BegivenhederPlot ⤋
Vi befinder os i en fiktiv by, kaldet Di Morga, som er beliggen i Frankrig. Dette sted, vrimler med forskellige væsner, hvis eksistens er ukendt for den omgivende verden, der ikke er klar over de mange racer der befinder sig i verdenen udover nogle typiske mere kendte: Vampyrer og Varulve. I denne by lever de forskellige væsner side om side med hinanden. Dette resulterer i forskellige slag imellem disse, som ofte leder til et større tumult i byen. Tidsperioden er i vor nutid, placeret i Frankrig.
Seneste emner
Nyheder
Mulig race ændring på Engle og Djævle i deres oprindelse. Vigtigt at få det læst, og deltaget i valget om denne ændring skal ske!
Mest aktive brugere denne måned
Statistik
Der er i alt 512 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er ziko41
Vores brugere har i alt skrevet 255494 indlæg i 12833 emner
Den sidst registrerede bruger er ziko41
Vores brugere har i alt skrevet 255494 indlæg i 12833 emner
We will not bow for you! - Ahngels sammenstød med Zanes tropper (Historien)
2 deltagere
Vie La Mort :: Off Game :: Kreativitet
Side 1 af 1
We will not bow for you! - Ahngels sammenstød med Zanes tropper (Historien)
af Ahngel Tors 17 Jun 2010 - 23:15
Hey alle sammen :D Nu har jeg tænkt mig at deltage i hele Zane herligheden med at skrive historien for hvad der skete da Zanes tropper begyndte at invadere frankrig. Ahngel finder sig sgu ikke i at blive herset rundt med, så nu går han sgu til fronten :D
Anyways historien er lang og jeg vil regelmæssigt opdatere fortællingen med hele kapitler så den bliver nem og overskuelig :D (Ja klart)
Så her kommer den. hvo intet vover, eller noget
Kapitel et - Ude Af Kontrol
Snak og nervøse trækninger var blevet samlet igennem forsamlingen uden for det mørke Point Du Lac palæs mure. Den tunge grå himmel var behersket af nattens mørke og den bidende vind hev i alle manker og garmenter, som alle de samlede vampyrer besad. Dog var deres ansigter ikke forpinte af hverken vind eller kulde, men at skulle stå til regnskab for at de havde ladet dette ske imens deres herre havde været væk. Deres Alfahan.
Døren til den spejlblanke sorte bil blev kraftigt åbnet og en høj mørk velkendt vampyrskikkelse steg ud af åbningen, fangende de øvrige tilstedeværendes opmærksomhed.
"Jeg håber for Frankrigs skyld at det her er vigtigt mine herre?!" sagde han spidst og blottede tænder i sine sidste trykpunkter. De øvrige fransktalende landsmænd bukkede alle dybt og var umiddelbart stille indtil en enkelt lyshåret ung vampyrhan stod op.
"Velkommen tilbage til Frankrig Deres nåde."
Han havde knapt færdiggjort sin sætning inden Ahngel afbrød med en vred stemme. "Spar mig for disse formaliteter! Hvem her skal jeg tale med for at få noget som helst at vide?!" hvæsede han med ophidsede frygtindgydende røde øjne. Den unge vampyr veg tilbage.
"Pardon Lucifer, men jeg er blot en simpe-"
"Flyt dig Michell! Jeg vil ikke lade min vrede gå ud over dig!" sagde han overbærende og skubbede roligt til Michells skulder. Han gav den unge vampyr et kort foruroliget blik. Han ville ikke lade det gå ud over en der var mindst ligeså bange for hvad der skete som resten af herligheden.. akkurat derfor måtte Ahngel holde hovedet koldt som altid.
"Lucifer.. øhm.. Mort De Sang Sir!" rettede den usikre vampyr sig og betragetde Ahngel gå forbi og forsvinde ind i mængden.
"Han ligner mere og mere sin far..." mumlede Michell stille og fortsatte sin færd med at tale med de øvrige overhoveder. Regnen begyndte at strømme ned fra den mørke himmel, men ingen knejsede deres nakker. Deres blikke var alt for hårdt sømmet ned i jorden. De havde ikke kunnet bære ansvaret af Ahngels fravær og nu.. nu var de under angreb."Deres nåde.. det glæder os at de kom med så kort varsel. Vi kan forstå at deres embede i Di Morga må være af høj prioritet.." sagde en kappeklædt halvvampyr med tvivlende blik imod Ahngels kolde ansigt. "Jeg har sagt det før allerede. Kom til sagen de herre. Mit anliggende i Di morga kommer ikke jer ved!" sagde han streng med kort blottede tænder. Vampyrene veg kort til Ahngels forudsigelse. Tåbelige var de. Loyale hunde der ville beskyttes under alle omstændigheder. "Hvad er problemet helt konkret?"
