Party with the Guys - Niklaus XXX

Josh blev helt træt af det her! Niklaus var virkelig tungnem. "ja de fleste når de er på Date, laver noget sammen, tager i biffen, ud og spise og sådan.. altså hvor man bruger tid på hinanden.. er..hm.. man kunne godt gøre en tur i Zoo til en date.. Altså se ddt sådan her! Det er en hel aften hvor DU forkæler HAM!" sagde han så.

Han nikkede da Niklaus sagde at han nok skulle ringe. Det var da altid noget.

Da Niklaus kom over til Harry igen, smilede han op, og havde han haft en hale havde den lovret. Han så på Niklaus. "er der noget galt herre?" spurgte han så med et bekymret blik. Josh sende Niklaus et blik "husk hvad vi talte om.. menneske, ikke slave" sagde han så, og hentydet til det faktum at Harry kun sagde herre og de til Niklaus.
Josh så på Harry "ddt vsr godt at se dig Harry! vi ses snart" sagde han og smilede roligt til ham. Harry så på Josh, og da drengene begynde at gå, så han efter dem. Det vat virkelig ikke sjovt at skulme behandle dem sådan! Men Niklaus vsr drt vigtigste nu, og de var ikke længere hans venner, for den slags havde slaver ikke.

Well. Så en date var altså noget hvor HAN skulle forkæle Harry? Det kunne han vel også sagtens. Det burde vel ikke være så svært at forkæle Harry vel? Han skulle blot finde på hvordan han skulle gøre det. "Jeg skal nok prøve på det." sagde han roligt.

Da han var kommet tilbage til Harry, så han det glade smil, og smilede selv tilbage til ham. Han hørte det Harry spurgte om, og rystede på hovedet. "Nej der er ikke noget galt." Han så på Josh og nikkede bare til det han sagde. "Jaja"
Efter de var gået så han på Harry stille. "Hvad sir du til vi også smutter hjem og så måske laver noget hyggeligt?" spurgte han med en kærlig og blid stemme. Han begyndte at gå mod udgangen og så roligt på Harry som han var helt 100 på fulgte med ham. "Mens vi går hjem så skal du tænke over hvad DU har lyst til at lave når vi kommer hjem, og at svare 'alt hvad du vil Herre' eller noget i den stil, det er ikke et godt nok svar. Jeg vil vide hvad du har lyst til Harry og ikke hvad du tror jeg har lyst til. Okay?" sagde han og så lige på Harry.

Harry så på Niklaus, og høre ham spørge om de ikke skulle smutte hjem og lave noget hyggeligt. Hyggeligt? Men… var det her ikke hyggeligt. ”jeg… troede du syntes at festen var hyggelig?” spurgte han undrende. Han forstod det ikke helt, men rejste sig, og fulgte efter Nikalus. Han nåede ikke engang at drikke sin øl ud. Og de havde heller ikke lavet noget? Det plejede de da? Han bed sig i læben. Bare Niklaus ikke var sur.

Da de begynde at gå, hørte Harry hvad Niklaus sagde, og så meget overrasket ud. ”men…” han bed sig lidt i læben ”Jeg HAR lyst til at lave alt hvad du vil herre” sagde han lidt forvirret. Hvorfor ville Niklaus vide hvad Harry havde lyst til? Han forstod det virkelig ikke, men begynde at tænke over hvad han mon kunne have lyst til at lave.
Det var svært.. Måske de kunne gå i kælderen?... Men igen, det var nok noget han havde lyst til fordi han tænkte det kunne gøre Niklaus glad.. Hmm, de kunne se film? Men det gjorde de altid.. De kunne også bare have sex? Men det var nok ikke det Niklaus mente.

Han gik virkelig og spekulerede. Hvorfor skulle han pludselig til at bestemme. Han så på Niklaus mens de gik ”Jeg ved det virkelig ikke herre.. Hvorfor laver vi ikke bare noget de gerne vil?.. det er helt okay med mig!” sagde han lidt opgivende. Det var tydeligt at hans hoved slet ikke fungerede til at skulle vælge noget ud.

Han kløede sig lidt i nakken, det eneste han kunne komme på, ville Niklaus helt sikkert syntes var underligt. Han var virkelig ikke sikker på han skulle sige det. Dog havde han fået en ordre.
Han bed sig lidt i læben ”uhm… måske.. vi kunne spille et eller andet? Kort?.... Jeg er okay til poker” sagde han så roligt, og så virkelig ud til at skamme sig over at foreslå sådan noget

Han hørte Harrys spørgsmål og sukkede. "Det er tydeligt hvor lidt du bryder dig om at være her, så derfor syntes jeg vi i stedet tar hjem og laver noget som du også syntes er hyggeligt i stedet. Du slapper slet ikke af lige nu kan jeg mærke på dig, så det vil være bedre at tage hjem hvor du også kan slappe en smule mere af." sagde han roligt. Harry havde brug for at slappe af det var helt tydeligt. Han var for meget på vagt lige nu.

