Done with this cold

Baal smilte til hende og lænede sig frem for at kysse hende blidt. "Røræg lyder helt fint for mig, smukke." Han lagde en arm omkring hende, og kiggede venligt på hende. Godt nok, var det noget lidt andet han følte sig sulten efter, men røræg lød også godt.

Igen mærkede hun hans læber imod sine egne. Hun gengældte kysset og sendte ham derefter et smil. Han havde rent faktisk lyst til røræg. Så kunne hun vis, at hun idet mindste kunne finde ud af at lave det. “Intet problem”, svarede hun let og trak sig fri fra hans greb. Derefter strakte hun sig lidt og åbnede et af de hvide køkkenskabe. Ret hurtigt fandt hun den pande hun skulle bruge. Den placerede hun på komfuret. Igen åbnede hun køleskabet og tog så en bakke med æg ud.

Baal lagde sine arme omkring hendes mens hun stod med fronten mod køkkenbordet for at forberede røræggene. Hans hænder var krydset og havde lagt sig på hendes hofteskåle. Selv stille Baal sig helt ind til hende mens han kyssede hendes hals og ellers begravede sit hoved i hendes hår, mens han duftede til det, hvor et par kys i håret fulgte efter. "Du er ret dejlig, Izo." Sætningen blev fulgt af en nussen på hendes hofter.

Der gik ikke lang tid, før Izobell mærkede et par varme hænder imod sine hofter. Det var utroligt distraherende, men på samme tid ubeskrivelig dejligt. “Du kan bare ikke holde dig fra mig, hva?”, sagde hun drillende og rakte ud efter bakken med æg. Hun mærkede hans ansigt i sit hår og smilede derefter. “Det har du sagt”, sagde hun med et smil. “Du er nu heller ikke værst”, tilføjede hun drillende. Hun løftede den ene hånd og åbnede køleskabet. Hendes hånd forsvandt derind. Da den igen kom til syne, havde hun en mælk i hånden. Hun begyndte at lave røræg.

Der gik ikke lang tid, før Izobell mærkede et par varme hænder imod sine hofter. Det var utroligt distraherende, men på samme tid ubeskrivelig dejligt. “Du kan bare ikke holde dig fra mig, hva?”, sagde hun drillende og rakte ud efter bakken med æg. Hun mærkede hans ansigt i sit hår og smilede derefter. “Det har du sagt”, sagde hun med et smil. “Du er nu heller ikke værst”, tilføjede hun drillende. Hun løftede den ene hånd og åbnede køleskabet. Hendes hånd forsvandt derind. Da den igen kom til syne, havde hun en mælk i hånden. Hun begyndte at lave røræg.

Baal grinte drillende til hende, før han kort begravede sit ansigt i hendes hår. Da han fjernede det, smilte han til hende. "Nej, gu kan jeg røv. Og ja. Måske.. Men jeg kan ikke lade være med at fortælle dig det, smukke." Han stak drillende tungen ud. For derefter bare at kysse hende, imens hun var i gang med at forberede æggene.

Izobell smilede skævt, da han bekræftede det hun sagde. Det virkede ikke engang som om, han beklagede sig over det. Hvordan det så end gik til, lykkedes det ham at kysse hende. Indeni sig selv grinede hun, da hun gengældte kysset. Dog trak hun sig ret hurtigt væk igen og koncentrerede sig om panden. Maden skulle jo nødig brænde på. Hun fandt et piskeris frem og gav sig til at røre i æggene og mælken.

Baal lagde hovedet på hendes skulder, mens Izobell lavede omeletten. Med hænderne kærtegne han vagt hendes hofteben, mens han smilede glad til hende. Derefter begravede han som så ofte før sit ansigt i hendes hår, duftede til det og kyssede hende i håret. Han tryggede sit lidt mere ind mod hende og kyssede hendes nakke, og på siden af hendes hals.