"De burde vel kende til det? Selve angrebet kommer jo fra deres nuværende område, Terre by." sagde en lidt ældreudseende vampyr, som syntes at have et bedre overblik end nogen af de andre.
"Jeg har mine fornemmelser. Det er denne Zane, som endelig har startet sin hær op, har jeg ret?" sagde Ahngel med et opgivende udtryk. Nu var det hele endelig startet. Overhovederne nikkede allesammen med et lige skamfuldt blik. "Det tænkte jeg nok." sagde Ahngel så og nikkede. "Så? Hvor mange tropper har i sendt afsted og hvor stort er tallet for tilskadekommende og døde?"
"Tja.." mumlede en lavere herre med en notesbogs papire bladrende om fingrende. "Vi har tilsendt omkring totusinde, men de er allerede reduceret med 34 procent rent. 75 procent af de tilbageslående har fået taget evnen til at leve fra sig og de andre femogtyve procent er tilbagevændt og kan ikke deltage igen før de afrevne lemmer og skader er blevet helet og genoprettet."
Ahngel betragtede vampyren stille og nikkede derefter. "Tag hjem til jeres familier, alle jer der ikke har andet at gøre her end at bede om tilgivelse eller sætte sig i perspektiv." sagde han og vendte sig imod den større flok, som alle betragtede ham med dybeste ærefrygt. "Jeg kan ikke bruge jer til noget." sagde han så og drejede af ind imod palæets indgang.
Han stoppede kort op inden han drejede det metalliske gotiske håndtag og vendte blikket imod hans højre side ud på den del af haven som nu kunne ses. Hans sorte roser. Dem alle sammen. Og så den ene røde rose i midten. Den der gav sine rødder. Han lod kort sine blodrøde øjne glide ned over sit høje håndled, som opretholdt hans greb om dørens håndtag. Ange de Fer.. hans kors. han rystede kort på hovedet og åbnede porten op og trådte ind i den mørke residens. Overhovederne fulgte ham og gik ind.
"De herre. Jeg beder jer tage op på syvende etage og vente i biblioteket. Jeg har noget at gøre først." sagde han så og sendte dem et ulmende rødt blik. De nikkede og gik hen imod den centrerede marmortrappe. Deres sko der klappede imod de hårde stentrin gav genlyd, og Ahngel bevægede sig ikke ud fra sin plads inden den var fuldkommen væk og han kunne høre deres stemmer ovenpå:
'Hvordan forholder han sig så kold overfor dette?!'
'Vores mester er vel nød til det for ikke at blive skingrende sindsyg igen?'
'Ti stille Raphael.. Han kan sikkert høre dig!'
Ahngel kiggede tomt ud i luften, hvorefter han trak sin lange kappelignende frakke af og smed den ligegyldigt på trappetrinene. Han drejede om og satte sig ned på det fjerde trin, så langt og tynd han var. Han bøjede sig fremover og tog hovedet i hænderne, hvorefter han kort stønnede af ren fysisk smerte. Så mange af hans mænd var gået bort og al den smerte de havde fået påført sig.. alt sammen på grund af den pokkers Deathbending!
Ahngel hamrede hårdt sin næve imod marmortrappen, så den klinkede op og sprækkedes hen af den ellers glatte overflade. En rød stribe løb fra hans mund og ned på hans ene bukseben. Han hostede kort og spyttede det resterende blod ud. Derefter rejste han sig med lidt besvær og drejede elegant om, som om den førhenværende scene aldrig var blevet gennemført. Hans øjne var igen kolde og fulde af den afklarethed, som hans mænd omkring ham ikke havde sanitet til. Måske var det usanitet der gjorde det der virkede klogt?
Han begyndte at gå op ad trappen med et målfast udtryk.
