Keep out the nightmares!

Han havde jo kun ganske kort mødt hendes søster men det var da tydeligt at de stod hinanden nært. Amy havde også snakket om hende som meget mere åben og fri, men det var altså Amy han var faldet for og ikke bare en lille smule. Han havde nu aldrig følt det som om Amy førte ham bag lyset, følelser var jo ikke noget der bare blev forløst som med et trylleslag. Nogle gange skete det med det samme, andre gange kunne det tage virkelig lang tid. Det vigtigste med følelser var at man ikke skulle presse dem frem, for ellers ville man hurtigt blive overvældet af dem.

Han havde altid været der for hende, om det var et spørgsmål om nærhed, et kram eller hvad end det måtte være. Han havde jo lovet at hun altid kunne komme til ham og han skulle nok gøre alt hvad han kunne for at hun var sikker på netop det. Selvom hendes følelser lod til at overvælde hende så lod det da til at hun egentlig godt vidste det efterhånden. At hun havde undersøgt ham vidste han jo ikke noget om men så igen han havde heller ikke noget at skjule overhovedet. I hvertfald ikke fra hende.

Når man først blev overbelastet af følelser eller dystre tanker så var det også svært at holde alle de mørke ting ude, men det ændrede ikke på at han gjorde hvad han kunne for hende. Det lod da også til at den kærlige ro havde fundet dem endnu en gang.

"Det var pænt.... Men en dårlig forfalskning. De ville endda have fuld pris for det, så de fik et meget stort nej..... Og regningen selvfølgelig....:"

Roligt nussede han hende på ryggen og hvilede hånden på hendes lænd

Caine havde meget kort mødt hendes søster og det havde nok ikke været i den mest flatterende situation, men som altid tog han tingene med en ophøjet ro og havde været yderst sød og venlig overfor hende. Hun fik kort et lille smil på læberne da hun kom i tanke om deres lille vandkamp i værkstedet – det var sådan nogen vandkampe som Marko deres anden mekaniker elskede at følge med i, de så ham begge som en bror men han var faktisk ikke i familie med dem – men havde bare hurtigt fundet sig godt til rette i deres værksted.

Hun kiggede op på ham og vidste at han havde gået til ekstreme længder for at opmuntre hende og det satte hun egentlig stor pris på. Hun kiggede kort ned af sig selv og derefter op på ham igen, da hun opdagede at det faktisk snart var 24 timer siden hun sidste havde fået noget at spise og hende mave var så småt begyndt at komme med små beklagende lyde. Hun lagde hovedet let på skrå og sendte ham et blidt smil og det var tydeligt at hun havde fået sig en rigtig god ide. Hendes blide stemme løftede blidt sløret for hendes ord og det var tydeligt at mærke på hende at hun ikke havde tænkt sig at give ham et valg.

”Kan du lide pandekager?”

Hun tog fat i hans hånd og gik kort mod døren og det var egentlig først da hun kom ud på gangen at hun kom i tanke om at hun ikke havde den fjerneste ide om hvor pokker køkkenet lå henne. Hun stoppede op og kiggede på ham med et stor og blidt og nærmest spørgende smil på læberne. Nu havde hun fået denne ide og så var det bestemt også det de skulle! Han snakkede så om hans maleri og lagde hovedet en smule på skrå.

”du er en hård fyr – hvad hvis det var en pige som mig som bare kæmpede for at få til dagen og vejen?”

Hun løftede spørgende et smil, før hun atter så lidt rundt – hvor pokker var det køkken hun så gerne ville ud til?

Det havde været en noget speciel dag da han kom til værkstedet for at se til bilen og så opdagede deres vandkamp. Det så egentlig rigtig sjovt ud men han havde aldrig selv prøvet den slags. Det var som om folk troede han ikke kunne tåle vand eller at de skyldte deres førstefødte hvis hans jakkesæt blev vådt. Egentlig havde han altid gerne villet prøve den slags, muligheden havde bare beklageligvis ikke været der.

