Meeting You{Dakota}

af Gæst Tirs 5 Jun 2012 - 22:49

Tid:Aften
Omgivelser:Kirkegården, gravstene, buske, træer, hegn, statkit, lygtepæle, få statuer, enkle bænke, blomster
Vejr:Blæst
Påklædning:En hvid top indenunder den blomsteret hvid top, et par sorte skinny jeans, sorte ankel stiletter
Sted:Kirkegården, og omkring den

Det var blevet aften, og der skete ikke så meget på kirkegården. Men selvom der ikke skete noget på det tidspunkt der nu var, så stoppede det ikke Zafira der var gået lidt rundt udenfor kirken. Hun havde ikke rigtigt nogen idé om hvad hun lavede her, udover at hun bare lige fik lyst til at gå herhen, der var enlig også lidt afslappende ved kirkegården,om aftenen, måske var det fordi Zafira godt kunne lig at være udenfor når der var mørkt, og hvor himlen var fyldt med stjerner. Det var her ved kirkegården at hun mødte den unge Dakota, hvilket nu var lidt tid siden. Gad vide om han lignede sig selv. Zafira valgte at gå hen mod kirken, og stoppede op udenfor døren. Hun vidste kke helt om hun skulle gå derind eller blive stående udenfor, for hvis hun gik derind så kunne hele aftenen minde om dengang hun mødte hr Dakota.Hun valgte så godt nok at blive stående udenfor, lænet op ad muren.

Hun fik øje på en rød rode der stod fast nede i jorden ved siden af hende. Hun valgte at plukke den , og duftede lidt tl den. Hun elskede roser de var så smukke, og duftede så godt. Hun lyttede lidt til buskene der rystede lidt på grund ad vinden det kunne tydeligt høres for det gav et sus hvergang. Men så hørte hun en underlig lyd en pibende lyd, sådan lød det hveritfald, og Zafira havde en god hørelse"Hvad sker der."sagde hun stille med blikket flakkende rundt i omgivelserne. Hun kiggede ned mod sine fødder hvor hun mærkede et lille prik, et blidt prik, nærmest et puf"Åh ej lille ven er du okay"sagde hun med en blid stemme. Det var en lille ræv der var blevet såret , Zafira kunne straks se der var noget galt ved ræven, den havde blodpletter, plus nogle rifter, og flænger. Hun tænkte straks at hun måtte hjælpe den, hvordan kunne hun efterlade den sådan her. Hun løftede den op i hendes favn og bar den med indenfor i kirken"Bare rolig jeg skal nok hjælpe dig lille ven"sagde hun trøstende med et bredt smil.

Hun studerede ræven lidt og gik hen mod karet hvor der lå vievand i"Det her værk kan kun være min fars dumme jægere eller hjælpere"sagde hun tænkende.

af Gæst Ons 6 Jun 2012 - 14:08

Det var lang tid siden at han havde været udenfor generelt, og dette var en af de første gange efter at han havde været igennem den sidste proces for at blive forvandlet til det væsen han nu var blevet til den dag i dag. Nogle gange kunne han ikke helt fatte at det var sket, men optimismen var der for det meste, da han i en stor mængde selv havde taget valget og gået skæbnen i møde.. Efterhånden nærmede han sig kirkegården, iført sin lange sorte frakke der dækkede hele hans krop, selv næsten hans fødder, hvor han der udover og så havde en hætte oppe over hovedet som var med frakken i et. Inden under havde han en hvid tank top på hvor der var enkle tørrede blod pletter da han i et stykke tid ikke havde fået den vasket. Desuden havde han ikke så meget imod det, da han var van til at dræbe.. når det var nødvendigt.
Dakota havde lært at han ikke bare skulle dræbe som en døgn fluer, men kun når det virkelig gjaldt, som hvis han manglede noget blod.. Efter toppen havde han almindelig cowboy bukser på. Meget simpelt og måske en anelse slidt, hvis man kiggede godt efter. Men Dakota var lidt ligeglad med hvad for tøj han gik i. Han gik bare i det som passede ham og så alligevel så, så han måske efter om det passede sammen.

Da han var nået til kirkegården gik han indenfor efter at han havde åbnet for indgangen. Han lod sine øjne glide rundt med det samme, mens at han fortsatte med at gå. Han havde ikke nogle særlige grund til at være her, og hans master ville nok ende med at blive sur sådan som han begav sig udenfor, men lige nu trængte han bare til at være sig selv lidt... Se verden lidt igen.. efter den tid der nu var gået? Han trak sig lidt på skulderen. Mens at han begravede sine hænder ned i lommerne på frakken, sad hans hår altid som det gjorde, med pandehåret ned foran øjnene. Resten af parykken som folk kaldte for hår, sad uldet, som om at det aldrig var blevet sat før..

Dakota stoppede op et stykke væk fra kirken, efter at han var nået ind på kirkegårdens område, da en mærkværdig.. eller bekendt duft strejfede hans næse, han kunne konstatere med det samme at han ikke var alene, kunne det.. virkelig være Zafira? Som han havde mødt for et stykke tid siden inden at han pludselig forsvandt og nu var dukket frem igen.. Mens at man havde fået en ny start på livet? Sådan var det i al fald for Dakota, han frodet sig inderst inde over at han var blevet til en vampyr eftersom han ikke længere havde dårligt syn... Alt hvad han syntes der gjorde hans liv dårligt havde taget en positiv drejning. Han valgte at gå igen med nogenlunde raske skridt hen imod kirken da han mente at Zafira var i nærheden..
*Kan det virkelig passe?*

Meeting You{Dakota}

Meeting You{Dakota}

Sv: Meeting You{Dakota}