*Det her bliver ikke så enkelt, som jeg først havde troet, gør det vel?*
Kapitel 2 - Mødet med landsmændene
Ahngels fodtrin føltes ubegribeligt svære at få presset fremad da han endelig kom op på syvende sal og så igennem den lange gang. Lugten fra 'det' værelse pinte hans sanser. Dog ville han ikke gå derind nogensinde og gøre noget ved det. Det var et af de mærker i huset der, hvis det skulle ske, ville kunne sætte en makaber sandhed i øjnene på ham. Ahngel gøs kort og fortsatte ned ad gangen og lukkede dernæst op for den tosidede dør indtil biblioteket, hvor de fem mandspersoner sad.
Der var Raphael, som var Ahngels naive underordnede. Han var efter Ahngels mening ikke noget at spilde meget tid på, men på grund af de gode kontakter og egenskaber denne knøs havde, ville han være god at have ved sin side. Dernæst var der Jean. Han var overhovedet for den fransk-canadiske instans. Han var flittig og meget stille og kortfattet, som Ahngel selv var, så denne person havde fået tildelt Ahngels respekt og de var tidligere blevet dus under et topmøde i Canada. Så var der André og Moque som begge stod for den Belgiske instans og så var der Bashion som havde ansvar for den Afrikanske. Han var en solridder. En sort vampyr, som havde blevet født under solen ligeså. De afrikanske vampyrer havde tit disse egenskaber da de praktisk talt ikke kunne udelukke at være i solen. De var vel et trin højere i den vampyriske evolution siden de havde fået denne evne.
"Tak fordi de herre ville vente.." sagde Ahngel stille og tørrede kort sin mundvige med en elegant bevægelse med sin strygende pegefinger. Der sad endnu et lævn fra hans blodige opstød.
"Det gør vi med glæde Lucifer." sagde Jean med et lettere bekymret udtryk. Jean var nok noget af det tætteste Ahngel havde fået af en ven igennem sit embede. Dog kendte de ikke hinanden på den måde. Jean vidste kun hvad der lå i Ahngels status, men selve navnet Ahngel var et ukendt begreb for ham. For ham var det.. Lucifer.
Ahngel nikkede kort og tog plads i en lænestol hvorefter han roligt bukkede sig en smule fremad og kiggede nærgående på sine underordnede. "Lad mig høre.. Hvordan kunne Zanes tropper komme igennem vores instanser? Jeg mener at jeg gjorde det meget klart at der ikke måtte komme nogen brud på noget som helst tidspunkt!" sagde Ahngel med en lettere truende stemme. Bare for at de ikke skulle tro at de kunne komme med hyggesnak bare fordi han havde tilladt dem at kalde ham ved hans fornavn.
"Vi beklager meget Sir, men vi er alle ret sikre på at denne Zane har været klar over deres fravær og brudt hvor vores forsvar var på sit laveste. Som De nok ved, så har vi for længst opgivet at have spejdere i Zone-90 da det er jægernes hovedstæder. Jeg er bange for at tropperne allerede har overtaget det med ikke meget modstand fra Hunterne. Så at sige så har mindst en tredjedel af alle jægerne sluttet sig til hæren. De er klar over at hærens rute går direkte igennem hjertet af Paris." fremkvablede Raphael med et blik ned i et ældgammelt atlas der havde som egenskab at holde styr på alle instanserne og hvor de gemte byer lå.
Ahngel sænkede skuldrene og betragtede Raphael med et tænkende blik. "Så.. de kommer altså her." sagde han og knyttede sin hånd. Det så ikke voldsomt ud umiddelbart, men han borede sine lange negle så langt ind i håndfladen at blodet begyndte at piple frem. Det var ikke en overraskelse at de alle sammen vendte blikket imod hans hånd da de duftede denne fuldblod. Selv Jeans øjne glødede op, selvom han prøvede at distrahere sig selv med en rettende bevægelse på hans sølvfarvede brillestel.
"Pardon.." mumlede Ahngel derefter og rejste sig op. Han slikkede stille blodet af sin hånd med en langsom nærmest sensuel bevægelse fra den lettere lange tunge der strøg over hans hvide blodplettede hud. "Hav min transport klar i morgen tidlig aften." sagde han så og betragtede stille Jean i en tid. "Jeg må ud til mine mænd."
Den lille kreds af mænd måbede og Jean rejste sig straks op, følgende alle hans papire faldt til jorden med en raslende lyd. "Lucif- Sir! Du kan ikke tage derud. Kommer De noget til i kamp, så står frankrig helt uden den beskyttelse den skal! Det ville være komplet stupidt at tage i kamp! De bør blive her!"
