Indbrud Hos Kajika (Kajika=Privat)

Kajika åbnede stille øjnene roligt og meget forsigtigt i det hun hostede vand op og vendte sig om på siden og mærkede vandet komme op fra maven*urg! forfærdeligt!* hun bed tænderne sammen da der ikke kom mere op og tørte sig om munden det stank ikke det var jo kun vand der var kommet op... hun kiggede stille hen mod Gabe mens hendes skjorte var blodig og revet i tu, hang ned af hendes smukke gyldebrune skulder og brystet var knap nok dækket dog kunne man ikke se det som så.... hendes hvide skjorte var gennemsigtig så hun lod blidt armen dække over brysterne og sagde"jeg...." hun strøg det lange hvide smukke hår bagud og de varme dådyr hav blå øjne skindet som var der stjerner i dem.."jeg undskylder men jeg nødtil at skade dig eller ide mindste fange dig vis du ikke forsvinder" Hun fokuserede på ham i det hun brugte sin telekinese til at holde ham fast og sagde"Bliv normal"

Gabe stirrede forfærdet på hende. "Ingen ret for privatlivet din sure..." sagde han tvært og skyndte sig at hoppe væk, men forvandlingen var igang.
Langsomt krøb pelsen ind igen, ikke så hurtigt som når han selv gjorde det, men det gjorde den. Han hoppede hen imod skoven, væk fra hende.

Ligeså snart han var langt nok væk til at han ikke længere var i syne, var han allerede halvt forvandlet.
Hans ben og underkrop havde allerede forvandlet sig om til hans normale og den begyndte også at trække selve hans mave ind.
Gabe trak tasken foran sig, og hev et par simple bukser i en kedelig matgrøn farve frem, skyndte sig at tage dem på og kiggede så på sin skarpe hånd. Den var endnu ikke forvandlet... MEn det ville snart ske.
Han kiggede ned på sit ben mens en god løgn kogede sammen i hans hoved. Som en slange der huggede skar han sig i låret. Som en kniv gennem varm smør, skar han igennem bukserne og igennem hans kød. *Fuck! For dybt* tænkte han irriteret da han skyndte sig at trakke en T-shirt over hans nu også normale brystkasse. Hænderne var tæt på at forvandle sig tilbage, men han skyndte sig også at rive sig lidt på overkroppen og på armene... Så det lignte han selv var blevet overfaldt af et eller andet vildt dyr.
HAn tog en dyb indånding og smed sin fine taske væk fra ham og rejste sig let op. Det gjorde ondt at støtte på det skadede ben, men han blev nød til det for at hun ikke skulle tro at det var ham der havde begået indbrud hos hende... OG nu fordi han havde skåret for dybt... Var han endda også nød til at bede om hjælp... Så ironisk...
"Hjælp!" skreg han lettere ynkeligt og klamrede sig til et træ mens han begyndte at gå imod hendes villa igen... Han skulle bare bruge bandage og lidt smertestillende og så ville han væk igen...

Kajika sagde"ja ja! jeg falder ikke for arg!" hun stod foran ham og lignede selv et offer i det hun havde fået en rids i de smukke rosa pinke læber og hendes kind var os dækket af en lang smuk rød rift. hun gik hen til ham og sagde"er du okay!?" hun tog hans hånd over skuldren og trak ham med indenfor i det hun lagde ham på gulvet blidt og sagde"Læg stille" hun løb hen til skabet og nået i sin fart at tag fat i en silke morgen kåbe og fik om sig så man intet kunne se, i det hun kom tilbage med vand i en skål og noget desinfiserende. hun kiggede stille på ham og sagde"hvordan er dette sket??" hun tog blidt en klud og vred den i det hun strøg håret om bagved med en elastik til at holde det oppe og arbejdet nu hurtigt med at forbinde hans sår rigtigt og sørgede først for at forbinde det, hun havde før hun blev eftersøgt uddannet sig ved et universitet som sygeplejerske og været på arbejde kun 2 dage før hun blev eftersøgt... hun så på fyren og strøg hans hår væk og så ikke på ham som en smuk fyr men blot som en der skulle reddes!.. hun lagde blidt forbindingen med noget inden under der skulle forhindre såret i at blive desinfiseret i det hun sagde"Læg stille fordi dit sår skal sys.... og jeg har intet bedøvende så det jeg har lagt på bedøver det men der skal gå noget tid....." hun kiggede stille på ham og man kunne se på hendes håndled at hun havde fået skåret selveste den holdbar sene over så hendes ene hånd hang næsten helt slapt fordi den kunne springe helt over og hun ville aldrig kunne bruge hånden igen, men alle hendes skader var lige meget for hende nu......
"Kan du mærke dit ben? du ved bøje det mærke smerten og sådan"

