Out of the ordinary - Nightrage

Det var måske skørt at det havde den effekt på hende men ikke desto mindre så betragtede han det kun som en positiv ting. Så derfor rørte han sig heller ikke udover den næsten vuggende vejrtrækning som hun puttede sig ind til ham.
Da hun så nævnte de nok hellere måtte komme afsted, nikkede han og sagde: "Yes.... Dawn is coming......"

Hun rykkede sig fra ham, og snart var de begge på benene hvor de gik ind for at skifte. Hun trak i nogle sorte læderbukser, en sort ærmeløs top, og den samme læderjakke hun havde haft på tidligere. Håret blev sat og stiletterne kom på, før hun var klar.
Så snart han var klar, gik de ud til bilen sammen, og hun gav ham adressen så de kunne komme af sted.
Huset lå udenfor byen, og jo tættere de kom på, jo flere træer syntes der at dukke op. Omsider kørte de ind i et stort indkørsel, en lukkede port svang langsomt og knirkende op, og så kunne de køre ind. Det var en kæmpe grund, med flere hektarer, og et gigantisk palæ der så ret gammelt ud. Synet kunne bedrage, for selvom huset virkede gammelt og faldefærdigt, var det godt vedligeholdt.

Selv hoppede han i sorte jeans der sad tæt om hans muskuløse ben, en sort t-shirt og en læderjakke han havde fået af hende for noget tid tilbage.
Da de så var klar og hun gav ham adressen, kørte de afsted og det tog heller ikke lang tid at finde. Charlie var efterhånden godt kendt i området så det kom egentlig naturligt. Det gik også op for ham at han havde jaget ikke særlig langt der fra. Som de kom igennem porten og op til det store palæ, parkerede han foran døren og sagde: "Here we are.... Want me to come back for you at some point? There has been more hunters lately...."
Med det mente han selvfølgelig vampyrjægere

Han pointerede at der havde været en del flere vampyrjæger på det sidste, og hun skulede let. Ikke videre begejstret for at han lige skulle pointer det. Et dæmpede suk slap hendes læber. "Might be a good idea, I don't want to risk anything, not now when something is up with me, and I have to figure out what is going on.." svarede hun bare på fornuftig vis. Snart efter gled hun en hånd gennem håret, og lænede sig mod ham hvor et kys blev trykket mod hans kind. "See you later.." lød det blot, før hun stod ud af bilen og gik op mod huset. Døren gled op for hende, men man kunne ikke se nogen i døren. Da hun gik ind i mørket, gled døren i bag hende.

Hun så sig rundt i det store hus, følte sig vældig godt tilpas der, og gik mod biblioteket. "A glas of angel blood, mistress?" lød en stemme spørgende. "Yes, bring it to the library" svarede hun roligt.
Nogle minutter senere nåede hun frem til biblioteket.. og så startede en laaang morgen og dag, med masser af læsning. Den ene bog førte til den næste, i sprog der for længst var forældet. Hun var helt opslugt, og det tog en del tid og tålmodighed, før hun fandt noget. Det hun fandt, fik hende til at tabe underkæben og læse videre i overraskelse og forundret. *Charlie has to hear about this..* tænkte hun.

Udenfor var dag blevet til nat, uden at hun havde registreret det...

Han strøg hende på låret og tog imod kysset på kinden inden han sagde: "See you later...."
Så kiggede han efter hende som hun gik ind af døren i det gamle palæ inden han så startede bilen igen og kørte afsted med en beslutsomhed om hvad der skulle ske i løbet af dagen. Først tog han hjem for at hvile lidt, han ville måske få brug for det.

Da solen var gået ned den efterfølgende aften, satte Charlie sig ind i bilen og kørte i retning af palæet. Det tog ham ikke lang tid at finde det igen og han parkerede samme sted som han havde sat hende af. Derefter steg han ud og ventede på hende. Hans øjne var stadig røde, hans t-shirt smurt ind i blod og han havde tydelige rifter over hele overkroppen. De var selvfølgelig ved at hele men ud fra hvordan de så ud, havde det var nogle rigtig grimme sår. Han havde en svag lugt af røg omkring sig.

