We dont need no education. We dont need no thoughts control. (Bellz)

Ahngel nikkede kort til hende og vippede kort nakken til siden, resulterende et knæk fra nakkens del af rygsøjlen. Ene komfort, selvom det lød pokkers ulækkert i længden, men var det egentligt ikke det som han i realiteten var?
Et makabert dyr der er så fræk at gå blandt mennesker som et tag-selv-bord?

Bellz lavede noget underligt med øjnene og med et sæt var hendes hænder på hans kinder. "Det må du ikke gøre i mit nærvær!" sagde hun advarende, enlig af tog ting, hendes vampyr fik det til en brækket knogle, og det at hun kunne gå amok og gøre så han ikke ville kunne gøre det mere.

Ahngel kiggede stille på hende og rullede kort med øjnene da hun gjorde det klart. "Det var da bare et lille knæk." sagde han og betragtede hende opgivende inden han rettede sig op, lod sit ansigt komme uden for rækkevide for hende igen. Han betragtede hende stille.
"Desuden så er det vel bedre end mange andre vaner jeg har." sagde han så med et skævt, dog lettere dystert smil til hende.

"Bare lad være med det!" sagde hun mere roligt da han kom ud af hendes hænder. Hun lod forsigtigt sine hænder lande på hans skuldre. Hun lukkede øjnene og gik nærmest ind i hans sind og kunne mærke hans følelser, hans humør osv. Hun slap hans skuldre. og satte sig med et bump igen. Ikke med vilje.

Ahngel kiggede ned på hende med et sært udtryk idet hun bare satte sig igen. "Alors.. Noget i vejen nu?" sagde han og lagde hovedet lidt på skrå. Meget unormalt efter hans mening, men så igen. Hvad ville være underholdende hvis det var alt andet end unormalt. Han hadede alt hvad der kaldtes normalt. Ingen skulle bestemme hvad der var normalt... for ham.

Hun kiggede nr på ham og umh sin ene hånd op... Hendes puls blev lidt højere. Hun umh sig til hovedet, og med et lysnede det mor hende og hun besvimte.

Ahngel kiggede undrende på hende. Hvad var problemet? Han bukkede sig ned og tog hende op i sine arme som var hun det letteste i verdenen og begyndte at gå med hende. Han kom hen til en bænk hvor han satte hende ned, lagde hende på bænken og strøg kort sit hår med den hvide højre hånd.
"Alors.." *

* venteudtryk som "så..." eller "Okay.." eller "Nuvel"

Der gik noget tid hvor før hun satte sig op med et sæt. Hun kiggede lidt rundt og så Anhgel. "Hvad skete der?" spurgte hun og satte sine ben ned så de ikke lå på bænken. Så kunne han måske også få plads.

Ahngel satte sig nu ikke ned men kiggede bare på hende med et tænkende blik.
"Det havde jeg håbet på at du kunne fortælle mig." sagde han stille og lagde hovedet lidt på skrå og betragetde hende.
"Er du syg?"

Hun tog en lydløs dyb indånding gennem næsen. "Nej! Overhovedet ikke!" sagde hun bestemt. "Se selv!" sagde hun og rejste sig. Hun ville prøve at gå en lige linje men den blev meget svingende.
Hun indså hun enten var syg eller meget sulten. Blod... Blod, det var det hun manglede! Hun besvimede af sult!

Ahngel betragtede hende stille med et opgivende suk. "Du bør jage." sagde han så og lagde hovedet lidt på skrå. Han tav kort. Det burde han ha gættet sig til til at starte med skulle han ikke?
"Lad os finde dig et menneske." sagde han så og kiggede lidt på hende.

Hun kiggede over på ham da ordet jage kom. Det var noget hun sjældent gjorde. Det var nu mest når folk allerede selv ville tage deres liv hun 'hjalp' dem. Hun svejede så hen til den anden side og støttede så sin krop op af muren med underarmen. "Altså... Jeg jager ikke rigtigt." sagde hun tøvende. Det var nok noget af det mest unormale at en vampyr ikke jagede. Ellers ville hun da gerne lige prøve? Mon det enlig var sjovt? Eller bare noget som man slet ikke tænkte over?

//Lack of krea for det her emne O__O .. jeg vender tilbage når jeg finder på noget..//

//Oki doki :D//

"Jager ikke?" sagde han spørgende og hævede skeptisk et øjenbryn. Hvordan kunne hun bære sig ad med det overhovedet? Selvfølgelig var hun ligeså dæmon så det ville ikke undre ham hvis hun var i stand til at æde normal mad fra tid til anden.
"Så.. du holder dig til dæmonvejen at leve?" sagde han så og lagde hovedet lidt til siden inden han lagde blikket imod en lugtepæl som febrilskt flimrede.

Hun rystede let på blikket og lod sig igen dumbe ned på jorden, "Det jeg får er falsk blod..." sagde hun stille, "Jeg hader det andet mad og vil ikke lige frem sige at få en lille flaske med noget der ikke lige frem er blod, er at jage..." sagde hun og grinte lidt, hun var virkelig en doven vampyr. Jagede ikke en gang! Kun lige hen til en af sine venner og få erstatning. Hun tog sig let til hovedet, først nu havde hun tænkt over hvor en underlig blandet hun var, dæmon der ikke tager den 'levende' vej og sådan, og vampyr der ikke en gang jagede efter sit blod... Hun rejste sig så igen og lod sin krop være ind mod muren hvor hun så tog fat i lygtepælen.

