you must be crazy? - Niklaus XXX

T: 23.45
S: En bar i industritaveret
O: fulde mennesker, røg og små larm
V: køligt, og tåget

Det føltes som en evighed siden at de sidst havde været sammen! Som en evighed siden de havde drukket og fyret den af!
Men i virkeligheden var det sidste Weekend, men for en fyr som Harry der ikke havde noget primært 8-5 job, var ugen lang, især når man KUN ventede på at det blev weekend så klubberne åbnede og han kunne komme afsted. Og ham og hans venner var da også allerede godt kørende! Det havde indtaget de verse Short's, øl og drinks. Og de havde ikke i sinde at stoppe lige foreløbig.
Harry skulle pr automatik indtage dobbelt så meget som hans venner, ud over Josh der var den heldrige vinder af ikke at kunne blive fuld...
Og da var da også når Harry var så godt kørende at han ende med at sige noget dumt, til de helt forkerte mennesker. Som f.eks. denne aften hvor han havde sagt til en fyr at han havde en tæske lækker kæreste! Noget Harry jo blot mente som en god ting... men han tænkte bare ikke over at det nok ikke lige var det udtryk man skulle bruge, særligt ikke over for en fyr der var dobbelt så stor som ham selv, og dæmon.  Der var nok grunden til at Harry lige nu stod ude bag ved og var ved at få smadderbank. Normalt ville han nemt kunne klare disse 4 fyre.. men lige nu var han både fuld og skæv, så det der med at kordinere slagende var ikke noget der duede. Plus at han ikke orkede at prøve på at vriste sig fri fra det grab de havde om ham, mens tøsens kæreste var ved at slå løs på ham, som var han en gammel slidt boksepude i et fitness center.
Han blev slået flere gange i maven og i ansigtet, hvilket fik blodet til at løbe ud af hans mund, hans næse og fra en rift i hans øjenbryn.

Endelig var solen gået ned, så Niklaus kunne komme ud og have det lidt sjov i byen. Han vil finde nogle nye at 'lege' med, da det var utrolig sjovt at 'lege' med folk. Han gik derfor stille gennem byens gader på jagt efter en eller anden. Han fortsatte sin vandren gennem gaderne, da han pludselig fik færten af noget, og standsede op for at snuse. Der var ingen tvivl om, at denne fantastiske duft kom fra blod, og ikke bare hvilket som helst blod, men blod fra en engel. Niklaus følte sig med et sulten, og begyndte at følge duften. Ejeren af det blod skulle blive hans, lige meget hvad.

Han var nu helt henne hvor kilden til duften kom fra, og han så englen som var ved at blive tæsket af en to dæmoner. En fyr og en tøs. Sikkert et par eller noget. Hvad mon englen havde gjort for at det her skete? Det var vel lige medet, da Niklaus vil have fat i ham og hans blod. Uden at tænke meget over det, gik han lige over til dem. Hans øjne var blevet røde af sult, og han så på de to som overfalde englen, og man kunne tydelig se i Niklaus's blik, at han ikke vil tøve med at dræbe dem, hvis de ikke løb deres vej. De tøvede og så på hinanden, men valgte at droppe det, og smutte. Roligt gik Niklaus over til englen og så på ham. Han havde stadig røde øjne af sult, men prøvede at virke lige glad med det lige nu. Han kunne sagtens tage hans blod, og det overvejede han også kraftigt at gøre. Hvorfor holde sig tilbage? Han så på fyren med et sulten blink. Han kunne jo også bruge ham, gøre ham til sit legetøj? Det var fristende.
Han gik over til ham, og hev ham op at stå. Holdte fast på ham, så han ikke kunne stikke af fra ham. "Godaften lille engel" sagde han, og smilede et halv ondt smil til ham.

Harry kunne godt mærke at han snart ikke kunne tage flete slag. Selvom han kunne heale kunne han slet ikke nå det mellem alle slagene. Og han havde også sværre ved det når han var skæv.
Det var nok også derfor han ikke helt opfattede hvad der skete, ud over at det 2 dæmoner Slap ham, og lod ham falde sammen på sine knæ.

