✶ You know you should have stayed home (Niklaus) - xxx

Timerne fortiden blev  brugt på at spankulere omkring i byen, undersøge alt hvad der kunne undersøges. Heldigvis havde Jupiter en masse tid til det. Søvn var blevet lagt en smule på hylden og det var ikke blevet til mange timers søvn den seneste tid, men han lod sig ikke påvirke af det. Han havde tyet til det for ham nyopfundne fænomen energi drinks, som nu var hans drive til rent faktisk at kunne holde sig vågen - ikke noget han i sit liv før havde forestillet sig han ville drikke men efter at have været på eventyr i et supermarked og rent faktisk smagt det, så var havde han forelsket sig lidt i det - det var nemmere og billigere end alle de steder man kunne købe kaffe, desuden var kaffe heller ikke just hans favorit drink.

Han var ikke længere i midtbyen men havde nu slået sig ned på en offentlig postkasse der stod på gaden ikke langt fra en af områdets mange barer, eller det kunne også være et værthus, han var ikke helt sikker, men det fleste værthuse havde vel også en bar så han gik ud fra at det kunne kaldes begge dele. Der var en del mennesker der rendte ind og ud af bygningen, de fleste tydeligt påvirket af alkohol, som Jupiter desværre ikke havde haft muligheden for at få fat i - han lignede heller ikke just en som rent faktisk overhovedet var i nærheden af en alder der lovligt måtte drikke det. Han svingede lidt med sine bare fødder mens han betragtede folkende på gaden, og pillede kort lidt i et hul i hans sorte bukser , som som sædvanligt var en del af hans overordnede sort påklædning. Vejret var ikke helt forfærdeligt som det ellers havde været de seneste dage, hvilket nok også havde sin betydning omkring hvorfor der var så mange som havde valgt at opholde sig udendøre og ikke kun sidde indenfor. Faktisk var det en utrolig flot nat, stjerneklart - en smule køligt men ikke noget helt ulideligt.

Egentlig sad han her kun fordi han tidligere på aftenen havde bemærket knap så menneskelige personer vandre omkring her, bevæget sig ind i bygningen fremme for ham og det havde vækket hans interesse, om det kun var en forestilling vidste han ikke, men han havde da i løbet af sit liv lært at kende nogenlunde forskel på folk - præcise racer var stadig til tider svært men ikke sværere end hvad kort tids iagttagelse ville kunne røbe.

Det var aften, og Niklaus kedet sig ekstamt meget der hjemme. Han havde brug for at komme lidt ud, så derfor havde han besluttet sig for, at tage i byen i aften. Ud og lege lidt. Han havde taget en sort T-shirt på og en blå meget tynd jakke, og nogle cowboybukser på. Han gik stille, og da han næsten var kommet frem, fik han øje på en fyr som var her lige nu. Han kunne ikke helt placere hvad han var. Der var mere end en duft over ham. Han virkede utrolig interessant. Dog gik Niklaus forbi ham, men så på ham imens. Gik ind på baren, og op og bestilte noget at drikke. Han begyndte roligt at drikke, mens han så sig om lige nu.



//Sorry det ikke blev så langt//

Hans ikke eksisterende tålmodighed havde det hårdt på nuværrende tidspunkt og der gik ikke mange øjeblikke før han ikke kunne holde sig selv tilbage længere. Kort tid forinden var en person gået forbi som egentlig havde fanget hans opmærksomhed mere end andre. Jupiter havde ikke et øjeblik været i tvivl om hvad han havde været for en og det havde sat kriblen i hans fingre. Den lyst han tit havde til at slå ihjel havde kun få gange i hans liv rent faktisk skræmt ham en smule, men først når det ligesom havde været for sent, nu havde han vænnet sig til det og nød det frem for at alt.

Han hoppede ned fra postkassen og smuttede hen over den asfalterede gade i en slalom for ikke at træde på glasskår fra smadrede flasker, mod indgangen til værthuset. Han skævede ind af døren med et kort nysgerrigt blik men trak så sine trøje lidt ekstra ned så den skjulte den række knive han havde siddende i bæltet. Det virkede ikke til at der rent faktisk var nogle der holdt øje med hvem der kom ind, men man kunne jo aldrig være for sikker. Han trådte inden døre og lod blikket glide rundt for at opsnuse sit mål. Bingo, i baren var han sandt nok. Dog var her en del andre folk så han overvejede et øjeblik om det nu var smart at gøre noget herinde. Et smil bredte sig så bare over hans læber og han lokaliserede kilden til lys som få sekunder efter var slået ud i et ordentlig gnist, ved hjælp fra en af hans knive så hele rummet blev mørk, bortset fra enkelte stearinlys der sted ved vinduerne. " Ups.. " sagde han lavt for sig selv da folk hurtigt reagere, alle på forskellige måder, surt, undrende, irriteret - bartenderen forsøgte hurtigt at finde en løsning på problemet. Jupiter derimod dansede hen over gulvet og snuppede hurtigt sin kniv som var faldet til jorden efter sit nummer. Dog røg hans opmærksomhed hurtigt mod ham som han egentlig var her for og smilet voksede om hans læber.


