A friendly visitor... ::Zankuji::

Han så på hende da hun trak ham ind til sig og sådan noget, han så på hende og kørte en hånd ned af hendes krop som endte på hendes røv "okay men vil hellere være her og gør det vi begyndte på færdig også kan vi se på en klipning bagefter til mig"sagde han med et smil på sine læber og slappede bare roligt af lige nu og her.
Han kunne godt lide at hun var blevet rolig igen og sådan noget, han kørte sin ene hånd ned i hendes bukser og nussede hendes balde mens han så på hende med et smil.

"Nå?", sagde hun, "Så du vil ikke klippes nu?", et blidt grin undslap hende. Nu var da et meget godt tidspunkt at blive klippet på. Hun var ret imponeret over, at han kunne få sin hånd ned i bukserne, da de faktisk sad ret stramt. Måske havde han øvet sig en del? Den tanke fik hende til at grine. Hun håbede ikke hans spurgte ind til det, for det ville blive besværligt at forklare ham. Meget besværligt.
For at få sig selv til at stoppe med at grine, kyssede hun ham blidt på kinden. Det hjalp en smule. Nu fniste hun kun lidt.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber og tog den anden hånd ned til der hvor man kunne åbnede hendes bukser og åbnede dem stille og roligt så de faldt ned til hendes ankler "nej ikke lige nu"sagde han roligt og satte en fod på hendes bukser og trak hendes kønne ben ud af dem og fik dem lagt over ryglænet på hendes sofa som stod bag dem nu. Han så på hende og slappede bare af mens han stod der og arklæede hende for tøj til hun stod i undertøj foran ham og alt sådan noget.
Han smilte stille og roligt og tog hende på røven og viste ikke om hun kunne lige det her.

"Hov hov", sagde hun, da tøjet pludselig forsvandt. Han havde ikke engang spurgt om det var okay med hende. Ikke at man skulle spørge, men stadigvæk... "Hvad er der nu galt med bare at kysse?", spurgte hun og trak sig lidt væk. Hun rakte ud efter sin trøje og tog den på igen.
"Vi skal lige have én ting på det rene her", sagde hun bestemt og kiggede på ham. "Jeg har hverken sex eller noget i den dur, men folk jeg lige har mødt. Og jeg har lige mødt dig", hendes stemme var bestemt. Det var helt tydeligt, at hun ikke ville siges imod. Hun var godt klar over, at der var en del andre hunkønsvæsener, der valgte at gøre ting som det, men hun var ikke en af dem. Det virkede lidt for 'løst'.

Han kiggede på hende og slappede bare af før han gik bagud og så på hende mens han bare slappede af og havde ikke noget og sige *hun er ikke til at blive klog på mere*tænkte han for sig selv og fandt sig et sted og sidde ned så det gjorde han.
Han så på hende "hvad vil du lave"sagde han roligt og slappede bare af for sig selv der hvor han sad og kiggede på hende og alt sådan noget. Han viste ikke hvad han skulle sige lige nu der var vist ikke mere og sige til hende lige nu og her.

Izobell fulgte alle hans bevægelser, men slappede mærkbart af, da han valgte at sætte sig ned. Så rakte hun langsomt ud efter sine bukser, og tog dem på. Han havde ikke kommenteret det hun havde sagt, så enten gad han ikke snakke om det, var uenig, eller syntes hun var dum. Det var de valgmuligheder hun syntes lå nærmest. "Hvad jeg vil lave?", spurgte hun og knappede den sidste knap i sine bukser. "Det spurgte jeg dig om lige før".
Hun førte fingrene igennem sit hår. Hun vidste ikke hvorfor, men der var et eller andet over ham, som sagde hende, at han ikke var til at stole på. Det var underligt, for hun havde ikke ført følt sådan. Slet ikke da hun havde inviteret ham med sig hjem. Det var ikke fordi hun regnede med, at han ville slå hende ned, voldtage hende, eller noget lignende, men der var bare et eller andet over ham. Det var nærmest umuligt for hende, at sætte en finger på.

Han kiggede på hende og slappede af "ja det ved jeg godt at du gjorde men jeg kom med et for slag men du afslog så det er din tur til at vælge hvad vi skal lave nu så"sagde han stille og rolig og havde ikke så meget og sige lige nu og viste jo ikke hvad hun ville sige til det. Han var bare sådan nu hvor han havde prøvet at finde på noget og lave så afslog hun ham i det så nu var det hendes tur og alt det.
Han så på hende "hvis du da kan komme på noget vi kan lave"sagde han stille og roligt og smilte venligt til hende og var ikke sur eller noget det var bare ham der ikke sådan havde regnet med at hun afslog ham på den måde der.

Aha. Så dét havde altså været hans 'forslag' til hvad de kunne lave. Hun gjorde sit bedste for ikke at skære en grimasse af ham.
Hun fik et lettere tænkende udtryk i sit ansigt. Hvad kunne de lave? Igen, der var masser af valgmuligheder.
"Vi kunne vel bare snakke?", foreslog hun og trak lidt på skuldrene. På den måde havde de også en chance for at lære hinanden bedre at kende. Så meget vidste hun faktisk heller ikke om ham. På den anden side, hvis hun gjorde, ville det også være lidt underligt. De havde kun kendt hinanden i en dag eller noget lignende. Izobell bed sig blidt i læbens bløde kød. Hvad havde hun egentlig gang i? De havde kendt hinanden i en dag, og de havde allerede både kysset og sovet i samme seng. Det lignede hende ikke.