En jernklo tag fat om Jeans kæbe idet Ahngel på under et sekundt havde nærmet sig ham og kiggede ham direkte ind i øjnene med et faretruende udtryk. Jean sank en klump.
"Hvad ville jeg være hvis jeg ikke kunne bruge det blod jeg har til noget?!" sagde han nærmest råbende med en frostbrændende aura der kunne smelte deres ansigter hvis den var fysisk. "Tror du jeg ville tage i kamp hvis jeg allerede var klar over at den ikke ville være min død?!" sagde han vredt og slap Jeans kæbe. Han vendte arrigt kinden til og kiggede ud på det regnfyldte vejr udenfor de tonede ruder. En lang rindende stribe blod flød fra hans håndled, som når en vandhane allurat ikke var nok lukket. Han tog sig kort til håndleddet med et tænkende blik.
"Ha transporten klar... og Jean..." sagde han og vendte igen hovedet imod Jean, som kiggede bekymret tilbage. "Kom op på mine gemakker om kort tid. Jeg er sulten." sagde han og drejede om for at forsvinde ud af biblioteket.
Ahngel gik igen ud på gangen og lukkede døren efter sig. Han vendte kort hovedet imod det mørke gulv. Så dystert... navlerne i det mørke cedertræ fik det hele til at se så kropsligt ud, som blodårer der bevægede sig i al det træ som fandtes i hele palæet. Ahngel skød tanken af sig og vendte hovedet imod gangen med et tænkende blik. Et lyn oplyste samtlige vinduer der spejlede sig ind på den ellers mørke gang og Ahngel lukkede kort stramt øjnene i inden han begyndte at gå hen imod det første vindue for at trække det for. Han tog roligt i stoffet og så ud. Tordenskraldet bragede sig over Point Du Lacs tag. Stormen var ikke langt derfra? Ahngel tog chancen til at kigge ned imod pladsen hvor han før havde stået. Der var endnu personer dernede. Overhovedernes transporte og assistenter.
Endnu et lyn oplyste hans åsyn, hvilket resulterede i at han endnu engang lod sine øjne lukkes og sine tanker forsvinde igennem hans hud og ud i luften omkring ham. Mentale hænder tog alle fat i de omkring ti gardiner, som var i denne gang. Alle sammen på een gang lukkedes og Ahngel åbnede igen øjnene for det nye mørke der omgav ham.
Anyways historien er lang og jeg vil regelmæssigt opdatere fortællingen med hele kapitler så den bliver nem og overskuelig :D (Ja klart)
Så her kommer den. hvo intet vover, eller noget
Kapitel et - Ude Af Kontrol
Snak og nervøse trækninger var blevet samlet igennem forsamlingen uden for det mørke Point Du Lac palæs mure. Den tunge grå himmel var behersket af nattens mørke og den bidende vind hev i alle manker og garmenter, som alle de samlede vampyrer besad. Dog var deres ansigter ikke forpinte af hverken vind eller kulde, men at skulle stå til regnskab for at de havde ladet dette ske imens deres herre havde været væk. Deres Alfahan.
Døren til den spejlblanke sorte bil blev kraftigt åbnet og en høj mørk velkendt vampyrskikkelse steg ud af åbningen, fangende de øvrige tilstedeværendes opmærksomhed.
"Jeg håber for Frankrigs skyld at det her er vigtigt mine herre?!" sagde han spidst og blottede tænder i sine sidste trykpunkter. De øvrige fransktalende landsmænd bukkede alle dybt og var umiddelbart stille indtil en enkelt lyshåret ung vampyrhan stod op.
"Velkommen tilbage til Frankrig Deres nåde."
Han havde knapt færdiggjort sin sætning inden Ahngel afbrød med en vred stemme. "Spar mig for disse formaliteter! Hvem her skal jeg tale med for at få noget som helst at vide?!" hvæsede han med ophidsede frygtindgydende røde øjne. Den unge vampyr veg tilbage.
"Pardon Lucifer, men jeg er blot en simpe-"
"Flyt dig Michell! Jeg vil ikke lade min vrede gå ud over dig!" sagde han overbærende og skubbede roligt til Michells skulder. Han gav den unge vampyr et kort foruroliget blik. Han ville ikke lade det gå ud over en der var mindst ligeså bange for hvad der skete som resten af herligheden.. akkurat derfor måtte Ahngel holde hovedet koldt som altid.