Da de var gået hørte han godt det som Harry sagde, at han havde lyst til det som Niklaus også ville, men Niklaus ignorere det blot da Harry selv skulle komme med hvad han ville. Han var godt klar over at det her vil være en svær opgave for Harry da han var blevet trænet til at lade sin Herre bestemme, men Niklaus syntes Harry skulle lære også selv at komme med ting han selv ville igen. Han lod blot Harry tænke over det mens de gik hjem af.
Da Harry spurgte hvorfor de ikke blot lavede noget Niklaus ville, smilede han lidt. "Fordi jeg gerne vil vide hvad du selv vil lave. Så det går ikke du bare giver op på den her opgave her." sagde han helt roligt til Harry.

Han blev ved med at gå hjem af og hørte så det so Harry forslog og smilede over det. "Så du har lyst til at spille kort?" spurgte han med et smil. "Vi kan sagtens spille kort hvis du gerne vil spille? Og poker er fint med mig." Sagde han. De nåde nu helt hjem og Niklaus låste døren op og gik roligt ind.

Harry bed sig i læben da Niklaus pointerede at harry ikke så ud til at hygge sig. det havde han jo lidt ret i, men det var jo ikke meningen at Niklaus skulle tage hensyn til det.
Han fulgte med hjem, og han var ikke sikker på om han i virkeligheden havde øddelagt Niklaus planer med sin underlige opførsel.

Han så på Niklaus da han sagde at de godt kunne spille kort ”Altså… kun hvis de har lyst” sagde han så lidt nervøst. Niklaus skulle bestemt ikke spille kort hvis han ikke gad.
Da de var kommet hjem, havde Harry stadig en følelse af at han havde ødelagt de planer Niklaus havde haft. Derfor så han også på ham da de kom ind. ”herre?... Har de ikke tænkt dem at straffe mig fordi jeg ødelage deres planer?” spurgte han så.

Han bed sig lidt i læben, og stod virkelig og så nervøs ud. Det var jo ikke fordi han ønskede at blive straffet, men det var vel hvad en herre gjorde når hans slave ikke levede op til hans forventninger. Harry kunne ikke helt følge med, det var virkelig svært at Niklaus ikke agerede som den Herre han var. Men derimod som om Harry slet ikke var en slave. Men… det var han jo, det var han jo blevet, for at gøre Niklaus glad.

Han sukkede lidt over Harry da han valgte at tilføje 'kun hvis De har lyst'. "Nej vi laver det du har lyst til at lave, så vi spiller kort." sagde han roligt og så på Harry. Han var helt okay med at spille kort som Harry havde forslået. Det var ikke noget de normalt gjorde, men det vil da kunne blive sjovt alligevel, tænkte han lidt.
Da de var kommet hjem, så han lige på Harry som spurgte om han vil blive straffet for det her. Han sukkede over det. "Nej Harry jeg straffer dig ikke for det." sagde han roligt. Han havde ikke rigtig lyst til det alligevel så ja. "Kom her over." sagde han, og vil give ham et kram når han var kommet over til ham. Det var ellers ikke noget han havde gjort så tit, så han anede ikke hvad Harry ville tænke over det, men han måtte tænke hvad han ville.

Harry bed sig en smule i læben da Nikalus sagde at de ville lave det Harry havde lyst til. Okay han skulle vidst lade vær med at sige mere nu. Da de var kommet hjem, og Niklaus sagde at han ikke ville straffe Harry, så han ret overrasket ud. Han havde virkelig svært ved at forstå alt det her! Hos Niks far ville han blive straffet hårdt for den slags.
Han stod blot og så ned i gulvet, Niklaus var slet ikke som Harry havde forventet. Han gjorde ikke hvad Harry havde troet, og han havde slet ikke lyst til den slags ting som hans far havde sagt.

Harry så op da han hørte Niklaus bad ham om at komme der over. Han bed sig lidt i læben, men gik over mod ham. Han stoppede foran ham, og da han så Niklaus bevæges sine arme, lukkede han øjnene lidt i, som gjorde han sig klar til at blive slået eller sådan.
Han mærkede dog noget helt andet. Han spærrede øjnene op da Niklaus pludselig krammede ham. han stivnede lidt. hvad var nu dette? Hvorfor krammede han Harry.


