We dont need no education. We dont need no thoughts control. (Bellz)

"Da kan vi vel godt kalde mig" sagde hun og gritne mens hun kiggede op mod ham.
Et mindre kraftfuldt nys kom fra hende.. "Tror ikke det er så slemt... Ellers er det noget jeg ikke kan tåle" sagde hun og inhalerrede stille al duft omkring dem. Roses! Det var den parfume hun havde fået ud over sig for noget tid siden. Den dag havede hun hostet og nysset hele tiden. Men nu da hendes bluse var blevet vasket var det ikke så slemt.

Ahngel havde godt lugtet parfumen og fandt den delikat, selvom han i al forstand holdt mest af den simple duft af hud og blod, men det var vel en god ting. På den måde ville han nok heller ikke miste besindelsen, eller hvad? Hans hensigter var ikke særlig tydelige og ligeså var det skjulte blik i hans øjne. "Du burde nok klæde dig selv bedre på." sagde han så og kiggede lidt på hende og lod hende derefter rejse sig op igen. Han smilte kort inden han tog sin lange frakke af og lagde den om hende. Den var en del for stor og havde en svag duft af regn.

//Dufter regn?//



Hun kom ordenigt op at stå og mærkede kort efter hun fik noget over sig. Hun kiggede til sin venstre side og så et kort glimt af hans hånd og vendte sig så om, "Det behøvede du altså ikke" sagde hun selv om hun følte sig selv en del varmere. Hun tog forsigtigt sig selv i hænderne for at varme dem lidt mere op. Hun kiggede fra sin hænder til ham. Nu fik hun igen den dumme tanke med han var torn høj, så hun kiggede væk. Det kunne godt ligne at hun ikke ville møde hans blik. Men sådan var det jo ikke.

//Ja. Sådan lugter det når man går udenfor mens det regner x)//

Ahngel smilede kort og knappede en ekelt af knapperne så jakken holdt sig sammen. Den var lidt tung da der både hang kæder over hvor torsoet skulle være og underligt formede nipsting inde i inderlommerne. "Den passer fint." sagde han med et lille smil og betragtede dens store størrelse i forhold til hende. Han rettede kort på den dybrøde skjorte han havde på indenunder. Skjorten vulkede underlig over venstre håndled.

Hun rette så blikket mod ham igen. Hun smilte glad og satte armene ind i ærmerne. Hun mærkede den var lidt tung men det gad hun ikke rigtig trænke over. Hun smilte lidt og tog lidt fat i kraven og lavede nogle små ryk i kraven, så den sad lidt bedre. "Ja.. Jeg er også god til at være model til atlt slags tøj.. Jeg kan passe alt.." sagde hun med et let smil.

Tja det må vel kun være et faktum." sagde han med et skævt smil og betragtede hende i en tid. Hun havde vel ret. Selvom det var alt for stort for hende, så så det ikke lasket eller dovent ud overhovedet. "Min frakke har forrådt mig." sagde han med et melodramatisk suk og smilte derefter stille igen.

Hun grinte lidt. "Det er ikke din frakke, det er mig der her overtaget den" sagde hun og grinte glad. "Kan du kæmpe?" kom det bare ud af hende. Det var bare noget der kom i hendes hovede og røj ud af munden på hende. Hun lagde armende i siden. Det var som om at fraken nærmest var lavet til hende. Sådan var det næsten med alt tøj.

Ahngel smilte kort til hende med en lille snært af barnagtig accept af udfordringer. "Det vil jeg nu nok sige at jeg kan." sagde han og lod kort en marmorhvid hånd stryge om skjortens åbne hals, hvor lidt af hans brystkasse var synlig. Ar. Masser af dem. Nogle friske og nogle gamle. Men en ting var sikkert. De var ikke lavet af ulykker. Det var dog på plads. "Hvad tænker du da på?"

"Sår'n forsvarer dig og alt det der?" sagde hun tænkende.
Hun havde kort skimtet hans hals da hans hånd var på vej over mod den. Hun blev hurtigt bekymret og tog fat i hans hånd og fjernede den så hun kunne se nærmere. Hun hev lidt ned i hans skjorte og så flere. Hun var lidt skræmt men alligevel ikke. Hun bed sig kort i læben og lod en forsigtig hånd kører over dem. Hun var lidt i sin egen verden. Hun måtte gøre alt.

Ahngel betragtede hende i en tid imens hun hev ned i hans skjorte og undersøgede de dusinvis af sølvfarvede ar der lå over hans overkrop. Det største sad over hjertet.
"Jamen jeg glæder mig da over at De finder mig interessant, mademoiselle Bellz." sagde hun med et kort ulmende smil. Han hørte blodet strømme i hænderne der rørte ham. Han smilede bredt for sig selv, så hans sylespidse hugtænder stødte let imod hans underlæbe.. Hvor udsøgt.

Hun rødmede lidt da hun godt kunne høre det men ville kigge ordenligt efter. Hun lavede et lille ryg med skuldrene så hans jakke løftede sig let over hendes skuldre. Hun kunne virkelig ikke stoppe med at undersøge. Hun hev længere ned i hans bluse for at se hvor slemt arene var.
Hun sagde intet men lod undersøgende sit blik falde ned af hans brystkasse. Hun slap efter noget tid blusen og lod sine fødder være som normalt så hun ikke stod på tær. Vinden kom kort og tog i hendes hår men meget kort efter forsvandt den. Bellz kiggede tilbage og så kort efter kom dog en kraftig vind der legede med hendes hår.

