A pure heart - [Carver]

Normalt set ville han nok have givet lidt udtryk for smerte over det skete men det var ikke til at sige om det var hendes beroligende tilstedeværelse der holdte det tilbage. Og selvom hun ikke havde prøvet det før så var hun overraskende god til det så det blev også ganske fine små sting, ikke større end hvad der var nødvendigt.
Da hun så erklærede at hun var færdig, nikkede han som han betragtede såret og fik så set hende i øjnene samtidig med den sensuelle stemme gjorde sit ved ham stadigvæk.
Så rejste han sig imens han sagde: "Uhm.... Sure.... How much do you need?"

*All of it" havde hun lyst til at svaret hun tænkte det i hvert fald. "I just want to wash my hands.." forklarede hun blidt og stadig dæmpede. Hun ville da gerne selv gå efter det, problemet var den der del med at "gå". Hun havde aldrig brugt sine ben, og var dermed ikke i stand til at bruge dem på normalvis. Netop derfor kunne hun heller ikke bare lige flygte selv hvis hun gerne ville.

Ved hendes svar, kiggede han først mod badeværelset og så tilbage på hende inden han sagde: "There's both a bathtub and sink out there..... Use whatever you'd like..."
Så kom han til at tænke på hele forløbet hvordan hun havde været og på intet tidspunkt havde hun brugt sine ben.
Så han kløede sig i nakken og sagde næsten forlegent: "Uhmm....... Those legs of yours...... You don't know how to use them do you?...... Can you move them?"
Hvem ved, måske kunne han lære hende at gå?

Hun anede ikke hvad en badekar var, eller en vask for den sags skyld hvorfor hun gloede underligt på ham. Tilføjelsen fik hende til at slå blikket forlegent ned, og rødme. "I can move then, but I have never used them. I never spend more time on land than what is absolutely necessary.." forklarede hun pinligt berørt. "I like water.. feel safe there" tilføjede hun dæmpede.

Da hun kiggede forlegent ned og rødmede, smilede han overraskende roligt til hende og sagde:
"Well..... You helped me...... So let me help you....."
Så stillede han sig med fronten til hende og holdt hænderne hen mod hende i en rolig bevægelse.
"It might be a good idea to use them in case you get stuck on land..... Want me to help you learn?"
Det var selvfølgelig ikke sikkert hun ville, men så havde hun muligheden. "Then i can lead you to water"

Han var overraskende blid og venlig, og hun så atter op mod ham, og slog blikket mod hans fremstrakte hænder. Først ved forklaringen, forstod hun hvad hun skulle bruge hans hænder til, og endnu mere, at han kunne lede hende til vand. Det var i sig selv nok til at overbevise hende. "I want to learn" svarede hun. Snart havde hun aldrig sine hænder i hans, og hun lod ham hjælpe sig. Vægten på benene syntes overvældende, og hun stod med benene let spredt. Tæppet var gledet af hende, og lå på gulvet, men hun havde stadig hans jakke på. Benene skælvede, og at holde balancen var en udfordring hvorfor hun støttede sig rimelig meget til ham.

Selvfølgelig kunne han ikke lade være med at kigge sm tæppet faldt af hende men det var heller ikke så han overbegloede hende og forhåbentlig ikke gjorde hende utilpas.
"Good....." Hele tiden hun havde ved hans hænder, holdt han armene fast så hun kunne mærke at han ikke bare ville slippe hende. Han var også klar til at gribe hende, skulle hun falde. Så kiggede han først på hendes fødder og så i hendes øjne inden han sagde: "We'll go slow..... Don't worry..... All of a sudden it will feel natural......"
Så trådte han et skridt tilbage men holdt stadig hendes hænder så der var plads til hun kunne prøve det første skridt

