A friendly visitor... ::Zankuji::

Izobell nikkede med et smil, da han var færdig med at snakke. Det var noget i den retning hun havde tænkt, at han kunne lave. Da han gik sin vej, smuttede hun ind på soveværelset og hentede noget rent tøj, hun kunne tage på. Derefter gik hun ud på badeværelset og lukkede døren efter sig. Hun låste den ikke, da hun ikke regnede med, at han ville komme derud.
Hun smed tøjet og gik så ind under bruseren. Det varme vand, som rislede ned over hendes krop, var behageligt og afslappende. Endelig havde hun en mulighed for at slappe af i musklerne. Da hendes vand var blevet vådt, rakte hun ud efter shampooen, og masserede det ind i sit hår. Jordbær duft. Hendes yndlings. Det var stort set den eneste shampoo hun brugte.

Han lå der inde på hendes sofa og så tv han kiggede på hvad der sådan var at se i tv men, der var ikke så meget der sådan rigtig sagde ham noget så han besluttede sig for at slukke det og lagde sig på ryggen og lukkede sine øjne i og slappede bare roligt af.
Han tog sig en lille lur i mens hun var i bad dog kunne det ikke tage længe før hun var færdig så det var med at ha nyde luren så længe som den endeligt ville være og alt sådan noget, ikke fordi han ikke ville være sammen med hende og det hele men en mand kunne jo også godt trænge til at slappe af på sin måde og det.
Han var endeligt meget glad for at han ikke kom til at vande hende blomster for det var noget af det værste man kunne blive sat til og lave og det var kedeligt.

Izobell fik skyllet shampooen ud af håret og trådte ud af badet. Ret hurtigt fik hun tørret sin krop, og sit hår. Dog blev det ikke helt tørt, men han fugtigt ned af hendes skuldre. Det tøj hun havde taget med ud på badeværelset, tog hun nu på. Bukserne var et nyt par jeans, og trøjen var en lys grøn. Det var hendes yndlings farve, så hun havde en del trøjer i forskellige nuancer af grøn. Og hvorfor skulle hun ikke også have det? Grøn var da en flot farve. I hvert fald efter Izobells mening. Den grønne trøje var en lidt løs t-shirt.
Da hun havde fået styr på sit tøj, og havde redt sit hår igennem med børsten, forlod hun badeværelset. Izobell gik ind i stuen, og fik øje på Zankuji i sofaen. Han sov tydeligvis. Et drillende smil bredte sig på hendes læber, da hun bevægede sig tættere på ham. Skulle hun vække ham? En del af hende havde virkelig lyst til det, men det var måske ikke så sødt. Nogle gange var hun bare ikke sød.
Izobell nåede hen til sofaen og bevægede sig lydløst hen imod den sovende dæmon. Hurtigt satte hun sig op på hans mave, så hun havde et ben på hver side af ham. Hun sad på en måde, så det ikke ville gøre ondt på ham. Desuden vejede hun ikke så meget.

Han lå der stille og roligt og sov som så mange andre når de tog sig en lur og alt sådan noget, og han lagde jo ikke mærke til at hun kom ind i stuen da han tydeligvis var faldet i en for tung søvn som ikke var meningen og alt sådan noget halløj.
Han fik sig da lidt af en overraskelse da hun lige pludselig sad på ham og han var ved at vågne op sådan igen "jamen der har vi jo den kønne bell"sagde han, roligt og slappede af "var det godt og være i bad"spurgte han roligt og lagde sine hænder på hendes ben og så op på hende med et smil på sine læber.
Han viste jo godt at et bad var rigtig dejligt så kom man heller ikke til at lugte eller noget som helst, det kendte han meget til fra sin barndom og alt sådan noget det var noget af det der havde været svært for ham dengang og alt det.

