Midnight Meeting [Nicholas]

Mørket havde sænket sig over byen endnu en gang. I takt med at dag blev til nat, blev mængden af mennesker også mindre i gaderne. I hvertfald på hverdagene. I weekenderne var altid langt flere folk. Mange butikker havde åbent ud til sent på aftenen, nogle af de store supermarkedkæder havde åbent indtil midnat. Der var dér Jacque var på vej hen. Efter af have 'nydt' sine fridage fra værkstedet, var hun blev utroligt glad for en serie i fjernsynet. Hun havde optaget dagens episode, da hun havde mødtes med Amy ned i parken, og derfor ikke havde kunnet se den. Men nu var det tid! Uanset hvad klokken så end måtte blive - og der skulle noget lækkert til. Selvfølgelig var der ikke noget lækkert hjemme i lejligheden, som var værd at spise til sådan en formidabel serie. Så Jacs måtte lette måsen og gå hele vejen ned til den nærmeste indkøbsmulighed. Det var absolut ikke fair.

Jacque håbede på, at hun lynhurtigt og uset kunne handle og så skynde sig hjem igen. Hun havde derfor blot sat håret op i en rodet knold og taget et par jeans og en hoodie på. Udover dette havde hun en sort jakke, der nåede hende til midt på lårene. Jacs gik først langs nogle mindre sidegader, indtil hun nåede ud til den større gågade. Lyden af musik fra de forskellige værtshuse og barer, blandede sig med lyden af folk der talte. De skarpe lys fra diverse butiksruder, restaurenter og diverse shops fik nærmest lygtepælene til at virke overflødige. Der var selvfølgelig nogle butikker der var lukkede ned for natten, men det spillede ingen rolle. Gågaden var livlig, selv i de mørke timer. Sådan var det vel i de fleste storbyer?

Nicholas var en mand med mange talenter, og at slå en handel i hus var nok den største af dem alle.. eller var det t forføre kvinder? Det kunne nok diskuteres. Under alle omstændigheder var det lige hvad aftenen havde stået på.. at slå en handel af, og han havde lokkede sin kunde med på et værtshus og havde drukket vedkommende mere eller mindre under bordet. Et par sandheder var endt på bordet, og så havde de skrevet under på en handel. Manden vidste skam hvad de havde gang i, men han var kommet til at bryde sig mere om Nicholas under mindre formelle omgivelser. Nu forlod de værtshuset, og trådte ud på gaden.

"Altid en fornøjelse at handle med Dem Mr. Tallon.." bemærkede manden mens de trykkede hinandens hænder. Nicholas sendte manden et skævt smil. "I lige måde, Williams.." lød svaret med den dybe behagelige og charmerende stemme som Nicholas nu ejede. De gyldne øjne var overlegende, selvsikre og i kontrol, som altid Som de to mænd slap hinandens hænder, og Nicholas vendte sig om for at gå den modsatte vej. Han havde parkeret lidt længere væk, og aftenen var så dejlig lun man ligeså godt kunne gå sig en tur. Nuvel.. en velkendt duft fangede hans opmærksomhed. Nej dog, en af Scott søstrene var ude på det her tidspunkt? Hvor hyggeligt. Det trak op i hans mundvig, og han vidste at næste gang han drejede om hjørnet, ville hans blik falde på Jacque's kønne skikkelse. Se den her nat, ville snart blive langt mere underholdende.


Outfit

Jacque gik mere eller mindre i sin egen verden og tænkte over dagen. Ames havde bedt Jacque komme ned i parken. Da hun efter lidt tid var kommet derned, var det første hun så, Ames der plankede midt i det hele.. Det kunne kun have betyder at hun var snublet over et eller andet og forsøgte at redde situationen ved at virke cool og casual. Men Ames var alt andet end cool og casual - hvilket blot fik situationen til at virke komisk. Jacs kunne ikke lade være med at smile lidt for sig selv over scenariet. Hun elskede sin søster højt og ville gøre alt for hende, men nogengange var hun simpelthen for viderekommende. Ikke at Jacs ikke var det, for det var hun helt bestemt, men det var ihvertfald ikke noget hun selv syntes.

Et eller andet fik Jacque til at droppe de mentale billeder og istedet rette blikket fremad. Instinktivt vandrede det lidt over hendes omgivelser. Intet synes dog at være af interesse, så hun fortsatte blot lidt endnu. Det var dog lige indtil, at en velkendt skikkelse pludseligt drejede rundt om hjørnet til en større sidegade, som hun var nogle meter fra at passere. Jacs stoppede brat op, da det gik op for hende hvem det var der var dukket op.. stående der in all his might and glory. Et overrasket ansigtsudtryk var malet i det kønne ansigt, men det blev hurtigt omdannet til en blanding af eftertænksomhed og beslutsomhed. Af alle personer i denne verden, så skulle hun lige netop rende ind i ham. Måske havde han ikke opdaget hende? hurtigt reagerede Jacs ved at skærme sit ansigt med en hånd hvilende ud for hendes kind, idet hun hastigt forsøgte at snige sig i en bue, udenom ham. Hun havde nok forsøgt at være diskret, men var alt andet end. Det opdagede hun selvfølgelig ikke selv, da hun nok var mest fokuseret på at slippe levende derfra.. Nicholas havde altid haft en form for kontrol over hende. En kontrol som han havde udnyttet - ikke blot på hende, men vist også hendes søster. Hun hadede ikke at være i stand til bare at kunne give ham den mellemste finger og bede ham forsvinde. Ligemeget hvor meget hun prøvede, så kunne hun ikke når først han begyndte sine små spil. Jacque burde også vide bedre, end at forsøge at snige udenom ham på sådan en måde, men desperate situationer, kræver desperate handlinger!