Da hun så kiggede op på ham igen, kunne han svagt høre hendes mave rumle hvilket fik ham til at smile. Egentlig havde han jo sørget for morgenmad på sengen men det var langt fra varmt eller noget mere. Det skulle så hurtigt vise sig heller ikke at blive nødvendigt da hun lyste op i det mest fantastiske smil og kom så med et forslag.
Og ganske rigtigt fortalte hendes toneleje at han vist ikke havde noget valg.

"Det kan jeg ja... Jeg er bare virkelig dårlig til at lave dem"

Som hun trak afsted med ham, grinede han kort og fulgte så med hende. Bare for at drille lidt, kiggede han drilsk på hendes bagdel og skyndte sig at kigge væk imens han fløjtede uskyldigt som hun så på ham. Så gav han hendes hånd et lille klem og svarede så:

"Så havde det været en ganske anden sag men den kunde er millionær og notorisk for at snyde folk for penge"

Hun lignede en der søgte køkkenet, så¨nu blev det hans tur til at trække afsted med hende ud i det smukke køkken. Det var med stor kogeø og bordplader i lys marmor.
"Så håber jeg du kan finde ud af det for jeg kan ikke"

Hun havde svært ved at se ham i hans flotte jakkesæt, springe rundt og lege med vand sammen med den normale befolkning. Mn hun kunne på den anden side rigtig godt se ham i hans bare overkrop, fugtig af vandet fra en vandkamp og med en smule rodet hår. Hun spærrede kort øjnene op da det gik op for hende hvad hun tænkte og en rødmen faldt over hendes kinder før hun kort kiggede væk fra ham. Hun skulle jo ikke tænke sådan om ham lige nu.

Hun havde reageret lidt forvirret om morgenen og havde egentlig glemt alt om hans lækre morgenmad – da hun så endelig var kommet i tanke om det havde det været for pinligt at nævne det. Hun kiggede på ham med et lidt undrende blik – var der noget denne super lækre og gennemførte mand ikke kunne lave? Det kunne simpelthen overhovedet ikke passe. Hun smilte bare let til ham og rystede på hovedet.

”Du er simpelthen fuld af overraskelser, tænk at du ikke kan lave pandekager?”

Hun puffede lidt drillende til ham og rystede på hovedet da han valgte at kigge på hendes bagdel. Hun sendte ham et drillende smil og lagde let hovedet på skrå. Hun kunne dog ikke se alvorlig ud ret længe af gangen.

”jeg har altså øjne!”

Hun røvede at sige det med en streng stemme – dog blev der hurtigt fundet et kærligt og blidt toneleje frem. Hun hørte godt hans ord og nikkede så lidt – han var dygtig til hans arbejde når han blot kunne se sådan noget over computeren, men hun havde heller ikke den fjerneste ide om hvordan pokker man skulle kigge på billeder. Hun kiggede en smule imponeret rundt og førte let hånden over bordpladen. Hun fandt tingene frem og stillede på bordet og kiggede på ham med et lettere drillende smil.

”Det vigtigste er faktisk at når man er hankøn, så har man ikke bluse på – oooooog så skal man huske at vaske fingre”

Hun tændte for vandet og førte fingrende kort ind under vandet og kiggede så legende på ham og sendte et sprøjt vand i hans retning. Hun bed sig legesygt i læben og satte sig kort og nærmest uskyldigt på bordet ved siden af vasken. Var han klar til at lave pandekager?

Han ville da heller ikke på nogen måde afvise en vandkamp sammen med hende, det ville blive sjovt og med de to kunne man aldrig helt vide hvad der ville ske.
Og hvis hendes tøj blev gennemsigtigt imens, ville han da heller ikke klage. Den rødmen der faldt over hendes kinder afslørede lidt at hun måske tænkte noget i en lignende retning, men han kunne jo godt lide at hun rødmede.

Morgenen havde været noget speciel og der var sket meget så det var egentlig ikke så mærkeligt at de havde skudt morgenmaden ud af hovedet. Men han sagde heller ikke noget til det da han fuldt ud forstod det. Han havde jo heller ikke gjort noget for at gøre opmærksom på det.
Så trak han lidt på skuldrene inden han sagde:

"Tja..... Jeg har aldrig lært det.... Men jeg har spist pandekager nogle gange så jeg ved jeg elsker dem"

Da hun puffede til ham og kommenterede hvordan hun havde øjne, grinede han kort men dragende inden han sagde:
"det har jeg også... Og de nyder udsigten..."

