig omkring efter et våben. Bare et eller andet. Det eneste hendes øjne faldt på, som faktisk kunne bruges, var en lille hvid lampe, som stod på et bord ved siden af sengen. Izobell sukkede lydløst. *En lampe... Super våben*, tænkte hun ironisk, men hev den alligevel ud af stikkontakten, og tog den i hånden. Med næsten lydløse skridt, forlod hun soveværelset, og gik ud imod køkkenet og stuen. Det var jo der lyden var kommet fra. Lampen havde hun løftet en smule, så hun var klar til at slå den indtrængende i hovedet. Hun var ikke som sådan bange, for hun huskede noget hun en gang havde hørt. Angrib først, tænk bagefter... Det lød som en meget god plan lige nu.
Det lyse hår omkransede hendes ansigt, selvom det nu var ret uglet. Sådan så det stort set altid ud når hun havde sovet. Det kunne ikke helt sammenlignes med en høstak, men det var godt nok tæt på.

Han stod ude i køkkenet og gjorde det hele klar til at de kunne spise og sådan noget halløj de skulle jo leve og alt det, han syns at han kunne høre nogen der gik rundt i lejligheden og alt det *hun er vist vågen*tænkte han "Izobell er du vågen"sagde han ude fra køkkenet og gik hen til døren og stak sit hovede ud af døren og så på hende "Hvad skal du med den lampe"sagde han roligt.
Han var jo ikke ude på at de skulle slås han ville hellere ha de skulle ha det sjovt og sådan noget men hun havde sikkert troet at det var en helt andet eller noget i den form, den måde han var kommet ind på var nu også meget lusket kunne man sige da han ikke ville ha vækket hende på den måde og alt sådan noget.

Izobell nærmede sig køkkenet med langsomme skridt. Efter hendes egen mening, frembragte hun ikke specielt meget støj, men nu havde hun jo også menneskeører. En knitrende lyd kunne høres ude fra køkkenet. Hvis ikke hun tog meget fejl, lød det lidt som en papirs pose, der blev åbnet. *Det var underligt...*, tænkte hun, og kunne ikke helt få det til at hænge sammen med en indbrudstyv.
Lyden af en stemme, som spurgte om hun var vågen, gjorde hende forskrækket. Hun kunne ikke helt placere den, da hendes hjerne ikke helt var vågnet endnu. Et hoved dukkede frem i døren, og uden at tænke, slog hun ud med lampen. Hvis ikke personen nåede at flytte sig, ville han eller hun, få den lige i hovedet. Det var først bagefter, at hun opfattede, at personen havde spurgt hende hvad hun lavede med lampen. Izobell åbnede overrasket munden, da hun genkendte personen som Zankuji.

Han så på hende da hun slog ud efter ham med lampen *hendes krop er vågen men resten er ikke*tænkte han hurtigt i det han brugte sin arm til at stoppe lampen med, han så på hende og var lidt overrasket over det men alligevel ikke.
Han så stille og roligt på hende med et smil på sine læber og viste da godt han havde været en lille form af indbrudstyv kunne man sige men ikke helt da han havde lånt hendes nøgle og det hele for at komme frem og tilbage på den måde.
Han havde fået lidt ondt i sin arm og sådan noget "avs du slår da hårdt"sagde han roligt til hende og tog sig til armen men der var ikke sket noget det var bare slaget af lampen der gav ham et blåt mærke eller linende.

Izobell lavede en grimasse, da lampen ramte hans arm. Det havde ikke været hendes mening at ramme ham. Eller jo. Men nu havde hun så også regnet med, at han var en indbrudstyv. Hun sænkede lampen igen, og lod sin arm hænge slapt ned af siden. Langsomt lænede hun sig lidt frem, og kiggede på hans arm. "Jaa...", sagde hun og trak lidt på det. Hun fik skyldfølelse. "Det må du undskylde", sagde hun og ventede på han sagde noget. Nu havde hun jo slået rimelig hårdt med den lampe, så det ville nok blive et blåt mærke. Heldigvis havde hun ikke ramt ham med pæren, men med selve lampen, så det kunne have været langt værre. "Jeg behøver heldigvis ikke at købe en ny pære", sagde hun med et grin, i et forsøg på at lette stemningen en smule.
Izobell smuttede igennem døren, og ud i køkkenet. "Hvad er det du...?", længere nåede hun ikke, for hun fik øje på brødet. "Har du købt brød?", spurgte hun en anelse undrende, vendte sig om, og kiggede på ham, med hovedet let på skrå. Det var der ikke noget som havde gjort før, så det virkede lidt underligt på hende.