Han drejede om hjørnet, og hans blik faldt straks på hende. Måden hun forsøgte at undgå ham på var ærlig talt utrolig barnlig, for ikke at sige, komplet til grin. Virkelig? Kun fordi det var skide underholdende for ham, lod han hende gå forbi sig.

Han var standsede op, drejede rundt, og fulgte hende med blikket. "Gad vide hvem den kvinde der gik forbi der er? Hm.. mon det er en jeg kender? Det kunne ligne den skønne Amy, men mon det er hendes utrolig barnlig søster? Jeg er ikke så sikker.." Han sagde det naturligvis højt nok så hun kunne høre det. Men ærlig talt, hvad havde hun lige forventet, at han ville spille med på den.

Hendes mening om ham havde alle dage været tydelig, og det var det han havde nydt. Hvor hendes søster var så stille, på grænsen til klodset.. var Jacque meget direkte og kunne være flirtende, men hun hadede ham vidst.. måske fordi han var rig, måske fordi han var flot, måske fordi han var i kontrol.. eller måske alle tingene og mere til.

De udtryksfulde øjne blev spilet op, idet lyden af hans stemme talte højt, men.. demonstrerende? ud i luften. Jacque standsede brat op, idet hans ord fyldte rummet mellem dem. Barnlig? Jacque studsede over ordet og smagte lidt på det. Langsomt blev blikket mere intenst og fyrigheden begyndte lige så stille at spire i dem. Hvad bildte han sig ind? Hun var da aldeles ikke barnlig! I samme nu vendte hun sig om og lod det fornærmede blik hvile på ham i et øjeblik - bare så han forstod, at hun absolut ikke var tilfreds med den udtalelse. Hun rettede dernæst blikket ud i luften, med armene foldet henover hendes bryst.

"Jeg tror at det var et optisk bedrag? En simpel visuel projektion af dit mest brændende begær."

Svarede Jacque lidt skarpt, idet hun lod et sukkersødt smil understrege den sarkasme der hang i stemmen. Uh, det var lidt en bitchy bemærkning - normalt ikke Jacs stil.. men hallo, han havde lige stået og kaldt hende for barnlig. Jacque førte pegefingeren op til sin underlæbe, og lod blikket vandre tænkende ud til siden.

"Eller.. var det virkelighed?"

Blikket landede atter på ham. Det ene bryn hævet, imens en afventende og dog tvetydig mine lå lidt skjult i hendes ansigt. Et trick spørgsmål. Hvad mon han ville svare på dette?

"Hvad tror du, at det var?"

Hendes svar var underholdende, men ikke desto mindre mere barnlig. Nuvel, hun var da stoppede op, og teede sig som et lille fornærmet barn... endnu mere underholdende skulle han selv sige det. At hun så troede hun var sarkastisk, var en helt anden sag.

"Kæreste Jaque, Amy har altid været den af jer der har været årsagen til det brændende begær i mit indre.." svarede han. Hvorvidt det var provokerende eller ej, var sådan set underordnede.

Han stak hænderne i lommerne, og vendte sig rundt mod hende, gled blikket åbenlyst over hende, til det standsede ved hendes øjne. Så trak det svagt op i mundvigen til et svagt smil, og de gyldne øjne synes at være flydende som guld da han sendte de små signaler ud efter hende, for at rode rundt i hendes hoved som han havde gjort før. "Har du savnet mig, Jaque?" spurgte han kækt, velvidende hun ikke ville have mulighed for at lyve, men samtidigt at han manipuleret hendes sind til at ... føle stærkt for ham.. men ikke meget andet end passion..

Jacque hævede et bryn ved lyden af hans ord. Hendes overvejelser om hvorvidt hendes bemærkning havde været for grov, kunne hun vist godt give slip på. Hans svar var mindst ligeså skarp. Hun gjorde et lille suk, inden hun fjernede de korslagte armen fra hendes bryst og proppede istedet hænderne i lommerne på jakken. Hun tiltede hovedet lidt på skrå, idet hun med langsomme og lidt modvillige skridt gik tættere på ham. Ansigtet udstrålede skepticisme.

"Virkelig?" - "Hvor længe?"

Spurgte hun, idet hun nok mest af alt hentydede til den periode hvor han og Amy havde noget, men som pludseligt stoppede. Jacque havde ikke set skyggen af ham siden da, og alt hvad der var tilbage af det 'forhold' var en knust Amy. Nicholas var et veldebatteret og afsluttet emne, indtil Amy fortalte Jacque, så sent som denne dag, at han havde været på besøg for et par dage siden og rodet op i det hele på ny. Han var, af guds nåde, en troublemaker... men alt det var jo 'blot' en del af problemet med denne mand. Det ganske vidst hovedårsagen til Jacques had til ham. Den anden del var at hun følte sig så splittet når han var i nærheden. På den ene side ville hun ikke andet end hade ham, for at have knust hendes søster og smidt hende væk, som en brugt klud. På den anden side så var han absurd dragende og ejede en intensitet, som Jacque ikke havde set før. Hun kunne ikke finde ud af om hun skulle synes det ene eller det andet, og bedst som hun overvejede netop dette, så tog han kontrollen fra hende, så hun blev mere eller mindre blind overfor dilemmaet. Hun vidste at det var forkert at overhovedet tænke på ham, med andre følelser end foragt. Men han havde en eller anden måde, hvorpå han kunne sno hende om sin lillefinger. Når han gjorde dette, mærkede hun stærke følelser, som hun hadede sig selv for at føle.