Han var der, forsikrede hende om at alt var fint og opfordrede hende til at tage det første skridt sådan som han selv bakkede et enkelt uden at slippe hende. Hun bed sig i underlæben, og rykkede langsomt og usikkert sit ene ben. Kort støttede hun sig mere til ham, men det gik, og benene gav ikke efter under hende selvom det havde føltes som tæt på. Brynene var rynkede i koncentration, som hun tog det næste skridt, og det gik ganske fint med hans støtte. Hun blev dog hurtigt træt, det tog alligevel på hendes kræfter, men hun nægtede at give op. I stedet så hun taknemmelig op mod ham da de stoppede op i badeværelset. "Thank you, this is very kind of you" sagde hun blidt, tonen varm og taknemmelig. Kort så hun sig omkring i badeværelset, og blev bevidst om mængden af vand. Der var vand i nærheden, men hun kunne ikke se det. "Water.. where is the water?" spurgte hun med skælvende stemme og tydeligvis desperat efter sit element.

Han tog det så roligt som han overhovedet kunne, og man kunne se hvordan hun virkelig koncentrerede sig om at lære det. Det var faktisk lidt utroligt at se hendes beslutsomhed så han kunne ikke lade være med at blive lidt glad indeni.
Da de så kom ud på badeværelset og hun spurgte lettere desperat efter vandet, lagde han armen om hende og ledte hende hen til badekarret. "Here.... Let me help you and i will show you...." Hvis hun lod ham, ville han hjælpe hende ned i badekarret hvorefter han pegede på vandhanen på væggen.
"Here..... If you turn the handle with the blue dot, it will give cold water..... The one with the red dot is hot water..... And you can mix them"

Ude på badeværelset, viste han hende hen til badekarret. Hun slap ham, og satte sig på kanten. Han forklarer hende hvordan det fungerede. Nysgerrigt trak hun i håndtaget til det kolde vand, og det strømmede ud med vand i stride strømme. Hun gispede overrasket, mens vandet selv ned og i afløbet. "But... Where does it go?" ville hun vide. Blikket gled spørgende mod ham.

Han rystede lidt på hovedet af sig selv inden han tog en prop og satte i bunden så vandet begyndte at stige stille og roligt. "There you go...... If this plug is not there, it will go back out into the pipes....."
Så kiggede han lidt rundt inden han sagde: "Do you want me to look away?.... Maybe get some soap or?....." Det her var tydeligvis også nyt for ham selvom det var fra den anden side af, men egentlig på en god måde. Hun var den første der ikke så på ham som en kampmaskine, selvom han nok egentlig selv var skyld i det rygte

Han puttede en prop i, og hun så fascineret til mens vandet langsomt begyndte at stige. "Oh.." udbrød hun overrasket. Synet af vandet trak i hende, og hun kunne ikke helt styre sig. At vandet var koldt havde ingen betydning, hendes krop regulerede varmen selv. Så mens han spurgte om hun ville have han skulle kigge væk, havde hun åbnede jakken og smidt den af. Hun svang benene over kanten, og så snart hun gled ned i vandet, begyndte kroppen at forvandle sig, og halen dukkede op igen. Den var dog rimelig stor, og der var ikke plads til den i karret, hvorfor en del af den tittede frem. "Uhm, sorry.. I couldn't stop myself.." undskyldte hun.

Han nåede da heller ikke at få svar på sit spørgsmål men det gjorde heller ikke noget når det var på grund af hendes entusiasme. Det var som om den smittede.
Han kom med en varm latter inden han sagde: "It's perfectly fine... You need the water..... Sorry my tub isn't any bigger....."
Så satte han sig roligt på kanten af karret og kørte hånden gennem håret inden han så spurgte:
"So.... Do you need soap or anything?..... You are very beautiful by the way"
Det var lige før han bandede af sig selv, det var da tåbeligt at sige! Det var hun men stadigvæk!
Han var også lidt forsigtig med vandet af en eller anden grund

Han lo, og hun så overrasket op mod ham ved lyden, men smilede selv genert. I det mindste fandt han hende ikke fjollet. "It is not your fault, and...soap is fine" der hvor hun kom fra, var sæbe ikke helt det samme som her, men det var vel samme ide ville hun finde ud af.
Tilføjelsen omkring hendes udseende, fik hendes blik til at glide mod ham igen. "You don't mean that, it is in my nature. I am a Siren..." forklarede hun, tonen stadig lokkende ligesom alt ved hende kunne være det. "You should probably have left me there.." tilføjede hun og slog blikket bort.