Denne dejlige velkende duft af Niklaus omfavnede dog Harry endnu engang. Denne velkende duft, af den mand han holde af, af trykhede og styrke. En duft der altid havde fået hans forsvar helt ned. Det var mærkeligt, for førhen lagde han ikke så meget mærke til det. Men han havde ikke været i nærheden af Niklaus i utrolig lang tid, så noget så underligt som en duft, gjorde ham simpelthen blod i knæende.
Han tøvede lidt, men lod så sine arme glide lidt om Niklaus, og krammede ham igen. Han gemte ansigtet mod Niklaus skulder, og snuste den dejlige duft ind. Det var en virkelig rar følelse det her! At mærke Niklaus så tæt på! Han vidste ikke hvor længe de stod der, men det føltes som om alt stod stille, bare lige nu.

Dog åbnede Harry øjnene, og bed sig i læben. De ville begge få ballade hvis Niks far så det her! Harry trak sig derfor lidt væk fra Niklaus, og så ned ”når… vi må hellere finde et kortspil” sagde han så.

Niklaus så godt Harrys noget overraskede blik over at Niklaus ikke ville straffe ham. Han vidste godt Harry syntes det her var underligt, men Niklaus ville behandle ham mere som en almindelig person som ikke var en slave som han havde lovet Josh det tidligere.

Han nød krammet lige nu og kunne skam godt mærke at Harry stivnede over det til at starte med. Dog smilede han da Harry valgte at ligge sine arme om ham og gengælde krammet. Han stod sådan lige til Harry valgte at vride sig løs af det, hvilket fik Niklaus til at sukke. Var han stadig nervøs over hvad der kunne ske ved det her? Han var ikke hos Niks far mere jo, men det sad nok stadig i Harry at være forsigtig og bange for at blive straffet? Han nikkede stille til det som Harry sagde. "Ja må vi vel hellere." sagde han stille og gik over til en skuffe som han trak ud hvor efter han fandt et kortspil. Han lukkede skuffen efter sig og gik over til bordet så de kunne spille. Han så på Harry og ventede på han kom over så de kunne spille.

Det var ikke så meget det om Niklaus blev sur over at Harry krammede ham igen. Men hvis Niks far pludselig kom, og så dem sådan sammen. Det ville gå ud over dem begge. Så selvom han havde lyst til at blive stående sådan, så var han bare for nervøs. Han prøvede virkelig på ikke at virke alt for nervøs omkring Niklaus, men det var svært.

Da Niklaus gik over for at hente nogle kort, stod Harry tilbage, han slog armene lidt om sig selv. Han savnede allerede Niklaus arme omkring sig, og den trykhed det gav ham.
Han kom over til bordet da Niklaus havde lagt kortene. Han satte sig ved bordet, og tog kortene og begynde at blande dem ”hvad skal vi spille om?” spurgte han forsigtigt.

I poker var der jo altid enden poletter eller sådan, man kunne jo også spille om andet, man kunne også spille strippoker hvor man så skulle smide tøjet.
Det eneste problem med dette var.. at Harry ikke var sikker på at han kunne tillade sig at vinde mens de spillede.

Han så roligt på Harry da han kom over og satte sig. Han hørte hans spørgsmål, og var ikke helt sikker på hvad de skulle spille om. "Hm hvad med taberen skil drikke? Og ja jeg har øl eller andet her i huset. Hvad siger du til det?" spurgte han. Han var ligeglad med om de blev fulde eller noget lige nu, for nu vil han blot have Harry til at morer sig. Han rejste sig op for at hente nogle øl selvom det normalt ikke var det som han selv drak mest af, men han vidste Harry kunne lide øl. Han så afventende på Harry med et skævt smil.

Harry sad og blandede kortene, da han hørte hvad Niklaus foreslog. Et druk spil? Han så en anelse overrasket. Hm hvorfor ikke?
”okay” sagde han blot stille. Han vidste ikke helt hvad han skulle sige eller gøre med det. Han havde ikke været fuld længe! Han kunne sikkert ikke engang tåle ret meget mere.
Dog sagde han ikke noget. Han delte bare kort ud, og ventede på at Niklaus kom tilbage med nogle øl. Spillet gik i gang, og Harry havde svært ved det med at han skulle vinde, selvom han ville kunne så lod han Niklaus vinde, og efter hånden blev det nok ret tydeligt.
Han drak de gange han tabte, og måtte indrømme at det var okay med en øl, her hjemme. Her hjemme skulle han ikke være så meget på vagt.

