Meeting online - Dai

Sted: Judas's Bolig
Tid: 15:54
Vejre: Overskyet
Omgivelser: Mange forskellige villaer og bolig blokke.


Højt musik kommer dog fra en anderledes bygning, lyden af Phil Collins høres omkring bygningens grund, mens man stille kunne skimme en skikkelse bevæge sig rundt omkring rummene, som var det han endelig havde gjort det sidste færdigt. Hans blik lod nu ud fra vinduerne, kiggende ud fra bygningen mod indgangen til hans hus.
Judas blik lagde sig på vejen til sit hus. Hans kære tjeneste folk havde rengjort stedet pletfrit. Filmen var gjort klar, alt var parat, nu er spørgsmålet blot om vedkommet som kommer på besøg er klar til selskab. De havde trods alt snakkede frem og tilbage. Både angående hvilke hobbyer de havde, hvad de arbejdet som. Men var det nu nok. Ville Dai som han sagde han hed, acceptere Judas som han er, fordi judas trods alt deres samtale, ikke helt havde beskrevet sit hus, udover en adresse som han smed afsted.
Tiden vil vise alt. Da de skulle mødes 16:00, som judas nu med ur, stod klar til at se hvordan han så ud. Hans 2 hunde Michael og Lucifer var ude i deres gårdsplads, klar til at få besøg, da han ikke ønskede at blive over rumpet af 2 store husky.

Hans blik lod sig mod skålen som de kunne fylde slik i, men vidste ikke helt om Dai ville kunne li de forskellige varianter han havde forberedt, men så igen. Det var jo blot for at ligge en film aften. for engang skyld. Det var ikke så ofte Judas lavede sådan nogle ting, men nogle gør vel sådan noget stass.

Dai kom gående ned af gaden. Han skulle mødes med en gut han havde skrevet lidt med. Han vidste egentlig næsten intet om ham, bortset fra at han boede i Di Morga, var 26, hed Judas, samt havde en lidt anderledes bolig, end de andre i kvarteret. Eller han vidste også andre ting, men dette var det han huskede mest.

Han lagde mærke til hvordan husene så bedre og større ud, efterhånden som han gik mod den adresse Judas havde givet ham. Han var nervøs, men glædede sig også til at møde denne Judas.
Han hørte svagt noget musik, lagde mærke til at det var af den stil Judas havde snakket om godt at kunne lide, og blev overrasket da ordene formede sig i hans hoved, uden han havde gjort noget for at huske teksten. Han gik ubevidst mod musikken, kom til et stort hus, og stoppede måbende op.
Han kunne ikke tro sine egne øjne. Han følte at hans underkæbe lå nede på jorden. Han gik hen til den store port, hvor han stod og så en smule fortabt ud. Efter et par minutter puffede han til porten med foden, og blev overrasket da den gik op. Han havde egentlig forventet en masse støj fra de to hunde Judas havde snakket om.

Han gik langsomt op af den lille sti op mod huset. Hvert skridt bragte ham tættere på det, som højst sandsynligt ville medbringe en akavet situation. Selvom han syntes han gik langsomt, tog det ham alligevel kun lige omkring 1 minut at komme op til huset.
Han kiggede efter den store dørhammer han forventede at se, men så i stedet en lille fin ringeklokke. Han trykkede på den, og smilede stort, til hvem der end ville komme og åbne.
Han kiggede på klokken, som ifølge hans ur, lige var fyldt 15:59, bandede svagt over at være kommet for tidligt, og nød så lyden af Phil Collins stemme, som hørtes tydeligt nu han var kommet så tæt på huset. Han gav sig til at nynne med, og rødmede svagt da døren blev åbnet.

Judas så ganske rigtigt at det var Dai der kom gående. I en halv spurten lod han sig selv ned af trapperne. Gående roligt ud mod hoved døren, han smilede lidt for sig selv, men lod sig selv åbne døren. ''Hej. Velkommen til. '' sagde han med en roligt stemme.

Problemet er blot..

Judas er 2 meter og træls. og en muskle bund som ligner en kadaver af en H.Aer. men på trods af omstændighederne, havde han taget noget tøj på som ikke fik ham til at se så 'monstrøs' ud. på trods af at han ikke brød sig så meget om det, så påklædningen bestod for det meste af en hvide skjorte og et par sorte shorts.

Han lod hånden frem til at sige 'ordenlig' goddag, men undlod at trygge igennem for at undgå han skulle knække sammen eller gispe i skræk. Hans stemme lyd også som en halv torden, men stadig nok til ikke at intimidere alt for meget. Hans øjne lod ned på Dai som ca. var de 1 meter og 80. så et stk. hoved højere muskel bund indforan stakkels Dai. Eller også ville man kalde det en stor bjørn klar til et kram.

