Waiting for the hit (Izobell)

Izobell var ikke helt sikker på, om hun skulle opfatte det han sagde som en god eller dårlig ting. Derfor valgte hun at tie stille. Dog med et lille smil på sine læber. Det så ud som om han tænkte over et eller andet. Hvad kunne det nu være? Hun lod igen sit blik skøjte hen over omgivelserne. Klokken var sikker blevet mange efterhånden, men hvor mange helt præcist? Hun havde ikke ur på, så det var lidt svært at finde ud af.
Izobell vendte opmærksomheden imod ham, da han snakkede til hende. "Åh..", sagde hun lidt overrasket. "Nej tak, jeg er ikke så vild med whisky", hun sendte ham et skævt smil. Der var jo andre måder at få varmen på.

Baal nikkede og lagde lommelærken tilbage. "Du virker ret ivrig i at vide hvad klokken er?" Han tog sit guldbeslåede lommeur. "Hmmm.. Den er omkring 0:23. Skal du da noget?"

Izobell rykkede sig lidt væk fra ham. "Er du tankelæser?", spurgte hun en anelse paf. Det måtte han være. Ellers kunne han jo ikke vide, at hun havde tænkt over hvad klokken var. Medmindre hendes kropssprog havde afsløret hende selvfølgelig. Bare tanken om, at andre kunne komme ind i hendes hoved og se hvad hun gemte på, var dybt ubehagelig. Hvis han var sådan en person, ville hun helt klart smutte. Det var bevidst, at hun ikke svarede på hans spørgsmål. Men hun skulle jo rent faktisk ikke noget. Izobell havde ikke forestillet sig, at klokken allerede var blevet så mange. Havde hun virkelig siddet ned så længe?

"Nejnej" grinte Baal. "Jeg syntes bare du virkede urolig, som om du gerne ville vide hvad klokken var." Han smilte blidt til hende som for at forsikre hende om at han var helt i orden.

Da hun fik af vide, at han ikke var tankelæser, slappede hun en hel del mere af. Nu følte hun sig en smule flov. Blodet skød op i hendes kinder, og farvede hendes kindben lyserøde. Hun kiggede væk for at skjule det.
"Nå... Det må du undskylde", sagde hun stille, fortsat uden at kigge på ham. Det var typisk hende at dømme folk forkert. Man kunne vel godt kalde den en svaghed.

"Det er helt okay, min ven. Du skal ikke blive flov." Han lagde venligt sin arm over hendes skulder. "Alle kan komme til at dømme en anden person forkert. Det er der ingen skam i." Han smilede blidt til hende og prøvede at fange hendes blik.

Da hun hørte hvad han sagde, og lidt efter mærkede hans arm, kunne hun ikke lade være med at grine. Det var dog utroligt. "Du behøver altså ikke at trøste mig", sagde hun grinende. Der var intet hånligt over hendes grin, kun selvironi. Det var ikke så tit det her skete for hende. Faktisk var det første gang. Hvorfor hun fandt det så sjovt, var et mysterium. Selv for hende. Grinet stilnede af, og hun vendte sit ansigt imod ham. Der var stadigvæk et smil på hendes læber. Man kunne vel godt kalde det for 'resterne' af grinet.

"Jamen okay." Baal bed sig lidt i underlæbem mens han kiggede på Izobell. "Ved du godt at du er ret køn?" Han kunne ikke lade være med at grine, både af hendes dejlige smil, men også af hans egen fjogede kommentar.

Smilet blev skævt, da han begyndte at grine. Hun kunne godt lide lyden af hans grin. Det var sært behageligt. Så tænkte hun over hvad han egentlig havde sagt. Havde han ment det, som at han syntes hun var køn? Som så mange andre gange tidligere, valgte hun at spørge. "Syntes du da, at jeg er det?", spurgte hun og lagde hovedet let på skrå.

Han smilede blidt til hende og kiggede længe i hendes øjne inden han begyndte at svare. "Ja, det synes jeg virkelig." Han grinte lidt af at hun spurgte, for han havde håbet på, at han havde virket seriøs, da han fortalte hende.

Man sagde, at øjnene var sjælens spejl. Det var en af grundene til, at hun ikke kiggede væk. Selvom man sagde det, syntes Izobell ikke altid det virkede sådan. Men gud hvor ville det altså være nemt, hvis man - bare ved at kigge folk ind i øjnene - kunne regne ud hvad der gemte sig inde i deres sind.
Efter et lille stykke tid, hørte hun hans svar. Efterfulgt af det samme grin som før. Et blidt smil bredte sig på hendes læber. "Jamen eh... Tak, tror jeg", sagde hun med. Hvad man sagde til ting som dette, var ikke ligefrem hendes stærkeste side.

Baal kiggede smilende på hende og grinte. "Hvor er du sød. Du skal ikke blive nervøs over, at jeg siger det min ven." Han gav hende et lille klem med armen han havde om hendes skulder, og nød at sidde ved hendes side her på bænkem.

Et skævt smil dukkede endnu engang frem på hendes læber. Nervøs? Hvem sagde noget om nervøs? Virkede hun nervøs? "Jeg er ikke nervøs", sagde hun roligt, bare så han ikke skulle tro det. Hun rykkede sig diskret lidt tættere på ham. Selvom det var så koldt, føltes han varm. Men det var måske rent faktisk kuldens skyld? Det var lidt underligt, at blive kaldt 'min ven'. Hun havde skam venner, men der var ingen af dem, der kaldte hende det. Det fik hende til at føle sig meget lille. Som om han var en eller anden pensionist, som snakkede til en lille pige.

