Trying to found the way out.

Izobell faldt lidt ind i sine egne tanker. Det her havde indtil videre været en ret underlig dag. Hun var faldet ned i en kloark, blevet grebet af en dødsengel, var flygtet fra noget rensnings vand, havde rørt ved nogle helt utroligt smukke vinger, og nu sad hun bare og snakkede.
Eller ikke lige nu... Lige nu havde hun jo travlt med at tænke. Det så ud til, at Layson gjorde det samme. Gad vide hvad han tænkte på? Måske at solen snart kom tilbage? Hmm...
"Layson?", spurgte hun og kiggede bare på ham lidt. "Har du noget imod hvis jeg kalder dig for Lazer?", hun sendte ham et skævt smil. Det lød da meget godt, i hvert fald efter hendes egen mening.
Så kom solen frem igen. Det så ud til at irritere ham en del.
Måske var det et godt tidspunkt at smutte på. "Skal vi... øh... Vil du hjem til mig nu?", spurgte hun tøvende. Egentlig var hun lidt ligeglad, da solen på ingen måde generede hende, men han havde sikkert en anden mening end hende. Det eneste hun egentlig kunne foretage sig nu, var at vente på et svar. Hvis han valgte at sige ja, til at forlade det her sted, var de dem der var smuttet. Hvis ikke så... Ja, så blev de vel bare?
Imens hun ventede på svaret, kørte hun en hånd igennem det blonde hår. De blå øjne søgte op imod himlen. Der var kommet lidt flere skyer frem. En vanddråbe ramte hendes næse. Hun skar ansigt. Det kunne godt ligne, at der ikke kun ville falde en dråbe. Måske åbnede himlen snart sluserne, og så ville de blive gennemblødte.

Layson hadet lyset lige nu da den skar ham lige ind i øjnene, mens han gemte sit ansigt med hans hår så det ikke var så hårdt mod hans øjne, man kunne nemt se på ham at han gerne ville væk fra det hele lige for tiden, eller nok mest fra solen. Layson bemærkede at Izobell snakkede til ham og han hørte stille efter hvad hun sagde til ham, han nikkede stille og sagde med sin hæse stemme "Jo, hvis det gør det nemmer og huske" Layson vidste godt det var et svært navn og havde og huske, mens han stille kiggede frem da en sky kom foran solen igen, men stille kunne han mærke en regndråbe på hans næse, og han vidste hvad der ville komme til at ske nu.
Layson kiggede på hende, mens han tænkte over om de skulle tage afsted nu eller lade hver? Hvis de blev ville de jo sikkert blive våde, med mindre de fandt et sted med ly for regnen, men han fik sig gået hen til Izobell og smilede skævt "Kan vi godt, hvis du vil afsted" Sagde han så, mens han vidste at hun nok ville afsted, men det var kun hvis hun ville, han havde det fint med at hun bestemte hvornår de skulle afsted hvis det var, da han synes det var bedre at de tog afsted, end blev i regnen, selvom regn var meget dejligt, men han var også vandskræk, men det var mere for stranden søer og de der store ting, og så lige karbad, han hadet det, han kunne bedre lide og sidde og nyde det gode verj istedet for at føle sig mere eller mindre panikslagen når han var omringet af vand.
Layson ventede på at hun førte an til hendes bil eller vilken vej de skulle for at de kunne komme afsted, da han kunne se regnen var ved og blive mere til flere dråber end bare en, men han håbede hun ville vise vej.

