Waiting for the hit (Izobell)

Baal kunne ikke lade være med at smile da han hørte den og sukkede. "Den er virkelig dejlig. Bare brug resten af tiden vi er sammen her i aften." Han smilede til hende, glad for at hun brugte den. "Jeg skal nok tage dig seriøst, når du bruger den. Synes virkelig at din accent er lækker."

Izobell gjorde intet forsøg på at skjule det store smil, på sine læber. "Tro mig, det er der aldrig nogen der har sagt før", sagde hun med et grin. Hun lukkede kort øjnene, og nød bare at sidde her på bænken med ham. Også selvom det var forbandet koldt. Det var da altid noget, at han gerne ville tage hende seriøst. Det var som om hun kunne være sig selv nu. Det var en følelse hun godt kunne vænne sig til. Nu kunne hun tale med sin accent resten af aftenen. Det havde hun i dén grad tænkt sig at benytte.

Han smilede til hende, glad for at hun var glad for at måtte bruge sin accent. "Er der virkelig ikke nogen, der før har sagt, at din accent er lækker? Synes jeg virkelig den er." Han lagde sit hoved på hendes, og kunne ikke lade være med at diskret placere et lille kys på hendes tinding. Hun var nu rigtigt sød og kær.

Izobell rystede langsomt på hovedet, som svar på hans spørgsmål. "Det var da heldigt, for mig", sagde hun med et skævt smil. Lidt efter mærkede hun hans læber imod sin tinding. Det ville være løgn at sige, at hun ikke kunne lide det. For det kunne hun. Et blidt smil bredte sig igen på hendes læber.

Han kiggede ligeså stille på hende, da hun blidt smilede efter at han havde kysset hende på tindingen. "Hvorfor forlod du egentligt London om jeg må spørge?" Ærligt talt nød han hendes selskab og han kunne ikke lade være med at kysse hende endnu en gang dog på kinden denne gang. Derefter trak han hende helt ind til sig og holdt om hende.

"Jeg ville gerne have en ny start", sagde hun med et træk på skuldrene. Så mærkede hun hans læber på sin kind. Det fremkaldte en let rødmen. Ikke fordi hun på nogen måde var flov, eller noget i den retning. "Kender du ikke det? Prøve noget nyt", sagde hun med et smil. Hun gjorde intet forsøg på at stoppe ham, da han trak hende ind til sig.

Baal sukkede stille mens han holdt om hende og tænkte over spørgsmålet. "Jo, jeg kender det godt. Men jeg har været tvungent til at prøve noget. Tvunget ned i underverdenen fra akademikernes verden." Han smilede skævt til hende over det. Egentligt var han ikke tvunget til det, men det var det letteste for ham. "Har du været andre steder end i Terre?" Han gav hende endnu et et kys på kinden og nød synet af hende og at være så tæt på hende.

Izobell bed sig lidt i læben. Fra akademikernes verden? Det lød fint. "Hvordan endte du så i underverdenen?", spurgte hun på samme tid undrende og nysgerrigt. "Om jeg har boet andre stedet? Eller bare været andre steder?", spurgte hun smilende. Hun havde flere gange været på ferie med sin familie. De havde blandt andet været i Tyrkiet og Rom. Men var det det, han havde ment?

"Nej, om du har boet andre steder end i London og Terre. Det er det jeg mener." Han blikede drillende til hende. "Og nu må du huske at når jeg snakker om underverdnen, så taler jeg om blandt de dårlige mennesker her i byen." Han sukkede og kiggede på hende. Hun var faktisk ret køn. "Som sagt, så blev mine forældre, og jeg også for at være ærlig, brændt ihjel, da nogle satte ild til huset, jeg kom tilbage som halv engel, halv dæmon efter noget tid og siden folk troede jeg var død, blev jeg nød til at finde et job et sted. Og det bedste sted jeg kunne finde job, der også måske vil give mig chancen for hævn en dag, var bland de kriminelle." Han skævede til hende i håb om at hun ikke blev skræm væk. Han var faktisk begyndt at kunne lide hende.