De var der igen nu.. De der øjne, med det der blik. Et spil af en gylden farve pulserede i det intense blik. Et kækt smil på læberne. Jacque kneb øjnene en anelse sammen, idet hun mærkede hvordan han stille og roligt begyndte sin lille leg igen - og hvordan hun havde lyst til at spille med. Hvor er du svag, Jacque.. tænkte hun indeni sig selv, idet hun samtidig forbandede Nicholas' eksistens. For hvad skulle hun svare på det spørgsmål, som han havde stillet? Jacque mærkede en form for passion for ham, men hendes indre stemme (højst sandsynligt hendes stolthed og stædighed!) ville ikke lade ham få nydelsen af en indrømmelse. Hun trak på et udfordrende smil, imens hendes blik søgte hans.

"Som et møl, savner en flamme"

Svarede hun. Det var vel en passende analogi? For møllet, var flammen dragende, men flammen var også i stand til at brænde. Jacque vidste at hun var et dumt møl, sådan lege med ilden, men var det i virkeligheden ikke omvendt?

Hun kom da tættere på ham, og hans blik fulgte hende roligt. "Hvor længe, hvilke?" spurgte han roligt. Hvor længe han havde foretrukket Amy, eller hvad? Han var ikke helt sikker på hvad hun egentlig spurgte om. Hvad angik hans seneste besøg hos Amy, nuvel.. det havde ikke været planlagt. Han havde tilfældigvis været i nærhed, da musik fra værkstedet havde lydt, og så havde han bare undersøgt sagen nærmere og fundet den smukke Amy dansende. Så.. var han blevet hængende lidt for at beundrende hende.

Hvad angik hans leg, hun faldt for det hver gang. Han var nu heller ikke særlig sød når han brugte det trick. "Og sikke et svar, du skuffer aldrig.." svarede han med et glimt i øjnene. "Kom nærmere, Jacque.." opfordrede han hende snart, signaleret hun skulle komme tættere på med en simpel håndbevægelse. Han vidste trods alt at han var dragende, og når han rørte ved hende, ville han kunne sikre sig hun fik præcis den nydelse som hendes krop skreg efter. Fordelen ved hans evne, nogle gange kunne en simpel berøring være bedre end sex..

Hun bed sig lidt i læben. Hovedet var tiltet lidt på skrå, imens blikket hvilede på ham. Hun overvejede situationen, der havde taget en drejning, som hun ikke helt brød sig om. Jacque kunne ikke hitte rede i, hvad der helt præcist foregik lige nu. Hvorfor skulle hun gå derhen? Hvorfor ville han overhovedet have hende tæt på? Hadede han ikke hende, ligeså meget som hun hadede ham? Og hvis hun hadede ham - hvorfor i alverden følte hun så pludseligt så stærkt for ham? Hun var forvirret, men samtidig ikke. Hun ville gerne gå hen til ham, men samtidig ikke. Det var som om at det var en usynlig kraft, der gik ind og forpurrede hendes oprindelige holdning til ham. Jacque troede selvfølgelig at det var noget inden i hende og ikke den faktiske magi som Nicholas havde og brugte. Jacque anede intet om den magi og de væsener, som hun mere eller mindre var omringet af. Hun troede jo at Nicholas blot var et menneske. Hun mistolkede de følelser, som han bragte hende, til at være hende selv der, gud forbyde det, var begyndt at synes om ham istedet for at hade ham. Man kunne vist ikke ligefrem sige at Jacs og Nicholas havde historie, men Jacque kendte ham jo gennem Amy. Og den her lille leg, havde vist stået på lidt tid (Jeg prøver at få enderne til at mødes. Ret mig endelig hvis jeg tager fejl ;P). Men nok gange til, at Jacque stille og roligt begyndte at blive forvirret. Hvis der var noget som denne kvinde hadede, så var det hvis hun ikke var herre over sig selv. Det var langt fra en erklæring, og Jacque ville død og pine, klamre sig til sin stædighed for at dette ikke skulle udvikle sig.
Hun ville dog godt komme med en enkelt indrømmelse.. Hun nød nok lidt hans modspil og udfordringer om kontrol - selvom hun ikke havde en jordisk chance for at genvinde den, når han brugte sine tricks. Så gik hun derhen?

Jacque tog et tøvende skridt mod ham, men standsede.

"Jeg... øhm."

Hun kiggede væk. Ville ikke se ind i det gyldne blik.

Mange tanker gled gennem hendes hoved, og hun var tydeligt endt i et område hvor hun ikke brød sig om at være.. manipuleret på vej af hans evne. Hun brød sig trods alt ikke om ham, eller deres følelser for hinanden var ambivalente. Hun var modigere end Amy, nej vent.. de to søstre var så forskellige som dag og nat, hver havde sin charme.. om end denne her var lidt sværere at knække hvis man nu satte sig for det. Han elskede derfor at lege rundt med hendes sind, forvirre hende, for når det kom til stykke, så var hun altså bare et menneske.
Nu hvor han bød hende nærmere, havde hun sine forbehold.. hun kæmpede mod sine følelser.. og var tydeligvis forvirret. Skulle han lade hende slippe, eller skrue op for sin evne? Det var så spændende, men han var nu stadig opmærksom på hvad der foregik .. og bevidst om hvor det her kunne bære hen af.