Han kunne så tydeligt høre på hendes stemme at alvoren ikke ville holde ret længe. Da hendes toneleje skiftede, smilede han meget varmt til hende. Det var selvfølgelig også en 'state-of-the-art' computer han havde og så havde han et meget skarpt øje når det kom til detaljer. Det var jo en af grundene til at han var så velbetalt for det. Selvfølgelig også hans billeder når han fik malet.
Så løftede han drilsk øjenbrynet da hun sagde at hankøn skulle gå uden bluse inden han sagde:

"Nå så det skal de?.... Det er nærmest snyd...."

Så blinkede han til hende og gik så hen for at vaske hænder da hun sendte lidt vand efter ham. Hans drilske blik afslørede hvordan der ville blive hævn. Han havde da også kun lige vasket hænderne da han strintede vand efter hende og ramte skjorten hun havde på.

"Ups..."

Han virkede ikke som typen der slog sig løs alt for ofte, han havde løsnet lidt op sammen med hende og de havde da også haft nogen sjove stunder – men han virkede også bare som et ordensmenneske og på en eller anden måde både tiltrak det hende, men det afskrækkede hende også en smule. Det var på ingen måde noget som ville skræmme hende væk, men mere noget hun så som en udfordring og måske kunne hun lære ham at løsne slipset engang imellem. Hun havde jo været heldig at se ham med en del mindre tøj og hun havde elsket hvert et øjeblik, selv om det i starten havde været noget overraskende og angstprovokerende i starten, men mere fordi hun ikke helt vidste hvordan hun i første omgang skulle have forholdt sig til det – men hun havde vænnet sig til det og hun elskede når han ikke havde ret meget tøj på.

Hun havde bestemt haft tanken om at hive ham ind til hende og bare kysse ham – måske mærke hans varme og utrolig lokkende krop op af hendes…. Hun rystede kort på hovedet og hun måtte da egentlig lige slå de tanker ud af hovedet, han var simpelthen utrolig distraherende! Hendes mave rumlede så kort igen og et kort grin forlod hende, hun førte hånden over maven, med et smil bredt ud på de bløde læber

”du skal nok få noget at spise, men vent nu lige lidt!”

Hun vidste godt at det nok på ingen måde var muligt at prøve at tale hendes mave til ro, da den efterhånden var meget tom og det var som om at når man prøvede ikke at tænke på det, så blev den bare endnu mere sulten. Hun lod så de blide øjne glide over på ham, da hans ord så lød og hun løftede brynet en smule og rystede så på hovedet af ham.

”Det er det mærkelige ved jer rigmandsfolk – i vil hellere lade folk lave det i stedet for at mærke maden i hænderne – du må jo bare tage ved lære af den bedste, mig og Jacs har nærmest kunne leve af pandekager”

Han havde virkelig et talent for sit arbejde, men lige som hende gik han også op i det. Hun havde jo selv lært sig selv alt om biler og kunne egentlig nærmest samle en i søvne – men selv om der var så stor forskel på deres jobs, virkede det faktisk ikke så langt fra hinanden alligevel. Hun kunne så se at han løftede øjenbrynet og hans ord lød så igen. Hun kunne ikke lade være med at grine og ryste lidt på hovedet – hun bed sig i læben og kiggede kort ned af ham.

”Nej det er faktisk kun for at hjælpe dig. Ser du, du kan jo ikke lave pandekager og hvis du så på nogenmåde skal kunne følge med, så er du nød til at distrahere mig en lille smule – men på den anden side, så siger din bare mave mig jo absolut intet, så det ville nok ikke fungere”

Der lå et tydeligt og drillende toneleje i hendes stemme, hans mave var helt fantastisk og hun elskede at se på den – hun skulle godt nok kæmpe noget for at holde hendes mundsavl tilbage, men den var jo bare fantastisk. Hun sprøjtede vand på hende og et lille skrig forlod hende da hun hoppede ned fra bordet og løb om på den anden side af kogeøen, hendes eller nærmere hans skjorte havde fået få gennemsigtige pletter, men ikke noget der afslørede alt for meget. Hun lod blikket glide på ham og rystede grinende på hovedet.

