Not Many smiles.. (Charmeine Love)

"I can imagine" svarede hun, blikket vendt mod ham, et skævt smil om hendes læber inden hun igen måtte kvæle et gab. "Don't you want to join me? You can lie with me, and leave whenever you want" prøvede hun at lokke ham til. Hun kunne jo ikke bare efterlade ham der, og det kunne være hyggeligt om de lå sammen. Han var måske en stor mand, men der var nok plads til dem begge to i hendes store seng. Charmeine havde en vane med at krølle sig helt sammen, så det skille han i hvert fald ikke bekymre sig om.

Han smilede lidt forsigtigt inden han kørte hånden gennem sit hår og rømmede sig en gang,
"I am very sure it would be nice Charmeine..... But i have to decline.... I may be silly to hope still.....
But my heart belongs to her..... And how innocent it would be.... I would not feel right to share a bed with another woman.... I vowed a long time ago that my heart would be hers..... So i hope you're not offended if i dont lie with you.... Even though nothing would happen....."

Han ville jo ikke gøre hende sur eller ked af det. Men han holdt sit løfte helligt specielt omkring den slags. For han vidste hvor hårdt det ville ramme ham selv så han ville slet ikke kunne se sig selv i øjnene hvis han valgte at gøre det.

Størstedelen af tiden var hun forvirret over hans svar, for han kunne bare have sparet sig forklaringen og bare sagt det ville han ikke, og så ville hun ikke have stillet spørgsmål. I stedet så hun forundret mod ham, og da han nåede mod enden, sad hun og gloede lidt, og tænkte sig om. Så.. det var forkert at dele seng med nogen? Det virkede underligt, men hun smilede i syvende og sidste. "As you wish. What ever make you comfortable" svarede hun blidt og gav hans hånd et klem. "Uhm.. you can just do what ever you want then, while I get some sleep. Just feel as home" fortsatte hun kort efter, hendes smil ikke mindre af den grund. Hun var bare ked af at hun var så træt, og derfor måtte i seng og lade ham være alene.

Han smilede varmt og gav ligeledes hendes hånd et klem imens han sagde:
"I am glad you accept it.... I was not sure if it would offend you in any way.... Thank you Charmeine....."
Så kiggede han kort rundt og nikkede en gang. "I will manage.... If not i could find something to read.... I have always been fond of reading......"

Det var langt fra alle her omkring der ville have accepteret hvad han sagde, men derimod ville de højest sandsynligt blive svært fornærmet.
Han kunne godt læse på hende hun var virkelig træt og det var også fint med ham. Egentlig havde han tænkt sig som en overraskelse at lave god morgenmad til når hun stod op. Både så hun prøvede det men også som en tak

Et kærligt smil blev sendt ham. "I am not one to be offended when people are honest" svarede hun mildt. Havde hun haft den slags tendenser, ville det da være underligt at spørge. Det ville jo ikke give mening. "Good, as I said, feel free to do what ever you want" han skulle ikke føle sig begrænset i hvert fald. Under alle omstændigheder endte hun med at rejse sig, strakte sig kort og skjulte et gab.

Hvilke planer han havde for den følgende dag, anede hun ikke, men det ville blive en glædelig overraskelse at få ordentligt morgenmad. "Well, good night then" han fik et hurtigt knus inden hun tøffede ind mod toilettet, fik ordnet hvad hun ville derude, og smuttede videre til sit soveværelse. Øjeblikke senere havde hun smidt tøjet og var kravlede under dynen. Hun krøllede sig sammen, og gled øjnene i. Kort efter gled øjnene i, og hun døssede hen.

Som hun gik ind i soveværelset, smilede han til hende og sagde: "Thank you for a good night.... Good night Charmeine....."
Så satte han sig til rette i sofaen og fandt en eller anden bog hun havde liggende. Han elskede generelt at læse så hvilken bog var næsten ligemeget. Når han satte sig til at læse, gik tiden som regel meget hurtigt.

Da morgenen kom, havde han ganske kort været nede og købe ind til en rigtig dejlig morgenmad.
Det var med æg, toast, bønner og kyllingepølser samt friskpresset juice. Og selvfølgelig kaffe og te.
Med tiden var han også blevet glad for at lave mad så han gik og sang lidt imens. Et godt tegn til hvordan man hyggede sig med det.
Så langsomt begyndte duften af den lækre morgenmad at sprede sig i hendes lejlighed

Hun smilede en sidste gang til ham, inden hun smuttede ind og i seng. At sove var ikke sjovt, nærmere kedeligt, men behovet betød hun ikke havde noget valg. Derfor sov hun også trygt de næste otte timer. Vendte sig rundt lidt rundt engang i mellem, men krøllede sig hurtigt sammen igen.

