Flænse fræseren en tur med rustchebanen-Ting chan

T:01.00 om aften
O:Rutchebaner, tåger, mørke, og stille smp fulge lyder
V:Koldt, tåget, mørket tætter sig på, og et par små forlystelser
SParc d'attractions der hvor rutchebanerne og de andre forlystelser er
____________________________________________________________________

Yukii stod udenfor en af de mange forlystelser ved navn Flænse fræseren, det var
kendt som en rutchebane der kun gik nedad, og aldrig op, så
den var Yukii meget frisk på at prøve hun kunne ikke sige nej, og stod
og trippede lidt men hun gad ikke prøve den alene, og vendtede på nogle
..Hendes hår flagrede ikke for tågen overgik vinden

Ting chan sad på sin le. Hun havde en god udsigt, nok fordi hun fløj på sin le, som om det var en kost. Hun styrrede vinden og nyd de små varme briser, hun elskede højder, i hvert fald når det gik ned. Lige pludselig blev hun opmærksom, en gammel forlystelse. Hun fik store øjne, så man så hendes gyldne brune øjne. Hendes røde hår svajede ikke mere, som om vinden ikke blæste i det. Hun smilede og fløj lyn hurtigt ned mod forlystelser. Hun sprang op på et træ og så rundt. Men noget var galt inde i hende.... Hvad var en forlystelse..? Og hvorfor blev hun pludselig glad for at se det..? *Har jeg prøvet sådan noget før..?* tænkte hun og gennem rodet i hendes fortid, imens vinden hele tiden blæste hende hård, for at der var nogen i nærheden....

Blikket, hovedet det hele af Yukii var rettet på forlystelsen
Flænse Fræseren, hvad var det enlig for en forlystelsen,
hvorfor var der så mange der havde flygtet væk fra den, og hvorfor
gik den kun nedad. Der var meget mørkt og tåget omkring hende
og stedet, så forladt at selv fuglene fløj sydpå i varmen. Hun
kunne ikke lade vær med at smile jo mer folk spredte rygter om den
desto mere havde hun lyst til at prøve den.Hun kunne kort fornemme
nogen i nærheden var det nogen hun kendte eller nogen ukendte mennesker

Hun lænede sig op ad sin sorte le, som om det var en stok og betragte hvert eneste krog i denne forlystelse, hun kunne huske den lille forlystelse dengang hun var lille. Hun smilede, minder var kommer igen. Hun skulle lige til at gå, da hun så en stor rutchebane som gik ned. Hun så med store øjne og sprang der hen. Hun sprang på de små tage, spire fra nogle forlystelse, da hun så en lysserødhåret pige. Hun smilede, det var det vinden prøvede at fortælle hende "Nihaoooo Kiiii" sagde hun og lande lidt foran hende med et smil "Tænk vi skulle mødes her" sagde hun kært.

Yukii nikkede og kiggede med et kort blik
på forlystelsen hun kunne så godt tænke sig en tur,
hvor måtte det bare være dejligt, desuden så skilte
den rutchebane sig særligt ud fra alle andre, måske
på grund af navnet måske på den s farve, elelr bare det at
den kun gik nedad"Heeej Tin hvad laver du her"spurgte hun
undrene var hun også kommet fot at prøve Flænse Fræseren

Hun smilede og så på sin le "Skulle lige havde en flyve tur med min gammel ven, for at betragte den store by. Entil mit øje skue i det her forlystelse" sagde hun og lavede en dramatisk håndbærgelse og smilede "og skulle også huske hvad 'Forlystelse' var og entil jeg så denne seje rutche bange" sagde hun og lavede en gestus mod den store seje rutchebane "hvad hedder den..?" spurgte hun og så med store øjne.

Yukii kiggede på den og med et lille smil kiggede
hun hen på Tin chan igen med et løftet blik,
hun elskede nu dens navn og farven dejlig blodrød og sort som
djævlen og dejlig hurtig sikkert"den heder Flænse Fræseren"sagde hun
kort smillende og kigged eldit ned hun kunne slet ikke
vente til at prøve den hun var ved at gå op og sætte sig
men ventede på hende"skal vi tage en tur"spurgte hun

Hun følgede efter Yukii og satte sig med et hop i. Den sorte le var self med. "Uhm der er jo slet ingen nogen her i denne gammel forlystelses park" sagde hun tænktsom og så sig om. Hun så ned ad rutchebanen så en mørkt hul. "Avs, den sad, gad vidre hvor langt der er ned" spurgte hun Yukii som sad lige ved siden af hende.

Yukii s blik skiftede til ned i en grotte som nu nærmere lignede et lille hul, så
smillede hun lidt og kiggede lidt på Tin, turde hun mon
at prøve den for det gjorde hun meget enda"tør du prøve den
jeg kan slet ikke vente"sagde hun smillende

Hun nikkede voldsomt "Hahaha alt det er er vild som en orkan, elsker jeg" sagde hun og sagde "Lad os...." hun noget ikke at sige sin sætning færdig, da de rutchede nej *Oh My Death* tænkte hun og løftede forsjovt sine arme op.