Izobell fnisede lavt. "Du er ret distraherende, ved du godt det?", spurgte hun med et skævt smil. Følelsen af hans hænder og læber, var virkelig distraherende. Hun mærkede hans varme krop trykke sig ind imod hende selv. Hun prøvede ellers at koncentrere sig om æggene. Sørge for de ikke brændt fast på panden. Det ville være surt, for så ville det hele være ødelagt.

Baal lettede lidt grebet om hende og smilede drillende til hende. "Er jeg da irriterende smukke?" Han rakte drillende tunge af hende og kunne ikke lade være med at give hende et lille klask i røven. Den var dejlig fast at røre ved og Baal kunne ikke lade være med at grine drillende til Izobell. "Kunne ikke lade være. Beklager, smukke." Han blinkede kækt til hende.

Hun nåede ikke at svare ham, før hans hånd ramte hendes bagdel. Et lille hyl undslap hende. Ikke så meget fordi det gjorde ondt, men mere af overraskelse. Hun drejede hurtigt rundt på stedet og prøvede at nedstirre ham. Det lykkedes ikke, for han begyndte at grine. "Din skiderik!", sagde hun, men kunne ikke skjule smilet. Hun skar en grimasse af ham, som for at vise, at hun ikke var sur på ham.

Baal kunne simpelthen ikke lade være med at grine af hende og gav hende et kort kram og kyssede hende for at vise at han kun lavede sjov. "Hvor er du sød, Izo. Koncentrer dig nu om æggene, så de ikke brænder på, smukke." Han kiggede stille, smilende på hende og gav hende et lille kys på kinden. Hun var nu ret dejlig.

Izobell gengældte kort krammet og rakte så tunge af ham. “Og hvis skyld tror du lige det er?”, spurgte hun drillende. Da han havde kysset hende på kinden, sendte hun ham et hurtigt sødt smil og vendte sig så igen om imod panden. Hun begyndte hurtigt at røre rundt og var ret lettet, da det ikke var brændt på.

Baal stod og grinte stille af hende, da hun rakte tunge af ham. "Ja det er i hvert fald ikke min skyld!" Han tog sit ikke så-uskyldige blik på og kiggede drillende væk. Smilet hang der stadig, da han et par minutter senere lagde sine hænder på hendes lår, efter at han var gået helt ind til hende. Endnu en gang duftede han til hendes hår og kyssede hendes kind. Og han smilede drillende til hende, da han kyssede hendes hals.

Da hun hørte, hvad han sagde, fnøs hun. Ikke på nogen måde hånligt. Izobell fortsatte med at røre rundt i panden. Af og til tilføjede hun nogle ingredienser. Så mærkede hun hans krop og derefter hans hænder. På sine lår. Et skævt smil bredte sig på hendes læber. “Baal”, sagde hun lettere irrettesættende. “Du distraherer mig”, hun førte sin ene hånd ned til den ene af hans. Skubbede blidt til den.

Baal trak hænderne og stillede sig ved siden af hende. "Nånå. Undskyld så." Han kiggede drillende på hende og rakte tunge af hende. En banken mellem hans ben fik ham til at skære kort ansigt. "Santans" mumlede han til sig selv. Han, store idiot, havde fået jern på. Det var virkelig det mest akavede øjeblik, han fik boner på. Han smilede skævt til hende i håb om, at hun ikke havde lagt mærke til det. "Hvornår er de færdige, smukke?"

Da Izobell mærkede han flyttede sig, kiggede hun over på ham. Da hun så hans tunge, løftede hun sin venstre arm og stak ham let i siden med sin albue. Så vendte hun igen opmærksomheden imod maden. Den var snart færdig. Sikke da et held, for hun var faktisk blevet sulten. Izobell drejede hovedet og kiggede spørgende på ham. Han havde bandet. Det forstod hun ikke. Hvorfor gjorde han nu det? “Er der noget galt?”, spurgte hun undrende. “Og ja, det er færdigt lige om lidt”, tilføjede hun så med et lille smil.