Den følgende morgen vågnede hun til en behagelig duft i lejligheden. Det første hun fornemmede, var den skræmmende sult, og maven der knurrede. Hun gned søvnen ud af øjnene, gabte, og sparkede dynen væk. Øjeblikke senere snublede hun ud af sengen, og var nær røget på næsen, men genvandt balancen. Som sædvanligt var det noget af en proces at få gang i kroppen. At vænne sig til menneskeskikkelsen igen. Hun havde heldigvis hurtigt grebet fat i sengen, og hold balancen fint. Okay, hun var sulten, og skulle virkelig på toilettet. Derfor skyndte hun sig at trække sin kjole over hovedet "Good morning" råbte hun på vejen mens hun løb ud på toilettet. Kort efter kunne vaske hænder og ansigt, kastede et blik på sit spejlbillede og det filtrede hår, inden hun fandt en børste og gav sig til at børste det. Maven knurrede igen, og duften af mad var nok til at lokke hende ud i køkkenet til ham. "Hi.." hilste hun, og tøvede ikke med at give ham et kram bagfra, kort men tæt, for derefter at slippe ham. "What are you doing?" spurgte hun nyserrigt.

Han kiggede på hende med et smil som hun stormede ud på toilettet inden han sagde: "Good morning..."
Så sang han videre imens han fortsatte med morgenmaden. Det var noget han efterhånden havde fået ret godt styr på, og hun kunne lige så godt få god mad.
Da hun så kom ud igen, stoppede han kort for at gengælde hendes kram og trådte til side så hun bedre kunne se.
"I am making breakfast.... Sausages, toast, bacon, beans.... Carved fruit and some freshly squeezed juice. And some coffee and tea..... Hope you're hungry....."

Så dækkede han hurtigt bordet som var det det mest naturlige i verden. "Sleep well?"

Det gik op for hende at den ro der fyldte lejligheden ikke skyldtes hendes magi, men hans egen behagelig stemme. Et smil trak over hendes læber som han gengældte omfavnelse og hun så ned mod alt det han havde gang i. "Smells good, and I am starving!" udbrød hun med et grin. "I like your voice" tilføjede hun øjeblikket efter. I mens gik han i gang med at dække bord, og hun hjalp ham i processen. Så meget kunne hun da godt finde ud af! Maden duftede virkelig godt, og hun følte sig døden nær af sult. Sådan var det nogle morgener, sært nok. Men det var nok duften af mad der udløste det her til morgen.

Han grinede lidt stille da hun nævnte hans sangstemme hvorefter han begyndte at sætte maden på bordet.
"Oh.... I am sorry about that..... Never been fond of my own singing.... But somehow i still do it when i cook or something like it.... Let me just get to juice and we'll be good to go...."

Så satte hen de sidste ting på bordet samt kaffe og te inden han satte sig sammen med hende.
"I hope it tastes good..... Dig in.... As they say.... I must confess i am famished as well...."
Til at starte med hældte han en kop kaffe op til sig selv hvorefter han hældte op til hende af hvad hun nu ville have.
Med et helt saligt ansigtsudtryk tog han en god tår kaffe og sukkede.

"I think your voice is wonderful!" svarede hun omgående, og ærligt. Det lød godt, og manden udstrålede varme og tryghed, så hvorfor skulle hun klage? Nej, hun klagede ikke, langt fra! Snart sad de ved bordet, og mens han tog kaffen, foretrak hun juicen.

"I am sure it taste good!" svarede hun, og puttede noget pølse og bønner over på sin tallerken, og tog en bid toast. "It is good! I like it. Thank you" kommenteret hun kort efter. Hun spiste med god appetit, og drak af sin juice. Der var ikke noget hun kunne sætte en finger på.

Han smilede og nikkede til hende som han tog endnu en salig tår kaffe og sagde:
"I am glad that you think so.... I just felt like cooking a bit and i'm happy that my song didnt scare you away..."
Stille satte han koppen ned og sukkede glad som han tog lidt mad til sig selv. "How weird this may sound.... Coffee is the sin that even He must acknowledge.... At least i have grown very fond of it.... We all have our little thing i guess...."