Gabe blev godt overrasket over at hun bare havde trukket ham ind i huset, men han sagde ikke noget før hun spurgte ham hvordan det var sket. Han kiggede på hende med de nøddebrune øjne. "Et eller andet vildt dyr angreb mig... Sådan et af de der ting fra de store varulve film... Kender du ikke de film? Du ved de der ulve der står på bagben og flår hjertet af deres ofre" Spurgte han med perfekt påtaget panik. Han anede ikke engang selv hvor det var kommet fra, men nu var det der... Og længere var den vel ikke... Vel?
Han nikkede bare til hende da hun stiillede det sidste spørgsmål. "Ja.. Og det er det der gør at det gør ondt" sagde han og kunne stadig mærke den varme smerte fra såret.
Han klemte øjne hårdt sammen da han kom til at bukke det sammen og smerten skød helt op i brystet på ham som en ildtunge. "Av for den lede lort" Mumlede han vredt og surt til såret.
*Jeg må blive bedre til ikke at hugge i mit ben... Ikke for dybt ihvertfald* tæntke han irriteret, men undskyldningen var god... Hvis han nogensinde skulle bilve opdaget igen under et indbrud.
"Ved du hvad du gør?" spurgte han hende, denne gang med ægte panik, han vidste ikke selv noget om hende kun om hendes hus... intet om hende...

"Jaaah nu har jeg ikke lige set det der på film, men jeg har skam set det i virkeligheden" hun kiggede mod hans sår og tog en spænde frem som man plejede at få efter forbinding og satte på i det hun sagde"Så hvad hedder du??" hun roede med nogen ting oppe i køkkenet i det hun kom tilbage. Kajika betragtede ham og fandt en kasse frem med alt muligt ægte! læge udstyr og sagde"Ja jeg er uddannet sygeplejerske så blot tag det roligt jeg skal nok sørger for der er så lidt smerte som overhovedet muligt okay" hun smilede kært og så egenlig rigtig nuttet ud i den silke morgen kåbe i sort samt hendes måde at være overfor ham. hun tog tråd frem og sagde"bare rolig" hun tog blidt efter få minutter forbindingen af og tog fat ved anklen af ham og gjorde så han bøjede benet og sagde" se ingen smerte du vil ikke kunne mærke det bagefter bare rolig og kan du tåle? morfin" hun lagde en sprøjte ved sin side og så mod ham afventende i det hun sagde"fordi så efter jeg har syet det kan jeg give dig det... så vil du ikke kunne mærke smerten der kommer efter lokal bedøvelsen? med dette smøre middel jeg har brugt og mit navn er kajika.... kajika Dé volkan" kajika var kendt for at være rig og ikke bare lidt i japan, hun var nemlig flyttet fra europa til japan men så var hun selv flyttet var den kongelig agtig familie til Di morga dog var hun ingen prinsesse. Hun så på ham med et smil og tog stille nålen og kørte igennem hans ben og sagde"slap helt af i kroppen så du ikke ryster for meget" han ville ikke kunne bevæge det ben hun havde givet smørre middelt... hun så stille mod væggen og knipsede så det store tv tændte i det hun sagde"Jim mød min nye gæst" hendes tv var stemme styret så det sagde hej til hendes nye gæst og så sagde hun"Du skal bare sige hvad du vil se eller godt kan li for genre eller hva kanal du plejer at se, så finder han det"

Han smilte venligt til hende og svarede så lidt efter på spørgsmålene. "Navnet er James... James Smith... Jeg er rigtig fra Amerika..." forklarede han, som nærmest for at undskylde for hans ikke franske navn. "Ja... Jeg kommer tit til skade og skal altid syges sammen" sagde han og lavede overdramatisk øjenrullen.
Hendes navn satte noget igang i hans hoved. Noget han havde hørt sin far brokke sig over... "Den der mange milionær?" spurgte han hende overrasket og kiggede så op på hende.
*Fuck... Jeg burde ha taget højde for alt det her!!!* tænkte han irriteret, men havde styr på sit mine spil.
Han kiggede hen på Tv'et. Det var utroligt... Det havde han ikke ventet at se...
"Smart Tv" sagde han bare og kiggede på det med et lettere mistroisk blik. Han havde lært hvordan man levede uden alt det superelektroniske... Hans far havde opdragede ham til at mene at der ikke var nogen brug for unødvendige elektristke ting. Hans far var noget af en hulemand... Og alligevel blev han forfremmede til at Kaptajn på et af krigsskibene... Selvom han var omkring de 39 år eller et eler andet.