Han kiggede på hende med et smil "ja jeg har købt frisk bagt brød og en kage til os være eller snegl tror jeg det hed"sagde han stille og roligt og så på hende med et smil på sine læber.
Han skar det stille og roligt ud og lagde det på en tallerken og på spise bord røg det på med det sammen og det hele, han så på hende og smilte til hende på en søde måde "altså man har vel lov til at være sød mod dig ikke søde"sagde han roligt og gik hen til hende og kyssede hende roligt på munden uden sådan og tænke over det lige nu og her.
Han så på hende og slap kysset "skal vi spise lidt nu så"sagde han og trak en stol ud til hende og ventede på at hun satte sig ned på den og det hele.

"Wauw!", sagde hun, da han havde fortalt det med brødet og kagen. Izobell betragtede ham, imens han skar brødet ud, lagde det på tallerkener, og satte det på spisebordet. "Det var..", hun tav, da han igen talte. Hovedet tiltede hun lidt på skrå, imens hun lyttede til det han sagde. Hun følte sig meget mere vågen nu, og havde derfor ingen problemer med at opfange ordene, han sagde. "Jo jo", sagde hun hurtigt. "Det er bare... ikke sket før", tilføjede hun efter en lille tøven.
Izobells blå øjne hvilede på ham, da han bevægede sig tættere på hende. Kysset, han gav hende, gengældte hun roligt. "Ja, lad os det", sagde hun, da han igen trak sig væk.
"Gentleman", sagde hun smilende, da han trak en stol ud for hende. "Men det behøvede du altså ikke". Dog satte hun sig ned på stolen, og trak den selv tættere på bordet.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber og satte sig ned overfor hende og gav sig stille og roligt til at spiste stille og roligt og var bare glad for at hun ikke havde ramt hans havde hovede men arm i stedet for, og det var jo bare godt for dem begge og alt det. Han så på hende "Smager det okay"spurgte han stille og roligt og håbede på at hun kunne lide det og sådan noget for det var jo frisk og det var jo ikke helt billigt i det hele taget.
Han syns lige nu at hun skulle ha det bedste hun kunne få i det hele taget og alt det for hun var dejlig bare i hende selv, var det ikke for hende sad de ikke her og snakkede og havde det godt sammen.

Da han også havde sat sig ned, begyndte hun at spise. Brødet først. Det var en vane. Fra hun var helt lille, havde hendes mor fortalt hende, at man først spiste desserten til sidst. I dette tilfælde var kagen desserten. Det smagte bedre end hun havde forventet, og det virkede ret nybagt. Izobell var stadigvæk positivt overrasket over, at han havde været ved bageren. Hun gik i hvert fald ud fra, at det var der han havde fået brødet. Hun kiggede op da han snakkede til hende. "Om det smager okay?", spurgte hun, da hun havde tygget af munden. "Hmm... Nej, det gør det ikke. Det smager fantastisk", sagde hun med et smil. "Det er længe siden jeg sidst har fået sådan noget brød", bemærkede hun og lavede en håndbevægelse imod sin tallerken. Izobell smilede fortsat til ham, men begyndte så at spise videre.

Han kiggede på hende med et smil "det var da altid noget at det smager godt som det var meningen at det skulle"sagde han med et smil på sine læber og spiste vider og alt det.
Han så på hende med et smil på sine læber og kørte en fod op af hendes ben stille og roligt og slappede bare af mens han havde lidt brød i munden og sådan noget, men han kunne ikke sådan stå for hende på den måde og alt det hun var så sød og dejlig og meget mere end hun selv ville tro.
*hvad mon hun ville komme til at tænke lige nu og her ved at jeg gjorde det her*tænkte han for sig selv og så på hende med et smil på sine læber og viste jo godt selv hvad han tænkte.

Izobell nikkede. Hvad var idèen med at hente broed om morgenen, hvis det alligevel smagte forfaerdeligt? Men det her broed... Det kunne man ikke paastaa smagte forfaerdeligt. Derfor var det da heller ikke underligt, ar Izobell fortsatte med at spise. Altsaa lige indtil hun hamrede knaeet op i bordet og satte tallerkenerne i bevaegelse. ”Jesus Kristus hyrde fra Judaea!”, udbroed hun og brugte lidt tid paa at oemme sig over benet. Det ville garanteret koste hende et blaat maerke. Izobell valgte at bide taenderne sammen og ignorere smerten. ”Ingen skade sket”, sagde hun med sammenbidte taender. Som Zankuji burde have regnet ud paa dette tidspunkt, havde hans fod overrasket hende, og hun havde derfor proevet at fjerne benet hurtigst muligt, hvilket resulterede sammenstoedet med bordet.