Hendes blik væltede lidt lidt ned og op igen så
nynnede hun lidt og fik sat sig op i en vogn bagerst
for det avr der den kørte mest hurtigst havde de
fleste sagt"jubiiii kom vi skal sætte os bagerst"sagde hun nikkende
med et kort smil

Hun kravlede hurtig ved siden af Yukii da den var tæt på at rutche "Hey gamle jas, kom med" sagde hun og leen fløj hen til hende og hun greb den og så spændt ud "Juuuuuuhuuu" sagde hun, men ventede lidt utålmodigt på den skulle rutche *Gammel skrot bunke* tænkte hun surt og så beklagene til Yukii fordi den ikke startede.

Yukii kiggede på hende vognen de sad var helt gammel ,
forladt, og så lugtede den lidt af olie og vand og sprit
og hvad der ellers måtte være af ting og sager.Ejerne af rutchebanen
havde nok gjort det med vilje, så kiggede hun på Tin og smillede lidt
hun greb fat om det lille bobleplast ting ved deres maver som man skulle holde fast i
selvom de havde fået selerne på, og vognen kørte afsted, underligt
nok var der ingen som ejede Flænse Fræseren den kørte bare af sig selv
og ja startede af sig selv"weee jeg glæder mig den starter nu"sagde hun smillende

Hun smilede glad og ventede "Men Yukii, jeg tænkte på om den bliver god. Jaa sådan ldidt i tvivl om den er go" hun noget ikke at sige noget før en underlig kildene fornemmelse, de rutche næsten lodret ned og hun så med store øjne og grinede.

Yukii kiggede på hende og lige pludselig kunne hun ikke komme fri af den heller ikke Tin"hey havd sker der vi kan ikke komme fri nu vi sidder fast"sagde hun lidt undrene over at den pludselig låste sig, mens de to var deri, så kiggede hun lidt"tjaaa jeg har en fornemmelse at den heller ikke bliver go"sagde hun bagefter

Ting chan grinede stadig vidre men så også undrene ud "Hmmm jaa, men rutche banen er sgu da mærkeligt, sikke dog en gammel en" sagde hun men så med store øjne på det sorte dybe hul. Skulle rutche ned ad. *Det er ender med at jeg griner* tænkte hun men så også mistænkelig ud, ingen styrret denne rutchebanen...?

Yukii nikkede med et lille grin og kiggede hen
på hende"hey vi skal jo huske at have vores hænder oppe
i luften når vi køre ned ad bakker"sagde hun nikkende

Hun nikkede barnligt, men hun var tålmodigt. Skulle det ikke gå ned ad. Man så kun lodret ned, men den rutchede slet ikke "Gammel bras, hey du der styre denne rytchebanen, uhm du må godt starte den" råbte hun surt, men ingen svarede hende "Er der overhoved nogen som styre den" spurgt ehun og så ned af den sorte dyb.

YUkii rystede på hovedet hun så at der ikke var nogen
der hvor var ejeren henne og hvor var alle menenskene henne, der var
kun Yukii og Ting chan andre var bare pist væk. HUn kiggede
hun hende"nej der er ingen vi er de eneste som er her underligt, som om
det var planlagt at vi skulle sidde her"sagde hun

Hun så på Yukii "de det forstår jeg ikke... Jeg skulle jo bare se byen fra luften..." stammede hun usikker og så ned i den sorte hul *Hmm hvis rutchebanen er i stykker, såå* Det slog et klik i hende "Yukii, rutchebanen er i stykker tror jeg... Og hvis vi ikke kommer op nu, ville der måske, ej jeg ved ike hvad der vil ske.." sagde hun og så deperat ud...

Yukii kiggede på Tin og lidt ned mod den vej de kørte, var
den i stykker rutchebanen det kunne den da ikke være
, eller måske var den men hun mente stadig at den var besat
for der var ingen kun de to"tror du Ting chan helt sikker jeg ved
ikke hvad der vil ske nu"sagde hun bekymret

Hun så på Yukii *skal beskytter hende* tænkte hun desperat og prøvede at vride sig.
Måske kunne hun bruge sin element, måske ild. Nej, så vil denne vogn brænde. Hvad med Lyn, nej hun og Yukii vil bare blive lammet. Hun tænkte så det knagede og en mærkelig *Kniiirk* lyd under dem og hun så forskrækket hen mod Yukii "Hvad var det...?" spurgte hun

Yukii s blik skiftede lidt rundt i mørket der var en knirkende lyd
hvad var det, og hvorfor lige netop nu hun kunne kort
se nogle gnister ved vognens hjul"øhm ved det ikke men jeg tror vi skal finde
en vej ud af den her forlystelese inden vi dør eller sidder fast i evighed, og hvad var det for ngole lyn"sagde hu

så hun ikke lige nogle lyn

"Lyn..." udbrød hun og trak sin le og prøvede at skære selen af. Hendes le var en skarp le, men noget i hende så forskrækket ud "Min le kan skære i hvad som helst, undtaget uhm denne her sele" sagde hun forbavset og mærkede noget omkring sig og mumlede "der er noget hokus pokus i det her" og så ned i hjulele. Lyn, hun tænkte *slip os fri ære lyn, hvad for går der* tænkte hun. hun kunne nemlig forstår elementerne.

Yukii vrd lidt i selen for at prøve at komem fri af den
men det var virkelig svært for selv hende hun havde godt nok
lange negle og det men det var utrolig svært"grrr det er virkelig hår
materiale der er brugt"sagde hun pustende og kiggede hen på
Tin"hvad gør vi nu"spurgte hun