Harry sad lidt og kiggede hen mod anlægget, og så, så lidt på Niklaus ”herre?... er det i orden jeg tænder for lidt musik?” spurgte han så pludselig. Han vidste ikke hvorfor men han havde virkelig lyst til bare at høre en smule musik imens.

Niklaus betragtede Harry som lige nu sad og blandede kortene. Han smilede over Harrys noget overraskede blik over at Nik lige havde forslået et drukspil. Det var ikke så tit Niklaus forslog den slags ting, faktisk aldrig, men han regnede med at Harry måske ville slappe mere af og være mere sig selv hvis han blev en smule fuld. Normalt var Niklaus imod at hans slaver og det drak sig fulde, men hvis det kunne hjælpe på at Harry ikke så sig selv som en slave lige så meget, så var det forsøget værd.
Han smilede over Harry som gik med til det. Han var godt klar over Harry måske ikke havde været fuld længe, og nok derfor ikke kunne klare så meget før han blev fuld, men i følge Niklaus var det kun en god ting, da han så ikke skulle have lige så meget at drikke inden han blev fuld og forhåbentlig slap det her og blev mere sit gamle jeg igen. Det var det som Niklaus da håbede på ville ske.
Roligt tog han imod kortene som Harry delte ud og han betragtede kort Harry inden han koncentrerede sig om spillet. Niklaus sukkede efter noget tid over Harry. "Det er ikke meningen du skal lade mig vinde. Prøv at vind selv." sagde han til Harry som nu åbenlyst tabte med vilje. Det var jo ikke sjovt når Harry tabte hele tiden med vilje.

Da Harry talte så han roligt på ham og lyttede til hans spørgsmål med et skævt smil. Han nikkede roligt til Harry. "Selvfølelig må du det. Det vil da kun være hyggeligt med en smule musik imens." sagde han helt roligt, og lod Harry gå over og tænde for musikken. Han ventede på Harry kom tilbage igen, og smilede til ham. "Bare sig hvis der er andet du gerne vil, okay?" sagde han med en rolig og blid stemme til Harry. Han vil have at Harry bestemte i dag og at han sagde hvad han gerne vil. Han skulle lære at det ikke kun var Niklaus som skulle bestemme, men at han også sagtens måtte bestemme ting.

Harry bed sig lidt i læben da Niklaus sagde at det ikke var meningen at Harry skulle lade Niklaus vinde hver gang. Og at han selv skulle prøve at vinde ”undskyld Herre… jeg skal nok prøve” sagde han så.
Han vidste dog ikke om han kunne tillade sig det, men igen, Niklaus havde bedt ham om det.

Da han fik lov til at sætte musik på, rejste han sig, og gik hen til anlægget, og satte noget musik på. Noget roligt men festligt musik på. Han smilede lidt over det, var der noget Harry elskede, så var det musik. Han var vild med det, og have altid været det.

Da han kom tilbage, og de begynde at spille igen gjorde Harry som han var blevet bedt om, og prøvede og vinde. Og vidste sine evner i poker. Han var nemlig usædvanlig god til poker faktisk!. Han vandt nogle runder, men tabte også en del, og da han var nået til den 5 øl, og det var begyndt at blive halv sent, lænede han sig tilbage, og sukkede lidt tungt ”Jeg kan ikke mere Niklaus… jeg er alt for fuld!” mumlede han fuldt. Dette var første gang siden han var kommet hjem, at han havde sagt Niklaus navn.

Han rettede sig lidt op, og så på Niklaus ”det er også snyd at du ikke bliver lige så hurtigt fuld som mig” grinte han lidt. Han satte albuen på bordet, og lagde derefter hagen i sin hånd, han betragtede Niklaus lidt. ”Nik?...” Han holde lidt en pause, men fortsatte så. ”hvis han kommer igen… Vil du så lade ham tage mig med?” mumlede han lidt. Han var helt tydeligt fuld, og det var nok også den eneste grund til at han turde spørge.

Niklaus sukkede lidt over Harry som undskyldte over at han hele tiden tabte med vilje. Der var jo intet sjovt i det når man altid vandt fordi den anden lod en vinde. Dog var han tilfreds med, at Harry sagde han ville prøve. Det var da altid noget. Så kunne det måske blive sjovere at spille.