”Det må du ikke! Du skal jo faktisk være seriøs din tosse!”

Han havde ikke haft så meget grund til det igennem tiden, men når man så hvordan han ind imellem arbejdede når der ikke var nogen særlig i hans liv, så havde han absolut godt af at kunne koble af. Men han havde ganske rigtigt aldrig rigtig lært det, så hvis hun valgte at lære ham det, ville han ikke klare overhovedet.
De havde jo selvfølgelig haft nogle fantastiske stunder sammen, og hun havde da også ladet ham se mere end han havde regnet med. Det var selvfølgelig en lækker overraskelse og et syn han så absolut nød

Han måtte da indrømme han flere gange havde overvejet at trække hende ind til et kys og mærke hende helt tæt på endnu en gang, men han ville også vælge det rette øjeblik til den slags.
Da hendes mave knurrede, smilede han drilsk til hende og sagde:

"Vi skal da vist skynde os...."

Da hun så kommenterede på hvordan rige folk fik andre til det, grinede han varmt inden han blinkede til hende og sagde: "Efter jeg blev mig selv så har jeg aldrig haft en tjener.... Men jeg vil meget gerne lære"

Når man tænkte lidt mere over det så var der faktisk overraskende mange ligheder mellem deres respektive jobs. De krævede begge to at man var meget metodisk i sit arbejde og at man brændte for det man lavede. Og det gjorde de jo begge to.
Som hun kiggede ned af ham, smilede han meget intenst og sagde:

"Så det gør den ikke?....."

Han var jo udemærket godt klar over at hun ikke mente det, han havde jo set hvordan hun kiggede på ham. Han kiggede jo også lige så meget på hende. Alt ved hende var lækkert, smukt og utrolig tiltalende. Han kunne ikke lade være med at grine da hun løb om på den anden side af bordet og grinede så dejligt.
Kort kom der et vindpust og han stod lige pludselig bag ved hende med armen om hende og sagde tæt ved hendes øre: "Sådan.... Nu kan du ikke se min mave....."

Hun syntes det var rart at folk gik meget op i deres arbejde og var dygtige til det. Hun gik selv meget op i sit arbejde og elskede at kunne være sig selv og rode i biler og faktisk lukke sig væk fra verden omkring sig. Hun var ikke typen som elskede at være sammen med andre mennesker eller som gik til vilde fester og fik mange nye og vilde oplevelser. Hun havde det godt med den lille kreds hun havde og hun elskede dem. Hun tænkte kort over at hun egentlig nød at være fattig og at hun altid havde set lidt naivt på de rige folk.

Hun lod blikket blidt glide over Caine og lagde blidt hovedet på skrå, et smil faldt på hendes bløde læber og hun tænkte på de faktisk efterhånden mange ting de havde været igennem sammen og hun nød det. Da han snakkede om at de skulle skynde sig lidt, grinede hun bare mildt – hun var vant til ikke at spise, så hvis hun glemte det lidt, ville sulten også forsvinde ingen så længe.
Hun kiggede på ham da han snakkede om at han ikke havde haft nogen til at arbejde for ham efter at han var blevet sig selv og kom så kort til at tænke over at hun faktisk omgikkes med mange rige mennesker og egentlig altid havde set lidt naivt på dem. Hun vidste vidst egentlig godt at de havde nogen til at arbejde for sig, men det ville hun faktisk ikke vide noget om. Deres job bare begge et kunstnerisk aspekt og de var begge ting man skulle sætte sig meget ind i og gå meget op i hvis man skulle være godt til det på nogen måde.

