Alone in the Dark ... //Constantine//

Robin havde ikke nået at se Constantine bag sig og skiftede form (heldigvis var der næsten ingen mennesker på gaden, ingen, som ville kunne se noget). Noget, som der var meget få der så. Men han kaldte på hende i sin forvandling og hun vendte sig forbavset om.
Det der var ved hendes forvandling var, at man kunne se alt inden hun skiftede form. Hun ødelagde ikke sit tøj, men havde heller ikke noget helt præcist på før hun blev til sin hvid tiger skikkelse (som bare var sort med sølv striber). Hendes øjne var helt røde og lyste stærkt.
Robin vendte sig om mod Constantine og var noget større, end normale tigere. Sådan gjaldt det for alle hendes dyreskikkelser. Den tætte røg (hendes anden evne) var synlig bag hende -lignede at hun lige havde stået op fra graven.

han skulle til at sige noget hvilke meget hurtigt blev stoppet af hendes pludselige skiftning af form til en tiger, der var han lidt blank men så stadig rolig ud han kiggede på hende med et "ehm.." da han ikke vidste hvad han skulle sige han havde haft en idé men nu var hun en tiger og han var enu mere blank

"Oups." sagde hun med et grin. Hendes stemme var mere hæs, lidt dybere.
"Ja, det er så mig," lo hun og iagtog Constantine. "Rawr." hun lo og lavede en dyb knurren - kærlig knurren. Robin gik et skridt tættere på Constantine - et skridt af gangen, helt stille, helt roligt.

han skulle lige vende sig til at folk i dyreform kunne stadig snakke han var ikke helt van til det han smilte kort og kiggede på hende "ja det så dig..." han var ikke sikker på hvad han skulle sigde "ehm... håber ikke jeg fornærmede dem derinde" han snaakkede nu med manere igen af en eller anden grund

"Jeg ville have fortalt det, men jeg var bange for, at du ikke ville snakke med mig - af en eller anden grund."
Robin var nået hen til Constantine, og kiggede op på ham. Hun var dog ikke lige så høj som ham (hehe), selvom hun var større end en normal tiger.

han rakte hånden venligt frem og lod hans hånd køre ned af hendes øre "troede de jeg ikke ville snakke med dem pågrund af den de er?" han smilte venligt til hende "jeg dømmer ikke på hvad de er men hvad de gør og de ser ikke ud som om de gøre onde ting så ville aldrig stoppe med at snakke med dem"

En dyb tilfreds brummen kom fra Robin og hun stilte sig helt tæt til Constantine.
"Det er jeg glad for, at De syntes." lo Robin igen og kiggede rundt omkring dem. Der var nogle mennesker henne ved caféen nu, en stor gruppe mennesker.
"Jeg vil ikke blive set," sagde Robin hurtigt og småløb hen mod kirkegården, "vil du med?" råbte hun hen mod Constantine, da hun hurtigt stoppede op.

han smilte og nikkede "møder dig der" han fulgte efter men kun omkring menneskefart i løb da han ikke havde lyst til at bruge for meget energi så han skulle drikker hurtigere ville ikke være godt i nærheden af en engel da de smagt så godt han rystede hurtigt hovedet for at lade vær med at tænke den tanke da han ikke ville gøre hende ondt

"Okay," sagde Robin og satte farten betydeligt op. Hun løb hen til den velkendte gravsten, men nu med hendes ryg mod teksten. Hun skiftede form til hendes 'menneskeskikkelse' og satte sig ned. Hun lagde hovedet i hænderne og havde benen trukket helt ind til sig, da Constantine mødte hende ved gravstenen.

han kom ikke så lang tid efter og kom hen til den velkendte gravsten "nå... så du spændere megen tid her?" han smilte venligt og kort til hende han satte sig ned foran hende "er det noget galt?" spurgte han da han undrede sig over den måde hun sad på da nogle mennesker sad sådan npr de var triste

