The evil train is here!

S: Metroen - terre
O: Mennesker og væsner som går mellem os
V: Det regner let, men ikke noget man rigtig ligger mærke til andet hvis man så at det støvregnede
T: 15.45


En lettere løbende ung mand kom løbende ned i metroen da han ikke ligefrem var så glad for at det støvregnede, eller var det bare ham som hadet vand? Den unge mand fik sig bevæget ned i metroen og kiggede rundt, mange personer nede i metroen måske blot for at finde noget ly? Han vidste det ikke, denne unge mand hed Maltøh, en dejlig en, han havde ikke ligefrem sin kasket på idag, han vidste ikke hvorfor han havde glemt den hjemme, men han fik sig blot bevæget sig væk fra regnen da han ikke var glad for når det regnede han var mere til når det skinnede med sol, men så skulle dagen med regn bare komme mod ham. Et lettere suk kom fra den unge mand, han bevægede sig længere ind i vræmlen da han efter noget tid ikke havde opdaget et tog holdte der nede og 'smask' lanede han inde i togets vindoe, men han skyndte sig dog væk fra toget da det skulle til at køre væk fra metroen, han fik sig godt ramt ind i folk nede i metroen og han blev skubbet væk fra dem så de ikke skulle rammes af ham, han kunne ikke se hvorfor alle var så sure idag, det var vel okay at være sur, men at skubbe folk væk bare ind i en ny og så tror de at det en selv som bare løber lymsk, det var ikke lige det Maltøh havde tænkt at dagen skulle ske med idag, men han fik sig dog et rigtig hårdt skub af en ret stor mand, som sagde "Se dig dog for lorte væsen" Maltøh var godt landet på jorden af dette skub, han kiggede op på manden som forsvandt, de ord han sagde fik Maltøh til at krumme sig sammen, han sad blot der med hænderne om sine ben og sit hoved godt begravet i sine knæ, som en lille kugle han var godt som væk fra mængden af menneskerne og væsnerne, man så blot en ung mand sidde helt krøllt sammen til en kugle og være helt alene og tænke på ting han aldrig burde tænke på, han havde det med at det altid skulle gå ud over ham og derved blev han meget ked af det, på en eller anden måde havde andre folks meninger noget til ham at gøre at det gjorde ham noget, han fik sig rejst op igen og kiggede over på manden "Your just a little bitch" råbte den unge mand til denne store mand som var nok ikke ligefrem en man skulle slås med men Maltøhs anden side var ved og komme til sig, og hvis man havde set hans øjne var de ikke blå længere men lettere sorte hele øjet var sort, når denne side kom frem. Men han havde ikke valgt og gøre noget inu, før denne store mand kom over til ham.

//sorry den korte start :3 men synes det ville være lidt synd og starte en kamp uden du lige kommer ind i billedet også xD

De fleste bænke var proppet af mennesker og væsner som ville sidde ned, resten stod op og bare ventede på at folk ville flytte sig så de kunne få lov til at sætte sig ned.
Hvis man gad og gå længere ned, så var der et par tomme bænke. Folk var bare for doven til at ville gå der hen, udover en dreng som sad på en bænk helt for sig selv. Han havde nok siddet der i et par timer, lige siden at han havde mærket den første regndråbe på sin kind. Han var ikke en af dem som elskede regn, og viste at han kunne blive syg af det. Han var ikke en af dem som elskede at være syg, selv om han endelig var det hele tiden med sine sygdomme. Han prøvede alligevel at leve det normale liv, selv om hans forældre bare ville ønske at han blev der hjemme hele tiden.
Hans mobil lå godt begravet ned i lommen, selv om hans mor havde ringet flere gang for at få ham hjem. Han havde jo også næsten ligefrem stukket af hjemmefra, bare smuttet ud af huset uden at sige noget.
Han sad nu der på bænket med en blok i sin hånd, og bare ventede på at han kunne komme ud der fra igen.
Hans blik gled langsomt op, da han hørte nogen der råbte. Hans blik fik øje på en dreng og en mand som gik der fra, med et skummelt smil på sine læber.
Han sad der lidt og tøvede, før han rejste sig op og lag sit blok ned i sin taske på ryggen. Han gik med nogle forsigtige og tøvende skridt hen mod drengen, som bare sad på jorden og ikke så særlig glad ud "e... er du.. okay?" stammede han, da han endelig stod foran drengen og så ned på ham med et usikkert blik i sine øjne.