Han lyttede lidt til det musik som Harry valgte at sætte på, og smilede over det. Det var faktisk meget god musik. Han lyttede til det imens de spillede og han var utrolig glad for at Harry nu viste hvad han duede til og ikke bare lod sig selv tabe med vilje. Han talte godt samtidigt hvor meget Harry drak, og smilede over ham da han havde drukket den 5 øl. Det var tydeligt at Harry var fuld, også på det han sagde da han brugte Niklaus navn i stedet for Herre, hvilket fik Nik til at smile bredt. "Su du er for fuld? Hvad skal vi dog gøre ved det mon?" drillede han lidt.
Han grinede over Harry som sagde det var snyd han ikke blev lige så hurtig fuld. Dog var Niklaus glad for det. Meget. Han betragtede blot Harry lige nu. Han hørte hans spørgsmål og rystede med det samme på hovedet. "Nej han vil ikke få lov til at tage dig igen om jeg så skal dræbe ham for ikke at gøre det. Du bliver hos mig." forsikrede han og smilede til Harry.

Harry trak på skuldrende da Niklaus spurgte hvad de skullle gøre ved at han var fuld "aner det ikke... stoppe med at spille?" grinte han lidt.
Harry mærkede tydeligt hvordan han slappede mere af, han var slet ikke nær så meget på vagt, det var faktisk meget enagi krævende at skulle holde øje med alle Niklaus handlinger, for at være sikker på selv at gøre det rigtige.
Men lige nu var det lidt som om at alle de der bekymringer og nervøse træk var lagt lidt væk.

Harrys blik hvilede mod boredet mens han ventede på Niklaus svar. Han frygtede svaret.. For han måtte jo indrømme, i hvertfald overfor sig selv, at han var dødsens angst for at Niks far kom igen. Det frygtede han hele tiden, og han ville komme igen og tage Harry med sig.
Hans blik gled hurtigt op på Niklaus da han fik et svar. Han så først lidt overrasket ud, måske fordi han havde troet at Niklaus ville sige noget andet. Men hans blik gled lidt ned, han så lettet ud, men stadig ikke glad. Måske fordi han ikke var sikker på at det passede.
Han frygtede at der ville ske det sammen. "Jeg vil ikke væk Niklsus..Jeg er ikke dum! Jeg ved godt at Josh ville have mig med dem... Men.." Han vende blikket op mod Niklaus igen "Så længe du vil have mig, så vil jeg have lov at være hos dig" sagde han så. Han lød alvorlig, og så også sådan ud. Han memte hvad han sagde på trods af at han var fuld

Han kunne ikke lade være med at grine lidt over Harry som sagde de vel kunne stoppe med at spille. "Helt fair. Hvis du sys vi skal stoppe nu, så stopper vi da nu." Det var virkelig godt at Harry slappede mere af nu, og det kunne også tydeligt mærkes på ham. Niklaus var kun glad for det. At Harry var mere sig selv nu dog efter han havde drukket sig fuld. Dog skulle han finde en måde at gøre så han hele tiden var sådan her. Sit gamle jeg igen.

Efter han havde svaret på Harrys spørgsmål, så han udmærket Harrys overraskede blik. Havde han seriøst troet at Niklaus frivilligt vil lade Harry blive taget igen? Aldrig. Det vil være over hans lig. Han sukkede over Harry som vist ikke troede ham. Han rejste sig og gik over til Harry. "Tro mig. Det bliver over mit lig at nogle tager dig fra mig igen." sagde han og krammede han blidt. Han sukkede over det Harry sagde. "De tager dig ikke. De vil blot gerne se dig en gang imellem. Værre sammen med dig bare nogle få timer en gang imellem. Det er da ikke så slemt vel?" sagde han roligt, og så lige på Harry. "Og du har altid lov til at være hos mig og jeg vil have dig lige så længe jeg lever." lovede han og smilede til Harry.

Harry bed sig lidt i læben over det her. Han ville ikke væk fra Niklaus, hverken til hans far eller til hans venner. Han betragtede Niklaus som han kom over til ham, han hørte hvad han sagde, og bed sig lidt i læben. Han ville virkelig gerne tro på det – det ville han! Men frygten sad for dybt i ham. Bare tanken om de ting han ville blive udsat for hos Niklaus far gav ham kvalme.

Han mærkede krammet, og blev lidt overrasket over det. Men lukkede bare bare øjnene og nød følelsen af at have Niklaus så tæt på. Han hørte hvad han sagde med hans venner, og sank hovedet lidt. ”det er det vel ikke” sagde han lidt da Niklaus spurgte om det var så slemt
”men… så skal jeg jo være sammen med dem om aften?.. og der bør jeg jo være sammen med dig” sagde han så. Han kunne jo ikke så nemt være sammen med F.eks Josh når han også kun var fremme om natten.