Robin rykkede sig fra gravstenen og viste nu sit navn, under hendes lille søsters navn.
"Min bror er også her," sagde hun trist, "det er derfor jeg bruge så meget tid på at være her. Hun kiggede op mod Constantine, med triste øjne. Hun prøvede at smile, men helt uden held.

han skubbede sig selv lidt tættere på og tøvende nussede han hende blidt på armen "jeg ved godt hvordan du føler... tager lang tid før man kommer over det" han fortsatte med at køre hans hånd op og ned af hendes arm i en trøstene maner og håbede på at hun var glad for at de talte

"Ja ... jeg er glad for at du er her." sagde hun stille og smilte, "men jeg mener navnet, min brors navn, Robin." hun kiggede ´på Constantine.
"Altså, har jeg ikke altid heddet Robin."

han gav også et stille smil "hvad hed du så før? vis jeg må spørge?" han rykkede over på hendes side og tog armen om hende eller ihvertfald prøvede da han gerne ville være tættere på hende istedet for at sidde dumt og læne sig frem af da det blev ubehageligt for ham med tiden

Robin smilte lidt mere, nu hvor hun sad tættere på Constantine.
"Jen." sagde hun, kort for hovedet. Det var lang tid siden at hun havde hørt det navn - utrolig lang tid siden.
Robin lænede sit hoved mod Constantine, da han nu sad lige ved siden af hende. Hun håbede at det var okay.

han smilte til hende og løb en hånd igennem hendes hår "jen... fint navn" han kiggede op mod himlen i et kort øjeblik mens han tænkte for sig selv før han kiggede ned på hende "så her sidder vi..." sagde han bare mens han kiggede ned på hende mens han løb hånden igennem hendes hår mens hun lå på hans skulder

"Ja, her sidder vi ..." hviskede hun for sig selv og kiggede op mod himlen. Hun havde ikke tænkt sig at bruge resten af hendes aften på at være ked af det - uanset om hvor mange hun havde igen.
"Vil du ikke danse med mig?" spurgte hun, og vidste godt at det lød underligt. Der var ingen musik, her var stille, men ...

han grinte let "jo... hvad vil de danse?" han kiggede på hende med et smil, han havde ikke forventet at hun ville spørge om han kunne danse men han viste at han kunne danse det meste han rejste sig op og holdt hånden ud som en støtte til hende "kan danse det meste fra en vals til river dance" han smilte til hende

"Du må have oplevet så meget." lo hun og tog hans hånd. "Men jeg er ligeglad med hvad vi danser, bare jeg er i nærheden af dig." hun smilte op til ham og kom op på begge ben. Hun anede ikke hvad de skulle danse eller om hun overhovedet kunne.

han lagde den ene hån på hendes hofte og tog hendes hånd i den anden "det er meget simpel... der er fire takter" han tog ligeså stille og begyndte vidste hende de forskellige trin mens de stod så tæt op af hindanden "sådan skal det gæres simpelt ikke?" han kiggede på hende med et smil på læben

"Jo.." Robin smilte og kunne ikke fjerne sit blik fra Constantines. Hendes hånd lå for godt i hans og bare nærheden, dem...
"Jeg har aldrig lært at danse ordentligt," sagde hun stille, men med et smil på læben, "det var ikke sådan i min generation."

han grinte let "nej ikke alder lærer at danse men nu har jeg jo været igennem det meste, og når man var adel tilbage i tiden skulle man kunne danse så kan lidt af hvert... men du god til det rent naturtalent" han smilte til hende og meget tøvende gav hendet et kort og blidt kys på panden

//Så er jeg vel hald Dødsengel og halv vampyr i det her emne, nu??...

"Adel..." hviskede hun stille, da Constantine gav hende et kys på panden.
"Der er noget jeg ikke har fortalt dig, Constantine ..." sagde hun stille og kiggede op på ham. Hun havde ikke i sinde at fjerne sit blik fra hans.
"Jeg aner ikke om du har opdaget det eller ej, men ..." Robin tøvede.