Hun stod lidt og betragtede ham med et blidt blik i de mørke øjne og ventede egentlig på at han skulle give et udfald, men hun havde på ingen måde regnet med at han så hurtigt ville komme om bag ved hende og hun holdt nærmest forskrækket vejret. Hun mærkede armen omkring sig og bed sig kort i læben. Hendes hjerte satte farten op og galloppede afsted. Hun hørte hans stemme tæt ved hendes øre og et smil faldt over hendes læber.

”Det er da også næsten synd er det ikke?”

Er smil ramte hende og hun lænede kort hovedet tilbage på hans skulder, hun trak vejret roligt og faldt stille helt til ro – han var så .. beroligende.

Han gik også meget op i sit arbejde selvom det ind imellem tog meget kort tid at gøre færdigt. Men han var jo en mand hvor alle detaljer skulle være i orden hvis han satte sig for det på den ene eller anden måde. Det var jo en stor del af hans arbejde at have rigtig godt styr på detaljerne og fange dem der ikke passede. Såsom hvis han skulle finde ud af om et billede var falsk.

Når han så på hende, kunne han også tydeligt se hver eneste stund de havde haft sammen. Måske var de ikke endt heldigt alle sammen men ikke desto mindre var det stunder han satte meget stor pris på og ville huske til evig tid. Måske spiste hun ikke så meget eller for den sags skyld tænkte over det men det gjorde han. Så kunne de også nyde maden sammen hvis det endelig var. Han havde ikke så stort et behov for at spise men derfor kunne han sagtens. Og nu de skulle lave pandekager sammen så var det jo endnu bedre.
Der havde været mange der havde kigget skævt til ham fordi han netop ikke havde folk til at arbejde for sig. Der var en eller anden uskreven regel blandt de rige at det skulle man.

Han kunne nærmest se på hende hvordan hun forberedte sig på han gjorde et eller andet, hvilket også var grunden til at han gjorde som han gjorde. Han kunne nærmest se hende smile og reagerede selv på hendes spørgsmål.

"Det kan der jo gøres noget ved...."

Så lod han hende stå lidt op af hans skulder inden han drejede hende rundt så de kunne se hinanden imens de stod så tæt

Han var på mange måder ekstrem perfektionistisk omkring sit arbejde, men det krævede det vel egentlig også – han sad i en stilling hvor han faktisk kunne knuse nogens drøm hvis han ønskede det og det skræmte hende egentlig lidt. Tænk at man kunne sidde og kigge på folks billeder og sige om de var gode eller dårlige – tænk vis en kvinde som hende malede noget og lagde alt sjæl i det og så at få af vide at det ikke var godt nok?
De havde mange minder sammen og hun kunne faktisk huske de fleste af dem. Hun kunne huske deres første møde hvor hun ikke kunne få et ord rigtig ud af munden og han havde alligevel været så ekstremt sød ved hende og ladet hende klare det i hendes tempo og endda rost hende for at være god ved ham – hvilket hun tydeligt vidste ikke var rigtig. Hun kiggede let på køkkenet foran hende og var egentlig imponeret over tingene han ejede når han ikke ligefrem slog hende som en der nød godt af at lave mad. Hun lagde hovedet en smule på skrå og fandt så kort en skål frem og begyndte lige så stille at lave pandekager selv om han stod bag ved hende. Hun mærkede dog pludselig at han drejede hende rundt og lod så de brune øjne falde i hans og et smil faldt kort på hendes læber. Hun nød at være så tæt på ham – han var jo bestemt et dejligt bekendtskab.

”tror du nu at det er en god ide?”

Hun havde ikke mistet modet, men de sidste par gange havde hun virkelig skudt sig selv langt ned i et dybt hul og hun ønskede ikke at falde derned igen – han skulle ikke straffes af hendes usikkerhed. Hun ville elske at se ham uden bluse, elske at kysse lidt på ham – men hvem skulle så lave mad til dem?

Det var rigtigt at han egentlig kunne afgøre mange menneskers kunsteriske skæbne, men det var også kun i visse kredse. For det første så var det langt fra alle der spurte om hans mening omkring deres billeder, da han jo gav ærligt svar. For det andet så var han jo meget højt betalt så det begrænsede også kunderne en del. Men den smule han havde gjorde det så også rigeligt op for eventuelle mangler.

