A pure heart - [Carver]

"I am glad, I will hate to see yu angry because of me, or angry with me.." hviskede hun blidt, men dog alvorligt.
Snart kom han på benene og snakkede om at finde tøj, og hun nikkede og så efter ham mens hun langsomt kom på de usikre ben, og ikke slap bordet som hun støttede sig til. Hun måtte se fjollet ud, en voksen kvinde der ikke havde lært at gå.. og det føltes så svært!

"I have absolutely no reason to be mad.... And i don't think you will ever make me angry.... You have been so kind to me....."
Derefter smilede han og fandt så en af hans sorte skjorter hun kunne få på selvom den nok ville se alt for stor ud til hende. Da han så kom tilbage til køkkenet med hende, kunne han godt se hvordan hun stod og støttede sig. "I have this..... Do you want my help to put it on?....."
Bevares det var dybest set også en undskyldning for at være tæt på hende. Han kunne alligevel ikke holde øjnene fra hende og hendes smukke nøgne krop

Hun lod ham få endnu et af sine smil, inden han smuttede efter noget tøj til hende. Da han kom tilbage med skjorten, så hun mod ham og det stykke tøj. Hun kunne godt se at i hans verden havde alle folk tøj på når de rendte rundt, det føles bare underligt for hende at dække sig til. "Yes, please.." svarede hun, og tænkte ikke videre over at han tilbød det af mere end bare for at hjælpe, men også fordi han havde lyst til at være tæt på hende. Hun rykkede sig heller ikke, men lod ham komme til sig, og hjælpe sig med skjorten. Hun støttede sig til hans arm, eller bryst imens.. og så undskyldende mod ham. "I am such a burden, I am sorry.." undskyldte hun.

Ved hendes svar nikkede han med et roligt smil og sagde: "Just hold onto me and i'll get it on you....."
Så fik han hjulpet skjorten på hende og han måtte indrømme at hvor var hun dog sexet og smuk i hans skjorte! Og selvfølgelig lod han hende støtte sig til ham det hun havde brug for, det lod heller ikke til at genere hende at han var i bar overkrop. Da hun så undskyldte for ham, smilede han og strøg lidt hår bag hendes øre inden han sagde: "You look alot better in that shirt than i do..... And don't worry about it, you're not a burden...... I kinda like helping you"
Så tænkte han ganske kort og sagde: "Would you like to try and walk to the car or do you want me to carry you?"

Hun nikkede, og gjorde som han bad ham, og det lykkedes da at få skjorten på. Den var sort, og stod i fin kontrast til hendes lyse hud. Som han gav udtryk for at den klædte hende, og at han godt kunne lide at hjælpe hende, smilede hun varmt op til ham. "You are sweet, and I am very lucky. Thank you for taking care of me.." svarede hun blidt men dog tydeligvis taknemligt. "I wouldn't mind you carry me, but I guess I have to practice walking..However, I still need your support.." tilføjede hun snart efter. Hun havde fat om hans arm, og støttede sig stadig til ham. Skjorten dækkede hende nogenlunde, i hvert fald var hendes overkrop dækkede til, og det øverste af hendes lår.

Selvfølgelig skulle hun bruge lidt hjælp men på trods af det, behøvede hun ikke specielt meget hjælp. Og han nød virkelig synet af hende og så i hans skjorte.
"I am always kind when it is deserved..... Besides.... I like taking care of you" Han kunne jo godt forstå at hun gerne ville prøve at gå og han var der jo også som støtte.
"Then we'll walk to the car... Should it be to much, I'll just carry you"
Så gik han roligt afsted ud mod bilen sammen med hende i et tempo hun kunne klare

Han var alt for venlig, og hun smilede let mod ham inden hun endte med at lade ham støtte sig. Turen til bilen tog sin tid, men hey.. hun klarede den dog. "Thank you" fik hun takkede ham da de nåede derhen, og hun fik sat sig ind i køretøjet.