Han kiggede på hende da hun sådan gav et ryk i hende da hans ben var kørt op af hendes ben og sådan noget "blev du forskrækket eller hvordan ser det ud"spurgte han stille og roligt med et smil på sine læber og viste jo ikke hvad hun tænkte lige nu og her over det han gjorde.
Han så på hende "for du ser sød ud når du bliver det"sagde han sødt og spiste lidt mere af brødet og alt det mens han sad der og kiggede på hende og håbede på at hun ikke slog sig for hårdt og alt det kunne de da ikke ha hun gjorde.

//krea svigt//

Med sammenbidte tænder, rystede Izobell langsomt på hovedet. Hun var ikke blevet forskrækket, men derimod overrasket. At mærke et ben på sit eget, var dog noget hun havde prøvet før. Hans ben havde bare overrasket hende. Ret meget endda. "Du overraskede mig", var hendes svar, på det han havde sagt. Izobell førte ubemærket sin venstre hånd ind under bordet, og rørte forsigtigt ved sit knæ. En grimasse krydsede kort hendes ansigt, men forsvandt igen ligeså hurtigt som den var kommet. Langsomt, tog hun igen sin hånd frem fra under bordet.
"Sød?", spurgte hun og løftede det ene øjenbryn. Aldrig før, havde hun fået så mange komplimenter, af en som ikke var hendes kæreste. Ja, hende og Zankuji havde kysset, men de var vel ikke kærester. Et lettere tænkende udtryk dominerede hendes ansigt. Måske skulle hun bare spørge ham? Ja, det var måske en god idé. Bare for at være på den sikre side.
"Zankuji?", sagde hun stille. Det gik op for hende, at hun stort set ikke havde brugt hans navn før.
"Vi er ikke... kærester, er vi?", spurgte hun en anelse tøvende.

Han kiggede på hende da hun snakkede til ham om noget med om det var kærester eller hvad var det, de havde da godt nok kysset og alt sådan noget men han ville ikke mene de var kæreste eller noget "nej vil jeg ikke tro men vi har nok flirt mellem os jeg ved ikke hvad du mener om det"sagde han roligt og smilte til hende på en sød måde og spiste færdigt. Han rejste sig op og gik hen efter deres kage og gik hen til bordet igen og rakte hende den der var hendes og smilte til hende og gav sig til at spise sin kage og var da glad for at hun spurgte så de kunne få snakket om det.
Han sad der og ventede på at få et svar fra hende af og det hun havde jo hende mening om sagen hvor han så også havde hans og hans havde han sagt nu.

Da han havde svaret på hendes spørgsmål, lagde hun hovedet let på skrå. Ja, hvad mente hun egentlig om det? Hun lænede sig lidt tilbage i stolen, da han rejste sig op. Det var vel for at hente kagen eller noget. "Tak", sagde hun lavt, og tog imod kagen. Hun begyndte dog ikke at spise af den, men satte den bare på bordet. Igen lænede hun sig tilbage i stolen og betragtede ham. "Nej, vi er ikke kærester", sagde hun med et lille nik, for at understrege det. Faktisk, var hun ganske enig i det han havde sagt. Hun mente heller ikke at de var kærester, men ja, de havde vel flirtet. I hvert fald kysset. Desuden havde Zankuji heller ikke spurgt hende. Lige på det punkt, kunne man godt kalde Izobell gammeldags. Hun kunne godt lide, at det var drengen som spurgte.
"Jeg er ret enig med dig", sagde hun efter et lille stykke tid. De blå øjne hvilede på ham.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber og rejste sig op lidt efter "jeg kommer om lidt"sagde han roligt og gik roligt forbi hende og kørte en finger over hende kindben på en forførende måde. Han gik ud på hendes badeværelse da han lige skulle noget der ude, og det han skulle der ude var jo bare at bruge toilettet og sådan noget. Han viste ikke om hun lagde mærke til det men han prøve og forføre hende på en måde, men det virkede lidt svært for ham for hun blev overrasket af det sidste han gjorde med sit ben og sådan noget.
Han kom ud fra badeværelse og gik ud til hende med et stille smil på sine læber og slappede bare af mens han satte sig ned overfor hende "savnet mig"spurgte han bare sådan lidt for sjov.