Han hostrde et par gange, hvilket kun gjorde at han hostede blod op. Han prøvede virkelig at komme til sig selv. Han mærkede hvordan han blev hevet op og stå. Han måtte lige koncentere sig lidt for at blive stående. Han mærkede det faste grab som denne nyaankommende fyr havde i ham.
Han rettede dog hurtigt blikket mod denne fyr da han hørte hvad han sagde. Han så de lysende øjne, og vidste med det samme hvad han havde med at gøre. Han begynde at vride sig for at komme fri. "hvem er du "

Da fyren begyndte at vride sig for at komme fri lo Niklaus af ham. "Du er ikke lige frem stærk nok til at slippe væk lige nu engel." sagde han. "Men bare rolig, jeg vil skam ikke dræbe dig eller noget. Kun lege lidt, og har du dit liv kært, gør du som jeg siger" Man kunne høre han mente det, og også at man ikke lige frem skulle lave noget pis mens han var her. Niklaus havde endnu ikke svaret ham på, hvem han var, men gjorde det så efter noget tid. "Du vil vide hvem jeg er? Hm ja det er virkelig et godt spørgsmål, men hvis det er mit navn, så er det Niklaus. og du er?" Han så på sin nye 'fangst' og smilede for sig selv over det. "Hm, du får nu et valg om du vil give mig noget af dit blod frivilligt, eller om eg skal tage noget af det med magt?" Han afventede fyrens svar inden han vil gøre noget.

Harry så chorkeret på ham. Han havde ret. Harry Havde ikke kræfter nok til at gøre nogle form for modstand! Han var godt nok i gang med at heale men det ville tage tid.
Han rynkede brynene og så meget chorkeret på fyren da han begynde at tale om at han gerne ville lege, og at Harry hellere måtte gøre som han sagde. Han vred sig en gang, dog velvidende om at det ikke nyttede noget.

Han brummede bare lidt da fyren præssenterede sig. Han havde ikke rigtig tænkt sig at fortælle sit navn, hvorfor skulle han? Han så meget overrasket ud da han talte om, om Harry ville give ham sit blod frivilligt eller om denne Niklaus skulle tage det med magt. Harry vrængede bare ansigt "hvad tror du egentlig selv din nar!??" udbrød han vred

Niklaus lagde godt mærke til, at fyren ikke selv præsenterede sig. Han trak på skulderne af det velvidende at han nok skulle få navnet ud af ham, før eller siden. Han kunne tydelig se overraskelsen fra den anden fyr over at skulle give sit blod. "Well okay then I'll just take it." sagde g trak på skulderne, inden han hurtigt bed sig fast til hans hals, og drak hans dejlige blod. Det smagte himmelsk, og det var svært at stoppe med at drikke det, men han tvang sig selv til at stoppe da han hørte fyrens hjerterytme falde en smule i tempo. Han så på fyren igen, og var egentlig okay glad for, at der ingen var i nærheden lige nu, som kunne se det her.
Roligt slikkede Niklaus sig om munden. Lod en finger glide over fyrens kæppeparti, og så på ham imens. Han havde virkelig lyst til at gøre fyren til hans personlige legetøj lige nu. "Du burde virkelig blive min" mumlede han. "Hvad sir du til den ide min fine lille engel?"

Harry var virkelig ikke tryk ved denne situation! Denne fyr var bare for meget! Havde han virkelig regnet med at Harry bare ville give sit blod? Han prøvede virkelig at bakke tilbage da det så ud til at denne fyr rent faktisk ville bide ham.
Der kom en øm lyd fra ham da han mærkede bidet, han Prøvede virkeligt at vride sig fri, men denne fyr var virkelig stærk, og det hjalp ikke noget at han nu havde drukket af Harrys blod hvilket kun ville høre ham stærkere og Harry Sværre.

Han kunne mærke hvordan han blev mere svag, og hvordan han følte sig svimmel. Heldigvis var dette En vampyr der kunne styrre sig! Så han ttak sig heldigvis. Harry ende faktisk med at måtte støtte sig til fyren. Da han allerede var svag gjorde det, det kun værre at der var en der tappede ham for blod.
Han vende lidt panisk blikket mod ham da han talte om at Harry skulle være hans.
Han skubbede til fyren "fjern dig fra mig!!... Og NEJ!! Jeg har ikke tænkt mig at blive din!" sagde han vredt.