Izobell smilede, da han vågnede. Hun havde ikke siddet der så længe, så det var fint nok, at han vågnede. Da han igen snakkede, lagde hun hovedet let på skrå. "Ja, det var det", svarede hun med et smil. Nu duftede hendes hår af jordbær. Det var en dejlig forandring.
"Faldt du rent faktisk i søvn?", spurgte hun med et drillende smil. "Var jeg væk så længe?". Hun havde jo faktisk ikke været væk så længe. Andre piger kunne bruge flere timer på at være i bad. De var så måske også de heldige ejere af et badekar. Hvis hun selv havde haft en badekar, kunne hun også sagtens have brugt flere timer derude. Hun tænkte tilbage på dengang hun stadigvæk boede hjemme. De havde haft en badekar. Hun huskede stadigvæk den behagelige fornemmelse af varmt vand, som omgav hende.

Han så på hende med et smil på sine læber "ja det gjorde jeg men så kom du med din dejlige duft og vække mig lidt efter"sagde han med et smil på sine læber og kørte sine hænder op på hendes røv og klemte hende blidt der og så på hende med et smil på sine læber.
Han var da glad nok for at han fik sig den lille lur der så kunne ha jo holde til mere end han kunne før han fik den og alt sådan noget, og det var jo kun en god ting syns han og viste jo ikke hvad hun kunne finde på hvad de skulle lave og alt det.
Han var bare glad for at de snakke og lavede ting sammen som han ikke havde gjort i månedes vis og sådan, det var altid det samme være gang han var sammen med en eller alene og alt det.

Izobell smilede skævt. "Det er jordbær", oplyste hun ham. Lidt efter, mærkede hun hans hænder. Gjorde absolut intet for at stoppe ham.
"Sov du så godt?", spurgte hun lidt nysgerrigt. Hun plejede ikke selv at sove på sofaen, men hun var da før faldet i søvn på den. Så var hun vågnet op midt om natten, liggende halvt nede på gulvet. Ikke ligefrem den mest behagelige måde at vågne op på.
Nu da hun kiggede på Zankuji, kom hun i tanke om noget, som længe havde undret hende.
"Hvorfor har du egentlig ikke en kæreste?", spurgte hun undrende. Det gik hun i hvert fald ud fra, at han ikke havde. Ellers ville han vel ikke gøre alt det her med hende? Det ville ikke være spor pænt. Ikke overfor nogen af dem. Hvis han altså havde en kæreste. Det ville hun ikke kende svaret på, før han valgte at svare på hendes spørgsmål. Det kunne også være, han valgte ikke at svare.

Han kiggede på hende "hvorfor jeg ikke har en kæreste tja det ved jeg endeligt ikke"sagde han roligt og viste jo ikke hvorfor hun ville vide det og satte sig op og så hende i øjne "hvorfor vil du da vide det"spurgte han stille og roligt og smil bare til hende på en sød måde.
Han tog hende lidt på røven og lod sine hænder komme op foran og op under hendes trøje og nussede hende på maven og vider op til hendes bh "men så kan jeg jo spørge dig om hvorfor har du ikke en"sagde han og smilte til hende før han stille tog om hendes bryste og klemte blidt om dem og sådan noget så det ikke var for hårdt og alt det.

”Saa du er ledig?”, spurgte hun roligt. Hun mente nok, det var det han havde sagt, men det kunne aldrig skade at vaere paa den sikre side. Ligesaa snart han satte sig op, blev hun vaeltet bagover. At han overhovedet kunne saette sig op, naar nu hun sad paa hans mave, fandt hun ret imponerende. Ret hurtigt fik hun sig dog sat op igen og sad nu paa hans laar. Izobell trak lidt paa skuldrene. ”Jeg var nysgerrig”, svarede hun med et lille smil. At hun ville vaere paa den sikre side, saa hun dog ingen grund, til at fortaelle ham.
Hun maerkede hans haender. Foerst paa den flade maveog derefter paa den sorte bh. At den var sort, var ikke synligt. Et smil spillede om hendes laeber. ”For det foerste har jeg ikke vaeret i byen saerlig laenge, og for det andet, er der ikke nogen, som har fanget min interesse”, svarede hun. Faktisk havde hun moedt et par fyre, men ikke nogen hun gad at spilde tid paa.