Det var en god fornemmelse at hun sad og spiste med så god en appetit. Det betød jo at hun kunne lide det og så ville hun opleve endnu en ting ved verden omkring hende.
Man kunne jo lige så godt tage tingene i små skridt indtil der var noget hun selv blev nysgerrig omkring

"Scare me? Not at all!" svarede hun omgående. Hun kunne lide at synge, men hun elskede at høre andre synge. Han nød ikke så dårlig som han selv gik og troede, hvem end der havde bildt ham ind han ikke var god, tog grueligt fejl!
Hans efterfølgende kommentar fik hende til at grine dæmpede "Well, I am not into coffee, I don't like the bitterness, and putting sugar doesn't help much" hun kunne skam drikke det, men det var ikke noget hun valgte som det første.

Maden var god, og hun spiste derfor videre. Stille og roligt, men med god appetit.

Han grinede lidt og tog en tår mere af sin kaffe inden han sukkede tilfreds og sagde:
"Well coffee is not for all i agree to that much.... And considering i am only around 3 years old in this body i shouldnt be so happy about it i guess..."
Så spiste han lidt mere sammen med hende i tavshed, mest af alt fordi han tænkte.
Efter et stykke tid, kiggede han lidt ned i sin kop og kørte den ganske stille rundt.

"This may sound weird Charmeine.... But i need to know considering i have never met one like you....
You have heard about some of the atrocities i have committed before.... How many lives i have taken....
How many souls i have taken and given away as currency.... How do you see me as you do?.... How can you hug one that have been such a monster?.... I am glad that you do... But how?...."
Han havde virkelig fået nogle ting at tænke over siden han mødte hende

"Taste is different from one to another, and if you like it, then everything else doesn't matter" svarede hun med et smil.

Hans efterfølgende spørgsmål kom efter noget tid hvor de havde siddet stille og spist. Stilheden gjorde hende intet, den var beroligende og rar, og hun tænkte ikke det var akavet eller underligt overhoved. Han brød dog stilheden med et spørgsmål, og hun lyttede opmærksomt inden hendes hoved faldt på sned. "How? I don't know how to answer that. I .. just do? I mean, God forgave you your sins, why shouldn't I do so as well? Beside, that is all in the past, and I dare say you have been punished enough for those thing you did" svarede hun. Om det var svar nok, forklaring nok, anede hun ikke, hun håbede det naturligvis, men hvis ikke, måtte hun vel prøve at sige det på en anden måde.

Han lyttede meget intenst til hendes ord og lod dem summe i hans hove, dog med fuld fokus på hvad hun sagde stadig.
Gang på gang overraskede hun med sin måde at se på tingene. Gang på gang kunne hun overraske med en holdning og en personlighed der jagede mørket væk. Noget han i den grad manglede en gang imellem.
"I think you're the first to ever say that i have been punished enough..... It still surprises me... I still deal with the aftermath of what have happened because of my actions... So it's uplifting to see how someone can see things in a different light...."

Uden egentlig at tænke så meget over det, rejste han sig og holdte armene ud til et varmt kram

At hendes ord overraskede ham, var hun ked af, det sagde vel at han hørte dem sjældent - eller aldrig, og det var i og for sig ikke fair. Manden havde været igennem en masse, og at dømme ham for noget han gjorde i sit tidligere liv og som han havde sonede rigeligt for, det var ikke i orden. At hun så tænkte sådan, mens andre ikke gjorde, var der ikke noget at gøre ved. Hun var endnu ren og ubesudlet med denne verdens evige problemer og syn, og hun håbede da at det aldrig vil komme så vidt.

"I hope I will keep doing so. A lot have told me my way of thinking will change once I have been here some time" svarede hun, tydeligvis håbende det aldrig vil ske for hende.
Han rejste sig dog op, og bad om et kram, og hun fulgte trop og gav ham hvad han ønskede med største glæde. Armene fandt om ham, og hun smilede for sig selv. Han var stadig ligeså rar at holde om som han havde været den forgående dag. Det her ville hun aldrig blive træt af.

Han grinede varmt som hun lagde armene om ham imens han selv lagde armene om hende i et tæt og varmt kram.
"I genuinely hope that you will stay just as perfect as you are now.... It would be a shame to spoil something so pure..... And i would hate to miss out on more of these hugs.... I could really get used to them.... And i'm afterall still new to this.... So i guess practice makes perfect...."