/Det gør skam ingenting ^^/

Lige nu stod Niklaus blot og holdte øje med dem der var her inde mens han drak. Han fik igen øje på fyren som havde været ude for, og fyren så ud til at kigge efter nogle? Var det mon Niklaus han kiggede efter? Hvis det var, skulle det her skam nok blive en interessant aften. Det var han ikke i tvivl om overhoved. Han lod dog vær med at stirrer på fyren, men da hele rummet blev mørkt, var der noget som sagde ham, at det var fyren som stod bag det, og han skannede igen kroen, og fik øje på ham. Niklaus kunne se lige så godt uden lys som med lys, så det at lyset var gået ud generede ham ikke. Han tog det blot meget roligt, og drak af sin drink. Ville gerne finde ud af, hvad fyren havde tænkt sig at gøre nu.

Jupiter mærkede blikket fra sit mål og han smilte kort før han lod kniven dumpe tilbage i sit bælte og trådte nærmere mod baren. I første omgang for at snuppe et glas en af de vildfarede mænd havde efterladt, duften af whiskey nåede hans næsebord og det fik ham kort til at vrænge ansigt. " Folk drikker sådan noget? " mumlede han så kort før hans opmærksomhed igen landede mod vampyr fyren.
" Fascinerende ikke? alle de sindforvirrende harmløse mennesker der ikke engang kan findes deres egen hale på grund af et simpelt lys problem.. " han trak kort på den ene skulder men lod sig så hoppe op på baren og trådte hen over den på de bare tær. " De derimod.. slet ikke særlig menneskelig " sagde han så stille og stoppede op på baren, stadig et lille stykke fra vampyren der stadig var til stede i rummet, selvfølgelig med sit smil om læben før han i en hurtig bevægelse havde fra under sin trøje på sin ryg trukket sin bue og tilhørende pil. Der gik ikke mange øjeblikke før pilen fløj gennem luften sigtet mod vampyrfyren, sigtet mod hans bryst - men Jupiter var fuldt ud klar over at det ikke nødvendigvis var der den ville ramme eftersom vampyrer jo også var hurtige - dog ikke altid hurtige nok.
Jupiter derimod, var som sædvanlig hurtig til fods og undgik den kære bartender der i en råben forsøgte at fange hans ben da han hvert fald mente at han ikke burde være på bordet, især ikke med snavsede fødder. Det måtte vel betyde at selv dumme mennesker havde vænnet deres øjne en smule til mørket. Han landede stabilt på gulvet efter at have været hoppet ned og hans opmærksomhed var hurtigt tilbage efter sin pil for at se hvor den havde fundet sin vej til.

Niklaus sad helt roligt, og fulgte med i det drengen gjorde lige nu. Smilede over ham, som han havde duftet til noget whiskey som han vist ikke brød sig om.
Da drengen nu var helt over ved ham, så han roligt på ham. Så ham ikke som den store trussel faktisk, selvom drengen tydeligvis ikke var et menneske. Hørte det drengen sagde, og smilede lidt over det. "Hm mennesker er nogle gange ynkelige, men ikke kun dem. Der er også andre ynkelige raser end dem." sagde han med en rolig stemme, og smilede over det næste drengen sagde. "Det er du jo heller ikke selv" lød hans svar.

Da drengen trak sin bue og en pil frem, sukkede Niklaus over ham. Seriøst? En bue? Den vil ikke fungere på ham. Han rykkede sig hurtigt over til den næste stol så han ikke blev ramt. Så lige på drengen som åbenbart vil lege? Well så skulle han da nok gøre denne leg her sjovere end den allerede var. Han smilede lidt over det. Men drengen vil fortryde det, at han lagde sig ud med Niklaus.

Jupiter lagde hovedet på skrå og rynkede kort næsen lidt da pilen satte sig i en stol få meter bag vampyren. " Aw.. poor chair.. " mumlede han så bare kort lidt før han rettede blikket tilbage mod vampyren og smilet genfandt sin plads over hans læber. " Bestemt ikke menneske og bestemt ikke ynkelig " siger han så bare lidt og før han lod en kniv fra sit bælte finde sin vej til hans hånd.

