The Meeting. - Zane

"En model? Jeg må indrømme at jeg ikke ligefrem er overrrasket." sagde han mens han fulgte med hende.
I stedet for at gå bag hende, hvilket måske kunne virke lidt skummelt efter deres lille fight, bevægede han sig op ved siden af hende.

Da hun spurgte ind til sortelverne, kløede han sig tænksomt på hagen.
Der var ikke meget godt at sige...
"Sortelversamfundet er en blanding af sadisme og dominans, for det meste. Alle sortelvere har en eller flere sadistiske tendenser, og hver klan bliver ledet af en kvinde. En Matriark, også kaldt en Valsharess. Det vil sige... alle klaner undtagen én."
Han vendte blikket mod hende mens de gik.
"Sortelverfolket kommer oprindeligt fra Har'oloth, som er en underjordisk verden næsten lige så stor som den her på overfladen."

"Heh, tak." Hun gik over imod stenen og hoppede let op på den.

Emma lyttede efter og kiggede derefter lidt alvorligt på ham.
"Sadisme? Hvad har du så af interesse med det?"
Hun kunne nu godt lide tanken om at det var kvinder som var over mænd, det lød ret fedt, tænkte hun imens hun holdte jakke tæt omkring hendes meget nøgne krop.
"Lyder som et godt sted, på en måde." Hun trak let på skulderen og kiggede ned på ham imens hun følte hvordan vinden greb hendes hår.
Emma kiggede op på himlen og så hvordan nogle meget mørke skyer begyndte at danne se, hun kunne lugte friskheden i luften, næsten som om regn var på vej.

"Ser ikke godt ud.." Mumlede hun svagt. Hun kendte et sted i skoven hvor en grotte var tæt på, ikke langt derfra.

Han stoppede op og vendte blikket op imod hende da hun var hoppet op på stenen. Let og elegant som en kat... eller en panther.
Hendes spørgsmål var ikke overraskende, nu hvor han havde fortalt en lille smule om sortelverne...

"Jeg har ikke længere en interesse i sadisme." var det eneste han sagde til det, lige nu.
Minderne fløj rundt i hans sind, og han rystede let på hovedet.

Så kiggede han selv op på skyerne.
"Regn er skønt. Men i din mundering, er det nok ikke helt optimalt."

"Ja okay." Uden at vise det for meget, var hun lettet over at han ikke var interesseret for det længere. Hun ville ikke i kamp med sådan en som ham. Hun kendte til elvere og de kunne magi, så det ville han også kunne.

"Jeg ved hvor der er ly i nærheden." Hun hoppede ned fra stenen.

"Er du hurtigt? Så følg med, og.. Uhm, kig lige væk imens jeg forvandler mig." Hun tog jakken af og gav ham den hurtigt.

Emma hoppede derefter ud i luften og forvandlede sig til den store panther. Hun løb frem foran ham og fløj igennem skoven. Der kom rumlen fra himlen og pludselig åbnede skyerne sig. Regn dalede ned hurtigt og der var meget. Emma mærkede hurtigt at hendes pels blev våd, og hun kunne, efter noget tid, se grotte som var inde i et lille bjerg.