Det var vidst godt hun havde spurgt ham. Så ville hun ikke blamere sig selv. Da han blinkede til hende, rakte hun tunge af ham. Det var meget barnligt, men hun kunne ikke lade være. Hun ventede med at snakke, til han havde talt færdig. Det viste sig, at han havde haft ret meget at sige. Hun nikkede de passende steder. Diskret bed hun sig i underlæbens bløde kød. Hold da op. Han var død. Dén havde hun ikke lige set komme.
"Åh.. Så du er...?", hun tav og kiggede kort ud over græsset. "Og nej, jeg har ikke boet andre steder end London og Terre. Tilgengæld har jeg været mange steder, når jeg har været på ferie", fortsatte hun.
"Så du er kriminel?", hun havde egentlig regnet det ud, da han sagde det med underverdenen. Hun havde ikke nok fantasi til selv at finde på noget andet. Hun sank en lille klump, der havde samlet sig i hendes hals. "Dræber du folk?", spurgte hun lavt. Izobell flyttede sig dog ikke. Hun troede ikke, at Baal ville gøre hende ondt. Han havde flere gange haft muligheden for det, men havde ikke gjort det.

"Ja, jeg er. Og okay, ville bare lige vide det." Da hun rakte tunge af ham, kunne han ikke lade være med at grine og række tunge af hende. Hun var da dejlig. Idet hun spurgte ham om han var kriminel og dræbte folk kiggede han stille på hende. Derefter tog han hende under hagen og vendte hendes ansigt mod hans. "Lov mig at du ikke bliver bange", sagde han stille og kiggede på hende. "Men ja, jeg slår folk ihjel. Jeg er lejemorder. Og fyren jeg skulle 'mødes' med var den person, jeg skulle slå ihjel." Baal havde lyst til at slå sig selv. Hvorfor fortalte han hende det? Selvfølgelig var hun super sød og dejlig, men han vidste jo ikke om hun ville stikke ham? Eller bare stikke af. I hvert fald blev han siddende og kiggede spændt på hendes, hvad han mente, smukke ansigt.

Izobell fornemmede, at han skulle til at fortælle hende en hemmelighed. Hun forholdt sig derfor stille og kiggede alvorligt på ham. Når en sætning startede med 'lov mig du ikke bliver bange' skulle han nok ikke til at fortælle om sine kaniner og tøjdyr. Imens han snakkede, blev hendes øjne store. Lejemorder?! Hun var lidt i tvivl om, hvordan hun skulle reagere. En del af hende havde lyst til at slå ham, lige i ansigtet. En anden del af hende havde lyst til at hoppe op fra bænken, begynde at skrige, og så bare løbe hjem.
Han virkede alvorlig, så det var ikke en joke. Hvis det så var en joke, var det en meget ond joke. Han havde før sagt, at hun var nervøs, men det var intet i forhold til hvad hun var nu. Var han virkelig lejemorder? Han virkede ellers så flink, ja og fredelig. Kunne sådan nogle mennesker også være lejemordere? Han skulle faktisk have slået en ihjel her til aften.
Izobell følte sig virkelig forvirret. Hvad skulle hun gøre? Ingenting?

Baal så hendes angst malet i hendes ansigt, hvor hans selv mærkede skuffelse og angsten krybe ind over ham. Hvad havde hun tænkt sig at gøre? Slå ham ned? Løbe væk og melde ham? Hans hjerte begyndte at slå i det han kiggede på hende. "Hør, jeg har ikke tænkt mig at gøre dig noget. Havde jo også før fortalt dig at jeg var kriminel." Han kiggede på hende og tilføjede: "Hvis jeg på nogen måde ville skade dig, havde jeg allerede gjort det." Han lagde en arm om hende som for at forsikre hende at han faktisk ikke ville gøre hende ondt.

Izobell nikkede langsomt. Det han sagde, var jo sandt. Han havde fortalt hende, at han var kriminel. Hun havde bare ikke lige regnet med, at han var en lejemorder. Det han tilføjede lige efter, havde hun også selv tænkt på. Hvis han ville hende ondt, kunne han allerede have gjort det.
Et nervøst grin undslap hende. "Undskyld, det er bare ikke hver dag jeg får at vide, at folk er lejemordere", hun bed sig hårdt i læben, for at forhindre sig selv i at tale videre. Hun havde på fornemmelsen, at hvis hun gjorde, ville hun komme til at sige noget, hun senere ville fortryde.

Baal kiggede stille på hende, efter han havde snakket. Det så ud som om hun holdte noget inde. "Javist, ja. Men du ligner en der har mere at sige? Kom bare med det. Jeg lover at jeg ikke vil gøre noget, selvom det måske kan virke forhastet det, du siger." Han smilede til hende og kyssede hende blidt på panden. Han kunne faktisk vældigt godt lide hende, hvilket han prøvede at fortælle ved at kigge hende i øjnene med sine egne nærmest strålende øjne.