"Lucifer.. øhm.. Mort De Sang Sir!" rettede den usikre vampyr sig og betragetde Ahngel gå forbi og forsvinde ind i mængden.
"Han ligner mere og mere sin far..." mumlede Michell stille og fortsatte sin færd med at tale med de øvrige overhoveder. Regnen begyndte at strømme ned fra den mørke himmel, men ingen knejsede deres nakker. Deres blikke var alt for hårdt sømmet ned i jorden. De havde ikke kunnet bære ansvaret af Ahngels fravær og nu.. nu var de under angreb."Deres nåde.. det glæder os at de kom med så kort varsel. Vi kan forstå at deres embede i Di Morga må være af høj prioritet.." sagde en kappeklædt halvvampyr med tvivlende blik imod Ahngels kolde ansigt. "Jeg har sagt det før allerede. Kom til sagen de herre. Mit anliggende i Di morga kommer ikke jer ved!" sagde han streng med kort blottede tænder. Vampyrene veg kort til Ahngels forudsigelse. Tåbelige var de. Loyale hunde der ville beskyttes under alle omstændigheder. "Hvad er problemet helt konkret?"
"De burde vel kende til det? Selve angrebet kommer jo fra deres nuværende område, Terre by." sagde en lidt ældreudseende vampyr, som syntes at have et bedre overblik end nogen af de andre.
"Jeg har mine fornemmelser. Det er denne Zane, som endelig har startet sin hær op, har jeg ret?" sagde Ahngel med et opgivende udtryk. Nu var det hele endelig startet. Overhovederne nikkede allesammen med et lige skamfuldt blik. "Det tænkte jeg nok." sagde Ahngel så og nikkede. "Så? Hvor mange tropper har i sendt afsted og hvor stort er tallet for tilskadekommende og døde?"
"Tja.." mumlede en lavere herre med en notesbogs papire bladrende om fingrende. "Vi har tilsendt omkring totusinde, men de er allerede reduceret med 34 procent rent. 75 procent af de tilbageslående har fået taget evnen til at leve fra sig og de andre femogtyve procent er tilbagevændt og kan ikke deltage igen før de afrevne lemmer og skader er blevet helet og genoprettet."
Ahngel betragtede vampyren stille og nikkede derefter. "Tag hjem til jeres familier, alle jer der ikke har andet at gøre her end at bede om tilgivelse eller sætte sig i perspektiv." sagde han og vendte sig imod den større flok, som alle betragtede ham med dybeste ærefrygt. "Jeg kan ikke bruge jer til noget." sagde han så og drejede af ind imod palæets indgang.
Han stoppede kort op inden han drejede det metalliske gotiske håndtag og vendte blikket imod hans højre side ud på den del af haven som nu kunne ses. Hans sorte roser. Dem alle sammen. Og så den ene røde rose i midten. Den der gav sine rødder. Han lod kort sine blodrøde øjne glide ned over sit høje håndled, som opretholdt hans greb om dørens håndtag. Ange de Fer.. hans kors. han rystede kort på hovedet og åbnede porten op og trådte ind i den mørke residens. Overhovederne fulgte ham og gik ind.
"De herre. Jeg beder jer tage op på syvende etage og vente i biblioteket. Jeg har noget at gøre først." sagde han så og sendte dem et ulmende rødt blik. De nikkede og gik hen imod den centrerede marmortrappe. Deres sko der klappede imod de hårde stentrin gav genlyd, og Ahngel bevægede sig ikke ud fra sin plads inden den var fuldkommen væk og han kunne høre deres stemmer ovenpå:
'Hvordan forholder han sig så kold overfor dette?!'
'Vores mester er vel nød til det for ikke at blive skingrende sindsyg igen?'
'Ti stille Raphael.. Han kan sikkert høre dig!'
Ahngel kiggede tomt ud i luften, hvorefter han trak sin lange kappelignende frakke af og smed den ligegyldigt på trappetrinene. Han drejede om og satte sig ned på det fjerde trin, så langt og tynd han var. Han bøjede sig fremover og tog hovedet i hænderne, hvorefter han kort stønnede af ren fysisk smerte. Så mange af hans mænd var gået bort og al den smerte de havde fået påført sig.. alt sammen på grund af den pokkers Deathbending!