" mmh.. gad vide hvilke andre ynkelige racer der findes? " sagde han så lidt spørgende til sig selv og lod kort knivbladet hvile mod sin hage før han så skævede mod vampyren, stadig med det lille smil om læben, det var ikke et svært spørgsmål at svare på, men man kunne da lade somom man overvejede mulighederne et par sekunder. " Vampyrer.. Tja... de er nu ret ynkelige " sagde han så bare hurtigt, før han kastede kniven afsted mod ham i et hurtigt tempo, få øjeblikket efter sendte han en ny kniv afsted, hurtigere end den første. Det tog ham ikke mange sekunder før han igen sprang tilbage op på barbordet og trådte nærmere i retning af vampyren mens han spændte sin bue igen med en ny pil. " vi kan jo ikke alle være lige heldige " sagde han idet han slap pilen og den for gennem luften mod vampyr fyren.
Jupiter var egentlig ret vandt til at kæmpe mod vampyrer og havde nedlagt en del. Men de var jo også alle forskellige så det tog altid lige lidt før man havde set deres trak af og for ikke at nævne hvor hurtige de var - det var heller ikke ofte de var ens på det punkt. Heldigvis havde han selv en fart der ikke var til at spøge med og den gik også igennem hans våben når han fyrede af.

Han hørte det drengen sagde. Poor chair? Var han virkelig så ked over han havde ramt stolen eller hvad? Det morede en smule Niklaus. Den her dreng her virkede virkelig som en dreng lige nu. Det gjorde dog ingen forskel på det faktum, at Niklaus ville lege med ham nu, på sin helt egen måde. Se om drengen var en svans eller ikke var det.

Han var dog ikke tilfreds med det drengen her sagde. At vampyrer var ynkelige. Han kunne selv være ynkelig. "Tror mere det er dig som er den ynkelige her." sagde han med en rolig stemme, og undveg hurtigt hans knive. Han betragtede bare denne dreng som nu stod og sigtede på ham med en ny pil på buen. Han sukkede lidt over det, og dukkede sig, så den ikke vil ramme ham. Overvejede om han skulle fortsætte denne drengs leg, eller hive drengen over i hans leg? Han smilede over tanken. Kom roligt tættere på, og hvis drengen intet gjorde for at stoppe ham, vil han hurtigt være over ved drengen, og tage fat i ham, og hive ham ned fra bordet. "er faktisk begyndt at kede mig, så smid dine våben, og følg med mig." sagde han roligt.

Jupiter betragtede vampyren som han undveg hans våben og overvejede hvordan han skulle gribe ham an. Han var hurtig, ingen tvivl om det - det kunne være Jupiter skulle koncentrere sig en smule hvis han rent faktisk havde i sinde at ramme ham med noget og ikke bare kaste rundt med ting. " Auvt.. den gjorde ondt.. " kommentere han kort ironisk på at blive kaldt ynkelig, Jupiter vidste gang han ikke var ynkelig - at han virkede til det på nogle punkter måtte folk selv om.

" Hn? deres leg? " han lod hovedet tilte på skrå med blikket rettet mod vampyrens ansigt, undrende mens han fulgte ham med blikket som han kom tættere på. " De må hellere fortælle hvad den leg går ud på " spurgte han så og skævede sig kort over skulderen. Det lod til de fleste andre folk i lokalet havde affundet sig med at lyset ikke kom tilbage før nogen gjorde noget ved det og at der foregik ting som måske krævede en smule mere opmærksomhed eftersom man nødig ville ende med en kniv i ryggen.
Jupiter havde for vane at vifte en smule for meget med dem og de endte vel egentlig tit mange andre steder end kun sit mål. Jupiter lod kort en kniv dreje rundt mellem sine fingre før han satte af fra bordet og sprang op mod loftet, for at bruge det som en afsats til at komme hurtigt ned på gulvet igen og stod få øjeblikke efter bag vampyren og havde kastet en kniv mod hans ryg. Man skulle endelig ikke undervurdere ham. " Men men leg ville være sjovere hvis de deltog en smule " sagde han så bare med et kort lille grin. Han tog sig ikke yderligere af at den var blevet kaldt kedelig, det synes han nemlig ikke selv og var der noget der ikke havde en betydning i hans verden, så var det hvad andre følte eller tænke. Og han havde da så sandelig ikke tænkt sig at smide sine våben, hvert fald ikke andre steder end steder de kunne gøre skade.

Det var tydeligt for Niklaus, at drengen lige nu overvejede hvordan han vist skulle dræbe Niklaus lige nu, men det vil nærmest blive umuligt for ham, og det fik et roligt smil frem hos Nik. Han hørte det drengen sagde, at det gjorde ond, og det var helt tydeligt, at han mente det ironisk. Dog morede det Niklaus en smule at han sagde det på den måde.