Hun trådte da et skridt nærmere, men tøvede så, og det var underholdende. Han overvejede et øjeblik sit næste træk, og endte med at række en hånd ud mod hende. "Tænker for meget. Kom nærmere Jacque.. jeg gøre dig intet.." svarede han, tonen så fløjlsblid og forsikrende, lovede hende guld og grønne skove i den dybe behagelige tone han ejede, og som kunne lokke selv djævelen til at titte frem og lege. De gyldne øjne var nu endte som flydende guld, dybe.. intense.. lokkende. Hvor længe hun kunne undgå hans blik, var så spørgsmålet.

Blikket var fortsat rettet mod jorden, men hun skulle heller ikke bruge sine øjne for at høre hans stemme, der selv fra en afstand, kunne virke så intim. Fløjsblød, forsikrende og lokkende. Den lovede hende alt hvad en kvinde ville høre. Jacque skilte læberne ad, som ville hun sige noget, men fortrød. Hun kunne ikke lade være med at kaste et stjålent blik på ham. Det blev dog til meget mere end stjålent... Det var som om at hendes blik automatisk fandt hans og var fæstnet til det. Intenst og lokkende betragtede han hende, med de guldfarvede øjne der blot synes at betage hende endnu mere. Han indbød hende til leg og Jacque kunne næsten ikke modstå invitationen mere. Det var som om situationen havde opslugt hende og hun glemte mere og mere at hun ikke brød sig om ham. Stemningen var svær at vriste sig ud af.

Jacque tog nogle skridt hen mod ham. Varsomt og ikke helt sikker på hvor dumt det var, det hun havde gang i. Men trods hendes usikkerhed, kunne hun ikke fjerne blikket fra ham. Hun standsede et lille stykke fra ham - en distance, der blot ville kræve to almindelige skridt for at tilbagelægge. Hun skulle ikke kaste sig i hans favn, som en eller anden lovestruck teenager. Hvis han ville lege, måtte han anstrenge sig lidt. En sensuel glød begyndte at danse i de mørke øjne, imens et antydende smil lagde sig på de bløde læber.

"Men det gør jeg..."

Svarede hun i et toneleje der matchede hendes ansigtsudtryk. Hendes ord var vel et gensvar på hans kommentar om at han ikke ville gøre hende noget. Noget indeni hende troede ikke rigtigt på det - eller også håbede hun ikke på det. Det var et godt spørgsmål.

Hun kom da nærmere, men var skam stadig forsigtig. Hendes sind var langt fra svagt, og det var vel derfor han fandt det så underholdende at lege rundt med. Hun stoppede dog et par skridt væk, og ved hans ord, faldt et svar der fik det til at trække op i hans mundvig. "Clever girl.." svarede han, kunne ikke dy sig for andet.

På et splitsekund havde han lukket alt afstanden til hende, og stod helt tæt på. En hånd blev løftede, og bagsiden af den strøg ned over hendes kind og hals. "Så blød.. du er en yderst tiltalende ung dame.. underholdende, spændende.. so... tell me, what is your deepest desire..?" øjnene var som flydende guld, og han lokkede svarede ud af hende med sin evne. Lige nu, i disse øjeblikke.. hvad var hendes dybeste ønske så? Det var måske ikke fair, og han var ikke specielt sød, men for Guds skyld, han var vampyr, hvem forventede af ham at være sød? Desuden, manden var kun sød overfor de ting han brød sig om, de ting der havde værdi for ham, de personer der var værdifulde for ham. De var dog efterhånden så sjældne, så få.. og på mange måder var det vel sørgeligt, men sådan betragtede han det trods alt ikke. Hans sjæl var for længst blevet ødelagt.. Så, hun stod praktisk talt overfor et rovdyr, der var klar til at lege med maden. De to søstre havde da dette tilfælles, en duft der virkelig vækkede hans sult..

Hun blinkede hurtigt, kækt, diskret med det ene øje ved hans første kommentar. Hun havde faktisk ikke regnet med, at han ville komme til hende. Hun havde derimod forventet at han ville tage hånden ned og stoppe den der. Det havde blot taget ham splitsekunder at tilbagelægge den korte distance, som hun havde skabt. Nu stod han dér, all hot and bothered. Det var en brudt grænse, idet hele taget at have ham så tæt på. Hun havde jo holdt så meget afstand til ham, som hun overhovedet kunne komme til i al den tid. Han havde aldrig været så tæt på før. Hvorvidt det var denne realisation eller det faktum at hun befandt sig i en meget... interessant situation med en abnormt hot fyr, som det var der gik hjertet til at slå en tand hurtigere, vidste hun helt enkelt ikke. Hendes blik veg ikke fra ham, ikke ét sekund. Det var nok mere instinkt end det var hjerne, der fortalte hende at hun skulle træde varsomt. Hjerne var der vist ikke så meget tilbage af lige nu.
Et vagt gisp forlod hende, idet hans hud rørte hendes. En underlig sitren fulgte hans bevægelser. Først nedad hendes kind, dernæst hendes hals. Jacque reagerede ved at tilte hovedet lidt på skrå og dermed blotte halsen en smule. Hans ord lød nu igen og bad hende svare på, hvad der nok var
det mest personlige nogensinde. Jacque var tavs. Hun var tavs lidt tid. Så bed hun sig lidt i læben og to fingre langsomt glide over den hånd han rakte mod hende, og som han havde kærtegnet hende med. Fra tommelfingeren og henover undersiden af håndleddet. Hun sendte ham et smil der matchede atmosfæren.