Izobell rystede langsomt på hovedet. Hun havde ikke mere at sige. Ikke noget, der ville lyde speciel klogt. Da hun mærkede hans læber på sin pande, lukkede hun øjnene. Han var jo venligt nok. Men lejemorder. Lagde hun i virkeligheden alt for meget i det? Betød det virkelig så meget, at han dræbte for penge? Gjorde det? Hun vidste det virkelig ikke, og det irriterede hende grænseløst. Hvorfor kunne hendes hjerne ikke bare fortælle hende, hvordan hun skulle reagere? Var det virkelig så svært?
Hun åbnede øjnene igen, og så derfor, at han kiggede hende ind i øjnene. Det var sjovt. Hans øjne strålede nærmest.

Baal smilede til hende og kyssede hende endnu en gang på panden. "Du skal ikke tage det så tungt, at jeg er lejemorder. Det er mit job og kun mit job. Intet andet. Og jeg.." Han blev næsten nød til at tvinge det over sine læber. "Jeg synes du er en af de sødeste og dejligste piger jeg har mødt." Han trak hende lidt ind til sig igen, som for at hygge lidt om hende og give hende tiltro til ham igen. Derefter lagde han sit hoved på hendes.

Izobell bed sit let i underlæben. Det han sagde, var sikkert rigtigt. Hans job og intet andet. Kunne han lide det? Nød han ligefrem at slå mennesker ihjel?
Ved lyden af hans næste ord, rødmede hun let på kindbenene. Hun vidste ikke hvad hun skulle svare, så hun lod bare være. Istedet lænede hun bare sit hoved ind til hans krop, i et forsøg på at komme tættere på ham. Så kunne han heller ikke se hendes rødmen.

Baal gav hende et blidt kys på toppen af hovedet og begravede sit ansigt i hendes hår. Han nød bare det at være tæt på hende. "Du virker ikke som om du får særligt mange komplimenter?" Han mumlede sit spørgsmål i hendes hår, som han ikke kunne få sig selv til at fjerne ansigtet fra.

Izobells ånde ramte Baals hals. Hun mærkede hans ansigt i sit hår. Det gjorde det en smule svært, at høre hvad han sagde, men det gik. "Jeg har ikke nogen kæreste", sagde hun roligt, som om det var derfor. "Desuden er jeg helt forfærdelig dårlig, til at vide hvad jeg skal sige", hun smilede skævt og lænede sig mere ind imod ham. Hun nød at sidde på den her måde. Med ham.

Baal skjulte et smil i hendes hår og han løftede sitansigt lidt så hun kunne høre ham. "Hvordan kan en fantastisk pige som dig ikke have en kæreste?" Han gav hende et kys på næseryggen og begravede endnu en gang sit hovede i hendes hår. Hvorfor skulle hun partout være så dejlig?

Izobell smilede skævt. "Prince Charming er ikke dukket op endnu", sagde hun. Han kyssede hende på næsen. Det var slet ikke til at fatte, at han var en lejemorder. Nu hun tænkte over det, ville hun egentlig bare gerne prøve at glemme det. Det var nok det bedste. Izobell sukkede lavt. Det var ikke et suk der sagde noget, bare et suk der var der.

"Ville du have noget mod at jeg kom med dig hjem? Der er et godt stykke ud til min hytte, og jeg har ærligt talt ikke rigtig lyst til at gå turen her i aften." Han smilede til hende og kyssede hendes næse en gang til. Derefter lagde han sit hoved på hendes igen.

Izobell tænkte lidt over det. Ville hun egentlig have noget imod det? Og hvad ville Zophia sige til det? Hvis hun altså var hjemme. Måske overnattede hun hos sin bror. Hun bed sig diskret i underlæben. "Næh... Det kan jeg ikke se noget problem i", sagde hun med et smil. Hun havde lyst til at tilføje noget, men det var vel overflødigt at sige.

Baal nikkede. "Tusind tak. Du er et fantastisk menneske." Derefter kunne han ikke lade være med som tak at kysse hendes mund. Han gjorde det blidt og fjernede langsomt sine læber fra hendes, da han var færdig. "Du har meget smukke øjne."