På nains inn//Ester//

Hun snag videre bare lidt højere. det lød smukt og hun smilte...

Han rejste sig stille op og begyndte at gå op på sit værelse og lagde sig ned og kiggede op i loftet

Hun sang stadig. Hun kiggede op i loftet og tænkte på alle de ting hun havde været igennem. Det med hendes søster og med Zero og Zann. Hun var lidt glad for noget af det, men ikke det hele.
Hun boede jo på børnehjem og Zero tilbød hende at adotere hende. Og at Zann kunne være som en far for hende. Hun tænkte på Julia. Hendes elskede storesøster. *Mon Jaster har nogen familie* tænkte hun efter det. Sangen blev svag og hun lukkede munden idet hendes tanker fløj ind og ud af hovedet som et center med en masse der var på vej ud og en masse ¨på vej ind.

han lå bare og kiggede op på loftet uden rigtig at tænke på noget

Hendes tanker var bare så store. Hendes øjne var helt forvirret i dem. Hun var lige ved at skrige over dem. Hun tog fat i dynen. *Nej, hold op* tænkte hun.
Hendes tanker lød sådan:

"Julia, Zann, Zero. Du kan elske....bor på børnehjem...adopteret af dem....o.s.v


Hun smilte over nogen og græd over andre. Man kunne høre hende helt op ovenpå når hun græd.

*græder hun nu og hvorfor gør hun det*tænkte han og lå bare på sin seng og kiggede op på loftet *hvis det er noget hun vil snakke om må hun komme her op for orker ikke gå ned igen*tænkte han og kiggede bare op i loftet

Hun græd igen helt vildt og kunne ikke rejse sig. Hun prøvede, men tankerne vandt over hende. "Så så Ester!" sagde hendes øre, men indtet hjalp. HUn fik sig rejst og bevægede sig hen mod døren. Hun græd stadig og havde ansigtet gemt i den ene hånd mens den anden støttede. HUn fik fik bevæget sig op af trappen og hen til døren ind til ham. Der brød hun sammen. Hun sad nu knæ i alle de gode og dårlige tanker.

Han gik hen og åbnede døren "jamen hvad er der galt ester"sagde han og hjalp hende indenfor på sit soveværelse og fik hende sat på sin seng og kiggede på hende "fortæl hvad der er galt"sagde han og kiggede på hende med et lille smil

"Min søster, min mor, min far, alle!" hun græd mere og mere og det væltede ud med tårer. "Jeg elsker Julia, hun skal være ved min side!" græd hun. Hendes øjne åbnede sig lidt mens hun stadig græd.

"din søster"sagde han og kiggede på hende. Han lagde en arm om hende for at trøste hende med et stille smil "det skal nok gå det hele"sagde han og kiggede på hende med et smil der var lidt opmuntrene

Hun lagde hpvedet på hans skulder. "Hun er den eneste familie jeg har tilbage!" græd Ester.

"så så ester"sagde han og holdte om hende med et smil og kiggede på hende med et smil "det skal som sagt nok gå alt sammen"sagde han med et smil og kiggede på hende med et lille smil *jeg håber da at det kommer til at gå det helle med hende*tænkte han og kiggede på hende med et smil

"Jeg bliver adopteret af Zero og hans bror..." sagde hun og græd nu ikke ret meget mere. "Men min søster, hun betyder alt for mig i hele verden!" Hun smilede igen.

"okay ester"sagde han med et opmuntre smil på læberne og kiggede på hende

Hun kiggede på uret på hendes mobil. Klokken var snart blevet 8 om morgen og hun smilte til ham.

"har du fået sovet ester"spurgte han og kiggede på hende med et lille smil på læberne

"ja, lidt!" sagde hun med et smil. Hendes mobil ringede. HUn jamrede af glæde. "Jeg er blvet adopteret!" skreg hun glad.

"er du blevet adopteret"sagde han og kiggede på hende

"jaaa...." hun næsten hoppede af glæde nu hvor det var. "det er af Zann.."

"okay zeros bror ved hvem de begge to er"sagde han og kiggede på hende med et smil

"Okay," sagde hun og var ikke så glad mere. Hvad nu med Julia?

"men hvem er din søster og hvor gammel er hun"sagde han og kiggede på hende

"Min søster hedder Julia og er 18 år og vampyr..." sagde hun med et trist blik mod ham.

"okay"sagde han og kiggede på hende

"kender du hende?" spurgte hun med et smil og et spørgende blik.