Baal kiggede ligeså stille på hende. Hun var faktisk en virkelig køn pige. Han prøvede diskret at trække hende lidt tættere på, bare for at kunne dufte hendes hår. "Hvor bor du egentligt henne af, her i byen?" Han kunne ikke lade være med at smile, måske lidt drillende til hende.

Izobell lænede sit hoved ind imod ham og håbede ikke, at han havde noget imod det. Det var et held, hun havde været i bad i dag. Hendes hår ville stadigvæk dufte af den jordbær shampoo, hun brugte. "Jeg bor i Terre, i en lejlighed sammen med min veninde", svarede hun roligt. "Hvor bor du selv?", hun gjorde intet forsøg på at skjule den nysgerrige tone, hun brugte.

Baal smilede lige så stille til Izobell og nød det at hun lænede sit hoved mod ham. Han prøvede ikke at virke for tydelig med at dufte til hendes hår, hvilken han nød i fulde drag. "Hmm ja, okay." svarede Baal stille og kiggede på Izobell's ansigt. "Jeg bor here udenfor byen næsten lige op af kirkegården. Det var det eneste jeg lige havde råd til efter at min familie døde."

"Er dine forældre døde?", spurgte hun stille. Det var et meget dumt spørgsmål, for han havde jo lige sagt, at de var døde. Hun prøvede at skifte emne. "Så du bor ved kirkegården? Det lyder uhyggeligt", hun smilede skævt til ham. Hun kunne ikke selv forestille sig at bo ved en kirkegård. Ved siden af alle de døde mennesker. Men der var noget som sagde hende, at Baal ikke så let blev bange.

"Ja, de er døde som jeg sagde. Brændt inde i deres lejlighed." Baal kiggede et sekund væk. Tanken om hans døde forældre, gav ham igen følelsen af hævn. Han kiggede tilbage da hun skiftede emne. "Nææh, overhovedet ikke. Medmindre jeg vælger at gå ind på kirkegården. Det er der det bliver uhyggeligt" Han kiggede lidt drillende på hende. Hun var nu ret sød.

Izobell valgte ikke at kommentere det han sagde, om sine afdøde forældre. Istedet lyttede hun til det næste han sagde. "Du må ikke drille mig", sagde hun, da hun så det blik han sendte hende. Hun knyttede sine næve, og skubbede den let ind imod hans mave. "Er det der tøj ikke ret koldt?", sourgte hun så. Stoffet virkede ikke tykt, og det så heller ikke spor tykt ud. Han måtte da fryse.

"Jo måske en smule, har du vel ret i." Han havde ikke lagt særligt meget mærke til det, men nu hvor hun sagde det, kunne han egentligt godt mærke at han frøs. "Og så skulle man selvfølgelig glemme sit tøj derhjemme" bandede han lavt. "Hvor længe har du egentligt boet her, søde?" Han håbede inderligt at hun ikke ville have noget mod at blive kaldt det.

Selvom det måske ikke var det rette sted eller tidspunkt, fnisede hun lidt af ham. Det var ikke for at være ond eller noget, hun kunne bare ikke lade være. Han lød så... nuttet. Han snakkede videre, og hun lyttede til det han sagde. Ja, hvor længe havde hun egentlig boet her? "Uh... Et stykke tid, men ikke så lang tid igen", sagde hun, og håbede ikke det lød så forvirrende i hans ører, som det gjorde i hendes. "Jeg er født og opvokset i London", tilføjede hun. Måske ville det gøre det lettere at forstå?

"ja okay." Han smilede til hende og grinte over hendes fnisen. HUn var simpelthen så sød og nuttet. "Så du er originalt fra Storbritanien?" Han lagde nu begge arme omkring hende og duftede til hendes hår. Kæft det var dejligt.

Izobell nikkede smilende. "Præcis", sagde hun, "Jeg er bare blevet ret god til at skjule min accent", tilføjede hun med et skævt smil. Der var en del personer, som fandt hendes accent en anelse... ja underholdende var vel det rette ord. Da hun gerne ville tages seriøst, skjulte hun den. Hun havde egentlig ikke noget imod, at han lagde armene om hende. Hun kunne ikke se hvad han lavede, men det føltes som om han duftede til hendes hår.

"Jeg plejer altid at mene at den britiske accent er meget lækker" sagde Baal med et glad glimt i øjet. Han lagde sit hoved op af hende i håb om at hun ville have det okay med det. "Gider du tale med din accent? Så længe siden at jeg sidst har hørt en med den accent." Han smilede venligt til hende.

Baals ord kom en hel del bag på hende. Ville han ligefrem gerne høre den? Seriøst? Et lille grin undslap hende. "Det hører jeg ikke så tit", sagde hun. Hun kunne godt lide følelsen af hans hoved imod sit eget. "Der er mange som ikke tager mig seriøst, når jeg taler sådan her", sagde hun. Denne gang med den britiske accent. Hun følte sig næsten bedre tilpas i den, end hun gjorde uden den.