Ahngel betragtede hende stille og fandt sin skjorte halvt knappet op nu. Han smilede kort for sig selv og tog chancen da hun så sig om til endnu engang at lukke øjnene og dufte til hende. Han strøg sin lange tunge hen over det øverste morbide tandsæt i en kort forventnings ekstase. Han så derefter på hende igen. Nu endnu mere fristet. Ville hun mon opdage det, hvis han prøvede på det?
Han smilte kort for sig selv. Skulle man? Skulle man ikke?

Hun kiggede så op på ham igen. "Hvad tænker du på.." sagde hun og bøjede lidt hovedet. Hun tænkte ikke rigtig på hun strakte sin hals lidt men ville dog gerne vide hvad han tænkte. Han havde noget særligt ved sit blik. Det havde ændret sig lidt. Hun gik så fra hans ansigt ned af ham. Et lille elevatorblik som nogle ville kalde det. Bellz lagde mærke til vinden faktisk forstærkede hendes lugt da den var ret så kraftig. Hun lod vinden stoppe brat og håret faldt langsomt ned på skuldrende.

Han smilte forførende og klukkede kort. "Nah ikke noget." sagde han blot og lod blikket ligge roligt på hende.
'jeg dufter bare til dig' ville han egentligt fortsætte det, men han lod det forblive mentalt.
Han lagde mærke til vindens pludselige stoppen og smilede kort. "Hm? Det lader til at dine evner er faldet i god jord?" sagde han og kiggede igen på hende med et stille gådefuldt blik.

Hun rynkede let på panden og kiggede undersøgende og mystisk på ham, "Hvad?" spurgte hun efter han havde sagt det med hendes evne. Hun havde jo aldrig rigtig tænkt det som en evne. Det var bare noget der skete når hun tænkte over det. Vinden kom nu let ovre fra ham af så hun kunne får lidt af hans duft. Men så kvalte hun luften så ingen luft var ved dem.

Ahngel lod ikke til at lægge mærke til det. Som sagt behøvede han ikke at trække vejret, så ilt i almindelighed lagde han ikke mærke til at være forsvundet.
Han smilte kort. "Er det ikke din evne?" sagde han så som om han selv havde misforstået noget.

"Med vind?" sagde hun selv forvirret "Det tror jeg da.. Altså når jeg syntes den skal være let er den det når jeg syntes den skal være kraftig er den det.." sagde hun tænkende og fandt det endelige svar. "Jo det er nok min evne." sagde hun med et lettere smil. Hun syntes kort hun hørte noget og vendte sig om. Hun gik et enkelt skridt og kiggede hen af hjørnet. Det så ikke ud som om der var nogen.


//Skal i seng nu.. Vi ses :'D//

Ahngel smilte roligt. Vind huh? En nyttig egenskab at have på sig ja.. nogengange.
Ahngel betragtede hende i en tid med rolige indtagende øjne. "Hvad kigger du efter?" sagde han så og knejsede nakken for at se på hendes forhenværende stirreplet. Han så intet. Ikke endnu ihvertfald. Han vendte derefter blikket på hende igen og smilte lidt skummelt.
"Parnoid?"

^^

"Huh hvad?" sagde hun da hun havde stået lidt i sine egne taker da hun nogen gange kunne se hvad hun ville komme til at komme ud for. Det hun så var nogen der skubbede til en forsvarløs person, og så hende selv løbe hen til dem og prøve at stoppe dem. Men det var bare noget hun så i sine egne tanker. "Parnoid??" sagde hun så da hun ikke kunne huske hvad det betød.

"At føle negative eksistenser, selvom der endnu er en relativ uvished om vedkommendes egentlige telstedeværelse." sagde han så, meget overraskende akkurat og vellært udtalt. "Ergo.. paranoya." sagde han så og smilede stille til hende, hvorefter han forsigtigt igen kiggede op for at få øje på hvad hun end kiggede på.
Han havde vel ret? Han havde ikke set noget.

Hun nikkede let og gav sig selv et klap eller et slag i panden. "Det er bare noget jeg ser tit når der er stille eller sådan.." sagde hun og kiggede sådan skifte vis, på ham og hen af gaden. "Jeg er sikker på at der snart vil kommer en lille gruppe på fire og skubbe til en hjælpeløs person. Og så løber jeg hen og blander mig..." sagde hun og vendte ryggen til gaden og gik nogle få skridt som tegn på at hun gerne ville gå lidt inden der var nogen der fik ballade eller noget.

Ahngel lagde hovedet lidt på skrå. Kunne hun få syner om fremtiden? Imponerende. Ahngel var selv ikke den bedste udøver af disse psykiske færdigheder, som mange af hans andre fuldblods ligemænd kunne. Han var ikke i stand til at læse tanker, hvilket burde være normalt for ham og han kunne ej heller kontrollere andres tanker uden en hvis tids nær hypnotiserende øjenkontakt. Måske var det fordi hans sind er så pløjet ned som det nu er?

Hun gik videre og kiggede et par gange på Ahngel. "Er der noget galt?" spurgte hun og kunne nu igen mærke en kliden i næsen og bidste at hun snart ville nyse.

//Undskyld kreativiteten er faldet en del :///