Han så på hende og smilte stille og roligt og lod en finger ligge sig på hendes læber "du spørger alt for meget søde"sagde han roligt og kørte den hånd som stadig var under hendes trøje over på hendes ryg og legede lidt med hendes bh's lås eller hvad man kaldte det og fik den op til sidst. Han så på hende og kørte så igen begge hænder op på hendes bryster under bh'en og nussede dem stille og roligt og nullede hendes nippels mellem et par finger fra være hånd af og det hele og så på hende med et smil på sine læber.
Han håbede på at hun ikke ville spørge mere for hun stillede virkelig mange spørgsmål lige nu og det kunne man jo godt blive træt af til sidst når folk gjorde det og alt sådan noget halløj.

Izobell loeftede det ene oejenbryn, da han ikke svarede paa spoergsmaalet. ”Med andre ord: du vil ikke svare”, sagde hun og kiggede paa ham. Det virkede maerkeligt. Isaer naar man taenkte paa, hvor simpelt spoergsmaalet egentlig var. Han skulle bare svare ja eller nej. Men det gjorde han ikke. Noget som dette, kunne virkelig irritere hende. Hvorfor svarede han ikke bare ja?Naar folk enten undveg, eller helt lod vaere med at svare paa de spoergsmaal hun stillede, blev hun nasten altid mistaenksom. Stak der noget under?
Izobells tanker blev kortvarigt forstyrret af hans haender, men hun proevede at ignorere dem. Det viste sig, at vaere noget naer umuligt. Han begyndte at kaele for hendes bryster. Langsomt trak hun sig vaek. Hvis ikke han fjernede haenderne selv, ville de glide ned paa hendes mave. De blaa oejne betragtede Zankuji. Kraevede at faa et svar.

Han kiggede på hende og slappede stille og roligt af "okay skal nok svare på det og det må være ja"sagde han roligt og så på hende da hun bare begyndte og trække sig væk fra ham og sådan noget.
Han så på hende da hun stadig trak sig væk "altså hvis du ikke stoler på mig så er det op til sig selv for så er der noget galt da det lader til du har stolet på mig siden vi mødtes"sagde han stille og roligt og så på hende og tog sine hænder til sig og fik sig op og stå og så på hende.
Han gik hen til et vindue og kiggede ud "for så skal du da bare sige det til mig"sagde han roligt og så på hende og var på en måde træt af at han sagde det sådan til hende men sådan lå det åbenbart lige nu og her og viste ikke hvad han skulle gøre af sig selv lige nu og her.

Af en eller anden grund, fortsatte hun med at traekke sig vaek. Han havde sagt ja. Han var altsaa ledig. Det irriterede hende bare, at hun naermest havde vaeret noed til at presse svaret ud af ham.
”Naa?”, spurgte hun, ”Saa det er der? Hvis ikke du opfoerte dig saa underligt, kunne det jo vaere jeg stolede paa dig”. Nu loed hendes stemme en anelse vred. Izobell betragtede ham, da han gik hen til vinduet. Da han gav sig til ar kigge ud, foerte hun haenderne om paa ryggen og op til bhens laas. Hun lukkede den og fjernede igen haenderne. Hun fnoes kort, da hun hoerte hvad han sagde. Sige det til ham... pff...
Izobell rejste sig op og gik ud i koekkenet. Hun havde egentlig ikke lyst til a vaere i stuen mere. Hvis han oenskede at fortsaette samtalen, maatte han jo ganske enkelt bare foelge efter hende.

Han kiggede efter hende og viste ikke hvad han skulle sige lige nu hun var blevet sur over det han sagde og sådan noget, men det værste var at hun ikke stolede på ham og sådan.
Han gik stille og roligt ud til hende og så på hende "hvad vil du ha jeg skal sige lige nu jeg har ikke nogen okay"sagde han og så på hende og håbede bare på at hun ville tro på ham for han ville ikke være uvenner med hende over sådan noget. Han ville mene det var små ting efter hans mening men for noget betød det mere end for andre.
Han så på hende og smilte stille og roligt og viste jo godt at hun måske vil være sur på ham og sådan noget men de kunne jo løse det ville han da tro men det var lige så meget op til hende som ham.