Baal sank en lille klump og grinede lidt nervøst til hende over hendes spørgsmål. "Der er slet intet galt. Ikke noget som helst." Han kunne godt selv høre, at hans stemme var lidt lysere end normalt, og han var knaldrød i hovedet. Et blik fra ham på sine bukser fik ham til at lave et fejlet pokefjæs. Man kunne kraftedeme se bulen! *Det her er fandeme for meget* tænkte han. "Men godt nok. Så kan vi vel snart sætte os til bords." Kæft han var flov over sig selv.

Det var ikke svært for Izobell at se, at han løj. Han var rød i hovedet og tydeligvis flov over noget. Da han kiggede ned, fulgte hun hans blik. Det ene øjenbryn fløj i vejret, da hun så, hvad han var så flov over. Hun trak blikket til sig og kommenterede det ikke. Hvis hun gjorde, blev han sikkert bare endnu mere flov. Hun koncentrerede sig igen om komfuret. “Ja, det er færdigt nu”, sagde hun og slukkede for blusset. “Gider du tage to tallerkener i det der skab?”, spurgte hun og pegede på et skab.

Baal gik stille hen og tog tallerknerne ud af skabet. Det var behageligt, at hun ikke kommenterede det, for det var ret pinligt lige pludselig at have jern på. Han hostede kort før han mumlede "Undskyld." Derefter gik han hen til bordet og lagde tallerknerne derpå. "Skal jeg også tage bestik?" Han turde næsten ikke se hende i øjnene, da han snakkede. Så flov var han faktisk. Det skulle ikke undre ham, hvis man kunne se varmen flere centimeter fra hans kinder.

Izobell valgte at overhøre, da han undskyldte. Det ville nok bare gøre situationen værre. De blå øjne fulgte ham, da han satte tallerkenerne på bordet. “Ja, det må du gerne”, svarede hun med et lille smil i forsøget på at lette stemningen lidt. Hun fandt en bordskåner frem og tog den i sin ene hånd. Derefter tog hun panden i den anden og bevægede sig hen imod bordet. Først satte hun bordskåneren ned og derefter panden ovenpå. “Baal? Det er altså okay”, hun sendte ham et opmuntrende smil.

Baalichi smilte til hende og gik hen og tog bestikket, som han derefter lagde på bordet ved siden af tallerknerne. Da hun talte så han hende i øjnene. "Okay.. Men det ændrer ikke, at jeg synes det er ret pinligt lige pludselig at have flaget rejst." Han smilte skævt til hende, og kunne pludselig ikke lade være med at kysse hendes læber. Dog trak han sig kort efter og satte sig ved bordet.

Izobell fugtede kort sine læber med tungespidsen. “Jeg har aldrig selv prøvet det”, sagde hun drillende. Hun gengældte med glæde hans kys. Bed let i hans underlæbe. Selvom han gjorde det lidt svært, når han trak sig så hurtigt væk. Hun sendte ham et blidt smil, inden hun hentede noget de kunne tage maden med. Hun kom hurtigt tilbage til bordet og satte sig ned overfor ham.

Baal grinte lidt af hende ved det hun sagde. "Selvfølgelig har du aldrig det, men jeg synes da det er pinligt at skulle have jern på uden videre, bare fordi du er her." Han rødmede lidt og kiggede lidt væk. Men dog nød han, at hun gengældte kysset og bed ham i læben, selvom han havde trukket sig hurtigt væk. Da hun kom tilbage og satte sig foran ham, begyndte han stille at nusse hendes ene hånd. Bare sådan i kort tid inden de begyndte at spise. Han kunne ikke lade være med at smile kærligt til hende.

Izobell strakte sit ene ben lidt frem og gav sig til at nusse ham på benet med sin fod. Hun kiggede på deres hænder og løftede så hovedet igen. Hun sendte ham et smil inden hun begyndte at spise. Det smagte faktisk ret godt. Hvilket var et held. Hvis hun havde lavet noget mad, der smagte dårligt, ville hun være blevet flov.