Judas kiggede tilbage ind mod entréen med den frie hånds tommelfinger pejlende mod køkkenet ''vil du havde noget koldt at drikke? Øl, Soda eller vand hvis det er. Te kan også altid laves hvis man vil leve på bladende du ved'' sagde judas med en undertrykket nervøsitet i stemme lejet.

Da døren blev åbnet, så Dai ikke et par øjne eller en smilende mund, men derimod en brystkasse, på størrelse med en tyrs.
han lod blikket glide opad og følte sig pludselig meget lille. Dai rakte hånden frem, trykkede Judas', og overvejede om han overhovedet kunne mærke det. Dai ømmede sig i sit stille sind. Denne mand havde vist flere kræfter end han lige vidste.

Dai havde endnu ikke sagt noget, fordi han var ret overrasket. Han havde ikke regnet med at skulle møde sådan en bjørn af et menneske. Dog syntes han næsten det lignede at.. Judas var bange for ham. Dai kunne ikke lade være med at smile, og fik også pludselig stemmen tilbage.
"Hej. Du er.. Noget højere end jeg forventede.." Dai smilede op til ham og fulgte efter ham ind. "Vand er forresten fint. I hvert fald for nu. Hvem ved hvad man får lyst til i fremtiden?" Dai kunne ikke lade være med at grine. Han lagde godt mærke til nervøsiteten i Judas' stemme. Han prøvede dog at lade som om han ikke kunne høre det.

"Har du forresten et sted hvor jeg kan gøre af mine ting? Såsom jakke og sko?" Han tog de nævnte ting af, mens han overvejede hvilke film en person på denne alder og drøjde mon ville have valgt, og håbede ikke så meget på gyser, da det ville være pinligt, hvis han blev nødt til at gemme sit ansigt hele tiden.

Judas lod blikket til højre, bag en af vægende, da døren og knage rækkerne var lidt mal placeret.

'' Du kan blot hænge jakken ved knage rækkerne, de hænger i nærheden af indgangen til badeværelset, hvis det er ''

Judas stille henviste ham til knagerækkerne, og sko holderne som stod klar til gæster. På knage rækkerne hang der en stor army jakke, en læder jakke til fleste motorcykelister og en kvinde jakke. På skoholderne stod der et par store militær støvler, et par gode støvler til brug er motorcykle og resterende høje hæle og et par flade Kawasaki sko. Judas forsatte videre ind i køkkenet og fandt 2 stk glas frem, som han der efter hældte noget køligt vand i. Han fortrak at bruge kanden i køleskabet istedet for vandhanen, som ofte var fuld af kalk da de fleste rør lækker kalk eller rust.

Han satte de 2 glas på bordet. Køkkenet og stuen var i et, hvilket fungerede fint, når det var ovenpå alt det sjove forgik. Både film, musik og mange andre sjove ting som få folk faktisk oplevede. Judas kiggede lidt videre i køleskabet, han overvejede om han skulle byde på kage, men ville det passe til et glas vand? hvorfor ikke.

''Du dai, vil du havde en bid kage? samt også en rundvisning, så du ikke farevild. '' Judas stemme lød både lidt nervøs men også letter munter, han havde aldrig før ladet nogle dødelig komme ind i hans hus, udover hans 'datter' som for det meste kom for at overnatte eller fordi hun skulle bruge sit værelse til opbevaring af sags mapper, som ofte var for personlige. Eller af andre årsager.

"Hvorfor have knagerækker i nærheden af badeværelset?" Dai løftede øjenbrynet og fortsatte "har du en fetish med at tørre hænder i dine jakker?" Han grinede lavt, og hængte sin jakke op, og stillede sine sko på en af de frie pladser, på skoholderen.
Han tøffede efter Judas ud i køkkenet, uden at løfte fødderne når han gik. Han følte sig som en lille dreng. Fyren her var jo mindst 30 cm højere samt 7 år ældre.

Dai lagde mærke til at han tog vandet fra køleskabet, og overvejede om der var noget galt med vandet fra hanen. Han tog det ene glas og drak cirka halvdelen. "Kunne vi evt tage kanden med ind i stuen?
Jeg tænker så vi ikke skal rejse os hvis vi skal have noget at drikke." Han smilede svagt, og satte glasset fra sig igen.

"Både kage og rundvisning lyder godt. Forresten, hvis jakke er det der hænger derude? Den så lidt for lille ud til at være din." Dai bed sig i læben og håbede ikke han havde sagt noget forkert, så han fortsatte. "Eller altså, den virker for feminim til dig."

Dai kiggede mod Judas for at se hans reaktion. "Forresten hvilken film havde du tænkt vi skulle se?"