Maltøh havde ikke opdaget denne unge mand som havde kommet og spurgt om han var okay, det var han vel, nok mere sur, men da han opdagede at han havde spurgt kiggede han over på ham og vidste ikke ligefrem hvad han skulle sige til ham andet end "Jep jeg er okay, jeg skal nok bare lige sætte ham her på plads" Disse ord var nok mere venligt sagt end ondt, da han var godt på vej over til denne store mand, og med et kom der et slag fra den store mand lige i fjæset på Maltøh, men Maltøh var nok lidt ligeglad, og fik dog slået igen lige i hans ansigt, han lignede en uden muskler men da han ikke var et menneske men et væsen slog han dog hårdede end man troede, og denne mand var blot et menneske, og med et fik denne store mand med sig på benene da han var væltet omkuld af Maltøhs slag, han så skræmt ud på ham, mens han løb væk fra denne Metro, et lettere frækt smil kom på hans læber, og han fik sig taget til sin hånd da han godt nok var van til det, men havde ikke regnet med at det ville gøre så ondt, måske var det bare længe siden han havde slået nogle og været i kamp, men dog blev hans øjne helt blå igen og han var rolig igen efter nogle verjtrækninger, fik han sine smøger frem og tog en op og tændte den, han vidste godt det var underligt, men folk kiggede som om de var overrasket, men væsnerne vidste godt at det var noget der skete tit. Han fik vendt sig om mod denne unge mand som havde spurgt ham om han var okay "Hey undskyld jeg lige var lidt sådan ja, men han gjorde mig rimlig sur og mennesker skal nu bare sættes på plads" Hans stemme var mere rolig og ren igen, og et sødt smil kom på hans læber, det var nok ikke lige det svar som gjorde denne unge mand glad, da han måske selv var et menneske, men sådan noget skete engang imellem med Maltøh og det kunne han dog ikke styrer sig med, han kiggede over på den unge mand og sagde 8color=yellow]"Mit navn er Maltøh"[/color] Hans navn blev sagt på en venlig måde for ikke at gøre ham bange for ham, men han kunne bare ikke styrer sine tempramanger engang imellem så det gik galt nogle gange og det var nok ikke så godt men han var nu okay med det. Da de fleste nok ikke ligefrem ville slås med ham, men han hadet nu den side fra ham, og det var ikke engang ham selv som havde gjord at det var sådan, men han var dog okay når hans 'onde side' ikke var fremme så var han venlig og snaksagelig.

Andrei stod bare der og så på drengen, som bestemt ikke så særlig glad ud. Han viste ikke helt om han skulle gå, eller blive stående der og se på hvad der ville ske. Han fik aldrig fundet ud af hvad han ville beslutte sig for, før han fik set hvad der skete.
Han havde nok ikke regnet med andet end at drengen ville få tæsk af den store fyr, så derfor blev han ret så overrasket over at den store fyr blev slået ned.
Han lag forsigtigt sine hænder ned i lommerne på sine bukser, mens han holde sit blik lidt væk for at glo alt for meget på hvad der skete.
Han vende først rigtig igen sit blik tilbage på drengen, når han hørte hans stemme igen "d.. det er.. okay" stammede han og var en ret så genert dreng, han plejede at holde sig for sig selv.. da han bare kunne komme til skade omkring folk. Maltøh? det var ellers en meget pænt navn.. det tog nok lidt til før han fik svaret ham igen "je.. jeg er Andrei" sagde han og sendte ham et lidt usikkert, men venligt smil.
Han viste ikke om han skulle være bange for ham, eller om han var til at stole på. Han var alligevel en ret så nysgerrig dreng, så at smutte når han mødte nye mennesker/væsner var ikke lige ham.