Han kunne ikke lade være med at grine lidt inden han sagde: "I'll get the soap....."
Så rejste han sig og kom tilbage med boblebad der duftede af japanske kirsebærblomster hvorefter han så lyttede til hende. Derefter rystede han lidt på hovedet og sagde:
"Actually i do..... I thought that before i even heard you...... And i have heard Sirens before...."
Han kunne jo godt forstå hun tænkte sådan men derfor var det nu ikke sådan.
"No i shouldn't...... Captured by humans..... Used..... No one deserves that"

Han gik efter sæben, og da han kom tilbage og hun tog imod flasken og kiggede nysgerrigt på den. Det lykkedes hende at åbne den, og trykke noget af indholdet ud. Duften spredte sig hurtigt, og hun var helt fascineret af skummen og duften.
Blikket gled mod ham igen kort efter, og hun så forundret mod ham. "But, they didn't hurt me, I was in water afterall.." svarede hun dæmpede og rakte ham sæben tilbage. Badekarret var ved at være fyldt og hun fik slukket for vandet med en besværet bevægelse. Det føltes så rart at ligge der. "Do you mind I stay here?" måtte hun dog spørge.

Tænk sig at det kunne være så fascinerede med ting så normalt som sæbe? Men så igen, han havde jo selv været på en lignende måde en gang. Hans første tid på jorden havde absolut ikke været uden besvær da han skulle lære hvad alting var for noget.
Så trak han lidt på skulderen inden han sagde: "But they were going to...... You are not the first they have captured..... Most likely they were going to display you then sell you to highest bidder...."
Da hun så spurgte om hun måtte blive der, kiggede han lidt undrende og spurgte tilbage: "Like here in the tub or?..."

De vil have solgt hende? Virkelig? Blikket mod ham var uskyldigt og total naivt. Det var tydeligvis svært for hende at tro at nogen kunne være så onde. Måske var dæmoner væsner der oftest blev betragtede som onde, men det var hun ikke. "I can't believe someone can be that cruel.." hviskede hun dæmpede.
Ved sit spørgsmål, var det denne gang ham der ikke helt kunne følge hende. Hun rødmede forlegent, og rykkede sig så hendes ene hånd endte mod karrets kant lige ved siden af ham, hagen fandt hvile over håndryggen, og hun så op mod ham med store bedende øjne. "Here, in the tub.." svarede hun forklarende. Vand! Havde han regnet med andet?

Han vidste godt at det måske var en voldsom information at få at folk kunne være så onde, men verden var heller ikke altid et rart sted at være. Dæmoner havde ofte det stigma at de var onde, men han var fra Japan og der fungerede tingene noget anderledes. Det havde mere med elementerne at gøre end egentlig godt og ondt. Hans eget store problem var et voldsomt temperament.
"They can..... When i first got to this part of the world..... People tried to capture me as well.... They failed....."
Da hun så kiggede op på ham med bedårende øjne, kunne han ikke rigtig kigge væk men valgte dog at sende hende et smil.
"Of course...... We can lay low here for a couple of days and i can get you back to the ocean then? Only..... I can't carry you the entire way..... I uhm..... I don't know how to swim....."
Hvor mærkeligt det end lød taget i betragtning af han var ilddæmon så havde han altid gerne villet svømme. Han turde bare ikke

Var han også fra en anden verden? Det lød jo sådan. "I am glad they wasn't able to hurt you" faldt svaret varmt og oprigtigt.
Han havde intet imod det, og som han forklarede han sagtens kunne transportere hende tilbage til havet, voksede smilet sig større og hun løftede hovedet igen. Tilføjelsen fik dog hendes blik til at ændre sig, mildt og ømt blev det til hvor hun lagde en hånd over hans. Hendes egen en anelse fugtig af vandet. "You teach me how to walk, I can teach you how to swim.." foreslog hun blidt.