Judas grinede lidt over hans kommentarer. ''kan vi godt, men is i kanden ville bevare og holde på kulden i den. '' Judas begyndte kort efter at finde isterninger fra fryseren og proppede dem i.

Han tog kanden og glasset og kiggede kort tilbage på Dai da han spurgte om frakken. ''Tja, det er min datters. Hun overnatter et par gange.'' judas fangede sig selv kort hvor efter han rettede sig kort

'' Ehm, undskyld, mig og hende har kendt hinanden så langt tid at hun ser mig som sin far. vi er ikke i blodlinje, men efter jeg tog mig af hende fra andre steder, har hun taget sig til af at kalde mig hendes far. samt også hun har et værelse ved første dør til højre, men hun er ikke hjemme desværre.''

Judas tænkte kort over, at han nær havde afsløret at der var noget galt. Han tog en slurk af glasset og gik mod stuen. Han satte kanden og der efter hentede et par muffin, som hans datter lavede dagen før hun tog afsted. Dette resulterede bare i, at så mange andre gange hun var på besøg. Efterlod hun et større mængde af rod på værelset.

Judas kiggede i retningen mod Dai ''hvis det er kan jeg starte med garragen. Samt også så kan jeg vise dig min baby'' sagde han med et letter smil på læben.

Dai smilede bare. Han vidste ikke helt hvad han skulle sige. Han overvejede lidt om kvinden var overnaturlig, eller om hun blot var et menneske.Han kom dog frem til at det egentlig ikke vedkom ham. "Hmm.. Okay. Hun ville vel også være rimelig ung hvis du var hendes rigtige far?" Dai kunne ikke huske om Judas havde sagt noget om at være overnaturlig, så selvom Dai kunne fornemme noget anderledes, slog han det bare hen.
Dai fokuserede på Judas'ansigt, og så at der gled et glimt af fortrydelse, og dernæst lettelse hen over det. Det skete dog så hurtigt at han ikke var sikker på at det virkelig var det han så. Han trak svagt på skulderen og fulgte så efter Judas.
"Du fører bare an. Jeg skal nok følge efter." Dai tog glasset op igen, og gik med ind i stuen, hvor han satte det fra sig. "Jeg er dog ikke den største bilkender. Det eneste jeg kan med biler, er at bedømme hvad de er værd." Dai tænkte på alle de gange han havde stjålet biler, næsten altid for sjov. Han var ret trænet i at nuppe dem, der rent faktisk var noget værd. Også hvis de bare så ud som blikspande. Der var nogle samlere som ville give mange penge for dem..

Judas grinede lidt. ''hvem sagde det var biler? '' han fortsatte videre igennem entréen og ind af bagdøren til garragen og åbnede døren. Her inde stod der et arbejdsbord, og et stykke væk hans baby, samt en vægtløfter og et par have redskaber langs vægen.



Han gik stille over til den, og fjernede glas beskyttelsen så den kunne ses ordenligt.
'' Denne har jeg haft siden jeg flyttede fra rusland, fik den af en kammerat, som desværre skulle sælge den. Lige siden den dag har jeg arbejdet på den, moderniseret den, som de fleste kalder det. '' Judas kiggede kort tilbage for at se hvad Dai's reaktion var. Han håbede lidt at han måske ville kunne li den. Men garragen var stor, og der var tydelige spor at knap 3 meter fra kværnen holdt der en bil, som nu er væk. Men duften af bil olie kunne stadig lugtes. '' Min datter køre selv i sin egen bil, hendes firma går stille frem af. '' Judas tog endnu en tår af glasset hvor efter han kiggede tilbage på hans baby.

"Ah. En motorcykel. Dem har jeg heller ikke den store forstand på. Er mere til.. Hmm. Selvtransport." Dais tanker 'svævede' hen mod ulveformen, dog nåede han at stoppe sig selv før forvandlingen gik helt i gennem. Han var dog glad for at Judas stod med ryggen til, for han kunne mærke pelsender var groet lidt frem, og ørespidserne begyndte også at titte frem under det brune hår. Han fik dog styr på sig selv, øjeblikket før Judas vendte blikket mod ham igen. "Såeh.. Bruger du meget tid sammen med den der? Jeg har en idé om at den er ret meget værd. I hvert fald for en kender.Lyder fedt med din datters forretning."
Dai kiggede rundt. Det var en garage som alle andre, bortset fra at man ikke altid så dyre motorcykler og træningsudstyr i dem. "Skrev du ikke noget om at du havde hunde? Eller er de ikke så meget for fremmede?" Dai anså sig selv som værende god til dyr, især fordi han selv kunne være et, og når han var i dyreskikkelse, tænkte han lidt mere som det pågældende dyr, end som et menneske.