Ganske rigtigt så var han også meget venlig overfor hende, men hun havde heller ikke givet ham grund til andet. Om hvor vidt det samtidig var hendes fortryllende stemme, kunne han ikke helt svare på. For ham var det bare en stor sjældenhed at han blev behandlet så godt.
"No problem..."
Så satte han sig ind og lænede sig så ind over hende for at give hende selen på imens han forklarede: "This is just to keep you safe during the drive..... Better safe than sorry....."
Så rettede han sig op med et roligt smil og startede bilen så de kunne komme afsted

Han lænede sig snart ind over hende og fæstnede sikkerhedsselen, det bragte dem dog temmelig tæt, og hun kunne ikke lade være med at længe sig let frem mod ham, tæt ved hans hals, og snussede let ind. Han havde en speciel duft, krydret... maskulin, og meget anderledes end den friske duft som havvæsner ofte havde. De var i grunden begge dæmoner, med hinandens modsætninger når det kom til element. "You smell.. special.." kommenteret hun uden helt at forstå hvad den duft betød eller hvorfor hun nævnte det. Tonen ligeså sensuel og blid. Nuvel, han fik forklaret hende om sikkerhedsselen, og hun nikkede. "True.." gav hun ham bare ret.

Som de var mere tætte, lagde han selvfølgelig mærke til hendes duft også. Den var frisk på en måde han ikke kunne beskrive, nærmest som en parfume der kælede for sanserne uden at have en egentlig specifik kilde. Det var berusende.
Da hun så nævnte hvordan han duftede, var det som om tiden gik langsommere ganske kort inden han så fik givet hende selen på. Så satte han sig til rette og begyndte at køre imens han spurgte lidt forsigtigt: "I smell special?..... Is that in a good way?....."
De var jo modsætninger når det kom til elementer, men han havde nu alligevel ikke mødt en dæmon der var på samme måde som hende

Han begyndte snart at køre, men spurgte dog til hendes egne ord. Hun smilede varmt. "Of course it is.. it is a strong and yet very calming scent.. at least to me.. I like it" blev hendes svar. Det var helt fascinerende at sidde i bilen og se verden køre forbi, det var en effektiv måde at transportere sig på.

Han lyttede til hendes svar og kunne ikke lade være med at smile for sig selv, det var jo egentlig et stort kompliment hun gav ham. Dog ikke en type han havde fået før. Den eneste anden der havde kommenteret duften af ham, var en sulten vampyr der dog endte med at komme frygtelig til skade.
"I'm happy to hear that..... Compliments about scent are rare.. Your scent is also nice.... Fresh and lovely in a way i can't define.... But in a good way"
Så rystede han lidt på hovedet af sig selv og sagde: "Sorry i must sound stupid...."

Så den slags komplimenter var sjældne? Nåh, det var da ærgerligt. Skulle man da ikke komplimenter folk ude fra brugen af sine sanser? Hans respons på hendes egen duft fik hende til at smile. "Not at all, i find it sweet" svarede hun med et varmt og uskyldigt smil.
Efter noget tid hvor hun bare kiggede ud af vinduet, så hun dog mod ham. "Is it far away?" spurgte hun.

Det var da altid noget at hun ikke syntes han var sær for at sige sådan. Han var da blevet kaldt sær før men når nu hun var så tiltalende så var der ingen grund til at ødelægge det hvis man kunne undgå det.
"Good..... I like your company so i don't want to ruin that by saying something stupid..."
Da hun så spurgte om der var langt, kiggede han lige kort rundt en gang og sagde så med et varmt og roligt smil:
"No.... About three minutes tops....." Så rullede han vinduet ned så hun ville kunne ane den friske duft af havluft der ikke var langt væk

"you wouldn't don't worry" svarede hun med et varmt smil mod ham. Han svarede da snart på hendes næste spørgsmål, og åbnede sågar vinduerne. Duften af havet slog hende straks, og hun gispede og så sig desperat omkring. Der var dog intet vand at se, og hun havde svært ved at sidde stille. "Hurry!" endte hun med at sige med en bestemt tone, og havde sågar grebet om hans ene underarm.

Han vidste godt hun glædede sig til at komme til havet igen, men det var alligevel overraskende hvor meget hun glædede sig. Selvfølgelig kunne han heller ikke sætte sig ind i hvor meget hun havde brug for det.
Da hun så sagde han skulle skynde sig, nikkede han en gang og sagde: "I can't drive all the way there so i have to carry you the last of the way. Hold on....."
Lige så snart hun så holdt fast, satte han farten væsentligt op så hun snart kunne komme ned til havet igen

Hun var helt oppe at køre af glæde og spænding, og han satte da også farten op. Jo tættere på de kom, jo mere blev hun indvaderet af duften af havet. Da han omsider stoppede bilen, fumlede hun med at få døren op, og sikkerhedsselen som hun nær havde glemt. Det tog lidt tid, og uden hans hjælp, villehun næppe have fået selen op selv. Så snart han tilbød hende at løfte hende ud, slog hun armene om ham.