Deres første møde havde været underholdende og specielt, både fordi det var virkelig sødt og tiltrækkende den måde hun havde svært ved at tale men også fordi der var en stærk kemi imellem dem.
Det var jo ikke fordi han aldrig lavede mad, det var bare noget helt andet når man lavede mad sammen eller for den sags skyld til en anden. Og han ville jo gerne have en han kunne lave mad til. Da hun så gik i gang med at lave pandekager, fulgte han meget nøje med så han kunne lære mere af det. Så lod han sit varme blik hvile i hendes smukke øjne imens han strøg en tot hår om bag hendes øre.

"Vil du da hellere at jeg stiller mig over på den anden side af bordet igen?...."

Han vidste godt at der var en risiko for at hun ville falde ned i et dybt hul men han vidste også godt at hun gjorde hvad hun kunne for ikke at ende der. Hvis de blev mere intime ville det nok gå udover madlavningen men det forhindrede jo ikke i kys og lignende

Han måtte have gjort det længe og han var tydeligvis god til sit arbejde når han havde tjent så mange penge på det. Han levede som en royal og hun levede som på en fattigmands gården og hun ville aldrig nogensinde bytte det ud for noget i verden – hun ville aldrig passe ind sådan et sted som her, så var det bedre at være på besøg. Det var dog lidt skræmmende at de mennesker hun brugte allermest tid sammen med faktisk var rige alle sammen. Hun lod blikket glide kort rundt i hans køkken før hun atter vendte opmærksomheden imod det som de var i gang med. Hendes tanker faldt kort over de mange møder de havde haft og de mange ting de allerede havde været igennem og hun kunne ikek lade være med at smile – han havde været den allermest betænksomme og omsorgsfulde mand hun længe havde mødt og det havde været ekstremt morsomt. Hun følte allerede at hun havde kendt ham vildt længe.

Hun mærkede ham godt tæt på og det fik hende også til at blive en smule distraheret, hun prøvede dog at holde fokus men et smil faldt dog alligevel på hendes læber og hun måtte let fange underlæben imellem hendes tænder for ikke at vænne sig imod ham og glemme alt om pandekagerne, han var irriterende god til at distrahere hende og selv om hun prøvede, så var koncentrationen overhovedet ikke på hendes side lige nu. Hun vendte blidt blikke imod ham da hans ord atter lød og hun nikkede kort.

”hvis du ønsker at få pandekager i dag, kunne det måske være en meget god ide”

Hun drejede sig rundt og stod nu lige pludselig med fronten til ham. Hendes hjerte bankede og hun søgte let de dejlige øjne han bar rundt på og rystede så kort lidt på hovedet. Han gjorde det altså bestemt overhovedet ikke nemt at være hende lige nu.

Han levede ganske vist meget bedre end virkelig mange i byen men han gjorde også sit bedste for ikke at lade sig mærke af det. Selvfølgelig kunne det ses på hans vaner men han var ikke så fornem at han ikke selv kunne tage sin bil på værksted eller handle dagligvarer for den sags skyld.
Hun havde selvfølgelig bemærket og konstateret hvordan han havde masser af penge men det havde aldrig været det hun havde fokuseret på. Hun havde haft fordomme om rige mennesker men hun så bag pengene og så ham som den mand han rent faktisk var.
Deres møder havde været intense på mange måder, både når det kom til intimitet men også når hendes fortid eller mareridt tog over. Men på trods af det så ville han ikke bytte sin tid med hende for noget som helst i verden.

Han vidste godt at hun ville blive distraheret af at have ham så tæt på men han kunne ikke rigtig lade være, det var så fantastisk at være helt tæt på hende.
Selvfølgelig ville det blive både hyggeligt og lækkert med pandekager, så han gjorde da sit bedste for ikke at distrahere hende for meget. Det gik bare ikke så godt, men det generede nu ikke.

"Det vil jeg da..... Men det her er nu heller ikke tosset...."