//Kort svar, sry D://

Judas lyttede til dai's ord. Judas overvejede at spørge, men lod det ligge. for nu.
Lyden af Dai som talte angående værdien i kværnen fik ham til at smile. ''Den er omkring vuderet til en værdi af 1/5 del af husets.'' han gik der efter over mod døren og lod blikket på Dai

'' Tiden jeg bruger her nede plejer for det meste, at skifte olie på hende, eller også ville det være at arbejde med en af de mange projecter'' svarede judas roligt, med et smil på læben '' jo, Michael og Lucifer, men jeg vidste ikke hvordan du havde det med så store hunde. Det er jo blanding af Husky og det de fleste ville kalde en bjørne hund. Samt også at de kræver lidt at vænne sig til folk.''

"Det var en del.. Men jeg gætter ikke på at du har tænkt dig at sælge den?" Dai smilede svagt, og fulgte ham med blikket. Han gik med over mod døren. "Hvor stort er huset her egentlig? Altså hvor mange folk ville der kunne bo her, hvis de blot var en normal familie. Eller så normal man kan være når man har massere penge." Han kiggede nysgerrigt rundt og faldt et øjeblik hen i egne tanker.

"Hva? Nåh.. Nej jeg har skam ikke noget imod hunde. Man kan sige at jeg selv er lidt som en hund." Dai kneb øjnene sammen, da han kom i tanke om hvad hundene hed. "Michael og Lucifer.. Er der en grund til at de er navngivet efter de to ærkeengle, hvoraf den ene faldt? Eller er det helt tilfældig?" Dai blev mere og mere mistænksom og kiggede ned, mens han tænkte. Han var stort et sikker på at Judas ikke var menneske, samt at hundene ikke var helt normale hunde. Han havde en fornemmelse af at Judas var djævel eller dæmon.. Der var noget ved ham som på et eller andet punkt udstrålede undertrykt ondskab. Dai blev forskrækket og spærrede øjnene op, da han kiggede op og så Judas blik hvile på sig. Det var lige før han forvandlede sig. Det var så tæt på at hans have faktisk tittede frem.

Judas smilede ''Helst ikke, vil gerne beholde den lidt længere'' sagde Judas smilende på læberne mens han fortsatte videre mod trapperne. Det næste spørgsmål kom dog lidt undrende, men også overraskende for ham.

''Der kan bo i huset ca. 5 mand. det er i hvert fald af gæsteværelser vi har. der næst har vi andre områder i hjemmet, som jeg senere kan vise dig, hvis vi får tid efter filmene. ''  

Judas kiggede mod trappen, som både førte oven på og neden under. Den var lavet af beton, men malet hvid så den så ud til at være lidt 'morderne' i forhold til husets eget design. Samt også at den derved var solid nok til ikke at falde sammen. ''Men for hele grunden, ville det ca. være 250 mand. og et mad collection på 2 år. dette betyder dog at folk skal leve på besparende vilkår i tilfælde af atom krig. '' sagde han roligt mens han fortsatte videre op af trapperne. Et par forskellige malerier kunne ses på vægende som de fortsatte op. På trappe trin lå et par overflader af plastik som skulle sikre folk ikke at glide ned af dem, i tilfælde man havde fart på. ''her oppe kan jeg vise dig vores studie rum vi bruger til at se film. Men ofte plejer jeg at bruge det til at meditere, eller udøve massage. '' Hans blik bevægede sig op mod loftet ''samt også en af de bedre dele af huset er at loftet er lavet til at kunne løftes så åben himmel kan ske. Dette er fremragende til at se på den åben himmel mens man mediterer. ''

Judas fortsatte ind igennem rummet, forventende at Dai havde fuldt med, rummet var dækket med sound anlæg i alle hjørnerne så de ville være overalt man kunne høre i rummet. ''Rummet her er lyd isoleret, og derved kan man høre så højt musik som man vil. '' sagde judas, hvor efter han fandt et par film frem. ''Har du nogle former for film du ville fortrække at se? eller skal jeg blot vælge nogle mere klassiske film? '' Judas havde ingen større andelse for hvad Dai ville fortrække, han overvejede kort en gyser, men han vidste ikke helt om dette var Dai's ting.

Dai smilede forstående til Judas og fulgte efter ham."Det er en del folk. Men huset ser forholdsvis nyt ud, så jeg gætter på at det ikke har være nødvendigt at bruge det til den slags endnu?" Han rørte ved kanten på en bord, og lod fingrene løbe hen over dem, som han altid havde gjort da han var lille. Da han gik op ad trappen, var hans blik fæstnet på malerierne, og det var tydeligt Dai var nysgerrig. Han kiggede undersøgende på alt omkring sig, og kiggede så op på Judas ryg igen. Han kunne se hvordan alle musklerne spillede, igennem den hvide trøje. Han var kortvarigt åndsfraværende, men kom til sig selv da Judas begyndte at tale.