Han kunne tydelig mærke, at fyren ikke var tryg, men det var også kun godt jo. Hvis han frygtede Niklaus nok, vil han gøre alt, bange for straffen eller noget. Da fyren kom med en øm lyd, smilede Niklaus blot af det, og mere da fyren prøvede at komme væk, da Niklaus viste det var forgæves.

Da Harry bad ham om at fjerne sig, smilede han stille. "Hvis jeg fjerner mig fra dig, vil du jo ikke kunne stå på benene. Du er jo i bund og grund forsvarsløs lige nu, så du kan lige så godt opgive, og følge med mig. Du har intet valg." Han 'støttede' fyren, og puffede fyren i retningen af Niklaus's hjem. Han vil ikke tage et nej for et nej.

Harry brummede bare vredt for sig selv. Hvad skulle han gøre? Han kunne ikke flygte, og han kunne ikke kæmpe. Fyren her havde ret, harry var forsvarsløs. Og han havde også ret i at Harry ikke ville kunne stå oprejst selv. Han ville falde sammen på jorden, og han ville ende med at ligge der ind til hans endelig healede.
Han strittede stadig lige så meget imod som han overhoved kunne, men var jo nød til at følge med. Han vidste ikke hvad. Denne fyr haar tæænkt sig, men han var allerede nu klar over at det umuligt kunne væte noget godt.. "hvad er det egentæig du vil med mig?!" vrissede han

Niklaus kunne meget godt lide, at fyren prøvede at stritte imod, på trods af, at det var spild af kræfter. Han fortsatte med at lede fyren hjem af, og der var egentlig ikke så langt. "Hvad jeg vil med dig? Hm, gøre dig til mit personlige legetøj" svarede han, og ikke længe efter nåede de det sted han boede. Det var et okay stort hus, men med meget få vinduer som dog var sådan nogle hvor de skadelige stråler fra solen ikke kunne komme igennem. Niklaus låste døren op, og puffede Harry indenfor. Han låste igen døren, og gemte nøglen. Han så på Harry stille, og overvejede at give ham blod, så han hurtigere healede, men besluttede at det nok var bedst først at binde ham fast, så han ikke kunne stikke af fra ham igen. "Velkommen til. I dette hus her, der bestemmer jeg alt, og du har at gøre hvad jeg siger og følge mine regler, ellers bliver du straffet for det, er det forstået?" spurgte han, og så på ham imens.

Det var nok de færreste normale personer der kunne lide tanken om at der var en der ville gøre dig til deres private legetøj. Han brummede bare for sig selv. Hvad var der galt med den fyr? Regnede han bare med at Harry ville gå med til dette blot fordi han ville have ham til det?
Heldigvis kunne Harry mærke at han fik mere og mere af sin styrke tilbage. Han havde heldigvis Healer evner, og han brugte dem. Og det kunne bestemt mærkes. For hver gang han strittede imod og vred sig, kunne man mærke at han blev stærkere.
Da han blev skubbet ind i huset, vende han sig og så mod Niklaus, og så hvordan han låste døren efter sig. PIS!
Han rynkede bare brynene og så mildest talt ikke glad ud da fyren sagde at dette var hans hus, og her bestemt han. Og at man ville blive afstraffet hvis man ikke adlød.
Han gik mod døren velvidende at den var låst "Jeg gider ikke dine små lege mere!... Flyt dig og lad mig komme ud!" Hans stemme var hård, og vred.
Dette var ikke sjovt, og han havde ikke tænkt sig at deltage i det, ikke frivilligt i hvert fald.

Han kunne godt mærke, at englen blev stærkere og stærkere nu længere tid der gik, men det var vel også okay. Da de var kommet ind i huset, så han på ham, da han gerne vil ud. "Hm, så du gider ikke mine små lege mere? Det var da ageligt for dig, for du kommer ikke ud foreløbig." Han gik over mod ham, og skubbede ham bagud så han endte op af vægen. "Så du er ikke med på at have det en smule sjovt?" spurgte han, og så på ham med et liderligt blik. Det var tydeligt hvad Niklaus ville lige nu, og man skulle nærmest være en idiot for ikke at kunne se det.