Da hun så vendte fronten mod ham, smilede han meget intenst og strøg en finger langs hendes kæbe imens han spurgte: "Hvor vil du så gerne have mig henne?.... Så skal jeg nok se om jeg kan opføre mig ordentligt..."
Hans eget hjerte bankede og han kunne slet ikke fjerne sit blik fra hendes smukke øjne

Det kom egentlig lidt bag på hende at hun var en pige som faktisk det meste af sit liv havde set sig en smule sure på de rige folk. De havde alt hvad de gerne ville og alligevel var der folk rundt om i verden som nærmest manglede alt. Hun havde selv stået i den situation og derfor kom det bag på hende at hun stadig sås med typer med så mange penge. Hun lod tanker flyde lidt, tænk hvis hun selv var end i den situation. Hun havde givet det hele væk og var flyttet til hvor hun boede nu – hun ville ikke kunne leve med alle de penge eller ting. Det lå overhovedet ikke til hende.

Hun vidste altid at hun på et tidspunkt måtte tage et valg og hun vidste at det måtte være snart, hun ville ikke kunne blive ved med at trække tiden, det var ikke rart for nogen af dem overhovedet. Hun kiggede let på ham og mærkede hans krop ret tæt på sin egen. Hendes hjerte bankede og hun vidste at hendes liv var kommet til en skillevej og at hun ville køre galt hvis hun ikke snart fandt ud af hvad det var hun gerne ville.

”nej det er ikke tosset overhovedet – men for nu må vi hellere.. jeg mener jeg ønsker ikke.. jeg kan ikke bare.. ”

Hun sendte ham et blidt smil og lod blikket falde let i hans. Hun holdte virkelig af ham og hun ville ikke skræmme ham væk. Hun elskede at de kunne pjatte sammen og alligevel være seriøse – men hun ønskede ikke at komme alt for tæt på ham lige nu, den tid i hendes liv var svær og kom hun alt for tæt på ham, ville hun ende med at såre ham, hvis hun gav sit hjerte til Nicholas. Hun måtte have tid. Hvor hun gerne ville have ham henne var pludseligt meget rammende – det var et spørgsmål hun ikke kunne svare på lige nu. Hun nikkede kort til ham og trådte kort hen til køleskabet og tog mælken ud. Hun kiggede tilbage på ham med et smil.

”Du kunne prøve at lave pandekager?”

Der lå en drillende tone i hendes stemme – de måtte for nu prøve at holde det romantiske ude af det, så hun måske kunne fokusere på manden og ikke bare lysterne som drev hende. Det kunne hjælpe hende til at tage valget.

Caine havde altid haft alt hvad han overhovedet ønskede, biler, penge, ja hvad end hjertet kunne begære. Næsten... Han var selvfølgelig glad for at have så meget men alligevel virkede det rigtig tomt når der ikke var nogen at dele det hele med.
Det skete dog oftere og oftere at han gav til forskellige velgørende formål, såfremt det blev fremlagt for ham ordentligt.

Han ville på ingen måde tvinge hende til at tage et valg men selvfølgelig håbede han inderligt på at hun ville vælge ham. Hun havde virkelig sat sig præg på hans liv, også på måder han på ingen måde var forberedt på kunne ske. Det var selvfølgelig ikke nemt for nogen af dem, men det var vigtigt for ham at hun blev ved med at se ham som den hun hele tiden havde gjort.

"Jeg ved godt hvad du mener..... Og måske har du ret.... Men jeg kan ikke helt lade være.... " Så smilede han meget intenst til hende og strøg hendes kind.

Han elskede hvert enkelt smil hun kom med men han kunne også godt fornemme hvordan hun var nervøs for at skræmme ham væk. Det ville dog ikke ske for han havde lovet hende at han altid ville være i hendes liv. På den ene eller anden måde selvom han selvfølgelig håbede på den ene ting mere end den anden.
Han ville selvfølgelig blive såret hvis hun gav sit hjerte til en anden men han kunne heller ikke tvinge hende til at vælge ham. Man det var dog ikke ensbetydende med at han bare ville give op. Det lå ganske enkelt ikke til ham.