Izobell nikkede, da han rejste sig op og forlod bordet. En kuldegysning løb igennem hende, da hun mærkede hans finger. Det var ikke den ubehagelige slags, men nærmere den behagelige slags. Da han så var gået forbi hende, og forsvundet, lænede hun sig igen lidt tilbage i stolen. Kagen på bordet foran hende, så lækker ud, men hun havde ikke specielt meget lyst til den. Hvis han ville, kunne han jo selv spise den. Izobell havde ikke engang rørt den. Langsomt lænede hun sig lidt frem, og skubbede sin tallerken over imod hans side af bordet. Derefter lænede hun sig igen tilbage i stolen. Hendes blik faldt på en blomst i en vase. Den kunne godt trænge til at få skiftet vand.
Tankerne om blomsterne og det manglende vand, blev dog snart jaget på flugt, da Zankuji igen kom tilbage. "Om jeg har savnet dig?", spurgte hun og kiggede på ham, da han igen havde sat sig ned. "Så længe var du heller ikke væk", svarede hun drillende. Hendes blik faldt på kagen. "Vil du have den?", spurgte hun.

Han kiggede på hende da han var der ude igen "kagen ellers tak smukke kan ikke ha mere i min mave"sagde han stille og roligt, han var virkelig mæt af det "skal vi ikke lave et eller andet"sagde han og var på en måde fuld af energi men han viste jo ikke om hvad hun havde lyst til og lave hvis hun i det hele taget ville lave noget som helst.
Han kiggede på hende og ventede på svar fra hende *hun må jo have en ide til hvad vi kan lave sammen*tænkte han for sig selv og kiggede på hende og smilte på en sød måde til hende, han syns jo hun var sød som altid især når hun spørger om han ville have hendes kage hvor hun ikke selv ville ha den ville han ikke lige spørge om lige nu og her.

"Fair nok", svarede hun, da han sagde, at han var mæt. Det var også grunden til, at hun ikke selv havde spist den. Eller kunne spise den for den sags skyld. Et drillende smil bredte sig på hendes læber, da han var færdig med at snakke. Izobell skubbede stolen bagud, rejste sig op og gik hen bag Zankuji. Hun lagde hænderne på hans skuldre og lænede sin mund ned til hans højre øre. "Vi kunne... vande mine blomster", hviskede hun, "Hvad siger du til det?", den drillende tone hun brugte, var ikke til at overhøre. Selvfølgelig var det da ikke det hun gerne ville bruge sin tid på.
De kunne jo altid gå en tur, snakke, eller lave noget helt andet. Muligheder havde de nok af.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "ja et kunne vi men det jo ikke sjovt vel"sagde han og vendte sig mod hende og kiggede hende i øjne før han kørte sine hænder om på hendes røv og klemte hendes røv stille og roligt med et smil. Han havde lyst til en masse men det skulle bare være sammen med hende og ikke andre end hende og alt det, han var bare glad for at hun ville lave noget sammen med ham.
Han så på hende "hvad har du mest lyst til at lave"spurgte han stille og roligt og gav hende lidt nusseri på hendes røv og så hende i øjne, hun havde nogen smukke øjne og ja resten af hende var da også flot og alt sådan noget.

Izobell rystede langsomt på hovedet med et lille smil. At vande blomster var ikke særlig sjovt. Medmindre man selvfølgelig elskede blomster. Et lille smil prydede hendes læber, da han vendte sig om imod hende. Stolen havde han også vendt om. "Tage et bad", sagde hun med et skævt smil. "Få noget andet tøj på, børste tænder", fortsatte hun. Hun lagde hovedet hovedet let på skrå imens hun kiggede på ham. "Ville du have noget imod det? Du kunne... ja, jeg ved det ikke", sagde hun lidt undskyldende. Hvad han kunne lave imens hun var i bad, var hun ikke helt klar over. "Hey! Du kunne vande mine blomster imens", sagde hun med et grin. At hun ikke mente det, var helt klart. Han skulle da ikke vande hendes blomster.

Han kiggede på hende og smilte stille og roligt "du må skam godt tage dig et bad så kan jeg jo se tv eller noget i den form hvis det er at jeg altså må det"sagde han roligt og grinte stille af det hun sagde for det var jo kun for sjov hun sagde det.
Han kiggede rundt og slappede bare af og lod sig stille gå ind i hendes stue og så sig lidt rundt før han slog sig ned i hendes sofa og slappede bare mere af ved det.
Der var jo ingen grund til at de havde fart på da der ikke var sådan noget de skulle nå eller det viste han da ikke andet end at hun havde måske et job eller noget i den form men han var ikke på det eller noget som helst andet lige nu.