Da hun hørte ham komme, vendte hun sig om imod ham. "Det ved jeg ikke, okay?", snerrede hun. "Du kan sige hvad du vil, jeg er ligeglad". Hun krydsede armene over brystet og kiggede bare på ham. Glad virkede hun bestemt ikke. Hun forstod ikke, hvorfor hun blev så sur på ham. Han havde jo ikke som sådan gjort noget galt, så hvorfor reagerede hun så stærkt på det?
Izobell sukkede lavt og kiggede kort ned i gulvet. *Han er dum*.
Derefter rystede hun på hovedet, ganske kort, og kun for sig selv. Næsten som om hun ville fjerne de tanker, hun havde i sit hoved.
Hun løftede hovedet igen og kiggede op på hans ansigt. Det blev hun nødt til, for han var højere end hende. Der så hun smilet. Det gjorde hende nærmest kun mere sur. Han smilede til hende. Det var dumt gjort.. af ham.. For det pissede hende nærmest mere af. Det var underligt. Tidligere havde de jo haft det super godt sammen, og nu.. det her.. *Forbandede, forbandede..*, hun stoppede sin tankegang et kort øjeblik. Hvem skulle hun forbande? Var det i virkeligheden hendes egen skyld, at det var endt sådan her? Eller var det hans? Havde hun ikke ret til at reagere på den her måde? Hvis ikke han havde undveget på den måde, ville det slet ikke være sket. Så det var hans skyld. Var det ikke?
Izobell gemte sit ansigt i hænderne. Alle de forvirrende tanker gav hende hovedpine. Og så havde hun så mange spørgsmål, som hun ikke var i stand til at svare på. Det gjorde bare det hele meget værre.

Han kiggede på hende og smilet forsvandt fra hans ansigt "jeg tror bare det bedst jeg går før det hele bliver være end det er bare nu her"sagde han og fandt sin mobil og så på hende. Han så på hende "må jeg få et nummer til dig så vi kan komme i kontakt hvis du vil altså"sagde han stille og rolig og viste jo ikke om hun overhovedet vil ha kontakt med ham.
Han vil bare mene at det var dumt at de ikke skændes over det for de var kommet så godt ud af de med hinanden i starten da de mødes og sådan noget, hun betød noget for ham men det gjorde han nok ikke for hende sådan lige nu.

Izobell hørte hvad han sagde og tog så en dyb indånding. Hun slap langsomt luften ud. Skulle hun sige han skulle gå? Ville det ikke bare gøre alting meget værre? Hvis han gik nu, ville det ikke ligefrem hjælpe på situationen. Det vidste hun fra tidligere erfaringer.
Hun ventede lidt med at svare på hans spørgsmål. Flere gange vendte og drejede hun det inde i sit hoved. Prøvede at se det fra hans synsvinkel. Han forstod sikkert ikke hvad der foregik, og det kunne hun egentlig ikke betænke ham i, for hun vidste ikke helt selv hvad der skete.
"Du kan få mit nummer", sagde hun stille og fokuserede på et punkt bag ham. Hun lirede hurtigt sit nummer af, og regnede så med at han ville taste det ind. "Men jeg tror det er en dårlig idé, hvis du smutter nu", fortsatte hun så og bed sig i læben. "Så bliver det bare værre".

Han kiggede på hende og viste ikke helt hvad der sådan forgik lige nu og her "du siger til mig at det vil blive være hvis jeg går hvordan for jeg kan kun se at det bliver være at jeg bliver men det kan jeg godt hvis det er du vil ha jeg bliver"sagde han og træk været dybt ind da det var en lang sætning som han lige havde udtalt i et.
Han så på hende og slappede bare af og prøvede og finde ud af hvad der forgik lige nu for hun virkede ikke som den som han mødte og kendte lige nu men, det var jo vær at prøve og blive og se hvad der ville ske ved det her lige nu.