Kajika nikkede anerkenden mest hun syede hans lange rift og sagde"Jep mig mange millionæren ja det mig.... eller rettere mig og min dumme stolte familie hvorfor da??" hun kiggede lettere undrende til ham og sagde"hmmm er du egenlig menneskelig fordi du.... du oser ikke af menneske du virker anderledes og din aura??" hun bandt syningen fast og tog forbinding om igen og tog sprøjten og stak blidt ind det bedøvede sted og fandt nogen piller frem og sagde"om 9 timer skal du tag 2 af disse og en af de røde her... hver 9 time.... husk det og du skal tag dem i en uge vis du vil undgå at mærke smerten og så skal du tag op til Terra hospital og spørge dem om de vil fjerne sygningen og sig at kajika har lavet det fordi så vil du os få mere medicin og noget til at smøre på for at forhindre såret i at lave et grimt ar på din smukke hud" hun sendte ham et sødt smil og sagde"Ej hvor sødt James.... Hmm James smith lyder lidt som en i en bøg jeg har læst eller noget i tvet jeg så og ja mit tv er noget smart... fik det hjemme fra men er knab nok hjemme her så...." hun sukkede let og rejste sig i det hun havde forbundet hans ben og tog noget ransende på noget vat og ransede blidt de små rifter han havde over alt mens hendes rifter blødte....

"Jeg aner intet om det der Aura noget... Men min far har trænet mig hårdt siden jeg var fem... Kan det betyde noget?" spurgte han hende om og lagde hovedet lidt på skrå.
"Ja... Det siger folk også, men det er også fordi min Far omdøbede mig da han tog mig fra min mor..." sagde han og sukkede svagt. Han sagde faktisk sanden... Bare omdrejede den en smule.
Gabe kløede sig lidt i håret.
"Hvad med dine sår?" spurgte han hende lidt forvirret og pegede på hendes rifter i hendes ansigt.
Han kiggede op på Tv'et. "Nyhederne?" spurgte han Tv'et lidt overraskede og ikke helt med tiltro til det.

Tvet fandt med det samme de mest intresante nyheder. Kajika kiggede stille på ham og sagde"Okay træls...." hun sukkede lidt og tog sig til kinden og så væk fra ham og sagde"årh det lige meget jeg skal alligevel snart dø så min tid som single og ja i denne krop er ikke særlig lang så skrammer må bare komme og gå.... nu er du jo kommet tilskade og du har sikkert en kæreste der venter på dig der vil gør alt for dig ikke også.... så vi må hellere få dig i stand så hun ikke tager dig frem for en anden..." hun smilede kært og rejste sig i det hun sagde"der mad i køleskabet og sådan.... jeg går op og skifter tøj du burde ikke prøve at gå før 4 timer og vis du vil så lad mig ide mindste finde nogen krøkker til dig så du kan støtte dig til dem" hun smilede kært og gik oven på mens hun fandt nogen hvide shorts frem og så en sort tank top... hun tog det på og kom neden under ikke så afklædt som da de mødtes og sagde"sååå??? bor du her i terra"

Gabe kiggede bare efter hende mens hun gik ovenpå. Han kiggede ned på sit ben. *Tænk at jeg begik indbrud her... Hvor er jeg tåbelig... Jeg burde vide bedre... Jeg holder mig bare til Mussere...* tænkte han om sig selv og rystede lidt på hovedet da der blev nævnt noget om hans lille anden identitet.
"Og nu til den største historier i årtier... La panthère noire, bliver ved med at gøre mere og mere dristige indbrud uden at blive set... Folk kommer stadig med mange uafhængende og fuldstændig fantasifulde beskrivelser af hvordan tyven ser ud...
Man er bange for at han muligvis har tænkt sig at stjæle Mona Lisa"
"Har du hørt om den tyv?" spurgte Gabe Kajika og kiggede på hende da hun kom ned. Han kiggede på hende og smilte venligt.