Han smilede roligt hvorefter han nikkede en gang og vendte blikket hurtigt mod såret inden han kiggede tilbage på hende. "Well they were a bit...... But i have trained Martial Arts for just about 200 years so i suppose that helps......"
Der var ingen tvivl om at selvom hans art var utrolig sejlivede så havde hans kampsport hjulpet ham utrolig meget gennem tiden. Han lagde jo også meget disciplin og stolthed i sine evner.
Som hun lagde hånden på ham og taget i betragtning at hele situationen var mere rolig, ville hun også kunne mærke han var rimelig varm.
"That sounds like a deal...... But i hope you are patient.... I am..... Not exactly brave when it comes to water....."

"Martial arts.." hun anede ikke hvad det var, men kunne regne ud det havde noget at gøre med alle de spark og slag han havde givet de vagter der. Eller måske tog hun fejl.
Hendes hånd endte over hans, og ja, hun kunne tydeligt mærke hvor varm han var.. varmere end nogen anden person hun nogensinde havde rørt ved. Anderledes..
Hvad angik hans svar, smilede hun varmt og beroligende. "Don't worry, the ocean can be scarry, but once you learn to swim, you are going to love it. Believe me.." svarede hun omsorgsfuldt. Tonen stadig ligeså blidt og lokkende, men varm og kærlig på sin egen specielle måde. Forsikrende ham om at alt nok skulle ordne sig.

"Yes..... I can show you some of it if you want? Of course without beating anybody up this time" Det virkede måske fjollet at sige men hun skulle jo heller ikke tro at han ville gøre det ved hende. I modsætning til så mange andre af deres art her i byen, så havde han ære med de kampe han tog.
Han så først lidt undrende på hendes hånd men faldt nærmest til ro da hun så fortalte at det nok skulle gå. Det var utrolig underligt at mærke, hun var den første i byen der havde vist ham oprigtig omsorg.
"I will do my best... But i come from.... A realm of fire..... So water is.... Intimidating...."

Han virkede til at være en flink mand, og det var hun naturligvis glad for. Ved hans svar, og forsikringen, voksede smilet atter engang frem over hendes læber. "I wouldn't mind" svarede hun blidt.
Hun bemærkede snart hans blik mod deres hænder, og rykkede automatisk sin i tro at han ikke fandt det særlig rart. Hans forklaring derefter gav vældig god mening, og hun smilede. "That makes sense. Well, we will take it slow, and if you at some point change your mind, that is alright too.." forsikrede hun ham venligt om.

"I will then....."
Da hun så flyttede sin hånd igen, kunne han se i hendes øjne at hun havde troet han ikke kunnet lide det så han sagde: "Oh it's perfectly fine..... I'm just not used to kindness around here.... I don't really live in the best part of the city and alot of people have tried challenging me.... It has been a good 150 years since i have tried actual kindness....."
Hun havde godt nok en måde at kunne noget med sin stemme, og selvfølgelig var hun et behageligt syn. Men venligheden var ny. "I am glad to hear.... So i hope you have a lot of patience...."
Kort rejste han sig og tændte for et lille anlæg i stuen så der kom en dejlig rolig japansk musik hvorefter han kom ud til hende igen. Der var ok plads på badeværelset så han begyndte på at vise Tai Chi meget langsomt. Både så hun kunne følge med men også så han måtte teste sin balance. Det var en del af hans træning