Han så roligt på drengen og smilede blot over det han spurgte om, men svarede ham ikke på det. Det skulle han nok finde ud af senere hvad den leg gik ud på. "Du skal skam nok finde ud af det senere." sagde han med en helt rolig stemme. Han tog sig ikke af de folk som var rundt om dem lige nu, og havde kun lyst til, at få finger i den her dreng her lige nu. Lære ham hvordan man skulle opføre sig i stedet for at prøve at dræbe folk, eller rettere sagt ham.
Da Niklaus næsten var nået over til drengen, sprang drengen op i luften. Niklaus sukkede irriteret over ham, og vendte sig hurtigt imod ham igen. Nåde lige akkurat at undvige kniven som kom flyvende imod ham. Han hørte det drengen sagde, og lo lidt over det. "Deltog? Hvordan skal jeg deltage i den, når jeg ikke kender den?" spurgte han bare. Han overvejede lidt, om han ikke bare skulle smutte ud her fra, og så håbe på drengen fulgte efter ham. Han smilede lidt og begyndte at bevæge sig mod udgangen, dog hele tiden med et øje på drengen.

" Senere huh? " spurgte han kort, med et hævet bryn. Han nikkede så bare kort en smule med et kort overvejende udtryk. " We'll see about that.. " tilføjede han så lige kort. Jupiter kunne ikke love vampyren at der ville blive noget senere. Hvert fald ikke hvis det lykkedes ham at få hans hoved på pind først, hvilket ville være en stor glæde for Jupiter. Det var efterhånden længe siden han havde haft blod på hænderne efter at have dræbt en af de fæle blodtørstige bæster og trangen til det var stor så han kunne kun håbe at han havde heldet med sig denne gang. Mere held end hvad han havde haft indtil nu. Hvilket også var grunden til at det ærgrede Jupiter et øjeblik at han igen ikke havde ramt med de forbandede knive. Han måtte nok stramme sig lidt an hvis han rent faktisk skulle ramme, bare en enkelt gang.
" Hmmm.. de ved, Katten efter musen, de er musen " sagde han så med et kort lille grin før han kort drejede endnu en kniv rundt mellem fingrende. Klar til at kaste. Han kastede den dog ikke, det ville være dumt at spilde en kniv ved at kaste den når opmærksomheden var rettet mod ham. Dog forsvandt hans smil ikke på trods af at skuffe sig selv ved ikke at ramme de andre gange.

Da vampyren så uden videre satte kursen mod døren blev Jupiter stående et øjeblik, og fulgte ham med blikket. Dog gik der ikke mange sekunder før han fulgte efter - han havde da ikke tænkt sig at musen skulle slippe væk allerede nu, det ville være synd. Han lod blikket glide over vampyren i et tænksomt øjeblik - mest i tanker omkring hvordan han ville se sig bedst ud i små stykker på asfalten. " De gør ikke ligefrem et godt stykke arbejde i deltagelse.. " sagde han så lidt med et lille grin og hentydede selvfølgelig til at det ikke hjalp at gå ud. Selvom det måske et eller andet sted var meget mere rart udenfor, der stank ikke af røg og alkohol, hvilket for en følsom næse som Jupiters, ikke var specielt tilfredstillende.

Han smilede lidt da knægten gentog det, som han lige havde sagt. Han hørte godt det han sagde, og han var næsten sikker på, at det han selv lige havde sagt var rigtigt, at han vil finde ud af det senere. Niklaus ville ikke blive let at få bugt med, hvis det var det som knægten var ude på. Da drengen sagde, at de legede katten efter musen, og Niklaus var musen, var han tæt på at grine af det. "Well hvis det er tilfældet, ender det snart med musen efter katten." sagde han med et bredt smil.

Da Niklaus begyndte at bevæge sig ud her fra, og drengen rent faktisk fulgte efter ham, smilede han over det. Han skulle nok lege mere med når de kom ud her fra. Han grinede kort over det han sagde, at han ikke gjorde et godt stykke arbejde i at deltage. "Og hvem siger jeg vil deltage?" sagde han, og smilede til ham, inden han forsvandt ud af døren og hurtigt op på taget. Smilede lidt over det, og så ned med et roligt blik.

" Hn?.. " Jupiter hævede kort et bryn af vampyrens udtale. Musen efter katten? umuligt. Det kunne han ikke helt tro på. Heller ikke havde han lyst til at det skulle blive en realitet. Han valgte ikke at kommentere mere på det, eftersom der ikke var mere i det for Jupiter end at det kunne umuligt komme på tale. Han var den der jagtede vampyre og ikke omvendt. Aldrig i hans liv om han ville have sådan en efter sig - men han kunne trods alt ikke spå fremtiden.