"Massage? Er du massør når du ikke er i ringen?" Det var ret indlysende at Dai snakkede om bokserringen, og ikke en eller anden ring tegnet med kridt på gulvet. "Forresten, mind mig lige om at jeg ikke skal gøre dig sur, hvis jeg på et tidspunkt er ved at gå dig på nerverne. Jeg er ikke helt sikker på jeg ville slippe levende fra at komme op at slås med dig." Dai grinede stort, før han kiggede ned på sine fødder igen. "Så vi må hellere lade være med det."

Dai syntes situationen var ret akavet, især fordi Judas tilsyneladende ignorerede nogle hans spørgsmål fuldstændig. "Jeg har selv haft hund engang, jeg tror godt jeg kan håndtere dine hunde." Dai tøvede et par sekunder og fortsatte så. "Med mindre de da er helvedes hunde?" Han sagde det med en spøgende tone, som dog havde en flig af alvor gemt.

Dai kunne ikke lade være med at grine. "Totalt lydisoleret? Lyder som om du har haft en del sjov herinde." Det var tydeligt at han ikke snakkede om film, men om mere seksuelle ting.  "Men nej, jeg ser hvad som helst." Dai havde ikke rigtig lyst til at fortælle at han ikke var ret glad for gysere, og lod bare som om at det var helt i orden med ham.

Judas smilede let over hans kommentar. Han drejede blikket kort for at besvare hans spørgsmål om massagen. ''Jeg kan nemt give dig en tur hvis det er. '' Hvor efter han fortsatte.

Han rodet lidt rundt efter et par film, mens han hørte den næste kommentar som satte kurs mod ham. Han smilede blot, mens en tanke strøfede ham. Han tænkte om han mon burde for sjov lægge sig ud med Dai, blot for at se om han virkelig var til fyre eller om han ville blive for intimideret. Men så igen, Judas plejede jo for det meste at være for dominerende og sandsynligvis også alt for stærk til hans smag. Men at ligge lidt an på Dai ville være ganske underholdende, på trods af omstændighederne at Dai havde nævnt han havde noget kørende med en anden person.

Den næste kommentar overraskede dog judas lidt. ''Det kommer an på hvem man spørg. Hvis jeg må spørge dig Dai, tror du på overnaturlige væsner. '' Han drejede sig rundt og kiggede på Dai, hans krop virkede til at havde været vokset lidt mere. Hans vejre trækning var blevet lidt mere langtsomme og dybere, mens han kiggede med stadig med et smil på læben, mens han havde filmen. 'Inception'.

"Det kunne jo overvejes. Hvem ved hvad der sker." Dai smilede svagt, og kiggede rundt. Han gik over til en af højtalerne og tjekkede den ud. Han havde rimelig godt tjek på hvad de fleste af tingene i huset var værd. Det var en vane, han havde tillagt sig, allerede da han boede på gaden. Han kunne - næsten - ved første øjekast bestemme en ca værdi på ting. Det var ret nyttigt, når man levede af at stjæle og sælge tingene videre.

Dai lagde mærke til at Judas vejrtrækning blev langsommere og dybere, og overvejede om der skulle til at ske noget. Han hørte godt Judas' spørgsmål, men tøvede alligevel et par minutter. Det var nogle lange minutter hvor luften var tung af stilheden. Han gik dog langsomt tættere på Judas. Han stoppede da han var omkring 2 meter fra ham. "Ja. Det gør jeg. Og med god grund. Og jeg gætter på at du også tror på o.. dem.." Dai var lige ved at tale over sig.

Hans øjne gnistrede af irritation over sig selv, indtil hans blik faldt på filmen. Så slappede han tydeligt af. "Hvilken genre er den film? Jeg må indrømme at jeg ikke har set den før." Han kiggede rundt. "Hvor skal vi forresten sidde?"

Judas smilede. ''Nuvel. Så behøves jeg ikke længere at ligge denne ynkelige krop på skjul længere. '' Hans smil forblev, mens der ud af hans pande groede horn, hans shorts åbnede en side lomme som gav plads til en hale, mens hans tænder ændret form fra normale menneskelige facon til dæmoniske udsende. ''Din tur.'' sagde han roligt, mens han gik over til døren og lukkede den efter sig.

Hans øjne ændret sig fra normal blå til Røde. Hans blik forblev liggende på Dai, afventende på hvilket former for trick han havde til sat sig. Lydisoleringen ville sikre at hans skrig ikke kunne høres hvis han skreg, og mulighederne for at flygte var tyndet ud. Så medmindre han var magisk, ville det blot betyde at han ikke ville blive rørt af Judas, eller det er i hvert fald hans plan.