Da Niklaus sagde at han ville have Harry der så længe han levede, fadt der en tung sten fra Harrys hjerte. Han lænede sig frem, og placerede et kys mod Niklaus læber. Bare et ganske blidt og kort et. Han vidste at han ikke burde.
”jeg burde slet ikke opføre mig sådan her… hvis han kommer, bliver vi begge straffet” sukkede han mens han lod sin pande hvilke mod Niklaus.
Han havde så svært ved at finde ud af hvad han skulle sige og gøre! Hvad måtte han, og hvad måtte han sikke? Ville Niklaus gerne have de samme regler… eller ville han hellere have Harry på en anden måde?

Det var lige nu meget tydeligt hvor lidt Harry vist havde lyst til at være væk fra Niklaus. Måden som han lige nu bed sig selv i læben på, viste det tydeligt. På en måde forstod Niklaus ham jo godt, men Harry havde brug for at være sammen med andre end kun Niklaus. Det havde han indset selvom han helst vil beholde Harry for sig selv, men vidste jo godt det ikke var en mulighed med mindre han vil gøre Josh sur, og det vil han næppe. Og han vil også havde den gamle Harry tilbage igen. Ham som elskede fester og at modsige sig Niklaus en smule og ikke være så meget submisiv som han lige nu var. Det var en smule for meget selv for Niklaus som ellers elskede at folk adlød ham.
Da han var kommet helt hen til ham, var det tydeligt at se, at han vist ikke helt troede på det som Niklaus lige havde lovet ham. Det fik ham til at sukke dybt. "Du tror ikke på mig? Jeg vil ikke lade nogle tage dig fra mig igen. Men dine venner kan jeg ikke holde fra at de vil være sammen med dig, og jeg lover dig at han ikke får dig igen. Jeg er villig til at finde et nyt sted vi kan bo hvis du vil sys det bedre end at bo i dette hus?" sagde han og så lige på Harry. Han mente hvad han sagde, at de sagtens kunne flytte et nyt sted hen. Et andet hus hvis det vil hjælpe Harry til at være mere rolig igen.

Mens han stod og krammede Harry hørte han det han sagde, og sukkede en smule over det. "Du lyder ikke til at være helt overbevist om det. Er det virkelig så slemt at skulle være sammen med dem?" spurgte han undrende. Han kunne ikke forstå hvorfor det skulle være det. Dog fandt han ret hurtigt ud af grunden. Han sukkede igen og så nu lige på Harry. "Det er helt okay. Det er jo blot et par timer. Der er ingen som sir det er hele natten du skal være sammen med dem jo, vel?" sagde han roligt, og så stadig på Harry og smilede skævt til ham. Han kunne sagtens forstå det, men syntes stadig at han skulle være sammen med dem en smule af og til.

Det at Harry valgte at kysse Niklaus nu, efter han havde fortalt at han ikke vil forlade ham og vil have ham så længe han lever, fik Niklaus til at smile en smule. Det var dog kun et meget kort kys som sagtens kunne være bedre. Han skulle til at sige noget da Harry selv snakkede, og Niklaus sukkede over det. "Han kommer ikke tilbage foreløbig. og det du gjorde før, det kan du godt gøre meget bedre." sagde han og smilede over det. Lod Harry have sin pande mod hans og nød nærkontakten de lige nu havde.

Han bed sig i læben og så skamfuldt ned da Niklaus nævnte at Harry ikke troede på ham. Det var jo ikke fordi han ikke ville tro på Niklaus, men han var bange for at tro på det hvis ikke det holde. Dog da Niklaus nævnte at han var villig til at flytte hvis Harry ville have det, fik det ham til at slappe en smule mere af. måske ville Niklaus virkelig kunne sige fra overfor sin far næste gang. Han rystede dog på hovedet "det nytter ikke at flytte, han fandt dig her.. så finder han os også et andet sted" sagde han lidt nedslået. "men tak" sagde han så med et mere roligt smil.

Da Niklaus spurgte om det virkelig var så slemt, trak han lidt på skuldrende. Dog hørte han var Niklaus forklarede. hmm bare et par timer en gang i mellem ville vel ikke gøre noget? Han nikkede roligt "okay... hvis du gerne vil have jeg gør det, så skal jeg nok" sagde han roligt. Det var ikke ligefrem noget man ville høre ham sige, og de fleste ville nok ikke sige sådan fordi de skulle være sammen ned deres venner. Men for Harry var det jo ikke hans første priotet.

