Home Alone (Kajika)=(Privat)

Tid: 23.54
Sted: Hjemme hos Marcus, og i skoven :o
O: Møbler, og hans fisk ^^
V: Regnvejr og fuldmåne :o

Marcus sad i sin sofa, og så ud på regnvejret. Han kedede sig af pommerens til. Han rejste sig, og gik hend og satte en CD med ItaloBrothers på. Måske skulle han gå ud i skoven? Det bestemte han sig for, så han greb sin jakke, og ipod, og gik ud i regnen. På gaden gik folk, med paraplyer slået op. Han så små børn sidde på gaden, hjemløse. Biler kørte forbi, fuldstændig ligeglade med børnene og kørte ind i vandpytter så de hjemløse blev våde. Alt i alt en dårlig by! Han begyndte at gå lidt hurtigere, og kom endelig til skoven. Der var tørt, fordi træernes kroner holdt vandet væk. Han gik lidt mere, og nynnede stille The Moon, som faktisk gjorde ham glad. Han nåde til en lysning, og det var holdt op med at regne, og fuldmånen gled frem, bag nogle skyer. Et hyl fra en ulv hørtes et stykke borte. Han satte sig ned, og slappede af.

Kajika kom stille løbende oppe fra bjergene i det hun havde opdagede det regnene havde hun en af de gamle aviser med lidt sladder over sit hoved for ikke at blive for våd, hun bar ingen parably og hendes tøj var sjask våd og hendes hår var næsten også, dog havde avisen holdt det meste vand på afstand i det hun kom løbende i sin sorte stramme dog lidt hængende top forneden over de hvide shorts der så smukt sad stramt for oven og lidt løs ved de smukke faste lår, mens hendes yder spidser af håret var driv vådt som hendes hvide sneakers og anklerne der var badet i mudder fra skovens åbne steder på stien. Man kunne høre hendes yndige vejr trækninger i det hun stille banede sig vej igennem skoven, på dens halv mudret sti, i det hun kom længere ind jo mindre vådt var der og til sidst var der helt tørt, men man kunne høre regnen mod bladene for oven. Hun så stille rundt og syntes at høre en så hun gik mod nynnen.Mens det lange platin(hvide) blonde hår stille lod sig slå mod hendes ryg ved hofterne, fordi selv om det var sat op i en pjusket hestehale var det stadig langt.

Marcus Rejste sig. Han havde hørt noget eller nogen løbe, for nogle grene knækkede, og bladene raslede. Han så sig rundt, og opdagede en pige stå over i den anden side af lysningen. Hun var ret pæn at se på, selvom hun nok var yngre en hende. Hans Nøddebrune øjne lyste af glæde, For han stod lige og manglede selvskab. Han begyndte at gå over mod hende, og passede på ikke at træde på de vilde blomster i lysningen. Det var egentlig en ret pæn lysning, med blomster i både rød gul og blå. Han nåede over til hende, og smilte sit helt speciele smil, som han ikke vidste tit fik pigerne til at dø. "Hej" sagde han, måske lidt forlegent, men man kunne godt se han var glad over at hun var der. "Jeg hedder Marcus, eller rettere, Marcus Fiat Drominic Geeze" smilte han, og holdte hånden frem.

kajika så stille hen mod ham i det hun forpustede rettere ryggen op og rødmede let i det der blot kom en fyr gående ud fra skovens buskas og grinte let i det hun stille tog sig flovt til hovedet over at stå der og være driv våd, i det de smukke smalle finger kørte nogen våde totter bagved øret, og læberne blev fugtede med den jordbær røde tunge samt man kunne se de markerede kindben der gjorde hendes ansigts træk lettere katte ligene på en sød måde, mens hun stille så på ham med de blanke baby blå dådyr ligene øjne der stille funklede af det fugtige vejr, der fik dem til at være så blanke som en diamant ville skinde.. Hun smilede kært og rakte hånden til ham og sagde sødt" årh hejsa`?... Marcus Fiat Drominic Geeze, mit navn er Kajika, Kajika Dé Volkan" hun sagde hele sit lange navn der kun var halvt så langt som hans stolt og kunne ikke lade vær med at tag hånden blidt til sig igen og betragtede ham lidt.