Et kort lille grin forlod ham da vampyren sprang mod taget, eller hvad han end gjorde - på taget endte den da hvert fald. Og han lagde kort hovedet på skrå mens han stod på jorden og så op. Hvad havde den tænkt sig at skulle deroppe? " Men hvad nu hvis jeg siger de ikke har et valg? " sagde han så og hentydede selvfølgelig til at der ingen vej var uden om deltagelse i hans leg. Jupiters job var at skille sig af med vampyrer og han havde da så sandelig ikke tænkt sig at lade være bare fordi de bad ham om det, eller at de ikke lige var med på den.
Et lille smil dukkede frem om hans læber før han så bare uden sprang op på muren og kravlede uden besvær lodret op af muren. Han kunne da også komme derop hvis det skulle være på den måde. Der måtte Jupiter sætte pris på sin mixede race, at have evner som en edderkop var abselut aldrig en dårlig ting. " Imponerende.. men at gemme dem på taget vil ikke løse noget " sagde han så bare med en rysten på hovedet da han nåede toppen af bygningen, stadig med sin kniv i hånden som han drejede rundt mellem sine fingre endnu engang.

Niklaus havde planer om, at vende det her helt rundt, så det var ham som var efter drengen i stedet. Lige nu var det jo blot latterligt jo.

Da han var på taget, så han roligt på drengen, og hørte det som han sagde. Så han mente altså, at Niklaus intet valg havde? Well det var de to om at bestemme, og han sagde selv, at han havde et valg. Han vil ikke deltage i drengens leg, men i sin egen leg vil han gerne. Han overvejede hvordan han skulle få fat i denne dreng her, og få ham med hjem så han kunne lege rigtigt med ham. Han betragtede drengen, som sprang op på muren og kravlede lige op af den, hvilket fik Niklaus til at smile af det. Han smilede mere, da han hørte det drengen sagde. "Gemme mig? Jeg gemmer mig skam ikke." sagde han med et smil. Han slikkede sig kort om munden, inden han med vampyrfart kom imod drengen. Hvis drengen ikke nået at gøre noget, vil Niklaus gribe fat i ham, og tvinge kniven ud af hans hånd.

" Hvad i alverden vil de så her oppe? " spurgte han så lidt og lod sit hoved tilte på skrå, da vampyren sagde at han ikke gemte sig. Jupiter kunne ikke finde andre grunde til at man skulle smutte op på taget. Og dog, han holdt selv ret tit til på tage omkring i byen så det var ikke helt ved siden af at være der. Men stadig for Jupiter ikke særlig passende på nuværende tidspunkt. Han acceptere det dog og havde jo sådan set ikke et problem med højder eller noget så det gjorde ikke så meget, dog mente han stadig at det var et gemmested for den kære vampyr - om han ville indrømme det eller ej.

Jupiter nåede ikke helt at reagere da vampyren pludselig var på vej i hans retning og kniven forsvandt fra hans hånd. Han kneb kort øjnene sammen og sprang ellers hurtig til siden for hvert fald ikke at være indenfor rækkevidde hvis vampyren havde tænkt sig at bruge kniven til noget. Uden at vise sin sande irritation over ikke længere at have den kniv lod han bare blikket hvile mod vampyren. Han tjekkede sit bælte om der skulle være flere knive at komme efter, men det var ikke meget tilbage. " Se! så slemt er det da heller ikke at være med " sagde han så lidt med et kort lille grin. Jupiter fandt det altid meget sjovere når folk rent faktisk reagerede på hvad han gjorde og ikke ignorede ham - men sådan var det vel med alt og alle.

"Havde blot lyst til at komme en smule højere op" sagde han og smilede. Hvis han vil væk fra ham var han nok fløjet væk i stedet da han havde evnen til at flyve selvom han ingen vinger havde. Han elskede bare at være her oppe nogle gange, og det var også meget sjovt her oppe.

Da han havde fået fat på kniven, så han roligt på knægten. Han havde ikke tænkt sig at såre ham eller noget, kun fratage ham hans våben. Han så dog lidt på kniven, og så så igen på knægten. Hørte det han sagde, og smilede over ham. "Jeg spiller ikke med i din leg lige nu, men min egen." sagde han med en rolig stemme, og smed kniven fra sig mens han roligt så på ham. "Men sys det vil være bedre, hvis du indså du lige så godt bare kunne give op at ramme mig, og så følge med mig i stedet." sagde han, og gik over imod ham.

" Hm.. fair nok, den grund kan lige gå an.. men også kun lige " sagde han så lidt med et kort træk på den ene skulder. Egentlig var årsagen til at han var smuttet herop ligemeget - det ville kun have været et problem hvis Jupiter ikke havde kunne følge med, men det kunne han jo heldigvis uden problemer, dog ikke i så hurtigt et hop som vampyren havde gjort det.