Han vende blikket op mod Niklaus, da han forsikrede at hans Far ikke kom tilbage forløbig, Og da han nævnte kysset, dalede hans blik en smule. Han nød selv at være så tæt på Niklaus lige nu. Men ligefrem at kysse ham igen? Han burde jo straffes af det andet? Dog... det var jo hvad Niklaus ville have?
Han sank lidt, og lænede sig en anelse mere frem, han placerede endnu et forsigtigt og prøvende kys mod Niklaus læber, han var underligt nok nervøs. Han havde ellers aldrig været nervøs for at kysse Niklaus! Han lukkede sine øjne og prøvede.på at tænkte kun på kysset, og intet andet. Han lænede sig frem igen, og Kyssede Niklaus lidt mere, lidt dybere. Dog var det som om han ikke helt turde holde dem. Dog efter ca tre kys, der gradvist havde holdt længere og være dybere, lod han angsten falde. Han fangede Niklaus læber, og kyssede ham ordeligt, han lod en hånd glide op i Nikalus Nakke, og holde den roligt der, mens han kyssede ham mere dybt og denne gang, var det tydeligt at mærke hans følelser

Det var tydeligt at se, at Harry skammede sig over det. Niklaus sukkede over det at Harry skammede sig. Det var ikke det der havde været meningen med det dog. Dog kom der et smil på hans læber da Harry sagde det ikke nyttede at flytte, men han kunne mærke på Harry at det havde hjulpet en smule. "Måske har du ret i han bare vil finde os igen." sagde han eftertænksomt. Men hvordan havde han far fundet dem her? Det var ham et mysterium, som han nok ikke foreløbig vil få svar på.

Han kunne se Harry stadig ikke var meget for det at skulle se sine venner. Var Harry virkelig blevet så meget slave at han ikke vil se sine venner mer? Det håbede Niklaus ikke, da han kunne huske hvad han havde gjort for længe siden for Harry ikke skulle miste dem. Det syntes han stadig ikke at han skulle. Et lavt suk kom fra ham over Harry. "Jeg vil virkelig gerne have du er sammen med dem af og til. Det vil være godt for dig at være sammen med dem. Det jeg sikker på." sagde han.

Egentlig fattede han ikke helt at Harry var så nervøs for lige nu at kysse ham, men selvfølelig. Hans far havde haft fat i ham. Han vil nemt gøre så ingen følelser var tilbage eller lyst til at gøre sådan noget. Han smilede stille da Harry kyssede ham igen, men det var stadig utrolig forsigtigt. Og også det næste selvom det var en smule bedre. Det virkede til Harry begyndte at slappe en smule mere af efterhånden, og nu kyssede han ordentlig, hvilket Niklaus virkelig elskede. Han havde savnet det, at mærke Harrys læber ordentlig mod sine egne. Han sukkede nydende og lod Harry gøre hvad han vil. Han selv besvarede kysset.

Harry nikkede til hvad Niklaus sagde med at han gerne ville have at Harry var sammen med sine venner. ”okay.. hvis du gerne vil have det” sagde han stille. Han kunne ikke helt finde ud af hvad han skulle tænke med det. Jo han savnede sine venner, men lige nu var hans hoved så forvirret! Han kunne slet ikke finde ud af hvad han måtte og ikke måtte.

Niklaus var så sød ved ham, helt anderledes end han var blevet vandt til at hans far var! Derfor forvirrede det ham virkelig det hele. Selvom Niklaus jo egentlig ikke havde lavet om på noget som helst! Han var som han altid havde været! Det var Harry selv der var ændret. Men det var vel ikke så underligt? Efter en måned væk fra Niklaus, og med hård træning.

Det var både mærkeligt, men også ufatteligt dejligt endelig at mærke Nikalus læber mod sine egne. Han prøvede hele tiden at skubbe denne lille stemme væk der sagde at dette var forkert.
Men da han mærkede hvordan Niklaus kyssede igen, lod han sine arme vikle sig om Niklaus nakke, og gjorde kysset endnu dybere. Han klyngede sig nærmest fast til Niklaus, som hvis han var bange for at miste ham hvis han slap.

Hans hjerte hamrede der ud af, ikke at nervøsitet, men af glæde. Han havde næsten glemt denne følelse! Han brød kysset et øjeblik. ”vær sød at tage mig med op i seng Niklaus” sukkede han stille ingen han igen kysseede ham. Han ville ikke sidde her nede mere. Han ville være tæt på Nikalus! Nu han endelig have ham sådan her. Og han ville være i Niklaus seng! Det sted hvor han kunne være omringet af Niklaus duft og føle sig tryk.