Maltøh smilede blidt, da han fik denne unge mands navn og vide, han synes nu det var et ret sødt navn Andrei det var ikke et han havde hørt før, men han kunne lide det. Han bemærkede godt stammen ved det han sagde og det kunne måske tyde på at personen han nu havde sagt sit navn til var genert? Han vidste det ikke men det lyd det til hvad han lige havde hørt og set. Maltøh vidste godt at det nok ikke ligefrem var alle som var okay med at folk sagde sådan noget sommetider, men stadig han synes det var helt okay hvis man havde sine svagheder "Øhnm ja, håber du okay?" Sagde han stille, mens han så at han måske var lidt skræmt efter det der var sket her, men han vidste jo selvfølgelig ikke hvad det var der skete andet end han vidste han blev sur. Maltøh fik set sig om der var folk som ikke kunne lide de typer som Maltøh var, og derved fik han hurtigt taget sig til det og sagde "Kom" Han fik taget Andreis hånd og forsvandt lidt væk fra mængden af mennesker og væsner så de ikke gjorde noget forkert eller ondt ved dem, selvom Maltøh sagtens kunne prøve og klare sig, men det ville nok ikke gå godt for Andrei og nok ikke med den generthed han havde, men han vidste jo ikke hvad der kunne ske eller hvad han kunne finde på. "Sorry at jeg lige fik dig væk fra det sted, men der ville nok ske lidt mere end fredligt der over" Maltøhs stemme var rolig da han fik det sagt, han kiggede op på tiderne det næste tog kom først om langtid, og derved kunne de snakke og derved gøre det lidt nemmere for Andrei at føle sig tryg ved Maltøh ihvert fald for at kunne snakke med ham, men han vidste jo ikke lige hvad denne dreng ville sige eller gøre, men det måtte han vel se an på når det var han ville svare, eller var han vel bare tavs og sagde intet, men det vidste Maltøh ikke.

Andrei var virkelig genert, han havde stort set ingen venner og kunne jo heller ikke være omkring andre. Han havde heller ikke kendt nogen så længe, så han stoppede med at stamme. Det var bare utroligt de gange hvor han fik sagt noget, uden at det var noget med at svare på folks spørgsmål.
Han var ikke engang sikker på om han selv var okay, men han måtte jo bare tage det som det kom og slappe lidt mere af i det. Han skulle lige til at åbne munden, for at svare på om han var okay. Han gik bare ikke et ord frem, før hans hånd blev taget fat i. Han bed sig hurtigt i læben og holde et par tåre tilbage, han havde jo et fobi for at blive rørt af andre. Så at denne fremmende dreng rørte ved ham, viste han ikke helt hvordan han skulle tage. Han havde ikke lyst til at få et anfald, men han skulle også kæmpe for ikke at få et. Han kunne mærke hvordan hans krop bare kæmpede for at stivne i det, mens den svagt begynde at ryste i det.
Han kunne ikke gøre andet end at følge efter ham, havde ikke lyst til at kæmpe imod da det bare kunne være farligt. Han havde jo knogleskørhed, så at kæmpe imod var ikke noget han havde lyst til. Han kunne jo brække en knogle, bare for den mindste lille ting.
Han stoppede langsomt op og træk sin hånd til sig, han lag den bare ned i lommen mens han gav langsomt slip på sin læbe igen "d.. det er okay" hviskede han og vende sit blik ned mod jorden, han ville ikke risikere at Maltøh fik øje på de tåre i hans øjne.
Han ville nok bare blive kaldt skør, eller sindssyg som så mange andre kaldte ham.