Kajika smilede og satte sig i sofaen og sagde"Hmmm nej det tror jeg ikke men har lige haft besøg af en men vis han vil ha den rigtig så skal han da tag med mig, jeg har adgang til det maleri fordi jeg har investeret flest penge i det dog har jeg intet at bruge mine penge til sååå.... så jeg skal ha fundet en at gi alle mine penge til ingen børn og min familie har rigeligt..." hun sukkede let og lagde sig hen på sofaen og tog et tæppe over sig for ikke at vise for meget af sin skind hun var mega genert når det kom til stykket og ikke så ligefrem som før... hun sad med en klud og tørte sine rifter af så blodet ikke dryppede og sagde"men han lyder da meget berygtede?"

"Det er han også... Har du slet ikke fulgt med i nyhederne de sidste måneder?" spurgte han og gjorde store øjne til hende. Gabe glemte fuldstændig han selv var tyven... Ikke fordi han ville have hende til at kende til ham... Han fulgte bare selv meget med i den som mange af de andre mennesker...
"HAn har begået indbrud på Musser hvor der har været vagter lige ved de malerier og statuter han havde stjålet... Og de havde intet set... Og der var ingen tegn på indbrud... Han kunne ligeså vel være røg eller vand" sagde han dramastisk og grinte lidt.
"Men det mest underlige... Er at de malerier han har stjålet, aldrig er dukket op på det sortemarked... Som om han bare beholder dem" Han sukkede lidt og kiggede på hende.
"HVad mente du med at du skulle dø?" spurgte han hende lidt forvirret... Det spørgsmål havde overraskede ham rimelig meget..

Hun så mod ham og sagde"Hmm... det skal du ikke tænke over det blot mig der skal dø så det en lang kedelig historie og det skal du ikke tænke over, og har du egenlig ikke en kæreste fordi vis du har burde du sikkert komme ud her fra, jeg er kendt for at gøre mange jaloux fordi deres fyre er faldet for mig eller fordi jeg for smuk så det os derfor jeg har det fint med rifter fordi det mindsker chancen for at .... at få nogen fyre" hun sukkede let og sagde"men altså nej har ikke hørt om ham før og spændende...." hun sukkede let og sagde"men du må hellere komme af sted her" hun tog nogen krykker frem og sagde"se at kom hjem med dig okay og her er pillerne" hun gav ham en pose og sagde"og lad mig endelig aldrig se dig her igen okay hihi"

"Ååårh... Ikke engang for at aflevere krykkerne?" spurgte han hende drilennede mens han hurtigt kom op og stå og greb så hurtigt krykkerne. Det så lidt pinligt ud, men han grinte bare over det. "Jeg er ikke så elegant som dig" sagde han og begyndte begyndte at humpe afsted på krykkerne...
Han stoppede kort efter og kiggede på hende med et lille smil.
"Øøøh... Hvor er udgangen...?" spurgte han lidt pinligt berørt over det. Han anede jo ikke hvordan man kom ordentligt kom ind og ud.
"Og bare rolig... Jeg er min kæreste tro.. Og jeg vil aldrig være hende utro" sagde han med et lille smil da han tænkte på Angels.

Hun smilede og sagde"du virker heller ikke som den fyr men jeg vil blot ikke være i nærheden af fyre selv ikke nogen der ser nuttet ud eller har kæreste på.... jeg tager ikke andres fyre så bare rolig men nej du behøves ikke aflevere krykkerne" hun pegede mod døren i den anden ende og sagde"den er der over så pas på dig selv og følg stien så er du i Terra inden 15 minutter" hun gik stille oven på og sagde"bare luk døren efter dig" hun satte sig oppe i sengen bedrøvet og så mod det knuste vindu og gik så hen til glasskårene og kiggede på dem og tænkte*jeg vil ikke ha nogen nær mig i den her tid*

Gabe stod lidt og kiggede mod døren og så bagefter op af trappen og så sukkede han. Hvorfor gjorde han det her?... Han var simpelthen ikke nogen tyv der kunne stjæle fra folk med ren samvittighed,,,
"Hey Kajika... Du skal vide at selvom livet er imod en... Også selvom Tyve bryder ind i huset og jagter dig rundt i huset i deres Animagus form... Og selv om du har oplevet eller gjort ting der gør livet til en jammerdal... Så kan det altid gå opad" sagde han langsomt og velovervejet før han så gik hen og ud af døren inden hun kunne nå at svare.
Hurtigt var han afsted og langt nok væk til at man ikke gad at følge efter ham... Og hans tanker sværmede glad rundt Angels... Og hvordan han hurtigst muligt kunne komme af med stingene... Og ikke være såret... Det hadede han at være nemlig.

//Out ;P//