Jupiter skævede kort efter kniven da den blev smidt væk. Det lod til at efter i dag skulle han til at have fat i en masse nye. At skulle samle dem sammen så spredt ud over det hele som de var ville tage alt for lang tid, eller også bare være alt for kedeligt et arbejde til at han ville gøre det. Han sukkede kort, tydeligt ikke et oprigtigt suk, bare et tilfældigt et for at give udtryk for at der burde sukkes. " Men de har jo stadig ikke informeret mig om hvad den leg går ud på.. " sagde han så med hovedet kort på skrå før han så bare bevægede sig mod vampyren. Han havde stadig et par tricks i lommen hvis det skulle blive nødvendigt. Jupiter gav ikke bare sådan op, faktisk gav han aldrig rigtig op, hvert fald ikke så længe han stadig kunne gå og stå og trække vejret.
" og hvad får dem til at tro at jeg ikke kan ramme? " spurgte han så kort med et lille smil om læberne. Han havde godt nok ikke ramt endnu men det måtte være vampyren der havde haft en heldig dag eller noget i den retning.

Han smilede over knægtens suk, og over det han sagde. "Så du vil vide hvad min leg går ud på? Well det er meget simpelt. Man skal blot gøre hvad jeg siger." sagde han med en rolig stemme. Han blev roligt stående da knægten kom over imod ham. Han havde lidt i tankerne om han bare skulle ende det her fjollen rundt, eller hvad han lige skulle. Det var ikke så spændende mere, og han vidste hvad der vil være mange gange sjovere. I hvert fald for hans vedkommende. Om det vil være det for knægtens anede han ikke.
Han hørte spørgsmålet og smilede over det. "Jeg vil meget nemt kunne komme uden for din rækkevidde, så det vil være meget nemt at gøre så du ikke rammer mig." svarede han med en rolig stemme. Han overvejede bare at slå ham ud, og så tage ham med sig hjem, men det krævede så han kunne komme tæt nok på ham til det. "Tid til at ende det her pjat" sagde han, og valgte at gå roligt over imod ham, og når han kom tæt nok på ham, vil han hurtigt slå ham ud. Han smilede lidt over det, inden han løftede ham op, og tog hjem med ham efter han havde fjernet alle hans våben.

Han låste sin dør op da han kom hjem, og gik ind. Han smed bare Jupiter på gulvet, og låste døren efter sig. Han løftede ham igen op, og gik ned i sin kælder med ham. Han havde låst døren efter sig, og gik over til nogle kæder som hang fra loftet. Han spændte hurtigt hans hænder fast til dem, inden han gav Jupiter en hård lussing for at få ham til at vågne igen.

" Mhm.." sagde han kort med en et enkelt nok. Det var da hvad han havde spurgt om flere gange efterhånden? det var svært at være med på en leg hvis ikke man kendte til hvad den gik ud på. Dog kunne han efterhånden måske godt fornemme at det i Jupiters tilfælde ikke var en så sjov leg som hans egen ville være - men Jupiters leg var på den anden side i længden heller ikke sjov for vampyren så der stod de vel lige.

Lige som Jupiter skulle til at svare på 'det her pjat' kommentaren glippede det for ham og han nåede aldrig at komme med sit svar, selvom han nu slet ikke mente det var pjat - men vampyren var vel ligeglad med hvad Jupiter mente. Hvad der helt præcis skete inden alt blev sort for ham anede han ikke. Kun at det havde givet ham et ordenlig hovedpine, som han dog først bemærkede idet han efterhånden kom til sig selv ved hjælp fra en lussing der røg over hans hoved. Ikke just den bedste måde at vågne på men der var vidst ikke så meget at gøre ved det.

Han glippede med øjnene og kom kort lidt med en utilfreds brummen. Det var ikke en rar fornemmelse han vågnede med. En tydelig følelse af at der var et eller andet helt galt og ikke til hans fordel, tvært imod. Han slog øjnene helt op da det gik op for ham at han vidst ikke var hvor han først troede han var og ikke længere var i stand til at bevæge sig som han egentlig havde håbet han kunne. Hans hænder var spændt fast og gjorde det umuligt for ham at få armene fri - det forhindrede ham dog ikke i at forsøge. Han mumlede kort nogle utydelige ord, med tydelig irritation i stemmen før han skævede mod vampyren som befandt sig foran ham. Så det her var en del af hans åndssvage leg? Jupiter var allerede ikke fan.

Roligt mens Jupiter vågnede, betragtede Niklaus ham. Overvejede hvordan han skulle lege med ham, og var ikke det mindste i tvivl om, at han nok skulle knække ham. Da Jupiter så på ham, smilede han roligt til ham. "Når så er man endelig vågnet op hva? Hvad sys man om sit nye hjem?" Han var helt roligt mens han snakkede til ham, og lagde roligt en hånd mod hans kind. "Og er man klar til at lege min leg nu i stedet for din tåbelige leg?" spurgte han. Dog uden at vente på svar, rev han Jupiters trøje i stykker. "Den der er overflødig her, og lige så med resten af dit tøj" sagde han inden han tog resten af ham. Betragtede ham stille bag efter, og smilede over det.