''For din egen skyld, håber jeg at du er en af de magiske væsner, hvis ikke. Så beklager jeg for denne. Intimiderende møde med en af helvedes større rank af Incubuss. Da jeg mente at det var på den rette plads, at ligge kortene på bordet. Hvis begge af os er magisk. ''

Dai kunne ikke lade være med at fnise. "Jeg vidste jeg havde ret. Jeg kunne mærke det nærmest fra jeg trådte ind ad døren. Og jeg gætter på at det så er helvedes hunde du har." Dai sukkede med et smil på læben. Dai overvejede om han skulle køre alle sine skikkelser igennem, lynhurtigt og så tilbage til menneske, opgav, og forvandlede sig blot til sin ulveskikkelse. Sekundet efter han var forvandlet, var han i den anden ende af rummet. Hans blik hvilede vagtsomt på Judas, men hans børster var ikke rejst.

Mens han stod i den anden side, hoppede han så pludselig op i luften, og forvandlede sig til en ørn, med nogle helt utrolige øjne. De var ikke mørke, men derimod blå. Samme farve som Dais, og ulvens. Han fløj skrigende hen over hovedet på Judas, skyndte sig tilbage til den anden ende af rummet, hvor han gled ned mod gulvet. Omkring 2 meter over gulvet forvandlede han sig til sin tiger.
Den store grålige tiger snerrede i det den landede.
Han rettede igen blikket mod Judas, nysgerrig efter at se hans reaktion.

Judas smilede let. '' i det mindste er du ikke en del af skovfolket, Heller ej en del af Garu. Eller børnene af Gaia. Hvilket kun resultere til Formskifter. Også kendt som Animagus. '' Judas smilede kort for sig selv, mens han stille trak horne ind, men lod halen blive. Han begyndte stille at hoste, hvor at fra hans hosten kom en meget mindre grad af grøn gas.

'' Beklager, men måtte sikre mig at du ikke var dødelig. Mennesker er ofte så besværlige. specielt med deres retoriske pis. Men når dette er ude af verden, kan jeg lige så godt fortælle dem, at jeg er den eneste af hvad jeg ved. Har åbnet min rank og status. Samt evne som Djævel. Jeg er ikke længere Demon, derimod Djævel.'' Han fortsatte videre mod film afspilleren og satte filmen på.

''Hvordan har du det med Spærribs? Fortrækker frisk kød. '' Han vendte sig om og gik over til en af billederne, som forstillede et maleri af en frugtskål, hvor efter han tog fat i toppen og tippede den ned, hvor der udfoldet en grill. Han åbnede taget, hvor efter han tændte for grillen. Han gik der efter over og tog et par spærribs ud fra køleskabet som allerede var gjort klar, til at grille. Han satte det på grillen og der gik ikke mange sekunder før duften af frisk kød kunne duftes.

Dai kiggede mistænksomt på ham. Han gik over til et tæppe og forvandlede sig. Han havde nemlig lagt mærke til at der lå noget af hans tøj spredt ud over gulvet. Det plejede ellers bare at forsvinde når han forvandlede sig. "Eh.. Du skulle vel ikke have noget tøj jeg kan låne?" Dai blev siddende under tæppet. Han havde ikke den største lyst til at gå nogen rundt. "Såh.. Hvis jeg havde været menneske, ville du have dræbt mig? Tja koldhjertet og djævel passer vel godt sammen. Og teoretisk set er jeg dødelig. Jeg kan dø af samme ting som mennesker. Der skal bare lidt mere til." Dai smilede. "Jeg behøver ikke rende rundt med skudsikker vest for eksempel.."

Dai lo, og kiggede så undrende på Judas. Hvordan kunne han skifte emne så hurtigt? "Jeg er ikke ret meget til spareribs, men jeg kan spise hvad som helst når jeg er i dyreform. Bortset fra ufordøjelige ting selvfølgelig. Bare rolig, jeg skal nok lade være med at spise din baby, eller dine køkkenelementer. Bor du her egentlig alene? Altså når din datter ikke er hjemme?" Dai snusede lugten af mad ind, og lagde mærke til hvor højt hans mave rumlede.

Judas smilede lidt. '' To sekunder. '' sagde han hvor efter han gik over til en af skufferne og fandt en morgenkåbe frem som var en Xkæreste af hans datters, som ca. var Dai's størelse. ''dette skulle passe dig, samt også du altid kan tag den på når du skifter tilbage til menneske igen. '' han gik der efter over til at passe grillen igen.