Døren til palæet gik op, og en ualmindelig smuk pige trådte ud. Hun var ikke mere end 15 af udseende, og var klædt ganske nydeligt i en sort knælang kjole. Hendes mørke øjne faldt mod varulven, og hun rynkede på næsen, men signaleret at han skulle komme nærmere. Snart trådte hun til side og lod ham komme ind. Selv var hun vampyr, hvad han formentlig kunne lugte på hende, og noget af hendes fært, mindede om Jacintha's. "Follow me.." lød hendes dæmpede hæse stemme, og hun viste snart vej mod biblioteket hvor Jacintha stadig befandt sig. Selve huset indefra var ganske smukt i victoriansk stil, men farverne mørke.
Ved biblioteket åbnede hun døren for ham, lod ham gå ind, og blev stående ved døren. Der var gigantiske hylder, fra gulv til loft, og utallige bøger og smukke historiske artefakter. Jacintha der havde fangede færten af ham, løftede blikket, et glimt i øjnene. Brynet blev dog hævede, og hun rejste sig fra sin bog. Pigen blev viftede væk med en håndbevægelse, og hun trådte ud og lukkede døren med det samme. Jacintha gik ham imøde, standsede foran ham, og kunne se hans sår var ved at heale. Hans duft, og især duften af blod, fik hendes tænder til at løbe i vand. En hånd blev rakt ud mod ham, og hun gled ind mod ham, hendes læber fandt det ene sår som hun slikkede ren og nød smagen mod sin tunge. "What happened?" spurgte hun og lod tungen stryge over det næste sår.

Charlie nikkede til den unge pige som hun bad ham om at følge med, men han sagde intet. Som de gik igennem den store bygning, kunne man godt se hvor velholdt den egentlig var. Men alt det lagde Charlie slet ikke mærke til, han havde andet at koncentrere sig om.
Han smilede heller ikke som han kom ind på biblioteket men ventede på hun kom til ham. Hans øjne glødede rødt og når man kom tæt på, blev det også klart hvorfor. Ved flere af sårene var det som om hans krop pressede en eller anden substans ud af ham, en gift Jægerne havde lavet i håb om at kunne stoppe overnaturlige væsner. Charlie var nok stærkere end hvad end de havde lavet giften til men den var stadig slem.
"Careful..... Not sure what the venom will do to you....... Hunters happened..... I tracked down their chapterhouse..... We fought..... I slaughtered them all..... Burned the place to the ground....."

Hans svar fik hende til at se mod ham, brynet hævet. "Did you find out who they are? Who they work for?" Hun trak sig nok til at kunne se på ham. Hans blod smagte anderledes og kvalmen meldte sig hurtigt. På et split sekund var hun væk, nåede hun på et toilet hvor hun fik brækket sig. Ja kroppen ville tydeligvis ikke have den gift ind. Hun fik skyllede munden efterfølgende og vendte tilbage til ham. "You need my blood to heal faster" Hun ville ikke risikere hans liv, og var sådan set klar på at gå igang med at lave en eliksir der kunne tage sig af giften hvis hendes blod ikke var nok.

Han nikkede til at han vidste hvem de arbejdede for men nåede ikke at svare hende inden hun måtte skynde sig ud på toilet. Da hun så kom tilbage svarede han: "Might be a good idea.... And yes i know their employer..... He's dead too....."
Så rakte han ind i sin jakke og tog en blodig halskæde ud og holdt frem inden den blev lagt på et bord uden at kunne skade bøger eller lignende. "He was a retired Bishop.... Henderson.... He still believed he could 'cleanse the night'...... He died screaming..... I made sure every last Hunter died.... I ripped off their heads.... There is none left in the city...."

Hun betragtede halskæden, og rynkede på næsen. "There is more of them coming, however, I might have found out why..." svarede hun roligt og uden at give flere deltager. "Here.. take my blood" Hun rakte ham en hånd, men om han vil bruge håndleddet eller halsen.. var sådan set op til ham.