Han skævede kort op mod sine hænder før han bed tænderne sammen. Det var ikke sådan her han havde forestillet sig det ville ende, slet ikke. Egentlig ville han hellere ha set vampyren ligge død for sine fødder og nu sad han her bundet for hænderne. Ydmygende egentlig. Det havde dog aldrig tænkt sig at sige højt.

Han skævede mod vampyrens hånd med et fast blik, da den nærmede sig hans ansigt, før han så bare knurrede surt og bed ud efter den i håb om faktisk at få fat. Der skulle vampyren passe på, hvis Jupiter var heldig nok at få fat og hul ville giften fra hans tænder hurtigt kunne sprede sig. Men han skulle hvert fald ikke røre ham og det her var slet ikke hans nye hjem. Han skulle helt sikkert nok finde en måde at komme fri på om han så skulle gnave hænderne af sig selv. Overdrivelse fremmer forståelig, men Jupiter havde ikke i sinde at blive og især ikke i det selskab han var så uheldig at være i. " Her er ikke voldsomt hjemligt " sagde han så bare i en snerren.

Han vred sig med et hvæs, og hev ned i kæderne om hans hænder i det hans trøje blev revet af. Det blev da kun mere og mere irriterende. Han sparkede hårdt ud efter vampyren med et vredt blik da han forsøgte at rive resten af hans tøj af også - aldrig i livet om han ville have det. Han svingede i stedet benet op omkring vampyrens hals i et forsøg på trykke ham mod jorden. Man måtte vel gøre et forsøg på et eller andet. Han havde ikke tænkt sig bare at finde sig i hvad den vampyr der havde i sinde.

Da Jupiter bed ud efter ham, kom der med det samme en hård lussing. "Ikke bide." knurrede han advarende. Han vidste ikke at hans bid var giftigt, men forhåbentlig fandt han ikke ud af det ved at han bed ham. Da Jupiter så sagde, at det ikke var voldsomt hjemligt, smilede han over ham. "Nej måske ikke her nede, men ovenpå er der da meget hjemligt." sagde han med en rolig stemme.

Da han prøvede at få resten af tøjet af Jupiter, måtte han undvige det spark han kom med. Han sukkede over ham, men mærkede så hans ben om sin hals. Så bare roligt på ham, og blev stående. Han havde før prøvet noget lignende, så han var ikke nervøs for det. Han smilede bare over ham. "Du er virkelig ikke lydig lige nu hva? Men det skal jeg skam nok sørger for du bliver." sagde han, og tvang Jupiters føder af sig, og fik samtidig hevet hans bukser af ham, og smed dem væk. Han gik et par skridt bagud og så på ham. "Hm hvad mon man skal finde på at gøre imod dig som straf for, at du jagede mig og prøvede at slå mig ihjel?" spurgte han roligt. Han kunne nemt bare tage en pisk og bruge, og han overvejede det også. Han gik over og fandt en tyrepisk frem, som kunne slå meget hårdt. Han smilede ondt og så på Jupitor. "Når hvad skal vi sige? 50 slag til at starte med?" han smilede lidt over det, og ventede ikke på svar, inden han gik om bag ham og hævede pisken. "Når jo forresten, forventer du tæller dem, ellers får du dobbelt så mange slag" sagde han med en rolig stemme, inden han svang pisken og ramte ham lige på ryggen.

Drejer bare hovedet fra hans lussing uden at reagere yderligere på det. Jo det gjorde ondt, men mange ting gør ondt - ting man bare må leve med, han skal da ikke vide det gør ondt - årevis af træning gør at jeg kan ignorere det og ikke vise det på samme måde som mange andre ville have gjort.
" well then.. hvorfor fanden er vi så hernede? " knurre jeg af ham og skæver mod ham da han nævner at der er meget mere hjemligt ovenpå. Hvis han forsøger at overbevise folk et nyt hjem er det nok ikke det bedste træk at slæbe dem med ned i skumle rum og lænke dem fast, dårligt træk. Det var dog måske ikke det Jupiter burde fylde sit hoved med lige nu. Han kunne vel ikke forvente at blive budt på te og småkager af en vampyr han netop havde forsøgt at dræbe.

Da det ikke helt lykkes ham at rykke den vampyren ud af stedet og alligevel endte med at få revet sine bukser af, sparkede han bare surt ud efter ham. Han kunne virkelig ikke se meningen i noget som helst af det her. Mange ting behøvede ikke give mening i Jupiters liv, men når folk besluttede sig for sådan noget som dette, så skulle der helst være en fantastisk forklaring. Han rynkede kort næsen af sine egne tanker da der jo sådan set var en forklaring og vampyren havde netop sagt den højt. Jupiter havde trods alt forsøgt at slå ham ihjel.