Maltøh vidste ikke hvad der var med denne her dreng, men på en måde ville Maltøh hjælpe ham gøre noget for ham? Uden nogen grund, han så lidt stille på denne dreng, han lignede ikke ligefrem en som var okay og derved følte han lidt at han måske havde gjord noget galt "Er du sikker på du er okay?" Spurgte han sødt for en sikkerheds skyld, man kunne nemt se at han havde set at der var noget galt, men hvis han var en genert type burde man gå langsomt frem, men stadig Maltøh kunne ikke gå langsomt frem med ting, han havde altid fart på og derved var han lidt svær og få snakket med når man var genert.
Maltøh så stille ned i jorden, men så op igen da han opdagede han stadig havde sin smøg i hånden, han fik taget det sidste hiv og pustede stille ud, mens han fik smidt det og skodet den med sin convers spids. han fik sig stille til at sige "Nårh emneskifte jeg er en dark angel" Sagde han med et sødt smil på læben, mens han fik sig fundet et sted og sidde, selvom det var på jorden var det vel okay, da han ikke ligefrem var sådan åh nej beskidt, han var mere der hvor man kunne sidde kunne man sidde, han smilede sødt, mens han så op på Andrei, han vidste ikke hvad han ville sige til det, men måske var han okay med det, han vidste det jo ikke. Maltøh smilede stille, mens han fik sig til at se på Andrei igen "Så har du boet her i lang tid?" Spurgte han stille efter efter noget tid, mens han smilede skævt, han vidste godt det var et underligt spørgsmål, men stadig var det nu godt at få snakket om noget så der ikke var tavshed.
Maltøh regnede ikke med at han ville svare ham, men han regnede med at han ville, men han havde ingen forventninger, for at han ville svare på det han spurgte om eller bare gøre noget for at få samlet en samtale, men han startede blot for at han lærte Maltøh og kende, så han følte sig mere tryg og at han ikke var så genert.

Andrei var nød til at tage flere dybe indåndinger, for ikke at få et anfald. Hans tåre forblev inde i hans øjne, selv om det fik dem til at skinne lidt mere i det. Han havde aldrig før tilladt nogen rørte ved ham, og plejede også at få anfald. Han havde bare ikke lyst til at falde om, ikke der og slet ikke på det tidspunkt! "mmh" svarede han bare og havde ikke lyst til at fortælle hvad han fejlede, han nød sig ikke om at folk viste det. De plejede altid at se anderledes på ham, enten at han var alt for skrøbelig eller så mente de bare at han var sindssyg.
Han havde det faktisk bedst med at folk snakkede til ham eller spurgte ham om ting, så behøvede han ikke gøre andet end at svare og spørge igen.
Han vende langsomt sit blik op mod ham med et alligevel lidt overrasket blik "d.. dark angel? f.. findes de o.. også?" spurgte han om og bed sig kort og let i læben, mens hans blik fulde ham. Det gik lidt tid før han lod sig glide ned på jorden, hvor han stod et lille stykke væk fra Maltøh.
Han gav et lille nik fra sig og sende ham et lidt usikkert smil "j.. ja.. siden jeg blev f.. født" sagde han og havde bare ikke gået i skole eller børnehave eller andet i den stil, hans forældre havde altid holdt ham hjemme for en sikkerhedsskyld.

Maltøh smilede skævt til ham da han spurgte om de fandes, men ja der var vel ikke så mange af dem i den her by? Han vidste det jo ikke, han så stille på ham hvor han fik sat sig ned, men stadig det var som om der var noget med denne dreng noget han holdte hemmeligt for Maltøh, men Maltøh vidste det jo ikke og derved, havde han et problem da han ikke vidste det og han ville vide det, men han ville heller ikke gøre noget ved det før denne unge mand sagde det selv, hvis det var han ville, det var nok det eneste han tænkte på at han selv skulle sige det for så var han vel parat til at sige det, det var der mange som havde det som, men Maltøh havde nu levet længe nok til at vide at sådan noget var noget man stødte ind i meget tit, og meget svært og finde ud af. Et sødt smil kom på Maltøhs læber da han sagde ja til at han havde boet der hele sit liv "Fedt, jeg er næsten lige flyttet til" Han sagde det på en blid og nem måde så han nemt kunne se at han var okay og rolig nok, men da han kom i tanke om at han spurgte om noget som han ikke havde svaret på sagde han stille "Ja de findes de der dark angels, men de er nok ikke så kendte her i din by" Han sagde det på en måde af at han snakkede til ham og ikke de andre, da han ville havde en let samtale med denne dreng da han synes han virkede sød, måske havde han bare sådan en lettere svag nysgerrighed for generte mennesker og væsner og derved ville snakke med dem, som man tydeligt kunne mærke på ham at han gerne ville.
Maltøh fik taget sine smøger frem igen og tændte en smøg, mens han fik pakken gemt væk igen tog han et lettere hiv og pustede ud "Do you smoke?" Hans spørgsmål var nok ikke ligefrem noget som ville komme bag på nogle når han var sådan en type, men stadig at spørge folk var nok det han altid gjorde, da han altid var venlig bortset når han blev sur, så ville den side han ikke var så stolt over komme frem, men han prøvede dog og kæmpe og ja han prøver.