''Tilbage til dit andet spørgsmål. Jeg som Dæmon ser anderledes, end dødelige. Enten holder man sin identitet hemmelig eller også er man dømt til at blive jagtet. Jeg vælger jagtet da at skjule sig og frygte at blive jagtet af Guds ærke engle, ville være stupid. Samt også ikke være den rigtige vej at leve sit liv. '' Han tog der efter 2 tallerkender og der efter med halen stak kødet i halvt, hvor efter han tog med hånden ind i ilden og flyttede kødet på tallerken.

''Hvad er din viden om os, hvis jeg må høre. Samt også, hvis du er dødelig, hvorfor arbejder Animagus ikke så meget sammen med Garu? Varulve og Coraks plejer for det meste at arbejde sammen. '' hans blik lod kort tilbage til Dai hvor efter han smilede kort '' Garu er Varulvens form for kommunikation, De for det meste bekæmper vampyrer eller arbejder sammen med få, som ønsker at forbeholde livet. Hvilket efter min holdning virker lidt spild af tid. Samt også Energi. Verden er døende, men uanset kan man bruge tiden på at nyde det. '' Han tog tallerkerne og placeret dem på bordet, hvor efter han tog en sprit saviet og rengjorde fingerne så de ikke var så fetted og placerede boksen med savietterne på bordet.

Dai tog imod morgenkåben. "Jeg plejer ikke at have brug for andet tøj. Det kommer normalt bare tilbage når jeg forvandler mig om til menneske. Det er egentlig lidt spøjst." Han rejste sig, og tog den bløde morgenkåbe på. Han bandt den om livet, glad for det brede bælte. Han gik over til Judas og kiggede forundret på ham, da han begyndte at snakke om gud. "For at være ærlig.. Jeg tager mig ikke ret meget af hvad Gud tænker om mig. For jeg tror ikke der sidder en deroppe og holder øje med os alle. Jeg tror derimod at Michael, lever i blandt os. Ikke at det skræmmer mig spor, for jeg føler ikke at jeg skal stille mig skyldig overfor andre." Dais stemme rystede ikke den mindste smule.

Derimod kunne han mærke at hans ben var ved at ekse under ham. Det havde tilsyneladende opbrugt en del af hans energi at forvandle sig så mange gange i træk. Det i kombination med hans sult gjorde at han ikke rigtig kunne holde sig opretstående. Uden at sige noget, lod han sig synke ned på knæ. Han kiggede undskyldende på Judas ryg, dog ændrede det sig snart til et undrende blik. "Garu? Og Coraks? Hvad er det?" Dai kiggede efter kødet og hans mave rumlede endnu højere. Han lænede sig op ad den væg han var sunket sammen ved siden af. "Så du mener egentlig at livet er spild af tid, for vi skal alle sammen dø en dag?"

Judas vendte sig rundt. hvor efter han løftede Dai op, uden helt at lade sig ryste hvis han strittede imod, mens han fortsatte med at gå over mod bordet og sofaen, for at han kunne sidde godt. '' Michael og jeg har haft et par. Lad os sige kampe. Men hvis vi taler om større kampe ville jeg mene at Lucifer og Ham har lavet nogle af de største. Men angående om gud eksistere. forstår jeg ikke. Du ser lige nu en djævel foran dig, men du tvivler stadig på om gud er der? '' Judas så lidt underligt på ham, hvor efter hans blik lagde sig mod kødet, som han placerede foran Dai på bordet.

'' Tilbage til dit sprøgsmål. Garu plejede at være en samling af Varulve fra forskellige claner, så vidt jeg ved. Coraks var og ved ikke om de stadig er. Den del af Garu som arbejder sammen med dem. De er en facinerende skabning. Coraks bliver for det meste kendt som Ravne. De er i stand til at ændre sig selv til dette væsen, hvor efter de har vist noget der hedder Krinos. Når en varulv eller en Coraks ændre sig til Krinos, ville de for det meste være rigtig høje og store. Varulve ser ud som, ja varulve. Men en Koraks ville være en Ravn på en varulve størrelse. Dens fjer ville være skarpe som steril stål. '' hans blik lod mod kødet, hvor efter en bid blev spist. '' Coraks har jeg ikke spotted længe, men måske er de udødet eller også er de forsvundet, men hvem ved. ''

Da Judas samlede Dai op lænede han sig ubevidst ind mod ham og hagede sig fast, til han kunne mærke sofaen under sig. Han smilede taknemligt til Judas. Dog ændrede hans blik sig hurtigt til noget andet. "At der findes djævle er lig med at der findes engle. Ikke guder." Dai sagde ikke andet til at starte med, dog fortsatte han efter lidt tid. "Jeg har aldrig set tegn på at der findes en gud. Hvis han findes, hvorfor hjælper han så ikke menneskene med at holde verden fri fra grusomhed og ondskab? Nu svarer du sikker at det er fordi der findes djævle som gør det svært for ham. Men nej det er ikke derfor. Det er fordi, at gud - hvis der er en - ikke kan gøre noget. Det eneste han kan gøre er at kigge på. Hvis vi havde været robotter kunne verden have været fred fra start til slut, men eftersom vi ikke er dette, men er tænkende væsner, kan han ikke stoppe os. Det eneste denne Gud kan gøre, er at prøve at påvirke os, og eller bare se til." Det var tydeligt at Dai slet ikke kunne tage tanken seriøst. Han havde overbevist sig selv om at den eneste som kunne hjælpe ham, var ham selv.