Han fjernede sit blik fra vampyren og bed tænderne sammen, mest i irritation. Det her var dumt. " De fortjener at blive slået ihjel.. " sagde han så bare kort og et kort smil bredte sig om hans læber. Der var ikke meget mere i det, alle vampyrer fortjente at dø - de havde ingen ret til at være her. Han skævede dog alligevel en smule mod vampyren som han fandt en pisk frem og begyndte at fortælle om sin, efter Jupiters hoved - tåbe idé. Det var ikke en rar tanke men han måtte lukke det ude så han fjernede blikket fra vampyren og rettede det i stedet mod et tilfældigt sted i rummet. Det ville ikke være første gang at Jupiter skulle prøve noget lignende, hvilket også på hans bare krop var tydeligt at se. Afstraffelse havde altid været en del af hans liv men der vidste han også han havde gjort noget forkert. Det havde han ikke nu, han havde gjort det rigtige.
Han trak diskret vejret dyb ned i maven da han hørte pisken blive svinget i luften og kort efter ramte hans ryg i et smæld. Der var ikke yderligere reaktion at se i hans ansigt og han havde da så sandelig ikke tænkt sig at tælle. Det kunne vampyren vel selv, eller måske havde han ikke lært det? Dumme bæster.

Han smilede lidt over Jupiter, at han ikke havde sagte en lyd overhoved da han fik lussingen. Det var også det han helst vil have, at man intet sagde til at få den, men blot tog imod den uden noget. Han kunne godt gætte sig til, at det gjorde ondt selvom Jupiter intet sagde for at indikere det. Det var dog også tydeligt at han vist kunne tage meget mere end det, hvilket jo var godt, da Niklaus ikke havde tænkt sig at holde sig tilbage med noget som helst over for ham. Han skulle dog nok få knægten til at reagere på noget på et eller andet tidspunkt, og også knække ham, så han vil blive hans.
Da han knurrende spurgte, hvorfor de så var her nede, sukkede Niklaus over ham. "Fordi du har fortjent at være her nede, og ikke være der oppe endnu. Vil først gøre dig bare en smule lydig enden du kommer der op" sagde han med en rolig stemme, og så på ham.      

Niklaus tog sig ikke af, at drengen sparkede ud efter ham. Han skulle nok lære at være lydig på et tidspunkt de var han skam helt sikker på. Da knægten lidt efter talte, så Niklaus roligt på ham. "Så det fortjener jeg? Der er mange som fortjener det, men ikke får det." lød hans svar roligt. Han var lige glad med, om drengen mon syntes alt det her var tåbeligt eller hvad han n syntes. Det rørte ham ikke det mindste.

Han slog et hårdt slag som efterlod et rødt mærke på drengen, som valgte ikke at tælle som han ellers havde fået besked på. Han smilede bare lidt over det. "Når så du vil altså hellere have 100 slag?" sagde han med en kølig stemme, og slog ham igen. Ramte nogle lunde samme sted som før med alle sine kræfter. Han smilede over det, og fortsatte med at slå, og ramte nogle lunde samme sted hver gang. Han overvejede hvad han skulle gøre imod ham, når han vær færdig med det her? Men det skulle han nok finde ud af.

Jupiter overbevidste sig selv om at han nok skulle finde en måde at komme væk hernede fra på. Helt selv, uden at behøve at bukke under for vampyrens idéer om hvad han ville have ham til. Han havde aldrig brudt sig om at folk skulle bestemme over ham eller fortælle ham hvad han skulle gøre - jo han havde levet under regler før men det var en anden verden end denne og det var en vampyr som forsøgte at få ham til at lystre hvilket bare fik det til at være endnu mere en umulighed i Jupiters hoved, han kunne personligt ikke komme på noget der ville få ham til at skifte mening på det punkt.

Han svarede ikke på hvad vampyren sagde. Det var der ingen grund til. Han havde sagt hvad der skulle siges, vampyren fortjente at dø - endnu mere på nuværende tidspunkt. Tanken om det fik bare Jupiters irritation til at vokse endnu mere.
Slagene fra pisken fik det til at sitre gennem hans krop og han bed tænderne sammen som den eneste form for smerte lindring han kunne komme på. 50 slag eller 100 slag, det kunne i Jupiters verden være den samme, han havde ingen intentioner om at tælle dem - spild af tid, han kunne bare håbe på der var en ende på talrækken før eller siden. Han måtte vende det til noget andet end at vise hvor smertefuldt det i virkeligheden var. Tilfredsstillelsen af hans smerte var der ikke nogen der skulle nyde noget af. Lukke smerten ude for en stund, ikke at det var let - men det var i en begrænset periode muligt. Han skævede kort mod vampyren og et lille smil fandt sin vej til hans læber. " Pas nu på de overanstrenger dem.. " sagde han så bare kort uden at lade smilet forsvinde.