"I want to see you lose control.."

Sagde hun nonchalent, som om det var det allermest naturlige. Yderligere uddybning var ikke nødvendig. Det var hvad hun ønskede lige nu, i disse situationer. At se hvad det var for noget han gik og gemte på. For der var en rovdyr agtig vibe omkring ham, som lokkede hende tættere på. Det var nok også derfor hun havde valgt at kalde ham for Puma - bare sådan mellem Amy og hendes selvfølgelig. Men det var blot mavefornemmelse, intet andet. Det kunne være forkert.

Hvad var der dog med de to søstre?! Han skulle ikke andet end kærtegne dem lidt, og så blottede de huden for ham.. og ikke bare hvilken som helst hud, men deres delikate sarte hud ved halsen. Hun inviteret ham jo nærmest til at bide! Sagen var bare, at hvis han satte tænderne i hende, ville det blive svært at skjule hvad fanden han var for hende. Han kunne manipulere tanker, undertrykke minder måske, men det kunne blive farligt.. især med to små sår ved halsen som ikke ville forsvinde hurtigt nok til ikke at blive opdaget. Desuden.. han brugte allerede sine evner, og det kunne hurtigt udvikle sig til noget mere intimt.. hvad han ikke var interesseret i lige nu, og slet ikke på åben gade!

Hendes svar var i sandheden interessant, og måden hun selv dristede sig til omsider at røre.. spændende. Helt og aldeles spændende! Han vidste naturligvis hvad hun snakkede om, hvad hun mente når hun sagde at hun gerne ville se ham miste kontrollen, men naturligvis twistede han hendes svar, og gjorde det til noget.. seksuelt. "If it is a kiss you desire, you only have to ask for it, darling.." faldt svaret.

At hun havde tænkt ham som værende et rovdyr, og kaldte ham Puma i privaten, anede han af gode grunde ikke. Det ville dog more ham ikke så lidt at vide. Blidt vippede han hånden under hendes hage, greb blidt om det med tommel og pegefinger, og betragtede hendes kønne øjne. Hun var så tiltalende, og han kunne så let som ingenting sætte tænderne i hende her i den tomme gade, drikke hende tom for blod, og efterlade hende bleg og døende.. ikke død, men døende.. tanken om mord virkede så indbydende, og han stod og overvejede at gøre det. *But...* han sukkede, og slap hende. Pokkers tage de irriterende tanker! Amy ville være knust hvis hun mistede sin søster, og af en eller anden mærkværdig grund, ønskede han ikke at udsætte hende for det. Et fnys blev kvalt, forhåbentlig var han ikke ved at blive blødsøden.. nah.. ikke ham.

Jacques opmærksomme blik betragtede ham indgående og så hvordan udtrykkene gled henover hans ansigt. Hans blik hvilede mindst ligeså intenst og dragende på hende som før, men pludselige virkede det nærmest en lille smule... sultent? Jacque kunne ikke finde et bedre ord for det, og det behøvede vel ikke. Et eller andet sted fandt hun det lidt pirrende, at hun kunne have sådan en effekt på ham. Tables turned (just a little bit).
Der stod ganske vist stadig ulige på scoretavlen, men jacque betragtede det selv som et velfortjent point! Men hun ville ikke gøre mere ved det, end at fryde sig lidt indeni. I samme nu tog han hendes ord og vendte dem til noget andet. Hun havde lyst til at himle med øjnene, men valgte ikke at gøre dette og istedet blot betragte ham afventende. Blot for at se hvad han ville gøre. Men lige så hurtigt som han havde grebet om hendes hage, så havde han sluppet hende igen. Et suk kom til efterfølge.

Jacque lod blikket glide væk fra ham. Istedet lagde det sig på deres hænder. Hun greb blidt fat om hans håndled, med den samme hånd som hun havde kærtegnet ham med, og trak stille hans væk fra hendes hals. Så slap hun ham og stak hænderne i lommerne.

"I think your kisses are meant for somebody else..."

Sagde hun og lod et skævt smil komme til syne.  Så lod hun blikket søge ham igen, men den sensuelle og lidt legesyge glød der før havde danset i dem, var væk. Istedet bar hun et mere neutralt udtryk. Hun tog et skridt tilbage og blotlagde lidt afstand.

"Ah... that is right.. your lovely sister.. those beauteous lips of hers.." svarede han omsider. Han havde været tavs et langt øjeblik efter hendes afvisning, og som hun havde rykkede hans hånd væk, havde han flyttede den villigt og stak begge hænder i lommerne igen. Et langt øjeblik betragtede han hende. Hun holdt virkelig meget af Amy, og det var han kun glad for. Amy havde brug for nogen til at passe på sig, og hvem kunne dog være bedre til det end hendes egen søster!

Hvad angik hans sultne blik, nuvel.. hun havde fristede ham, og det gav vel et point eller to til hende. Hvem der havde flest, havde virkelig ingen betydning for ham, om end han vidste skålen vejede mest på hans side. Det var trods alt en del af deres underholdende leg.

"Jeg gå udefra hun fortalte dig vi så hinanden for ikke så lang tid siden.." han var ikke engang sikker på hvorfor han bragte det op, men det gjorde han nu. Hvorvidt Amy havde fortalt sin søster hvad der var sket helt præcist, anede han ikke, men... Amy vidste faktisk hvad han var, hvilket blot gjorde det hele sværere. Han havde det temmelig underligt med det beskytterinstinkt han havde for den ene søster. Et instinkt han absolut ikke kunne styre, eller var herre over. Bekymrende..