Han havde aldrig forstået de personer som gad ham, han kunne jo knap nok få ord ud af munden en gang imellem. Måske var de bare hans venner til der blev fundet en anden som kunne passe på ham? man ved jo aldrig med mennesker eller væsner, Andrei var vel bare en dreng som stolede på alle og det var nok heller ikke så smart.
Han tog stille sin taske af og satte den ved siden af sig, den taske som man kunne finde alle steder som Andrei var.
Han lyttede godt efter på hvad han sagde, og prøvede på at holde sit blik på ham. Selv om han måtte se andre steder flere gange, selv om han bare gerne ville kæmpe imod og være høflig og blive ved med at se på ham "o.. okay.." sagde han og lukkede sine øjne i og tog en dyb indånding, han hadet virkelig når han stammede og det skete jo ret så ofte "hvor.. k.. kommer du fra?" spurgte han om og måtte trække vejret flere gange, bare for at få de ord frem.
Der var nok en masse væsner som Andrei ikke kendte til, indtil videre havde han kun mødt en djævel. Eller det var alt han viste af, om de andre han havde snakket med var noget væsen viste han ikke.
Han så kort på pakken med cigaret, før han vende sit blik op mod hans ansigt igen og rystede på hovedet "ikke sundt.. og.. jeg har astma" sagde han da det var en normal lidelse, så han kunne vel ikke blive kaldt sindssyg igennem det? han bed sig bare let i læben og åbnede sin taske, hvor han imellem trøje, astma medicin og piller, fandt en pakke med kiks. Hvis der var noget som han virkelig elskede, så var det kiks som altid kunne gøre ham glad. Han tog en i munden, før han rakte den hen til Maltøh "sundere" sagde han bare og sende ham et lidt mere venligt og sødt smil

Maltøh så stille på ham med et sødt smil, han vidste ikke rigtig hvad han skulle sige men hvor han kom fra var han nok ikke så stolt af at sige da han var flygtet fra landet efter at havde været i en bandekrig med nogle andre og derved været godt på kanten til at komme i fængsel, men han burde vel sige det for at denne unge mand ikke tænkte noget slemt over det "Kommer fra Holland" Sagde han stille, mens hans blik var rettet mod andre mennesker og væsner men ingen kiggede, man kunne se at det ikke ligefrem var noget som han var stolt af at sige, han kiggede på kiksende som kom hen mod ham og at han sagde sundere, fik et lettere grin frem på ham "Jeg er ikke ligefrem et sundt menneske når det kommer til smøger søde" Sagde han med et dejligt smil på læben, mens han så stille på ham, han vidste ikke hvad men noget gjorde denne unge mand ved ham, at han ikke var ond men mere sød, måske fordi han gjorde noget ved Maltøh som andre ikke kunne, men han var nu meget glad for at havde det på denne her måde, men måske lidt for underligt i Maltøhs øjnene, men følsen måtte vel bare slues med et og tages til sig.
Maltøh så stille ned på sin smøg igen og tog et hiv fra den igen og pustede stille ud, mens han fik sit blik over på Andrei igen, men stadig at det var lidt fjernt i det at han ikke så direkte på ham, men sådan halvt, han ville heller ikke havde at det så så langt ud at han var sådan se på ham hele tiden, men stadig han var bare nysgerrig og ville vide mere, men stadig han burde nok spørge om tingende da det så ud til at han ikke var så vild med at snakke. Maltøh fik taget sig lidt i tænke mode "Hvor gammel er du?" Kom det stille fra ham efter noget tid, men han vidste godt han ikke kunne svare på det hvis han spurgte hvor gammel Maltøh var, da han nok var rimlig gammel, men lignede en ung en, men det var vel bare sådan livet var sat når man var en engel.