Der kom blot et vredt blik fra Harry da Niklaus sagde at Harry ikke blev lukket ud. Han kunne mærke vraden stige i hans krop "så hvad?.... du har tænkt dig at holde mig indespærret her?"
Han blev lidt overrasket da Niklaus Begynde at gå mod ham. Han bakkede lidt modvilligt, til han mærkede væggen mod sin ryg. Han vrængede ansigt af hvad Niklaus sagde, og over det blik han sende ham. Han vidste udmærket godt hvad det smil, og det blik betød, men det var ikke indetydende med at Harry havde tænkt sig at rette sig efter ham. Han skubbede sinde hænder mod Niklaus' bryst, og skubbede ham væk fra sig "Lad mig være din freak!" sagde han hårdt, og ville slutte sig fra væggen. Han orkede ikke dette her! Han havde virkelig værgen tiden eller lysten til at være sammen med denne fyr lige nu.Og Harry skulle nok selv bestemme hvem han var sammen med. Det skulle en eller anden Snottet vampyr unge lave om på

"Måske ja. for du kommer ikke ud før jeg ved jeg kan stole på du ikke bare stikker af." Han var ligeglad med om denne engel her havde nogle venner, som måske vil lede efter ham. De kunne bare komme an hvis de kom, for Niklaus vil ikke lade dem tage hans nyeste legetøj fra ham igen. Egentlig var det ikke hans egen skyld at han var som han var. Han var blevet opdraget til at se alle som sit personlige legetøj, og endnu mere da han selv var en slave for en periode. Hans frue lærte ham, at alle var her for hans fornøjelses skyld, og han måtte gøre lige med dem som han ville.

Han smilede roligt og en smule ondt af ham, da han så, at han vrængede ansigt ad det her. Han blev stående lige foran fyren, men gik et skridt bagud da fyren prøvede at skubbe ham væk. "Hvad? Er jeg en freak?" lo han. "Jeg er lige glad med om du gider, for jeg vil gerne, og er bestemmer jeg om du skal, og det skal du." Han gik helt over til ham, så fyren var presset op mod vægen og Niklaus foran. Han lod sin hånd blidt kærtegne hans kind.

Harry vudste at hans venner ville lede efter ham... Men han vidste også at der ville gå et stykke tid. Harry havde for vane at forsvinde i nogle dage uden at give lyd fra sig. Når skamen og smerten blev for stor forsvandt han, for at blive sig selv igen. Somme tider for noget så latterligt som at bede. Derfor var han også klar over at denne fyr kunne nå at lave meget ravage før Harrys venner så meget som tænkte på at lede efter ham. Han kunne ikke lade vær med at undre sig over at fyren sagde st Harry ikke ville komme ud før at han var sikker på at Harry ikke sstak af. Havde han tænkt sig at beholde Harry her? Og ikke baare for i aften?

Harry bakkede da Niklaus begynde ar gå tættere på ham, hvad han kunne, hvade han presset sig gennem væggen, men ligemeget hvor meget Harry bakkede, så kom han ikke længete væk. Han kunne mærke hvordan hans hjerte log hurtigere. Vsr der noget han ikke brød sig om i forvejen var det vampyre, og denne fyr havde KUN gjordt det værre. Harry så blot væk med et vredt udtryk da han mærkede hænden mod sin kind. Han var virkelig en galning ham har!
Harry slog hans hpnd væk, og vende derefter blikket mod ham "jeg sagde du skulle lade mig være!" hans stemme var hård og bestemt. Han havde aldrig ladet nohle røre ved ham uden at han selv havde bedt om det! Og han havde bestemt aldrig været den underkuede og dominerede i disse situationer. Og han havde ikke i sinde at begynde nu.

"Den dag du beviser at jeg kan stole helt på dig, den dag kan du komme ud, men gør du noget for at få mig til at tvivle på det, så kommer du ikke ud mere før jeg ved helt 100 jeg kan stole på dig, uden du prøver noget." sagde han, og smilede. Anede ikke hvor nemt det vil blive at få ham her til at adlyde, men det skulle nok lykkes, om Niklaus så skulle sulte fyren til han lyttede. Han kunne sagtens finde på det, og han vil kun få den mad, som han gjorde sig fortjent til at få.