Jacque hævede det ene bryn, idet hun trak på et skævt smil, da han ligefrem havde behov for at beskrive hendes søsters læber. She didnt need to hear that. Jacque svarede dog ikke på det, og koncentrerede sig istedet om hans spørgsmål. Hun nikkede lidt, og vippede dernæst hovedet lidt op, imens et undrende udtryk gled henover hendes ansigt.

"Ja.. det gjorde hun ganske vist."

Jacque kløede sig kort i nakken idet hun tænkte.

"Men.. det er som om hun skjuler et eller andet for mig, som har noget med dig at gøre? Amy har aldrig skjult noget for mig før."

Sagde Jacque lidt forhørsagtigt. Hun betragtede ham med et lidt inkvisitorisk blik.

"Hvad har i gang i?"

Kom det så bare direkte. Ingen julelege. Det var noget mere på spil, end blot dem der fandt sammen igen.

Han blev krydsforhørt, og brød ud i latter ved hendes sidste direkte spørgsmål. "Det vedkommer ikke dig, Jacque.." svarede han blot roligt. For det gjorde det altså virkelig ikke. De var søstre, ja, men det betød ikke at de skulle vide alt om hinanden. Desuden, når Amy ikke havde fortalt Jacque noget, havde han i hvert fald ikke tænkt sig at fortælle hende noget. Desuden, han var ret sikker på at denne søster ikke ville tage det ligeså pænt at vide han var blodsuger.

"Du behøver dog ikke være bekymret, hun er i sikkerhed når jeg er omkring.." det var måske hemmelighedsfuldt, eller generelt underligt at sige, men han gjorde det bevidst for at drille. Jacque var trods alt underholdende at prikke til. Sådan havde det alle dage været. Desuden, det var ikke fordi Amy normalt var i fare, siden hun var i sikkerhed når han var omkring.

Jacque stod blot nogle øjeblikke og betragtede ham skarpt, analytisk og gennemskuende. Det mindste signal, var ikke gået forbi dette blik. Hun var jo ikke dum og kunne sagtens se hvornår der var ugler i mosen, men dermed var hun jo hverken synsk eller tankelæser. Hun mente i hvertfald selv, at det vedkom hende i allerhøjeste grad.

"Det kan ikke betale sig, at lyve overfor mig eller dække over det. Jeg finder ud af det før eller siden."

og det var sandt. Det kunne nemt tage lang tid, måske endda år, men på en eller anden måde formåede hun altid at nå frem til sandheden. Hendes stædighed kunne både være en byrde, men også en gave. Uanset hvad den var, så drev den hende. Jacque rynkede brynene lidt mere da han endog begyndte at bruge en hemmelighedfuld stemme, ved det næste han sagde. Hun knipsede idet hun pegede beskyldende på ham.

"Løgne!"

Svarede hun skarpt og påpegende.

"1: Ingen er i sikkerhed når du er i nærheden, Nicholas. 2: Jeg har især grund til at være bekymret når du forsøger at overbevise mig om at jeg ikke skal være bekymret, men ikke vil fortælle mig hvad i har gang i og ovenikøbet bruge den tone der."

Svarede hun, idet det inkvisitoriske blik tittede frem igen. Stakkels Nicholas var under luppen.

Hendes skarpe blik var underholdende, og han morerede sig gevaldigt. Uanset hvad hun sagde eller gjorde, blev han sgu ikke bange. Hun var dog tydeligvis ikke enig i at det ikke ragede hende, og han havde sgu heller ikke regnet med at hun bare ville bakke. Det ville tillige have skuffet ham hvis hun havde gjort. Hendes svar fremtvang et underholdt smil over hans læber, og blikket skiftede farve.. heldigvis var det for mørkt til at bemærkes, men så man efter, ville det blik havde et flammende rødt skær..

Hun beskyldte ham for at lyve, og det kunne han sagtens have gjort.. sagen var bare.. at det gjorde han ikke lige denne gang. På et splitsekund stod han helt tæt på hende, og sekundet efter, havde han grebet om hendes skulder, og skubbede hende ikke særlig blidt op ad en husmur.. stod helt tæt på, så hun ikke kunne bevæge sig nogle steder.

"Du tager dig lidt for mange friheder, little thing..." hviskede han lavmælt, tonen i en sensuel trussel. "Careful now.. I don't wan't to hurt you, that will only make Amy very sad.. but don't tempt my patience..." tilføjede han.

Han rykkede sig ikke langt fra hende, men hele hans udstråling og essens, krævede at hun skulle møde hans flammende blik, en snert af vrede var at spore i dem. "So.. what was you saying? Ah yes..." fortsatte han snart, og lod til at komme i tanke om hendes ord. "Jeg løj rent faktisk ikke, en ting er sikkert.. Amy er mere tryg hos mig, end hos dig.. den største trussel mod hende, er måden du begrænser hende.. så træd tilbage, og lad hende lære af egne fejl.." han kunne træde tilbage, men det gjorde han ikke, stod tæt på hende, og fastholdt hendes blik.

