Another meeting

Aftenen var faldet på, men alligevel var der mange mennesker ude i gaderne denne smukke aften. Trods der var koldt var der alligevel kvinder i gaderne med lårkorte kjoler, hvilket ville få de fleste mænd til at gå med tungen ud af munden, men så var der også de mænd som havde lidt fornuft og ikke gik efter den slags tøser, for det var sådan en type alle ville have. Et kækt smil kom frem på hans læber da han stødte ind i 3 tøser som smilte til ham * Kvinder* tænkte han og lod en hånd glide gennem hans skulder lange hår inden smilet på hans læber igen forsvandt. Han var en af de typer som ikke smilte, med mindre der rent faktisk var noget at smile for, hvilket der for det meste ikke var i denne by, han var ikke stødt ind i noget i hvert fald.

Et suk undslap hans læber inden han stoppede uden for en restaurant. Meget nydelig, men han havde aldrig set den før, måske var det også fordi han ikke var nede af disse gader til dagligt. Han holdt sig mest i skyggerne, væk fra de andre eftersom der ikke var nogle i byen som faldt i hans smag endnu, men det kunne sikkert nå at ændre sig. Det var ikke fordi han regnede med at falde over den tøs han regnede med at tilbringe livet sammen med og hvis han så gjorde, ville det være underligt.

“ Skulle man mon lige?” sagde han svagt, nærmest hviskende inden han på automatik greb fast i døren ind til restauranten og ventede på der var nogle der kom over og viste ham hen til et bord. Det var ved at være noget tid siden han sidst var på restaurant, men denne gang blev sikkert også den sidste alene, regnede han med. Egentlig hadede han at gå på restaurant, han var slet ikke vandt til det der hvor han kom fra. Det var jo ikke fordi man inviterede folk med på restaurant i helvede? Hvilket ville være højest underligt, med de regner der efterhånden var kommet der nede med tiden, men det måtte man jo tage med. Hans blik gled rundt på nogle af de forskellige personer som sad der inde og nød noget mad, eller bare noget at drikke. Han sukkede kort og hævede det ene øjenbryn i for undring over der ikke var kommet nogle endnu, men de kunne selvfølgelig have travlt som alle andre steder.

Elastikken, der holdt den løse hestehale fast, bankede imod hendes ryg, når hun gik, og fik de røde, krøllede lokker til at hoppe. Hun havde arbejdet i faderens restaurant siden hun var tolv år, men hun var først blevet tjener derinde for tre år siden, da hun blev seksten. Hun havde aldrig følt sig helt tilpas i sin uniform, men heldigvis gik nederdelen ned til hendes knæ, så det var ikke fordi, den var for kort. Udover nederdelen og strømpebukserne var hun iført en tilknappet skjorte og på hendes læber var der klistret et falsk smil. Hvis hun så glad ud virkede gæsterne gladere, når hun betjente dem, og hun kunne være heldig at der var nogen, der betalte lidt ekstra.
Hun havde kun netop nået at give hendes far og de andre kokke de nyeste bestillinger, før hun fik øje på manden, der netop kom ind af døren. Den anden tjener var i gang med at sætte mad på bordene, så hun kunne ikke tage sig af ham. Megan undertrykte en lyst til at sukke, og huskede sig selv på, at hun kun skulle være tjener i tre år mere, før hendes uddannelse var tilendebragt.

"Denne vej, sir," sagde hun, da hun stod foran manden. Hun gjorde en gestus imod et tomt bord og fulgte ham derhen imod. Stedet var måske ikke en femstjernet restaurant, men det var alligevel et hyggeligt sted at indtage sit måltid og folk fra alle pladser i det sociale hierarki kom derind for at spise. Ud fra mandens udseende at dømme, ville hun have skudt ham til at være i midten af dette hierarki - hvis hun havde vist, at han var en djævel derimod, ville hun have leet af den absurde tanke.
Da hun lagde fulgt den unge mand hen til sit bord spurgte hun høfligt, hvad han ville have. Hun søgte ikke øjenkontakt, og fik hun dette ville hun hurtigt se ned i den lille bestillings-blok, hun stod med i den ene hånd og sikkert også få en smule farve i kinderne. Hun var ikke så god til det med øjenkontakt, og når det var en charmerende herre var det blot endnu værre. Hun havde ikke problemer med selvtilliden, og hun var bestemt heller ikke genert, men når hun var omgivet af så mange personer, følte hun sig utilpas. Som om hver eneste person i rummet hele tiden havde øjnene rettet imod hende.