Ahngels sidste performance

Hey guys ^^ .. Yush. Som nogle af jer ved var jeg engang på potterskolen med den unge udgave af Ahngel. Jeg sluttede på siden for at sætte min lid til Vie La mort, hvor Ahngel er voksen :P .. På potterskolen skrev jeg en alternate ending til Ahngels pludselige forsvinden og ville sætte den herind, så i kan få en lille ide om hvordan han egentlig var dengang.

Vinden hylede i træerne over søens område og mørket havde atter sænket sig. Endelig var øjnene klare igen, men det var hans hoved langt fra. Længe havde han gemt sig. Holdt sig inde og længe havde han taget afstand for dem han elskede. Det var tid nu. Tiden til at forlade det liv han i så mange år havde kaldt for Ahngel. Det liv der betød alt for ham og det liv, hvor det eneste han nogensinde havde set op til befandt sig i. Det ville alt ændres. Han vidste det dybt i sit langsomtbankende hjerte. Dette var hans farvel til skolen og til alle de personer.. Manda.. Ailince.. Yukii, Asma.. Ailynn.. Dem alle sammen.
Ahngels halvlange sorte hår hvade efterhånden givet efter af tidens tand og han nægtede at blive ved med at lade det klippe. Det racnssorte hår lå om hans skuldre og hans hvide ansigt. Han var allerede ved at tage det udseende der var ham forudbestemt og allerede ved at mærke sindet nage i hans baghoved. Han så ned kort. Lod de dybrøde øjne lukkes i et støn af smerte. Både mentalt og fysisk. Han ønskede dem ikke forsvinde fra ham, som han ville gøre for dem. Alle sammen uden et eneste farvel, men han måtte tage beslutningen nu, inden han blev helt fra den. Inden han blev sindsyg og inden hans filtre blev ødelagt som smuldrene sand under hans fødder.
"Farvel Ahngel.." hviskede han stille idet han tog hånden om sin hals og løsnede den lille kæde der var placeret om hans hals med det skinnende sølvkors i. Hans øjne dvælede længe derved inden han knugede det i hånden. Han stak den i lommen og vendte søen ryggen og de få elever der måtte befinde sig der. Dette ville være hans sidste peformance på skolen. Dette ville være hans sidste forsvinden og hans sidste tanke om at vende tilbage. Hans arbejde var færdigt her. Hans liv var færdigt her og det nye kapitel ville starte. Starte som frankrigs alfahan i en alder af sine blotte seksten år. Han tog endelig et skridt og gik imod skoven, hvor den velkendte transitnøgle befandt sig. Den med ravnen og den sorte rose som symbolet.. gemt under en gammel gravsten med ordene: Her hviler englenes blod og her hviler englenes korrupte kroppe.

Han lod sine øjne lægges over den klare sø en enkelt gang til. Et kort håb om at nogen en dag ville finde ham og få ham til at huske hvem han engang var. Forhåbentligt ville Ahngel ikke miste alt til sin overgivelse til Lucifer. Måske ville alt blive bedre? Det rablede for ham, selvom det ikke kunne ses. Ahngel Sang de mort.. var bukket under. Knækket. Knækket om håbet for at slippe den historie han skulle deltage i.
"Je t'aime.." mumlede han sagte og lod flere skridt tages, hvorefter hans øjne lagdes imod jorden. Ahngels skikkelse lod sig stille formørkes og hans silhuet deformede som en kæmpemæssig fugl der forsvandt ind i skoven. Et synsbedrag? Måske..

Hvad der sker herefter er et blodigt kapitel i Ahngels historie, som jeg endnu ikke har nedskrevet :P ..

Sc-scary... O__O

Men vildt godt skrevet ;D

Scary? Hvorfor scary? xD