"Så bliver du nødt til at vise mig hvordan"

Det var ikke helt rigtigt men han ville gerne blive bedre. Og hver en smule tid med hende var dyrebar

Mange folk havde alt for meget de ikke behøvede og andre havde intet af de behøvede – hun havde aldrig nogensinde forstået den uligevægt som var i verden og hun ville aldrig nogensinde blive som dem der havde for meget. Hun ville hellere leve på gaden end hun ville sætte sig ind i store finde biler, med store flotte kjoler og spise på fine restauranter hver eneste aften. Det ville hun aldrig byde sig selv og hun ville heller aldrig tage imod noget fra nogen. Hun fik engang en halskæde af sin søster som hun ikke brugte mere. Hun havde den i få timer så havde hun givet den til en lille pige som intet ejede.

Han havde været der for hende og hjulpet hende med at lukke sig lidt mere op, ikke kun overfor ham, men også overfor de andre mennesker hun efterfølgende havde mødt og det havde været helt fantastisk. Han nød at have ham tæt på, men samtidig så spændte hendes samvittighed over hårdt omkring hende lige nu og der gjorde mere og mere ondt for hver eneste time de tilbragte sammen. Hun mærkede hans hånd let ned over hendes kind og hun lukkede øjnene. Det var dumt af ham at falde for hende, det ville ende med at såre ham. Hun var ikke det værd. Hun sendte ham dog et blidt smil i takt med hans ord.

Hun vidste at han ikke ville forlade hende, han ville ikke overlade hende til sig selv. Men hvis hun nu valgte at gå i en anden retning, ville de så kunne holde sig fra hinanden på den måde de havde gjort nu? Ville de begge kunne acceptere at de ikke abre kunne nyde øjeblikket på samme måde som de kunne nu? Hun vidste det bestemt ikke, men hun vidste at hun snart måtte rydde op i det liv hun lige nu førte sig. Der måtte en afklaring til, dette tærede for voldsomt på hendes følelser og hendes sind.

”du må prøve selv!”

Hendes stemme var en smule munter og et blidt grin forlod ham, han var en voksen mand og han måtte altså kunne lave pandekager og ellers så måtte han bestemt google sig til det. Hun kiggede en smule drillende på ham og bed sig kort i læben. Hun så på ingredienserne som hun havde fundet frem, så måtte han næsten kunne gætte sig til hvad der skulle i.

Caine havde selvfølgelig altid haft alt han havde brug for at materielle goder og det havde også været fantastisk, det benægtede han ikke. Men han var heller ikke den der spiste ude hver aften eller forventede at der lå en rød løber til ham når han ankom nogen steder. Han kunne lige så godt bruge en aften der hjemme iført joggingbukser og sidde med en burger og fødderne oppe på bordet. Det var bare langt fra de tanker folk havde om ham.
Så på mange måder havde han egentlig gennem tiden tilpasset sig verden omkring ham og tillært sig at passe ind i hvad end miljø han nu en gang var i.

Han kunne i deres tid sammen se hvordan hun havde udviklet sig når det kom til at åbne op over for nye individer og specielt ham hvilket havde været fantastisk at se. Selvfølgelig havde det ikke været nemt for dem på nogen måde men hun var kommet rigtig langt og lod da også til at acceptere når han sagde at han var kommet for at blive. På trods af det kunne han godt mærke på hende at hendes samvittighed var belastet omkring hvem end i hendes liv der endte med at vinde hendes hjerte. Eller sådan virkede det i hvertfald.

Hvordan det ville gå dem hvis hun valgte en anden end ham, kunne han selvfølgelig ikke sige så meget om udover at han ville blive ked af det. Han havde da heller ikke tænkt sig bare at kaste håndklædet i ringen og bare lade hende gå. Han ville kæmpe for hende så længe der var nogen som helst form for håb. Men før eller siden måtte der komme en afklaring så hun ikke hele tiden følte sig så splittet.

"Så bliver de ikke så gode som du siger de kan blive... Hvis jeg nu begynder at blande så kan du rette mig hvis jeg gør noget forkert?"

Kort strøg han hende på lænden inden han begyndte at blande tingene sammen efter bedste evne.