Han kunne tydelig mærke på ham, at han ikke brød sig om ham, måske på grund af han var en vampyr? Han var ikke sikker. Da fyren slog Niklaus's hånd væk, tog han hurtigt fat om halsen på ham og løftede ham op med en hånd. "Jeg er ligeglad med hvad du siger, da det nu er mit ord der gælder her, og ikke dit." Han så ham ind i øjnene imens han sagde disse ord, og hans øjne var kolde. "Jeg burde straffe dig for at sige hvad jeg må og ikke må, for at lære dig det." Han satte ham ned igen, og lod hånden glide om til fyrens nakke, og tage et hårdt tag om den. Han førte ham over til en dør som han åbnede. Bag døren var en trappe som førte ned til kælderen. Niklaus fuppede fyren ned af trappen, og nede i kælderen var der en masse forskellige ting og sager så som piske og kæder. Niklaus slap ham, og løste døren efter dem, så man ikke kunne slippe ud her fra igen. Han så lige på fyren. "Når, hvad skal man dog gøre for du adlyder en og bliver samarbejdsvillig?"

Harry's bilk var blot koldt. Hvis denne fyr troede på at Harry nogle sinde ville adlyde ham 100 % var han virkelig dum. Harry havde aldrig adlydt nogle, og havde ikke tænkt sig at begynde nu, blot fordi en eller anden nar mente at han kunne bestemme over ham

Da harry mærkede det hårde grab om hans hals, tog han fat om Niklaus' hånd, nok mest som en refleks. Han vidste jo godt at i denne tilstand kunne han ikke røre denne fyr. Han kunne mærke hvordan hans luftveje blev lukket til, og det kunne også høre det på hans vejrtækning.
Da Niklaus endelig satte ham ned, og slap hans hals, hev han efter vejret. En noget utilfreds lyd kom fra ham da han mærkede Niklaus' grab. Han strittede stadig imod, velvidende at det ikke hjalp noget.

Det var et noget chokerende syn der mødte Harry da han kom ned i kælderen. Han så rundt på de mange radskaber, FUCK!... Denne fyr var virkelig seriøs!? Han var ikke bare en eller anden syg person der valgte at lave sjov. Harry rynkede sine bryn, og gik baglæns, det var tydeligt på ham at han blot blev en tang mere modvillig, og afvisende over for det her.
Han hørte hvad Niklaus sagde. "JA DU KUNNE F.EKS. LÆGGER UD MED AT FINDE PÅ EN ANDEN HOPPY END AT TVINGE FOLK MED HJEM OG VISE DEM DIT GALNINGE RUM HER!" Dette vredes udbrud, ofte lige så meget af frustration. Hvad var det han havde rodet sig ind i? Så heller de der tøssede dæmoner! Og det Hjalp heller ikke noget at virkningen af sprutten og stofferne var ved at aftage, og gøre ham så klar i hovedet at han fattede hvad der foregik

Et koldt og falsk smil viste sig på hans læber, da fyren tog fat om Niklaus's hånd for vist ikke at blive kvalt. "Det der nytter intet" sagde han. Man kunne tydelig høre at fyren nu havde sværere ved at få nok luft. Da han havde sat fyren ned igen, hørte han godt den utilfredse lyd han kom med, og det resulterede i, at han stammede grebet om hans nakke.

Nede i kælderen så han roligt på Harrys reaktion på det her. Det var tydeligt at han ikke havde forventet det her, men hvem vil også lige forvente det? Nok ikke speciel mange igen. Niklaus sukkede over det fyren sagde. "Finde en anden hoppy? Det her er skam ingen hoppy. Og det var egentlig heller ikke et rigtig svar på mit spørgsmål." sagde han, og begyndte at gå over mod ham. Han havde i tankerne at spænde ham fast til en af de kæder som der hang ned fra loftet af. "Du bliver nød til at lære at opføre dig noget bedre." sagde han, og greb fat i hans arm og gav ham en manchette på, og en på den anden også, som var fastgjort til kæden. "Når vil du nu svare på det? Hvordan kan jeg få dig til at adlyde?" Hans blik var lysten og forventende. Hvis han stadig ikke vil svare rigtig på det, vil Niklaus finde en pisk og prøve at knække ham ved hjælp af den.