Ahngel hamrede hårdt sin næve imod marmortrappen, så den klinkede op og sprækkedes hen af den ellers glatte overflade. En rød stribe løb fra hans mund og ned på hans ene bukseben. Han hostede kort og spyttede det resterende blod ud. Derefter rejste han sig med lidt besvær og drejede elegant om, som om den førhenværende scene aldrig var blevet gennemført. Hans øjne var igen kolde og fulde af den afklarethed, som hans mænd omkring ham ikke havde sanitet til. Måske var det usanitet der gjorde det der virkede klogt?
Han begyndte at gå op ad trappen med et målfast udtryk.
*Det her bliver ikke så enkelt, som jeg først havde troet, gør det vel?*
Kapitel 2 - Mødet med landsmændene
Ahngels fodtrin føltes ubegribeligt svære at få presset fremad da han endelig kom op på syvende sal og så igennem den lange gang. Lugten fra 'det' værelse pinte hans sanser. Dog ville han ikke gå derind nogensinde og gøre noget ved det. Det var et af de mærker i huset der, hvis det skulle ske, ville kunne sætte en makaber sandhed i øjnene på ham. Ahngel gøs kort og fortsatte ned ad gangen og lukkede dernæst op for den tosidede dør indtil biblioteket, hvor de fem mandspersoner sad.
Der var Raphael, som var Ahngels naive underordnede. Han var efter Ahngels mening ikke noget at spilde meget tid på, men på grund af de gode kontakter og egenskaber denne knøs havde, ville han være god at have ved sin side. Dernæst var der Jean. Han var overhovedet for den fransk-canadiske instans. Han var flittig og meget stille og kortfattet, som Ahngel selv var, så denne person havde fået tildelt Ahngels respekt og de var tidligere blevet dus under et topmøde i Canada. Så var der André og Moque som begge stod for den Belgiske instans og så var der Bashion som havde ansvar for den Afrikanske. Han var en solridder. En sort vampyr, som havde blevet født under solen ligeså. De afrikanske vampyrer havde tit disse egenskaber da de praktisk talt ikke kunne udelukke at være i solen. De var vel et trin højere i den vampyriske evolution siden de havde fået denne evne.
"Tak fordi de herre ville vente.." sagde Ahngel stille og tørrede kort sin mundvige med en elegant bevægelse med sin strygende pegefinger. Der sad endnu et lævn fra hans blodige opstød.
"Det gør vi med glæde Lucifer." sagde Jean med et lettere bekymret udtryk. Jean var nok noget af det tætteste Ahngel havde fået af en ven igennem sit embede. Dog kendte de ikke hinanden på den måde. Jean vidste kun hvad der lå i Ahngels status, men selve navnet Ahngel var et ukendt begreb for ham. For ham var det.. Lucifer.
Ahngel nikkede kort og tog plads i en lænestol hvorefter han roligt bukkede sig en smule fremad og kiggede nærgående på sine underordnede. "Lad mig høre.. Hvordan kunne Zanes tropper komme igennem vores instanser? Jeg mener at jeg gjorde det meget klart at der ikke måtte komme nogen brud på noget som helst tidspunkt!" sagde Ahngel med en lettere truende stemme. Bare for at de ikke skulle tro at de kunne komme med hyggesnak bare fordi han havde tilladt dem at kalde ham ved hans fornavn.
"Vi beklager meget Sir, men vi er alle ret sikre på at denne Zane har været klar over deres fravær og brudt hvor vores forsvar var på sit laveste. Som De nok ved, så har vi for længst opgivet at have spejdere i Zone-90 da det er jægernes hovedstæder. Jeg er bange for at tropperne allerede har overtaget det med ikke meget modstand fra Hunterne. Så at sige så har mindst en tredjedel af alle jægerne sluttet sig til hæren. De er klar over at hærens rute går direkte igennem hjertet af Paris." fremkvablede Raphael med et blik ned i et ældgammelt atlas der havde som egenskab at holde styr på alle instanserne og hvor de gemte byer lå.
Ahngel sænkede skuldrene og betragtede Raphael med et tænkende blik. "Så.. de kommer altså her." sagde han og knyttede sin hånd. Det så ikke voldsomt ud umiddelbart, men han borede sine lange negle så langt ind i håndfladen at blodet begyndte at piple frem. Det var ikke en overraskelse at de alle sammen vendte blikket imod hans hånd da de duftede denne fuldblod. Selv Jeans øjne glødede op, selvom han prøvede at distrahere sig selv med en rettende bevægelse på hans sølvfarvede brillestel.