Izobell tog en dyb indånding, da han havde snakket færdig. Det han havde sagt, forvirrede hende en del. For ikke at forvirre sig selv yderligere, valgte hun ikke at spørge ind til det. "Jeg siger, at du ikke skal gå. Vi løser der her", sagde hun stille og kiggede ganske kort ned i gulvet, inden hun igen mødte hans blik. Var der egentlig noget at løse? Hun var bare sur på ham. Men var det virkelig så enkelt? Var det?
Alle de tanker i hendes hoved, gav hende lyst til at spole tiden et kvarter tilbage, så alt det her slet ikke var sket. Men måske kunne hun rent faktisk godt gøre det. "Lad os lade som om det her ikke er sket, okay?", spurgte hun langsomt. Det ville gøre det hele en del nemmere, hvis han valgte at sige ja til det.

Han så på hende og nikkede til det allersidste hun havde sagt "ja lad os det"sagde han roligt og så på hende og slappede bare af mens han så på hende med et smil på sine læber nu hvor de var komme til den beslutning og alt det.
Han så rundt "når men øhm skal vi lave et eller andet"spurgte han stille og roligt og slappede bare af mens han ventede på svar for han var ikke sikker på hvad de kunne lave lige nu og her. Han ville bare lave noget andet end at tænke lige nu og alt sådan noget.

Det var godt, at han var med på det. Så kunne de prøve at glemme det. Måske havde hendes reaktion været lidt stærk? Han havde jo sikkert ikke gjort det med vilje. Izobell rystede let på hovedet, så de lyse lokker blev sat i bevægelse. Hun ville ikke tænke på det. Det var dumt.
Da Zankuji igen snakkede, blev hun nærværende igen. “Hvad har du lyst til at lave?”, spurgte hun og sendte spørgsmålet tilbage i hovedet på ham. Hvad kunne de egentlig lave? Tja, der var faktisk mange muligheder, hvilket også var en af grundende til, at hun ikke ville vælge.
Izobell trådte hen til ham, tog hans hånd og begyndte at trække ham med ind i stuen.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber og gik med hende ind i stuen "du vil ha jeg skal vælge hvad vi skal lave hvorfor"spurgte han stille og roligt og anede ikke hvorfor hun ikke ville vælge hvad de skulle lave og sådan noget.
Han slappede bare af og havde det godt med at hun mere eller mindre var sig selv nu hvor de begge var gået med til at glemme det der var sket og sådan noget.
Han fik hende stille vent om mod sig da de var kommet ind i stuen og kiggede hende ind i øjne og slappede bare roligt af uden sådan at gøre noget.

Izobell lod ham vende sig om, inden hun svarede på spørgsmålet. "Tja... Fordi jeg ikke ved hvad jeg skulle vælge", svarede hun roligt i overenstemmelse med sandheden. "Så derfor spørger jeg dig, hvad du vil lave", det lykkedes hende at sende ham et drillende smil. "Sååå, hvad har du lyst til?", spurgte hun, fortsat med det drillende smil plantet på læberne. Hun lod kort sit blik glide hen på et billede af en hund hun engang havde ejet, inden hun lod det vende tilbage til ham. "Vi kunne jo tage til frisøren?", foreslog hun. Han kunne nok godt trænge til en klipning.

Han kiggede på hende "okay så du syns stadig jeg trænger til at blive klippet"sagde han roligt og så på hende med et smil på sine læber og alt sådan noget. Han lagde en hånde på hendes pande og gjorde sådan deres øjne var lige mod hinanden og kyssede hende stille og roligt uden sådan og vide hvorfor han gjorde det men det skete bare lige nu og her. Han så på hende med et smil og havde nu sluppet kysset igen og slappede bare af og viste ikke hvad han lige skulle sige lige nu og her.

Izobell nikkede langsomt. "Ja, det gør jeg", sagde hun, selvom hun egentlig ikke var sikker på, om han forventede at få et svar. Nu havde han altså fået et. Hun mærkede hans hånd på sin pande og kiggede ham lidt efter direkte ind i øjnene. Det blev lidt creepy, så hun lukkede øjnene. Sekundet efter hun havde gjort det, mærkede hun hans læber imod sine. Det var et meget stille kys, men hun nød og gengældte det. Da han igen trak sig væk, tog hun blidt fat i hans trøje og trak ham ned til sig igen.