Så stod han med armene om hende til hun selv gav tegn til krammet var fint som det skulle være. Derefter kiggede han hende i øjnene og spurgte nærmest lidtt drilsk:
"So how am i doing?...."

Hun lagde hovedet bagover, og så op mod ham. "I am fare from perfect, but I promise you to try and stay the way I am. I don't want to change either, so... I think we agree on that. As for the hugs, I will never get tired of that either" slog hun fast. At ændre sig ville ikke ske frivilligt for hende, og skulle det ske, ville det ikke være så godt. Det ville jo betyde, at hun ville miste håbet for menneskeheden.

De holdt et stykke tid om hinanden, inden hun noget tid senere løsnede grebet en anelse. Deres blikke mødtes som de slap hinanden, og hun smilede bredt. "Just perfect!"svarede hun omgående og uden tøven. Det var skønt at stå i hans favn, intet mindre.

Hendes entusiastiske svar omkring hans evner til at kramme fik ham til at grine og han så ned i hendes øjne med en stor varme.
"Wonderful to hear! I guess practice does make perfect..... And i've had a really good teacher in the art of hugging.... It seems we learn from each other.... Always a good thing...."

Efter lidt satte han sig ved bordet sammen med hende igen med et smil. Det var en rigtig god følelse bare at kunne nyde lidt tid på den her måde. Bare et kram i ny og næ, lidt god morgenmad og selskab der ikke bragte en ned. Tvært imod havde hun fået vendt hans tankegang stille og roligt mod det bedre. Det havde været længe siden han kunne smile sådan

Hun smilede underholdt "A very good teacher" medgav hun drillende. "But yes, it seems we learn a lot from each other. Not bad!" det var jo kun godt. Snart kunne de sætte sig ned igen, og spise videre. Hun tømte hurtigt sit glas med juice, og fik en ny. Livets små glæder, og selvom mad ikke havde haft betydning før hen, var det nu dejligt at mærke den følelse af mæthed når man havde fået fyldt maven. "You are a very good cook!" roste hun da hun havde spist den sidste mundfuld. Hun kunne ikke få en bid mere ned!

Efter hun havde spist færdig, gav han hendes hånd et klem og sagde smilende:
"I am glad that you think so.... Now.... You just sit there and let the food settle and i will clean the kitchen"
Så begyndte han at tage af til at starte med imens han indimellem så over på hende og spurgte:
"So what do you want to do today? Go to the church or anything else?"

En ting var jo at han havde sagt ja til at lære hende om verden hvis hun blev i tvivl om ting, men samtidig skulle hun selv bestemme så det blev taget i et tempo hun kunne forholde sig til.
Når man kunne snakke sammen imens, generede det ham ikke det mindste at ordne køkken

Hendes hånd fik et klem, og hun smilede skævt. "Sure about that? I can help you?" igen vidste hun ikke om der var nogle specifikke regler om den slags, men hun kunne sagtens hjælpe. At vaske op og gøre rent havde hun skam lært.
"Uhm, I am not sure. Do you recommend a place?" spurgte hun. Han vidste jo bedre end hende om der var sjove eller spændende ting at foretage sig. Hun ville skam gerne lære nye ting, men hun anede næsten ikke hvor hun skulle starte.

Han smilede stille til hende og tørrede lidt af tingene af imens han sagde:
"It is very kind of you to ask. But dont you worry i have this fixed in no time.... But it is a good trait to at least ask if you can help..."
Så tænkte han lidt over hvad der var af muligheder, specielt så hun kunne opdage lidt mere af byen. En ting var at det ikke var alt der var lige spændende at se men hun blev jo nødt til at se byen fra alle sider så hun var klar på hvad der kunne ske.
"Hmm..... What about..... We could go for a walk in the park? It is a really beautiful place in the daytime....."

I det mindste havde det været rigtigt af hende at spørge, og hun var da også glad for at han selv understregede det. "Alright, I will remember that" svarede hun derpå med et bestemt nik. Det var jo ikke svært, og hun ville jo gerne hjælpe hvis han havde behov for det. Det var trods alt hendes hjem, og han havde sået for madlavningen.
Kort efter måtte de begge tænke over hvilke muligheder der var for hende at udforske i byen, og som han foreslog parken, trak et smil hen over hendes læber. "Then let's do that! I have only been there once, the first time I woke up at earth" svarede hun med et skævt smil. Og hun havde jo skyndt sig ud derfra, så hun havde ikke rigtigt haft mulighed for at se eller nyde sine omgivelser.