Han smilede af Harry. Af det han sagde. "God dreng." sagde han med et skævt smil. Det var forståeligt fot ham hvis Harry lige nu var forvirret. Hvem vil ikke være det efter alt det der var sket? Men Harry skulle skam nok finde ud af det til sidst var han sikker på.
Han vidste udmærket godt Harry ikke længere var vant til at blive behandlet på denne måde her, men meget hårdere end det. Dog vil Niklaus ikke være så hård mod Harry. Han kunne lide det som det var før, så derfor behandlede han Harry som før.

Han smilede da Harry kyssede endnu dybere og det ikke virkede til, at Harry vil give slip igen. Det kunne han meget godt lide han gjorde. Han havde heller ikke lyst til at give slip på Harry igen. Han kunne også tydeligt høre hvordan hjertet bankede der ud af i Harry, og smilede af det. Det blev kun bredere af hans ord. "Okay." Han løftede Harry op og holdt dog under hans røv mens han bar Harry med sig op på værelset hvor han smed Harry i den, og lagde sig selv ovenpå ham.

Selvom Harry selv havde bedt om det, blev han en smule overrasket da Niklaus løftede ham op. Han svang sine ben om ham, og kyssede ham fortsat mens de gik op til værelset! Han fik en underlig snurrende fornemmelse i maven, som om han var spændt, næsten nervøs. Men… det havde sex hele tiden! Der var jo ikke noget at være spændt eller nervøs over?
Men måske var det nærmere fordi det var første gang han faktisk turde være nogle lunge sig selv efter han var kommet hjem.

Der kom et roligt gisp fra ham da han blev smidt ned i sengen, men han rettede sig lidt op og mødte Niklaus læber på halvvejen da han lagde sig ned over ham. Han spredte sine ben så Niklaus kunne ligge sig helt ned mod ham. Han lagde atter arme om hans nakke, og filtrede sine finger ind i hans nakkehår.

Det var virkelig mærkeligt, for selvom Niklaus var kold, så føltes det bare underligt varmt at være så tæt på ham. Som om han kunne mærke deres kropsvarme mod hinanden, selvom det jo slet ikke var muligt. Eller også var det netop denne pirrende fornemmelse af Niklaus kolde læber og finger mod hans hud og læber der gjorde at det virkede sådan.

Han lod sine hænder glide ned, og gribe fat i Nikalus trøje, og trak den af hvilket kun gjorde at deres bare maver mødte hinanden, og den kolde og gysende fornemmelse blev bedre. Og gav ham gåsehud over det hele.
Niklaus far havde jo ikke været kold, så Harry skulle lige vænne sig til det igen.

Han lod Harry svinge benene om ham, mens han bar Harry. Det gjorde det kun nemmere på en måde, selvom det ikke var svært selv hvis Harry ikke svang benene om ham.
Da de nåde sengen smilede han, da Harry som altid spredte benene for ham, så han kunne ligge ordentlig. Han elskede det her, at Harry mødte ham på halvvejen, og at han lod sine fingre flette ind i hans hår. Det føltes yderst rart for ham. Han lod Harry trække trøjen af ham, og smilede af det. "Er man liderlig hva?" sagde han med en legende og tændt stemme, og nappede Harry i læben.

Det var helt ubeskriveligt at ligge sådan her sammen med Niklaus igen! Han havde ikke rigtig turde håbe på det efter han var havnet hos Nikalus far. Også selvom Niklaus jo ikke var den der have forandre sig.

Dog da han havde taget trøjen af Niklaus, og Niklaus nævnte om Harry var liderlig, stoppede han op. Var det forkert? Han mærkede nappet i læben, og blev lidt forvirret. Han blev pludselig nervøs. Gjorde han noget forkert? Han så på Niklaus med et lidt tvivlende blik. Som klart tydet på at han var tæt på at bakke ud af det her igen. ”jeg… det.. er det forkert?” spurgte han nervøst og forvirret.

Han følte ikke at det skulle være forkert, og normalt ville han kunne tyde Niklaus drillerier, men lige nu gjorde ham nervøs. For en del af hans træning sagde jo netop at man ikke havde sex på denne måde, og at man da SLET ikke kyssede sin herre.
Hos Niklaus far lagde man sig bare på alle fire med det samme og håbede på at han ikke var i dårligt humør. Men med Niklaus havde det altid været anderledes. Jo der var han for det meste også på alle fire, men på en helt anden måde.