Spring is here! >>Aaron<<

Tiden er?; 17.22
Stedet er?; Et eller andet sted på gågaden i Terre. I en blomsterforretning.
Omgivelserne er?; Mange forskellige ting og sager. Folk og andre.
Vejret er?; Vel fint. Solen er på vej ned men der er stadig lyst. Der er varmt men ikke hedende.Og så videre.

Der var ikke ligefrem så meget gang i den som der havde været tidligere på dagen. Folk gik mere end de kom ind. Ikke noget problem egentligt. Tiden var ved at nå lukke tiden. Det var jo ikke en af de dage hvor man holdt længe åbent her i Flora. Den lille men hyggelige blomster forretning. Der var ufattelig mange farver her. Mange forskellige former. Kort sagt mange forskellige blomster. Blomster som buketter. Som enkle. Og som løg. Klar til et blive plantet. Der var ingen tvivl om at foråret var kommet. De gule, blå og lyserøde farver stod bestemt mest frem. Påsken var forbi men stadig blev liljerne købt. Og de skulle de også gerne inden de bare ville ligge og rådne i en skraldespand.
Et svagt nys der blev stoppet af en hånd kunne høres i den ene ende af butikken og afslørede hende. Den unge pige der stod og sorterede lidt og gammel og ny. Det tvefarvede hår var låst men stort og fluffy sat. Navnet var Thea. Ny i job. Det stod på hendes skilt. Det der stad lige over hendes venstre bryst. Hendes ansigt var blegt og hendes kinder blussede op. Hun så noget sløj ud men opførte sig vel normalt. Lidt mere desperat på at virke rask end hun plejede men det så ikke helt ud til at nogen opdagede det. De grå øjne der var omridset af en sort streg og gemt bag hendes brille kunne anes en smule blanke. Hendes undetræk var lidt tungere og hun prøvede hele tiden at undgå at lægge sin hånd mod sin pande. Hun førte sin tingespids ud for at fugte hendes tørre læber før at hun så fik samlet den lille bunke blomster der lå foran hende. Traskede hen mod disken. Kunden så ud til at have travlt for hun var ikke helt tilfreds med hvor lang tid hun havde taget om at få hentet hendes ønsker. Men fik dog sine vare og betalt inden hun gik med lyden af dørens lille klokke efter sig. Thea sukkede og stod et kort øjeblik lænet ind over disken bord før hun rettede sig op med et smil. Hun så ikke ud til at have det for godt men hun ville ikke hjem nu. Så lang tid var der jo ikke tilbage. Hun kunne sagtens klare det. Håbede hun.