Harry rynkede bare vredt sine bryn da fyren begynde at snakke om at dette ikke var e hoppy, ja underligt var det i hvertfald!. Han fnøs blot da Niklaus nævnte at det var et forkert svar på spørgsmålet.
Han så blot vredt på Niklaus da han sagde at Harry var nød til at lære opføre sig ordenligt. Hvad havde denne fyr egentlig regnet med? at han bare ville nikke og derefter lovre med halen som en anden hund? Han kunne godt tro om igen.
Han bemærkede at Niklaus ville give ham noget på hænderne, og prøvede at trække dem til sig. Men uden held. Han lagde mærke til kæden, og prøvede at få sine hænder fri.
Han så på Niklaus med et blik der havde et strejf af panik i sig. Det hele lev mere og mere virkeligt. Hvad havde han gang i? Harry prøvede at få sin hænder fri, og så på Niklaus "Måske ved ikke at spænde mig fast?!...." Harry kom med et irrateret udbrud da han rev hårdt i kæderne så de knirkede lidt under den vægt der blev lagt i dem.
Harry var ikke nogle svag fyr, og hans engle kræfter hjalp også på det. Dog ville han være meget stærkere hvis han havde haft sine vinger og alle sine kræfter. Men han var stadig stærk, og for hvert minut fik han sin fulde styrke tilbage efterhånden som rusen faldt og han var healet helt.
Han så vredt på Niklaus "Det er lidt som om du ikke forstå at alt det her, kun gør at jeg stritter endnu mere imod?!"

Niklaus kunne godt lide det han så i denne engel. Panik. Han så på ham da han prøvede at komme fri af kæderne. "De kæder er stærke nok til en dæmons styrke." sagde han lige ud, og hørte godt det englen sagde. "Så du siger at du vil adlyde mig hvis jeg ikke spændte dig fast?" Han var ikke meget for den ide, ikke at spænde ham fast, da han elskede det her, at se andre mere eller mindre forsvarsløse.
"Hvad skal jeg så gøre for du ikke stritter imod og lader mig bestemme?" Han kendte kun til denne her metode her, og ikke den blide vej. Han havde lyst til at knække englen med en pisk, men hvis englen havde en bedre måde, som var lige så god, vil Niklaus lytte til det, og overveje om det var en god ide eller ej.

Harry vrængede lidt ansigt da Niklaus sagde at disse kæder kunne holde en dæmon. Som om dæmoner var stærke? Den ene af drengene i hans bande var dæmon, og Harry ville kunne klare ham på under 5 minutter. Han så en smule overrasket på Niklaus da han spurgte om Harry ville adlyde hvis han blev sluppet løs. Det kunne han ikke ligefrem prale med. Og han vidste også godt at det tydeligt kunne ses på ham på grund af det noget skyldige ansigts udtryk.
Han havde opgivet at bryde kæderne. Det var umuligt for ham lige nu, og jo flere kræfter han brugte jo langsommere gik hans healing. Han så underne på Niklaus da han spurgte hvad der så skulle til hvis Harry skulle lade sig bestemme over og ikke stritte imod. Han brummede lidt for sig selv. Han lod ingen bestemme over sig. Sidst der var en der gjorde det, ende han med at trodse ham, og få revet sine vinger af.
Han rettede blikket mod Niklaus, velvidende at han ikke kunne sige noget der ville få ham til at adlyde. Han vidste jo godt at han havde tabt i sit eget spil her. Han trak bare på skuldrene. "hvis du var ude efter sex kunne du jo bare have spurgt..." Brokkede han sig mens han undersøgte kæderne for at tjekke om der skulle være noget ved dem han ikke have opdaget. "Jeg kan ikke fortælle dig hvad det skulle være!... Jeg adlyder aldrig og stritter altid imod.... det er en del af min natur!... "
Han vende blikket mod Niklaus med et flabet smil, og et fast blik "Lad mig bare sige det sådan her!.... 600 år på jorden, og jeg har stadig ikke set den ting der skulle få mig til at opføre mig ordenligt" Han sende bare Niklaus et flabet blink med øjet.
Han havde på fornemmelsen at dette kom til at gøre ondt, men heller det end at gøre hvad den orm sagde

Niklaus kunne se at han ikke vil lystre selv hvis han blev sluppet løs. "Ok, du kommer så ikke fri igen lige nu." Han skulle nok komme ned, men ikke endnu. Var han egentlig skyldig over, at han ikke vil adlyde eller hvad? Hans ansigt var skyldigt, men betød det, at han var det? Niklaus anede det ikke.