//Sorry for det korte svar D:

Izobell lod hovedet glide let på skrå. "Det gør det egentlig ikke", sagde hun roligt. "Jeg kan altså godt huske, at du hedder Layson. Det er bare nemmere at kalde dig for Lazer". Hun undlod at nævne, at hun syntes det lød meget sejere. Både fordi det var en smule underligt, og fordi der ingen grund var, til at dele det med ham.
"Jeg vil helst gerne hjem, inden det begynder at pisse ned", sagde hun med et skævt smil. Der var ingen grund til at blive gennemblødte og kolde udenfor, når de havde mulighed for at komme ind i en varm lejlighed, og holde sig tørre. Hun rejste sig op, og børstede skidtet af sig. Når de kom hjem til hende lejlighed, ville hun helt sikkert skifte tøj, og måske tage et bad. Men Layson kom i første række. Han havde ikke fået et bad, i noget der mindede om en evighed, så man kunne da roligt sige, at han trængte til det.
Hendes tanker tog en underlig drejning. Det ville have været nemmere hvis hun var en dreng, så kunne han have lånt noget af hendes tøj. Det kunne han ikke så godt, når hun var en pige. Eller jo, men det ville nok sidde meget underligt på ham.
Hun rystede let på hovedet af sig selv, så det blonde lokker bevægede sig. "Min bil står lige herhenne", sagde hun og begyndte at gå. De nåede ret hurtigt derhen. Izobell førte hånden ned til sin ene lomme, og sukkede lettet da hun opdagede at nøglerne stadigvæk var der. Hun gik over til førerdøren, og låste døren op. Derefter satte hun sig ind i bilen, og lænede sig ind over passager sædet for at låse op for Layson.

Layson kiggede stille på hende da hun fortalte at hun synes det var nemmer, men det var det vel også, et let smil var på hans læber, og et let nik kom fra ham da hun sagde hendes bil var i nærheden. Han fulgte blot efter hende, og da bilen blev låst op satte han sig ind i bilen.
Et let tænken kom ind i hans hoved hvorfor var hun så flink over for ham? Men det var vel bare hende som var van til at være sød, men Layson var ikke ligefrem typen som var sød sommetider, hvis man gjorde ham sur kunne det gå helt galt, men det var der nok ikke så mange der gjorde. Et let suk kom fra englen da de kørte væk fra kloarkerne og hen til Izobell, han vidste ikke hvordan hun boede, men han håbede da på at hun kunne hjælpe ham lidt, efter godt et år kunne man jo næsten intet, og han var nok rimlig sulten, men han havde jo levet af det som var i kloarkerne, men det var ikke lige det man skulle snakke mest om, men han var da meget lettet over det hele, og at han kunne få noget rigtigt mad for engangs skyld han vidste ikke hvordan hun ville være sådan helt rigtigt, men indtil nu virkede hun som en dejlig person.

//Argh sorry for det korte svar v.v

Da døren var låst op, satte Izobell nøglen i tændingen på bilen. Hun satte den lille røde bil i gear og kørte så væk. Egentlig koncentrerede hun sig mest om vejen, men af og til skævede hun over til Layson. Skulle hun sige et eller andet til ham? Hygge snakke lidt? Det var ikke ligefrem det hun var bedst til. For at kvæle stilheden, der havde sænket sig over bilen, valgte Izobell at tænde for radioen. En eller anden popsangs lyd fyldte bilen. "Du kan bare slå om hvis ikke du gider høre på det det", sagde hun og viftede med hånden, i retning af radioen. Det var ikke sikkert det lige var hans musik smag. Pop musik altså. Måske var han mere til rock, eller måske endda klassisk? Nu havde han i hvert fald muligheden for at skifte, hvis han ville.
Det tog ikke såå lang tid at køre hen til det sted Izobell havde sin lejlighed. Hun parkerede bilen og tog nøglen ud. "Så er vi her", sagde hun roligt og kastede et blik på bygningen. Hun sukkede lavt og steg så ud af bilen. Det var begyndt at regne. Præcis ligesom de havde regnet med. Uden at tænke over det, trak hun skuldrene en smule op. Det var noget hun altid gjorde når det regnede. Det var egentlig lidt underligt, for det ville jo ikke forhindre regnen i at gøre hende våd. En dårlig vane var det vel.
Nu ventede hun bare på, at han steg ud af bilen. Da han havde forladt den, låste hun sin dør, sikrede sig at hans osse var det, og småløb så op til døren. Hun låste op, og smuttede så indenfor.