"Pardon.." mumlede Ahngel derefter og rejste sig op. Han slikkede stille blodet af sin hånd med en langsom nærmest sensuel bevægelse fra den lettere lange tunge der strøg over hans hvide blodplettede hud. "Hav min transport klar i morgen tidlig aften." sagde han så og betragtede stille Jean i en tid. "Jeg må ud til mine mænd."
Den lille kreds af mænd måbede og Jean rejste sig straks op, følgende alle hans papire faldt til jorden med en raslende lyd. "Lucif- Sir! Du kan ikke tage derud. Kommer De noget til i kamp, så står frankrig helt uden den beskyttelse den skal! Det ville være komplet stupidt at tage i kamp! De bør blive her!"
En jernklo tag fat om Jeans kæbe idet Ahngel på under et sekundt havde nærmet sig ham og kiggede ham direkte ind i øjnene med et faretruende udtryk. Jean sank en klump.
"Hvad ville jeg være hvis jeg ikke kunne bruge det blod jeg har til noget?!" sagde han nærmest råbende med en frostbrændende aura der kunne smelte deres ansigter hvis den var fysisk. "Tror du jeg ville tage i kamp hvis jeg allerede var klar over at den ikke ville være min død?!" sagde han vredt og slap Jeans kæbe. Han vendte arrigt kinden til og kiggede ud på det regnfyldte vejr udenfor de tonede ruder. En lang rindende stribe blod flød fra hans håndled, som når en vandhane allurat ikke var nok lukket. Han tog sig kort til håndleddet med et tænkende blik.
"Ha transporten klar... og Jean..." sagde han og vendte igen hovedet imod Jean, som kiggede bekymret tilbage. "Kom op på mine gemakker om kort tid. Jeg er sulten." sagde han og drejede om for at forsvinde ud af biblioteket.
Ahngel gik igen ud på gangen og lukkede døren efter sig. Han vendte kort hovedet imod det mørke gulv. Så dystert... navlerne i det mørke cedertræ fik det hele til at se så kropsligt ud, som blodårer der bevægede sig i al det træ som fandtes i hele palæet. Ahngel skød tanken af sig og vendte hovedet imod gangen med et tænkende blik. Et lyn oplyste samtlige vinduer der spejlede sig ind på den ellers mørke gang og Ahngel lukkede kort stramt øjnene i inden han begyndte at gå hen imod det første vindue for at trække det for. Han tog roligt i stoffet og så ud. Tordenskraldet bragede sig over Point Du Lacs tag. Stormen var ikke langt derfra? Ahngel tog chancen til at kigge ned imod pladsen hvor han før havde stået. Der var endnu personer dernede. Overhovedernes transporte og assistenter.
Endnu et lyn oplyste hans åsyn, hvilket resulterede i at han endnu engang lod sine øjne lukkes og sine tanker forsvinde igennem hans hud og ud i luften omkring ham. Mentale hænder tog alle fat i de omkring ti gardiner, som var i denne gang. Alle sammen på een gang lukkedes og Ahngel åbnede igen øjnene for det nye mørke der omgav ham.
Sidst rettet af Ahngel Ons 23 Jun 2010 - 14:43, rettet 1 gang
Ahngel- Master (Rank 21)
- Bosted : Officielle bolig: Hans slot, lidt uden for Paris, Frankrig - Midlertidig bopæl: Lejlighed i Terre centrum
Antal indlæg : 3469
Sv: We will not bow for you! - Ahngels sammenstød med Zanes tropper (Historien)
af Gæst Fre 18 Jun 2010 - 0:17
..