I løbet af et splitsekund stod Nicholas helt tæt på hende. Hun burde have kunnet mærke varmen fra hans krop, så tæt var han på. Hun nåede kun lige at spærre øjnene overrasket op, inden hans hænder lagde sig på hendes skuldre og skubbede hende lidt hårdhændet ind i en husmur. Han fulgte hendes krops bevægelser, så selv da hun blev skubbet så var hans krop stadig meget nær. Jacque mærkede hvordan hun bumpede ind i muren, men på trods af ubehaget så veg hendes blik ikke fra hans. Hun havde først haft et overrasket udtryk, men nu bar hun et intenst blik der indeholdt både indikerede at hun var underholdt og fandt situationen en anelse pirrende, men samtidig indikerede at hun bestemt ikke brød sig om at blive håndteret på denne måde. Hun sagde ikke et ord, idet han talte. Pulsen var steget, startet af overraskelsen, men nu fortsatte som reaktion på det som hendes blik signalerede. Jacque overvejede kort sit næste træk. Nicholas holdt hende fast mellem ham og muren, så hun ikke ville kunne vride sig fri. Hun kunne ikke engang bevæge sig. Hun overvejede om hun burde bakke og give efter for hans spirende vrede. Hun var tavs nogle øjeblikke, idet hun tænkte. Så trak hun på et indbydende og antydende smil i reaktion på hans valg af toneleje. Hvis det var sådan de skulle lege.. so be it.

"Your patience is the very first thing I would like to see you loose.. And if I succeed? What would you do?"

Hun brugte samme toneleje, som han havde præsteret, men hendes ord bar præg af udfordring fremfor trusler. Hun betragtede ham. Det var nærmest som om at alt tvang hende til at kigge ham direkte i øjnene. Det første hun fornemme var vrede, og et eller andet sted frydede det hende, lige så meget som det skræmte hende. Hun fornemme hans vrede ligeså intens, som hans flirten. Det måtte jo gælde begge veje? Men så var hun lagde mærke til noget.. Hans øjne var hverken mørke eller gyldne mere, men tværtimod røde. Røde?! Jacque hørte intet af hvad han efterfølgende sagde. Hendes fokus var rettet mod de højt usædvanlige øjne. Nænsomt, langsomt og blidt lagde hun begge hænder på hver side af hans hoved og trak det let ned mod hende idet hun stillede sig lidt på tå, for at komme ham nærmere. Med hans ansigt blot få centimer fra hendes, var farven af hans øjne ikke til at tage fejl af.

"Hvorfor er dine øjne røde?"

Spurgte hun blot. Synet var så fremmed for hende, at hun ikke kunne sanse at lægge nogen former for tanker eller følelser bag hendes ord. Hun spurgte blot.

Han havde ærlig talt ikke tænkt så langt at hans øjne ville skifte farve, det blev glemt lidt midt i det hele. Nuvel, han kunne jo altid ordne det.. at manipulere folks sind betød man kunne fjerne nogle minder.. og da denne var ny, kunne han let fjerne den fra hendes sind. Eller... der var intet let ved Jacque, så han skulle nok møde modstand hvis han prøvede, men det ville nu alligevel lykkedes.

For nu syntes hun dog at tage udfordringen op.. og hun kunne tydeligvis lide hans måde at håndter det på. Nuvel, måske lidt ambivalente følelser på området, men i det store og hele.. så gav hun da igen, eller prøvede. Hendes svar mindede ham om Amy, de var virkelig søstre..! Amy havde stillede nøjagtig samme spørgsmål nogle dage forinden, forskellen dog simpel, Nicholas' svar ville være komplet anderledes til denne søster. Ingen kærlige følelser her.

"What I will do? Oh little thing... you really don't wanna know.." faldt svarede ligeså truende som tidligere. Hun syntes da også at spotte hans øjne i samme øjeblik, og pludselig, havde hun grebet om hans ansigt og trukket ham nærmere. Overraskelsen blev skjult, men heldigvis gik hun ikke efter hans læber, stirrede bare ind i hans øjne. Hendes høje puls trickede atter hans sult, og et øjeblik mærkede han hvordan tænderne dunkede af sult.

Hendes ekstrem dumme spørgsmål fik et hånligt fnys fra ham, og sekundet efter havde han grebet om begge hendes hænder, og tvunget dem op mod muren i en bestemt bevægelse. Hans ansigt nærmede sig hendes, øjnene dybrøde, og det hvide var sågar ved at antage et mørkt skær. "Because..." lagde han ud med blikket i hendes, så rykkede han sig, drejede hende rundt og skubbede hende hårdt ind mod muren så hun ikke kunne se mod ham uden at skulle dreje hovedet. Hendes nakke og hals var blottede for ham, og han lænede sig ned mod hende, hans kolde ånde rammende hendes hud. "...I am thirsty.. and very angry with you little thing.." hans stemme var dæmpede, intenst, truende, og ikke til at spøge med. Den høje maskuline skikkelse pressede sig let mod hendes ryg, og han slap stadig ikke grebet om hendes hænder.

"I warned you.. så, hvad skal jeg stille op med dig?" det var egentlig et retorisk spørgsmål, men en pause blev holdt, og hun fik rent faktisk chancen for at svare. Rimelig storsindet af ham.