"They will have to know what happened first..... Got an old friend relaying messages back and forth from them...." Så tog han hendes hånd og så på hende med de røde øjne. "What did you find?..."
Så tog han stille ved hendes håndled og drak en god mængde men ikke så meget at det ville skade hende. Det lod også til at gøre fuldstændig hvad de regnede med. Hans sår lukkedes noget hurtigere

Han tog hendes håndled, og bed ned i den hud der ikke kunne brydes af andre end hans tænder. "If the legend's is true, then the two of us broke a spell when we mated. According to history, or the books I have in store here.." en pause blev holdt mens hun observeret hans sår lukke sig sammen, inden hun fortsatte. "Do you know Lilith? She is - was - the mother of vampires. After seducing Lucien, the first werewolf, they started a relationship. No vampire not werewolf liked this relationship and they both had to control their people and makes statements. Suddenly.. Lilith become sick, which as you know, isn't quite normal for a vampire, and especially not for the mother and queen of vampires. Thing escalated, and the vampires accused Lucien of working alongside the witches to try and get rid of Lilith, however.. few weeks later, it turned out Lilith was pregnant. The mother of vampires.. pregnant?! People couldn't believe it, and the vampires and werewolves were divided. Some saw it as a miracle.. others as unnatural... After that, the black Hunters were created. The best witches were contacted and gathered, and a spell were made to prevent anything similar to that for ever happening. Oh.. and the legend says, Lilith gave birth to twins.. a girl and a boy.." Det var skørt, og Cynthia havde svært ved at tro på det i det hele taget. "Somehow, Lucien was able to awaken Lilith's body..bring it somehow to live.. temporary at least.."

Han lyttede meget nøje efter hende og sørgede for at få alle detaljer med omkring hvad hun fortalte. Det var en masse historie han ikke vidste noget om men han vidste dog godt hvem Lilith var.
Da hun så var færdig med at fortælle om hvad hun havde fundet, kiggede han først lidt undrende. "Maybe because of the power in his blood?... I have heard something similar in the tribe i grew up in.... Werewolves were created to be guardians of nature...."
Så tog han sig en dyb indånding og lukkede øjnene og som han åbnede dem igen, var hans øjne blevet normale.
"So you're saying.... Our union... Is somewhat like Lilith and Luciens?"

Hun trak på skuldrene, og bemærkede hvordan hans øjne blev normale igen. Good.. så var han på rette spor. "I don't know, Charlie.. I just know.. something is not right with me right now.. and you.. sit down, you must be exhausted after all the fighting.." Hun slog ud med hånden mod nogle lænestol og gik derhen hvor hun slog sig ned. "Nothing has been normal since we met, I mean.. how my body can't be satisfied by anyone else.. how I can't be full without having your blood.. how our relationship ended despite everything.. and the hunters..something has changed, and the hunters can sense it.."

Han var nu ikke specielt udkørt efter hans krop havde helet men han fulgte alligevel og fik sig sat i en af lænestolene.
Så tænkte han lidt over det inden han så nikkede en gang. Det havde været en noget omvæltende tid for dem begge, og de var trods alt endt ud et sted hvor ingen havde været før. Med mindre man talte Lilith og Lucien med selvfølgelig.
"You talked about your curse a while back.... Maybe there's more to it than what you thought.... Where i come from, we had a saying.... 'Nature Always Finds a Way'.... What if the spell put on our two kinds is weakening.... The world has evolved afterall.... Maybe the Hunters know this and are looking for a way to reinforce the spell again?"

Ser var meget at tænke over her, og det var vældig godt at høre hans tanker og ideer omkring alt hvad der foregik. "Maybe, at the moment, I don't know what is going on. At first, I thought it to be ironic for you, a werewolf, to be the one to break the curse.. but now, I don't know anymore. I am confused" indrømmede hun og gled øjnene i. Det var til at blive træt af, og det var meget når det kom fra en vampyr der teknisk set ikke burde kunne blive træt. "If that is true, it means we both are in danger. We are strongest together, and I bet they will try to split us up. I still couldn't find out what happened after Lilith had given birth to her twins.. something must has happened. I wonder if Lucien was able to control the wolves, and if the vampires accepted their mistresses mating to a werewolf.." der var en del ukendte faktorer her.