Det var da altid noget at han havde opgivet at komme fri af kæderne. Niklaus betragtede ham stille og ventede på et svar. "Jeg vil ikke kun have sex." sagde han, og opdagede at englen stadig prøvede at finde en vej ud af kæderne. Han gik over til sine piske, og tog en stor tung tyrepisk som kunne slå meget hårdt. Han gik tilbage og stillede sig foran ham. "Drop det med at prøve at komme fri. Med mindre du vil straffes?" Hans stemme var hård og kold. Han burde måske lære at finde nogle som vil lege med, men den her måde var sjov. Se om man kunne nedbryde folk nok til de vil adlyde ham. Han hørte godt det han sagde, og smilede af det. "Jaså? Så må vi jo se om vi ikke kan lave om på det?" sagde han, og så på ham for at finde ud af hvad han skulle gøre med ham. Han valgte at give ham et hårdt slag med pisken på ryggen, men var ikke tilfreds. Harry havde jo stadig sin trøje på, så den skulle jo af så det gjorde mere ondt at få pisk. "Du har ikke brug for din trøje mere, ikke her" sagde han, og flåede den af ham, så han nu stod i bar overkrop. Niklaus smilede over det, og slog ham igen hårdt på ryggen, og ramte der hvor hans vinger skulle have siddet.

Harry vidste godt at han ikke ville komme fri, så det at han fik det afvide gjorde ingen forskel!
Han så efter Niklaus da han gik over efter en pisk, og blev lidt nervøs. Han vidste at han ville kunne tage slagene et godt stykke tid, men han havde stadig ikke en godt fornemmelse omkirnh det. Han så ned mod lænkerne da han sagde at han ikke skulle prøve på at slippe fri ellers ville han bluve straffet.

Han mærkede slaget mod tykken, og kom med en øm lyd. Det ghorde ondy, men det hjalp at trøjen vat der. Han så om mod Niklaus da han sagde at han ikkr skulle havde trøjen på. Og da han rev den af ham.
Et smertefuldt udbrud kom fra ham da han blev slået. Kæderne raslede fordi han lavede et ryk. Hans vi ger var heldigvis ikke ømme mere da det var år mange år sideb at de car blevet revet af. "okay!.. Okay!.... Hvad er det du gerne vil have jeg gør?" spurgte han ham. Såret der var kommet på hans ryg, var allerede ved at heale da han brugte sin evne.

Han kunne mærke hans nervøsitet da Niklaus havde hentet en pisk. Et ondt og sadistisk smil formede sig på hans læber. Han elskede den lyd han kom med da han blev slået, det var dog bedre da han ikke havde sin bluse på. Han var klar til at slå igen, da han hørte det fyren spørge hvad han ville have ham til at gøre. "Har du allerede fået nok? Men well start med at sige dit navn, som du endnu ikke har sagt." Han så lige på Harry, klar til at slå et hårdt slag hvis han ikke vil svare. "Og jeg vil have du adlyder mig helt og følger mine regler" sagde han og så på ham.

Harry brummede lidt for dig selv da der blev spurgt efter hans navn "hvis du så gerne vil vide det,... Så hedde jeg Harry" ssgde han mere roligt.
Han vrængede lidt ansigt da Niklaus sagde at han gerne ville have ham til at adlyde fuldstændig. Han sukkede lidt. "den sidste.... Har jeg jo sagt at ikke er min stil" brummede han. Harry sagde ikke dette for at være hård, men han lende sig selv. Han kunne ikke indordne sig under andres regler. "men hvad vil du have ud af alle de regler?... Jeg mener... Du kunne jo starte med at forklare mig hvad du vil, så kan jeg jo nemt forklate dig om det er noget du skal regne med eller ej?" Harry rettede sig en smule op, og på på Niklaus. Han kunne ikke lade vær med at undre sig over hvad denne fyr egentlig ville ud over at opføre sig dominerende