Han prøvede virkelig på at slappe af, og snakke som han gjorde med sine forældre. Eller måske ikke ligefrem på den samme måde, da han kunne blive ret så sure på dem. Selv om han jo godt viste at de bare ville ham det bedste, men han havde stadig brug for at opleve verden og stå på sine egne fødder.
Han havde aldrig været i andre lande, så at høre at folk kom fra andre lande eller bare havde været i andre lande. Det var virkelig noget som fangede hans opmærksomhed, han nød at høre om det og kunne drømme sig ud i de lande "Holland" hviskede han for sig selv, bare for at prøve at finde ud af hvor det lå. Nok elskede han verdenen, men hvor landende lå var han ikke den bedste til.
Der kom en lyserød farve på hans kinder når Maltøh grinte, bare fordi sundhed faktisk var noget vigtigt i hans liv. Han skulle helst holde sin krop så sund som overhovedet muligt, på grund af de sygdomme som han havde "d.. du burde... stoppe" sagde han med et skævt smil på sine læber, selv om han jo godt viste at han ikke ligefrem kunne bestemme at han skulle stoppe. Det var jo hans eget liv, og folk var bare ikke kloge nogle gange.
Han tyggede ligefrem på sin kiks som en kanin, startede med kantet og arbejde sig indad mens hans fingere hjalp med at dreje kiksen rundt hele tiden. Han sad og kiggede ned på jorden, til han havde spist den helt op og vende atter sit blik op på ham "je.. jeg er 17" sagde han og vende kort sit blik væk fra ham "dig?" hviskede han og prøvede på at sende et lidt mere normalt smil til ham, selv om man godt kunne se at der stadig var lidt usikkert i det.

Maltøh vidste ikke rigtig hvad til at sige til ham da han sagde han burde stoppe, han var vel nok den første som havde sagt det med at han burde stoppe, men han var vel ligeglad om han døde eller eij, da han ikke tænkte over hvordan eller hvorfor han skulle stoppe og hvilke sygdomme man kunne få han var lidt ligeglad med det, men det var vel fordi at ingen rigtig havde sagt det til ham eller bedt ham om det "Så skal det være når jeg finder en god grund til at jeg vil gide og stoppe" Sagde han med et sødt smil på læben, mens han så op på tiden til det næste tog, men stadig langtid, derved skulle han vente i lang tid for at komme hjem, han hørte stille hvor gammel han var, og smilede skævt til da han spurgte ham om hvor gammel han var, men det var nok lidt underligt for ham og sige til ham, men måske ville det være okay at gøre det på den måde. "Jeg er nok meget ældre end det du tror" Sagde han med et sødt smil på læben, mens han ikke vidste hvad denne unge mand ville sige til det, men stadig at det var sådan nogle gange med når man ikke var menneske, og bare et væsen kunne man leve i langtid og stort set være i live i for lang tid, og det var nok ret uhyggeligt, men stadig han havde et smil på læben og var veldig glad for at det var sådan nogle gange, men han var klog på livet, men fejlede stadig da han ikke ligefrem var så klog stadig, han var stadig sådan ret så fail agtig.
Maltøh fik sit blik over på Andrei og smilede sødt "Men skal du med toget her som kommer om lang tid?" Spurgte han efter noget tid med et blidt smil på læben, mens han tænkte over hvad det var denne unge mand lavede her nede, for det var ikke ligefrem et sted alle kom, men måske var det vel sådan et sted han kom nogle gange, han kendte jo ikke denne unge mand.

Det var vel også forkert af ham at fortælle Maltøh, at han ikke burde ryge da det vel var hans eget valg? "d.. du kan vel dø?" sagde han selv om han ikke engang viste om det kunne slå ham ihjel, så meget viste han heller ikke om nogle væsner. Han blev endeligt lidt overrasket over han svar,.. hvor gammel mon han endelig var? han var ikke engang sikker længere om han havde lyst til at vide det? "hmm okay" sagde han og kunne alligevel ikke lade være med at tænke over det, alder var jo noget som mange mennesker gik op. Børn ville gerne være ældre eller vokse, og de vokse ville gerne være børn igen. Selv om han ikke selv tænkte så meget over alder, han var så gammel som han nu var og livet gik som det gik. Han viste jo også godt at han kunne dø hver dag, hvis bare der skete en forkert bevægelse eller et fald så kunne det koste ham livet.
Han så kort ud mod togskinnerne og rystede på hovedet, før han vende sit blik mod ham igen "je.. jeg bor her i.. i Terre" sagde han og viste endelig ikke om han skulle tage et eller andet sted hen, også selv om hans mor bare gerne ville have ham hjem. Han kunne godt finde på det, bare for at vise hende at han godt kunne klare sig selv. Selv om han nu godt viste at det aldrig ville hjælpe, hans forældre var bare som de var fordi de var bange for der ville ske ham noget. Han sukkede let i det, før han smilte svagt igen "hv.. hvad med dig?" spurgte han stille om og lag sit hoved lidt på skrå