"Maybe the curse wasn't broken.... Maybe it was made to be something else.... The world has a funny way when people start to write their own destinies....."
Det var stadig underligt at se hende blive træt på den måde men det var heller ikke små ting de havde med at gøre, og de var jo stadig uvisse på hvad det var for noget de reelt havde med at gøre.
Charlie tænkte lidt tilbage for at se om hvad der var af historier han måske havde samlet op på vejen. "Wolves cannot be controlled directly... But if they were defeated or he earned their respect, it would be possible...... I don't know about vampires.... I heard a tale from one of my travels about Lilith though.... The tale goes that her twins escaped but she was captured and defeated. But she was too powerful to kill so they imprisoned her in a tomb somewhere. In some sort of magically induced coma.... But it's only stories i've heard. There may be a man in this city that knows more though....."

"Maybe... " spørgsmålet var om de nogensinde ville få løst gåden. Hun anede det ikke, og fremtidsudsigterne bekymrede hende virkelig.
Blikket vendte hun mod ham, brynet hævet. "Wait.. you knew about this story? The story about her twins?" hvordan? Hvorfra? Hun havde selv først lige fundet ud af det, og hun var altså lige et par tusind år ældre.

Han kunne godt forstå hun var bekymret, men han vidste de også nok skulle finde en løsning på det hele så de begge kunne acceptere det.
Da hun så spurgte ind til hvordan han vidste det, trak han lidt på skuldrene og sagde: "I have heard it before. At least some of it.... I heard it from a storyteller in Italy, people thought he was mad... I actually came to this city because of him.... There should be a man in this city taht knew things that should not be known.... He helped me contain my bloodlust...."

Og det fortalte han hende først nu? Ærlig talt, var hun ikke videre imponeret. "Did it ever cross you mind to tell.me all this? It never occurred to you that our relationship isn't just some normal relationship?! Seriously Charlie, sometimes you are an idiot!" at hormonerne blæste det her op, var hun slet ikke bevidst om, følelserne pressede sig på og hun mærkede en vrede bygge sig op.

Hans øjne glødede endnu en gang og han tog et par dybe indåndinger imens han knurrede dybt, holdte sin vrede tilbage. "You need to calm down..... How long did it take for you to actually call it a relationship?.... Sorry if i am too simple... Didn't exactly think a storyteller on the street in Italy would mean anything other than a good story.... I am perfectly aware that we don't have a normal relationship! You want the name of the man i sought in the city?...."
Han vidste godt at det var hendes hormoner der nok rasede men han var virkelig ikke fan af at blive kaldt dum. Blikket blev vendt ned i hans hænder imens han sukkede dybt

Hun kunne mærke.. høre.. og lugte hans vrede, og det sendte blandede følelser gennem hende. Hun forstod det knap. "I am pretty calm most of the time, it is only when you keep things from me, that I get angry! Men!" udbrød hun, i det mindste havde hun respekt nok for ham til ikke at kalde ham hund eller lignende, den del var de kommet sig over, i stedet gav hun hans køn skylden. "Tell me his name" beordrede hun snart med en skulen.

Charlie sukkede en gang og rejste sig imens han lyttede til hende, egentlig håndterede han sin vrede rimelig godt men det var ikke nemt. "So should I get angry because you didn't tell me about this place? But fair enough I will explain in detail every single bit about my life... So no need to get angry... It wont help you...."
Da hun så beordrede ham til at sige navnet, kiggede han roligt på hende og sagde: "I will.... When you calm down..... I do everything for you.... But I am no pet"

Hun så forarget på ham, det var absolut ikke det samme. "I am not asking you to tell me everything about your life! I am just saying.. this is important stuff!" armene var endt overkors, og selvom hun var lidt pissed, så var hun endt med at provokere ham bevidst. Nu stod han op, og hun måtte se op mod ham. Igen bad han hende om at slappe af. "Prove it.." svarede hun spydigt.

Så sukkede han en gang og sagde: "And how the hell should i know?.... You didn't....."
Da hun så var spydig igen, rystede han på hovedet med et næsten træt ansigstudtryk.
"No.... I have nothing to prove.... You say we have a relationship.... We are mates.... But i don't need to get that proven...."
Han gik hen og støttede sig til døren som om han egentlig ville ud og have luft.
"His name is Khá...."