Han kiggede på hende og slappede af "ja det kunne vi vel godt hvis det er det du kan komme på"sagde han roligt og viste jo ikke hvad hun ville snakke om "så hvad vil du snakke om"spurgte han roligt og ville da godt vide det så han kunne sige noget om det og sådan noget.
Han var bare glad for at de kom ud af det med hinanden og sådan noget for det var jo ikke alle han kom så godt ud af det med og sådan noget halløj, men nu ventede han bare på at hun skulle svare på det og alt det.

"Jamen det er det", svarede hun for at slå det fast. Selvfølgelig var det hvad hun havde fundet på, eller havde hun jo ikke sagt det højt.
Hun tænkte lidt over det han havde sagt. "Eh... Behøver der at være noget specielt vi snakker om?", spurgte hun lidt undrende. Det hun havde ment, var bare at småsnakke, lære hinanden at kende. Det havde han åbenbart ikke regnet ud, og ærlig talt orkede hun ikke at forklare ham det. Det kunne han vel selv regne ud, ikke sandt?
Izobell løftede den ene hånd og førte den igennem sit pandehår, for at få det væk fra sine øjne. Hun lod kort blikket glide rundt i stuen. Det endte på et billede, som hang på den ene væg. Det forestillede en by set fra oven. Lyset på billedet var gult og stod i stor kontrast til mørket på billedet. Det var et af hendes yndlingsbilleder.

Han kiggede på hende "du vil gerne lære mig at kende ikke okay hvorfor spørger du så ikke bare om noget og det skal være noget du vil vide inders inde for ellers svare jeg ikke på det på nogen måder eller noget som helts"sagde han og kiggede på hende, på en måde kunne man godt høre på zankuji at han var ved at være træt af hendes personligheds skiftninger som hun havde, det ene øjeblik var hun med på ting det andet nej gå væk halløj han gad snart ikke mere.

Izobell sukkede irriteret og rejste sig op. "Ved du hvad? Det er måske en god idé, hvis du bare går din vej nu", sagde hun roligt. Hun brød sig absolut ikke om hans tone, eller ord for den sags skyld. Det var tydeligt at høre, at han også var blevet træt af hende, så det var måske bare bedre, hvis han gik sin vej nu. Så ville det ikke ende mere grimt end højst nødvendigt.
Da hun havde mødt ham, virkede han så sød. Nu var hun slet ikke sikker på det mere. Det virkede som om han bare hele tiden tænkte på at kysse. Dét og så sex. Så kunne han simpelthen bare finde sig en anden.

Han kiggede på hende og stod lidt i det hun sagde at det nok var bedst han gik nu og sådan, tja det var det jo nok så han nikkede roligt "vent to sekunder"sagde han og gik ud til hendes hovede dør og tog det han sat der ude og gik ind til hende "de er til dig håber du kan lide dem og vil ha dem"sagde han og stod med buket røde roser til hende fra ham af og sådan noget. Han lagde dem på bordet "men jeg går nu så"sagde han og gik ud af døren og vider ud derfra.

Izobell kiggede på ham, da han gik. Han kom tilbage med en buket røde roser. Betød det noget for hende? Hun vidste det virkelig ikke. "Tak", svarede hun, uden at vise nogen form for følelser. Da han lagde dem på bordet, kiggede hun kort hen på dem, inden hun igen lod sit blik falde på ham. Da han sagde at han gik, valgte hun ikke at svare. Situationen var vidst slem nok i forvejen. Hvad end hun sagde nu, ville bare være med til at gøre det hele værre. Hun løftede kort hånden og vinkede akavet til ham, da han gik. Hvad var der lige sket?

Dette her var vist et ikke lige frem den bedste start på et venskab men det var bare sådan det endte nu på denne her dag, der var ikke meget at gøre lige nu så han gik og gik og var nu på vej hjem til sig selv uden og kigge sig tilbage.
Han stoppede op og tænkte godt nok på at gå tilbage men det kunne bare blive værre hvis han gjorde, så han gik vider den vej han nu var på uden at stoppe og sådan noget.

//tja det må jo så betyde out vil jeg mene//

Izobell fulgte ikke efter ham, da han gik. Tiggede ham ikke om at komme tilbage. Det eneste hun gjorde, var at gå hen til døren, lukke den, og derefter låse den. Derefter sukkede hun svagt og kiggede over imod bordet med blomsterne. De var røde og faktisk ret flotte. Han havde købt blomster til hende. Hendes hjerne havde vidst ikke helt opfattet hvad der var sket. Det var en god ting. Så slap hun for at tænke for meget over det. Men hun vidste, at det ville komme. Lige pludselig ville hun være klar over, hvad der var sket.

//Out//