Maltøh smilede sødt da han hørte han boede her i terre, han boede nu lidt ude fra terre derved skulle han med toget hver dag når han kom med sine malerier som han tjente ret godt på, men han var nu også lidt af en som bare brugte pengende på smøger, men det var vel bare ham, han lyttede stille til hvad den unge mand spurgte om og stille åbnede han læberne "Jeg bor lidt ude fra terre derfor skal jeg tage toget som kommer her om lang tid, altid så meget ventetid" Hans stemme var ret irrerteret over ventetiden men ellers det søde smil på hans læber viste at han var glad, og at han nød og være i selvskab med denne unge mand, men han vidste jo ikke hvad denne mand tænkte om ham?
Maltøhs blik var placeret op på tiderne, og det ændrede sig til at det kom om få minutter, det så ud til at det var kommet hurtigere end han selv havde troet "Øhnm vil du med mig hjem da mit tog kommer om få minutter troede der gik længere tid, nåh ja jeg måtte havde taget fejl" En lettere latter kom efter at han havde sagt at han havde taget fejl, det var jo typisk ham at tage fejl, han var bare glad for at det kom hurtigt for en gangs skyld. Maltøh fik rejst sig op og rakte stille hånden frem for at han kunne hjælpe Andrei op, men det kunne jo være at han ikke havde brug for hjælp det var helt okay for Maltøh han accepterede det der var med hver person. Maltøhs smil forsvandt næsten aldrig fra hans læber, han var altid så glad, men han vidste ikke selv hvorfor måske så han bare positivt på alt ting, og derved var han altid glad, han var stor set glad når han stødte på nye mennesker eller væsner, derved kiggede han ventende på at den unge mand ville sige noget eller gøre noget.

Nok var Andrei en meget genert dreng, men han elskede bare det at finde ud af ting om folk og mest om de selv ville fortælle det. Han var bare nysgerrig, også selv om han prøvede på at holde tilbage for det meste "oh.. ha.. har du boet der.. i langtid?"" spurgte han lidt forsigtigt om og bed sig kort i læben, selv om han hurtigt gav slip på den igen da han endelig ikke havde lyst til at få mærker i sin læbe.
Han viste ikke helt om det var en god idé, men han havde heller ikke lyst til at være alene eller tage hjem "g.. gerne" sagde han og sende ham et usikkert smil, hans blik vende sig mod hans hånd. Han rakte langsomt og usikkert sin hånd til hans, men måtte tage sin hånd tilbage til sig igen. Han turde virkelig ikke, frygten om at han ville falde om var alt for stor i ham. Han sagde ikke noget, men rejste sig bare langsomt op og tog sin taske på ryggen. Hans blik lå bare ned mod jorden, og der gik lidt tid før han fik vendt sit blik op mod ham igen.