Jacques indgående fokus lå på de røde øjne, der kiggede tilbage mod hende med et hårdt blik. Deres farveintensitet virkede til at stige, skønt Jacque ikke kunne tyde om dette var sandt eller det var hendes øjne der spillede hende et puds. Så lød hans stemme.. Dybt rungende, skønt ordene var dæmpede. Truslen rullede let henover hans læber og berettede om ubehageligheder, som Jacque nok end ikke ville kunne forestille sig. Mon han ville skade hende? Ville han gå så langt? Nåede hun kun lige at tænkte, inden hans fnøs og hun mærkede hvordan hans kolde hænder tvang hendes væk fra hans ansigt, kun for at fastholde dem mod muren. Hun var fæstnet til muren gennem hans greb. Et vagt, overrasket gisp forlod hende ved denne bevægelse. Situationen var så intens, så spændende og samtidig så farlig for Jacque der jo kun var et menneske. Desværre opdagede hun ikke rigtigt selv, præcist hvor store en fare hun var i. Hun var så betaget af denne nye side af Nicholas, at hun heller ikke overvejede det. Han var ved at miste kontrollen, hvad hun havde bedt om og nu ville hun være der til at vidne det.

Jacque vippede hovedet en anelse tilbage idet Nicholas' ansigt kom nærmere og nærmere. Forundret og fascineret betragtede hun ham, som hans iris indtog en dybrød farve der emmede af vrede og det der dyriske fokus - som når et rovdyr havde fundet et bytte, som det havde tænkt sig at nedlægge. Det var i sandhed ikke forsjov at hun tænkte på ham, som værende en puma. Imellemtiden blev hans sclera langsomt mørkere og mørkere. Et ord. End havde han kun behøvet at hviske det, så ville hun tydeligt kunne høre det. Han var så tæt på. Bedst som Jacque forventede en ordstrøm til at følge det enlige ord, så rykkede han på sig, vendte hende rundt og skubbede hende på ny ind i muren. Et spontant og dæmpet støn kom fra hendes hals, da kraften skubbet var stort nok til at en lille portion luft blev presset ud af hendes brystkasse. Hun kunne mærke hvordan hans krop var let presset mod hendes ryg, hvordan hans kolde ånde kildede den sarte hud ved hendes hals. Hun drejede hovedet ud til siden, men valgte ikke at se mod ham. Situationen var så anspændt og atmosfæren tyk. Jacque vidste kort ikke hvad hun skulle sige eller gøre, alligevel bragte hendes rebelske sind hende ud af hendes korte stupor. Der skulle noget til at få en kvinde som hende til at holde sin kæft.

"What were you intending to do?"

Det overrasket gisp der forlod hendes læber havde absolut ingen reaktion fra ham, hellere ej de faktum at hans greb om hendes hænder kun skulle strammes lidt ekstra, før han ville efterlade hende med blå mærker om begge håndled. I det mindste var det ikke brækkede hænder? Nuvel, han strammede dog ikke grebet for nu, hun kunne alligevel ikke komme ud af hans nuværende greb, så han behøvede ikke just være bekymret. Desuden, selv hvis det på en eller anden måde skulle lykkedes hende at slippe ud af hans greb, så ville han fange hende uden problemer.

At hun var betaget af denne nyde side af ham og troede han var ved at miste kontrollen? I så fald var det en kæmpe misforståelse, han mistede ikke kontrollen.. han havde kontrollen! Han viste hende bare hvorfor hun skulle passe på hvad der forlod hendes mund, men imodsætning til hendes søster, kunne han tydeligt mærke hvordan hun nød situationen til en grad... ja, hun kunne lide faren.. kunne lide hårdheden.. og hans fnøs.

Som han afbrød øjenkontakten og vendte hende rundt, stod hun snart med ansigtet mod den hårde mur. Han havde været hård nok til at slå noget af luften ud af hendes små lunger, og et støn forlod hendes læber. "Ripping your throat up, of course.." svarede han i en lavmælt hvisken mod hendes ører. "Lucky for you, I care about what your sister think..." tilføjede han dæmpede. Hans kolde ånde rammende hendes hud ved hvert ord. "But it seems you enjoy me this close to you.. so.. what do you want me to do..?" spurgte han. Ikke at han havde tænkt sig at opfylde hendes vilde drømme, men det kunne være sjovt at vide alligevel.

Et lille og meget vagt smil lagde sig på de bløde læber. Det gav hendes ansigtsudtryk et diskret hemmelighedsfuld og dog sensuel udtryk.

"Such violence.."

Hviskede hun drillende. Tonen bare præg af at hun synes han overdrev lidt. End havde hun jo ikke gjort andet end at trykke lidt på knapperne. Hun havde hverken kaldt ham grimme ting, gjort grimme ting eller egentlig gjort andet end... at ikke kunne lide ham. Hun synes måske at det var at gå lidt langt, sådan at rive struben ud på hende.

"I dont think im ready."

Hendes ord valgt med omhu, således at han umuligt ville kunne overse at hun talte til ham som om at hun var ved at miste sin mødom. Jacque synes selv at det var ganske morsomt og hun kunne næsten ikke holde en stille latter tilbage. Situationen indbød dog ikke lige til latter, da Nicholas rent faktisk var ret vred på hende. Hun bed sig derfor i læben for at holde grimassen alvorlig, men indeni lo hun lidt af sin egen joke. I samme nu kunne hun atter mærke han kolde ånde i sin nakke. Hun gøs, idet den morsomme sindsstemning indeni hende atter forsvandt. Han talte om hendes søster.

"Well..."

Mumlede hun meget stille idet hun slog blikket i jorden.

"I want you to... let go of me, and stop bothering me and my sister. "

Hendes stemme var rolig, men dæmpet. Den bar ikke præg af hån, morskab eller anden form for følelse der kunne virke provokerende. Hun var bare ærlig. Hun forsøgte at dreje hovedet og rette blikket mod ham.