Han kunne godt se det ikke gik specielt godt med at få selen af, nu var det jo også ham der havde givet hende den på så hun vidste jo ikke hvordan man gjorde.
Så lige så snart han stoppede, skyndte han sig over i den anden side og fik selen af hende hvorefter han tog hende op i sine arme. Da hun jo slyngede armene om ham, gik han i hvertfald ud fra det var det hun ville.
Derefter satte han i løb mod havet. Han havde ikke nogen superfart andet end hvad der fulgte med at være dæmon men han kunne bære hende uden nogen form for problemer. Da de så var få meter fra vandkantet, blev det tydeligt i hans blik at vandskrækken så småt begyndte at melde sig

Han løftede hende op, og snart var de på farten. Havet blev snart synligt for hendes blik, og hun lyste op i et smil .. i hvert fald indtil han stoppede op. Forvirret så hun mod ham, men hans udtryk sagde det hele. Hun løftede hånden, strøg hans kind. "Don't worry, I am here.." sagde hun blidt. "Put me down, dearest.." bad hun blidt. Da han havde sat hende ned, fik hun knappede skjorten op, og lagt den fra sig på sandet, hun balanceret nogenlunde på benene, og vendte sig mod ham. "Get of your clothes.." bad hun blidt.

Hendes blide berøring mod hans kind og hendes varme ord beroligede ham en del, men det var dog tydeligt at han ikke var helt tryg ved så meget vand.
Men han nikkede og fik sat hende ned imens hans blik var nervøst. Så prøvede han at smile og tog langsomt den smule tøj af han havde på hvorefter han gav sig til at vente på hvad hun så ville have. Hvis ikke hun havde været der, var han ikke sikker på han nogensinde var kommet der ned, eller også var gået igen meget hurtigt

Han gjorde det i tavshed, og hun fulgte ham med blikket til han var færdig. Derpå gled hun tæt ind mod ham, hænderne op over hans arme. "I need you to carry me into the water. Don't worry, I wouldn't let you get all the way into the water, only a little above your ankles" sagde hun ligeså stille og roligt.

Han lyttede til hendes ord og kiggede på hende som hun lagde hænderne på hans arme. Hendes ord havde bare en måde på at berolige ham til en grad han ikke kunne forklare.
"I..... Will try....."
Så tog han hende op i sine arme og gik meget langsomt ud mod vandet. Da hans fødder rørte vandet, stod han først stille lidt og prøvede at se om han kunne vænne sig til fornemmelsen. Selvom han var meget nervøs, var det åbenlyst at han ville gøre hvad han kunne for at overvinde frygten.
Så det endte med at han gik ud til vandet nåede ham til knæene

Han løftede hende op, og endes lune hun var presset let mod hans varme hud mens han forsigtigt og langsomt gik ud mod vandet. Godt nok stoppede han kort op, men hun gav ham tid, og det virkede. Da de var ude i vandet til det nåedeham til knæene, trykkede hun læberne mod hans kind, inden hun hviskede ham stille i øret "You are doing very well.." hun smilede blidt mod ham. "You can put me down now, but don't move away just yet.." tilføjede hun snart efter.

Det var en beroligende varme at mærke hende så tæt på sig, hvilket også var nødvendigt grundet vandet. Da hun så blidt kyssede hans kind og hviskede hvordan han klarede det godt, følte han sig også mere sikker på det han var i gang med. Normalt var han utrolig sikker på sig selv, men det var noget ganske andet når han blev præsenteret for havet.
"I won't....." Så satte han hende meget langsomt ned men slap hende ikke helt, fuldstændig som hun havde bedt ham om

Hun smilede beroligende. Snart satte han hende ligeså forsigtigt ned, og så snart hendes fødder rørte vandet begyndte forvandlingen som han havde set den forgående nat. Så snart det var over, kiggede hun atter op mod ham, og smilede et større smil. "Thank you Carver, I will forever be in your debt.." sagde hun varmt og dybfølt. "Now, sit down..." bad hun ham snart. Han skulle lige vende sig til følelsen af vandet før de skulle videre.