"Jeg bad for mine forældres liv, jeg bad for min brors liv, og jeg bad for mit eget. Alligevel døde min bror, mine forældre døde, og jeg selv har været lige ved at dø flere gange. Efter der ikke kom nogen og hjalp mig da jeg var ved at dø første gang, har jeg ikke bedt igen. For jeg tror ikke længere." Dai tøvede. Han ville ikke sige mere om emnet, og følte allerede han havde talt over sig. Han rettede blikket fra Judas og mod kødet. Det var lige før han egentlig bare havde mest lyst til at sove. Han vidste dog at han blev nødt til at spise noget. Han tog en gaffel og en kniv fra bordet, og skar kødet ud i små stykker, som han så langsomt spiste, mens han hørte hvad Judas fortalte om.

"Vi Animaguser, er ikke længere samlet i flokke.For at være ærlig, tror jeg ikke der ville være ret mange af os tilbage, hvis vi skulle det." Dai smilede svagt, og fornemmede hvordan kræfterne langsomt vendte tilbage. "Jeg har aldrig hørt om hverken Garu eller Coraks. Og jeg tror det er meget længe siden animaguser arbejdede sammen med varulvene. De er jaloux på os. Fordi de er tvunget til at forvandle sig, og fordi det gør ondt på dem. Oveni det kan de ikke styre sig selv 100% og deres forvandling tager længere tid end vores. Du så hvor hurtigt jeg kan skifte fra form til form. Det kræver en del energi, men kun hvis man forvandler sig igen og igen, med kort tids mellemrum, kan man opleve at man bliver lige så.. slatten.. som jeg er nu." Dai kunne ikke lade være med at grine at sin egen kommentar. Mens han havde snakket, havde han også siddet og spist, og han opdagede at han sad og stak efter luften, fordi hans tallerken allerede var tom.

//og et stk. Svar. Beklager for den lange vente tid :) //

Judas grinede småligt efter hans forklaring om engle og guder. Men efter han forklarede om gudens syn på verden kunne judas ikke lade vær med, at ligge en kommentar ’’Jehova skabte Morgen Stjernen. Som skulle være den som så retfærdighed, en ret-færdigheddens engle, som man kan kalde Ham. Men efter at Morgen Stjernen fortalte om menneskets grusomhed ville Jehova ikke se det i øjnene. Dette er derfor vi her i helvedet har falden engle. Dem som indså sandheden om Jehova. Dem som deler din tanke om at Jehova også kaldet ’gud’ eller ’Allah’ i andre kulturer blot er et væsen som manipulere sine dukker til at skabe historier. Dette har sket gang på gang, dette er årsagen til at selv jeg blev engang brugt til at være en dukke af mine tidligere mestre’’ hans blik lagde sig på kødet, hvor efter han tog en mundfuld.

Han nikkede kort i det han kunne se, at selv Dai havde blevet efterladt af Jehova, så han bragte sit fokus tilbage til Garu. ’’Garu er en gammel nation, jeg er ikke sikker om det eksistere længere, det er længe siden jeg har talt med nogle af disse varulve. Eller en Coraks til den sags skyld. Men en coraks er lidt ligesom en varulv, bort set fra at det siges at de var i stand til at ændre sig til en kæmpe ravn. Men har ikke set så mange af dem, da jeg er usikker på om det overhovedet stadig eksistere denne dag i dag. ’’ Han lod mærke til at Dai’s kød var forsvundet og rejste sig op for at hente noget mere ’’Skal du havde et stk. mere? ’’ sagde Judas hvor efter han lod sit blik falde tilbage på Dai efter var ved at placere en lunds kød på fadet som allerede var tomt.

Judas lagde fadet på bordet og gik i retningen mod Køleskabet for at hente en kold kande vand og to glas til maden. Han mindes at i kanden burde der være is terninger i, hvor efter han placeret det på bordet og satte sig der efter. ''Animaguser har jeg endnu ikke lært så meget om, men fortæl mig lidt om jer, hvad er jeres historie? Jeg vil meget gerne lære så meget som muligt. Man kan vel kalde det en hobby. '' sagde han hvor efter han begyndte at skære et stykke af det større stykke kød der lå på fadet.