Sidst rettet af Raven Anthonia Ons 23 Jun 2010 - 23:24, rettet 1 gang
Gæst- Gæst
Sv: We will not bow for you! - Ahngels sammenstød med Zanes tropper (Historien)
af Ahngel Fre 18 Jun 2010 - 13:04
Det er det samme som necromani ^^ Hvis du ikke ved hvad det er, så læs min evne :D
-Er glad for at du kan lide den x3
-Er glad for at du kan lide den x3
Ahngel- Master (Rank 21)
- Bosted : Officielle bolig: Hans slot, lidt uden for Paris, Frankrig - Midlertidig bopæl: Lejlighed i Terre centrum
Antal indlæg : 3469
Sv: We will not bow for you! - Ahngels sammenstød med Zanes tropper (Historien)
af Damia Fre 18 Jun 2010 - 13:45
IIH Angiie du styrer jo bare til det der? haha ^^
Elsker historien og endnu engang er det snyd at du skriver så godt *og jeg føler mine egne skriveevner falder pladask til jorden* ;3
Elsker historien og endnu engang er det snyd at du skriver så godt *og jeg føler mine egne skriveevner falder pladask til jorden* ;3
Damia- Highly competent (Rank 14)
- Bosted : Skyggernes Grotter (i en grotte hvor det indeni ligner et helt normalt hus)
Antal indlæg : 978
Sv: We will not bow for you! - Ahngels sammenstød med Zanes tropper (Historien)
af Ahngel Fre 18 Jun 2010 - 13:55
Hehe xD Når man har så meget fritid som jeg har lige nu, kan jeg ligeså godt få det konverteret til noget der er en smule relevant til hvad der sker herinde lige for tiden :D Glad for at du ka lide det x)
Ahngel- Master (Rank 21)
- Bosted : Officielle bolig: Hans slot, lidt uden for Paris, Frankrig - Midlertidig bopæl: Lejlighed i Terre centrum
Antal indlæg : 3469
Sv: We will not bow for you! - Ahngels sammenstød med Zanes tropper (Historien)
af Damia Fre 18 Jun 2010 - 14:02
Tjaa og jeg er ikke herpå så meget - og både den første uge og anden uge i sommerferien er jeg væk så først derefter kan jeg komme igen >_< *lårt lårt lååårt* nå men altså.. du STYRER... var det ikke dig der klagede over at vi manglede et emne? ^^
Damia- Highly competent (Rank 14)
- Bosted : Skyggernes Grotter (i en grotte hvor det indeni ligner et helt normalt hus)
Antal indlæg : 978
Sv: We will not bow for you! - Ahngels sammenstød med Zanes tropper (Historien)
af Ahngel Fre 18 Jun 2010 - 16:52
Det kan da gooooodt være :D ...
Ahngel- Master (Rank 21)
- Bosted : Officielle bolig: Hans slot, lidt uden for Paris, Frankrig - Midlertidig bopæl: Lejlighed i Terre centrum
Antal indlæg : 3469
Sv: We will not bow for you! - Ahngels sammenstød med Zanes tropper (Historien)
af Damia Fre 18 Jun 2010 - 17:05
haha hvis du såååh gerne vil have et så opret! :'D
Damia- Highly competent (Rank 14)
- Bosted : Skyggernes Grotter (i en grotte hvor det indeni ligner et helt normalt hus)
Antal indlæg : 978
Sv: We will not bow for you! - Ahngels sammenstød med Zanes tropper (Historien)
af Ahngel Ons 23 Jun 2010 - 14:27
Ska vi nu til at ha den diskussion dig og Belph havde? xD
Ahngel- Master (Rank 21)
- Bosted : Officielle bolig: Hans slot, lidt uden for Paris, Frankrig - Midlertidig bopæl: Lejlighed i Terre centrum
Antal indlæg : 3469
Sv: We will not bow for you! - Ahngels sammenstød med Zanes tropper (Historien)
af Ahngel Ons 23 Jun 2010 - 14:43
Opdateret ^^
Ahngel- Master (Rank 21)
- Bosted : Officielle bolig: Hans slot, lidt uden for Paris, Frankrig - Midlertidig bopæl: Lejlighed i Terre centrum
Antal indlæg : 3469
Sv: We will not bow for you! - Ahngels sammenstød med Zanes tropper (Historien)
af Sponsoreret inhold
Sponsoreret inhold
Lignende emner» Forsæt historien
» 'Ahngels' Sidste Dage - Baggrundshistorie
» Ahngels bette Galleri :D
» Ahngels sidste performance
» Ahngels galleri - Anden sektion! (Tegninger)
» 'Ahngels' Sidste Dage - Baggrundshistorie
» Ahngels bette Galleri :D
» Ahngels sidste performance
» Ahngels galleri - Anden sektion! (Tegninger)
Vie La Mort :: Off Game :: Kreativitet
Side 1 af 1
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum|
|
|
» Athena Akademiet
» Maybe a freind? / Apolline
» The darkness - [Zakaroff]
» New experiences - [DuChance]
» Out of the ordinary - Nightrage
» Saint or Sinner? (Emnesøgning)
» Genkendelighed er farligt
» Music and alcohol - [Aleksei]
» Tilbage efter længere pause