Ahngel så stille imod hende imens hun talte. Jaså? Ingen jagt overhovedet... For Ahngel lød det et øjeblik som en tragisk historie, men tav blot da tankerne om hans egen barndom kom frem på hans nethinde. Hans barndom, ja.. han var ligeså ikke en der ville jage med mindre hans sanitet blev fuldkommen svækket fra den rødfarvede blodrus der blindede ham og førte hans krop og bevægelser som en marionetdukke ført af en usynlig hånd.
"Forandring fryder." sagde han så. "Jeg kan lære dig det."

Hun smilte lidt, "Tak.." sagde hun og vaklede hen mod ham. Hvis man vidste hun var halv vampyr kunne man også tydeligt se at hun manglede noget blod. Bellz kiggede lidt omkring den og vandt en smugle styrke tilbage og kunne nu løbe også videre. Men nu var det bare at få fat på byttet.

Ahngel lånte hende en skulder for støtte inden han begyndte at gå med hende ved sin side. Han måtte tage sin tørn når vampyrer stod for fald. Han havde vel et ansvar også selvom hun ikke var af denne franske afstamning..
"Så.. sig til når du finder noget tiltalende.."
Som menneskers typer for mager havde vampyrer ligeså forskellige smage for hvad de ville æde. Junkier, aristrokrater, løgnere, livsglædende.. alle.

Hun kiggede lidt rundt og der efter op på ham "Tror du selv jeg er mester i at finde noget jeg helst vil have?" spurgte hun, hun havde jo ingen forstand på det ud over hvordan man sugede blod. han måtte gerne bestemme for hendes skyld, "Hvis det det ikke gør noget, må du gerne bestemme.." sagde hun og grinte lidt.

//Ved det, ved det! hun er weird xD//

"Meget vel.." sagde han stille og lod øjnene bevæge sig hen over gaden i takt med at de stille gik fremad. Han fik øje på en yngre mandsperson. En der ihvertfald tiltalte hans egne sanser.. "Femogtyve år gammel. Journalist. Dybt beruset på grund af psykiske kvaler." sagde han tænkende inden han gik et skridt væk fra hende så hun igen kunne genvinde sin balance.
"Han burde ikke være en udfordring..."

Hun spærede øjnene lidt op og kiggede på ham, "udfording!?" sahde hun, hun var vis man kunne kalde de nybegynder og så skulle hun havde en udfording med det samme? Et dybt suk kom fra hende da hun kiggede væk fra ham igen og kiggede så på manden. Hendes tanker fløj lidt rundt, *Skal man enlig bare angribe eller hvad? Hvordan mon han gør det? Er det mon en for stor ud fordring for mig?* hun blev helt ør i hovedet da alle hendes spørgsmål vandrede hurtigt i ring i hendes hovede.

hngel smilede kort og dystert inden han nikkede og så imod manden. "Gør hvad der falder dig bedst ind. Forfør ham.. angrib ham eller slå ham ud først. Det er dit eget valg, men bare husk på at du har styrken til at gøre det alt sammen." sagde han så og smilede endnu engang. "Vi er menneskenes superior og vi skal nok lade det komme til udtryk. Gør hvad der falder dig bedst ind og lad være med at tvivl på om du kan. Endda et barn fra vores race ville kunne udmanure en voksen udgave af deres egen race." sagde han og nikkede inden han gav hende et puf frem imod mandens retning.
"Vær kreativ."

Bellz lyttede ivrigt efter ham for at få tankerne væk om hun kunne eller ej. Og han overbevidste hende om at det kunne hun. hun hoppede lidt frem af ved hans skub. uden af sige noget til det han sagde gik tanken om bare at overfalde ham bagfra, så han væltede, og der efter knuse hans ben, så han ikke tænkte på så meget andet end smerten på benet. Og der efter, for første gang, drikke blod fra et menneske. Bellz gik ind i skyggen så man næsten ikke kunne se hende. Hun lod sin evne aktivere så hans duft kom hen mod hende, hun nød det kort før hun var få meter fra manden. Hun lod ryggen op af muren og blev pludselig skækslagen for at tømme et menneske for blod. Men det varede ikke længe før hun hoppede op på hans hofter, snoede benene om ham, fik vægten frem. Han nåede kun halvvejs ned før han fik benene vendt om en og en halv gang. Smerte.. Han skulle til at råbe op, men han fik sit hoved prasset ned mod jorden. Hun havde sin venstre hånd på kanten af hans kæbe og lod sin tommelfinger presse mellem halsen og kanten af kæben. Hun bukkede sig så ned og hviskede blidt,
"God rejse" sagde hun kort, da hun mente han måtte have en god rejse til helvede eller himlen. Derfra bed hun ham i halsen, mens hende højre hånd var på hans skulder. Han skulle til at råbe igen men hun pressede mere med sin tommelfinger og lod sine andre fingre glide hen til hans mund og dækkede den. Det varede faktisk ikke længe før han var tømt for blod. Hun rejste sig så op og tørte sig kort om munden. Hun havde dog en lang blod løber ned af højre mundvig og en lidt kortere, ved siden af.

//Ja, ja! Jeg er kreativ ^^//