Leave me alone you monster! ~ XXX ~

Denne dag virkede uendeligt lang ind til videre… der var intet at lave og der var heller ikke nogle mennesker at snakke med. En mørkhåret skikkelse strøg forbi de store udstillingsvinduer, uden så meget som at rette blikket op for at se hvor personen var henne. Blikket var fast mod jorden, hvor personen så hvor hun gik, hun behøvede ikke at vide mere. Hun sukkede kort og stoppede foran en butik med sko, bare for og se om de havde nogle i hendes smag, hvilket de selvfølgelig ikke havde, men det var ikke noget nyt. Hun fortsatte videre ud i gaderne. Hvad skulle hun dog give sig til at lave på en dag som denne? Hun var ny i byen så hun kendte ikke rigtigt nogle folk endnu, men hun var heller ikke just den person som gik ud med folk.. Hun ville hellere være for sig selv. Op af den lille læder jakke hun havde på fiskede hun en ipod, hun filtrede høretelefonerne fri og satte en eardrop i hvert øre. Hun startede musikken og kom ind i sin egen verden, BOTDF spillede og sendte musikken gennem hendes lille kønne hoved. Som fortsatte med at gå gennem gaderne opdagede hun, hvordan alle de så skævt på hende. Den blege hud, det slutty outfit og de tårnhøje hæle, men hun var ligeglad. Hun vidste godt at der ville være mange der så skævt på hende, men det var hun så vandt til efterhånden, så det generede hende ikke længere.
 
Da hun så op gispede hun svagt, hun havde gået længere end hun havde regnet med… Hun var endt ved den gamle, faldefærdige politistation. Det fik hende til at gyse ganske kort inden hun nærmede sig yderligere, hun ville se hvad dette var for et sted. Hendes skridt var langsomme og rolige, man kunne knapt nok høre lyden af hendes hæle der ramte det kolde betongulv, som var tilbage. Hun stoppede musikken og lå sin ipod tilbage i lommen på hendes jakke. Det var som om der var noget, der holdt øje med hende, men hun var ikke sikker… Det kunne også bare være hendes nervøsitet, som var slået ind. Normalt var hun ikke nem at skræmme, men der var noget over dette sted, som vakte en underlig utryghed hos hende og hun kunne ikke forklare det. Hun bed sig kort i læben og mærkede hvordan kulden svøb sig omkring hendes spinkle og let påklædte krop, mens hun fortsatte længere ind i den falde færdige bygning. Hun gøs igen og så sig omkring. Det var som om der var tusinde øjne der var låst fast på hende, stirrede på hende og holdt øje med hver eneste af hendes bevægelser. Det skræmte hende. Hun gik længere ind i ruinen, uden så meget at tænke den tanke om, at hele lortet kunne falde sammen omkring hende, men hvorfor skulle den det? Hun havde hørt der var nogle der holdt til på dette sted om aften og natten, så hvorfor skulle det falde sammen?
 

Lyden af et eller andet der ramte gulvet fik hende til at kigge rundt med en hurtig bevægelse. Hun lod en hånd glide gennem det sorte hår ” Hallo? Er der nogen? spurgte hun ud i luften. Følelsen af de mange øjne på hende var blevet værre, men nu var det mere koncentreret på et område, så at det nu kun var blevet til en person… Men at denne person var stærk og ville vise den var der… Hvilket sendte kuldegysninger ned af ryggen på hende.