Maltøh smilede skævt da han så at han rejste sig selv op, men han så dig at toget var på vej ind på statioen det så ud til at nogle få skulle med det, men ellers ikke rigtig ellers andre, end dem. Et lettere smil var på hans læber da han vidste at det var underligt det kom nu. "Jeg er næsten lige flyttet til, men ellers har jeg job og det hele her så ja, øhnm jeg rodder nok lidt meget i min lejlighed" Hans stemme var blid som den plegede og være og et sødt smil var på hans læber da han synes Andrei var veldig sød, og så dørende til toget gik op og med et fik han lidt fart på da han vidste at det skulle gå hurtigt for toget var veldig hurtigt til at lukke dørende igen, derved blev han nød til at tage sin hånd ned ved Andreis side og skubbe ham med ind "Dørende lukker meget hurtigt" Sagde han venligt, mens bag dem at døren lukkede og de var i toget, Maltøh fik vist ham hen til en plads i toget så de kunne sidde ned, mens han ikke vidste rigtig hvorfor han ikke var så vild med at blive sådan hjulpet ved at nogle rørte ham, Maltøhs nysgerrighed var ved og tage over ham da han var mere og mere nysgerrig efter denne unge mand, han ville vide noget mere han ville vide hvem han var, hvad der var med ham og hvorfor han var sådan, han ville vide alt om denne unge mand, bare for at kunne hjælpe ham hvis det var eller bare kunne vide hvad han ikke skulle gøre da han ikke ville gøre denne unge mand ondt eller forskrække ham eller gøre noget ondt mod ham, eller rent ud sagt gøre han for et anfald hvis det var. Maltøh fik sat sig ned og slog lidt ned ved sædet ved hans side, så han kunne sidde ned for at for et sted og sidde. Maltøhs smil var der stadig dejligt sødt, men han vidste ikke om Andrei var okay, han ville ikke være sådan for meget for Andrei hellere. Mange tanker var i hans hoved, og han var ved og gå helt amok hvis det skulle være, man kunne se i hans blå øjne hvis man kunne se dem for hans pandehår, for da kunne man læse ham med det samme hvad han tænkte hvad han ville gøre og hvad der ville ske, men han gemte dem altid da ikke var vild med. Maltøh var lidt af et godt spørgmålstegn.

Han nikkede et par gange, og skulle lige til at sige noget når han mærkede hans hånd i sin side. Hans øjne blev lidt store i det, men han prøvede på at skjule det ved at kigge væk. Hans fingere begynde bare at ryste nede i hans lommer, mens han gjorde alt for at tænke på noget andet. Han havde nok aldrig troet at denne dag ville gå på denne måde, at en eller anden fyr ville udfordre hans fobi på den måde.. men Maltøh kende jo heller ikke til den, så det var nok også grunden til at han ikke holde sine fingere væk eller smuttede væk fra Andrei.
Han gik bare hurtigt med op i toget, med nogle lidt hurtige skridt.. både for at komme på og næsten ligefrem flygte fra sit fobi.
Han måtte tage nogle dybe indåndinger, bare for ikke at tænke alt for meget og prøve på at styre sig selv. Han sagde ikke noget, før de havde fundet nogle pladser. Han satte sig forsigtigt ned ved siden af ham, og sende ham et lidt usikkert smil mens hans fingere stadig rystede lidt nede i hans lommer "d.. det var godt.. at vi kom med" sagde han og viste endelig ikke hvad han ellers skulle sige, han prøvede virkelig på at ikke virke for genert... det var bare så svært for ham, han snakkede jo næsten aldrig med andre end sine forældre "hv.. hvad arbejder du så med?" spurgte han forsigtigt om, bare for at de skulle have noget at snakke om. Han skulle alligevel kæmpe lidt for at få det sagt, men fik det til sidst sagt og var ret så stolt af sig selv. Også selv om der sad nogle mennesker/væsner rundt omkring, og bare stirre på dem som om der var noget galt.

Maltøh så stille på ham, og vidste ikke hvad der var med ham, men han var mere eller mindre lidt bange for han havde gjord noget forket, ved at han rystede på den måde, han så stille ned i togets jernguld hvor es fødder var, han vidste ikke hvad han skulle sige eller gøre, men da han spurgte hvad han arbejdede med så han stille op igen, og et stille sødt smil var på hans læber igen "Jeg maler, og tegner" Sagde han med en blid stemme, mens man ikke rigtig kunne se det på ham, men nok mere når man kom hjem til ham at man kunne se det bedre, da han varveldig glad over at kunne gøre disse ting så godt, men også at han har haft gjord det i så mange år, at det har gjord det nemmere for ham at male og så var han blevet veldig god. "Har du egentlig arbejde?" Spurgte han stille sødt om mens han smilede skævt til ham, han vidste jo ikke om han havde noget arbejde, men det kunne vel gå godt med at man spurgte ind til folk også, mens han stadig tænkte over hvad det var der var galt med ham "Hvorfor ryster du egentlig når det er jeg hjælper dig med toget og også da jeg fik dig væk fra de lidt dårlige steder i metroen?" Hans stemme var lidt mere alvorlig, men man kunne stadig høre den blide stemme, men stadig man kunne se han ville vide det, og det var nok noget som han nok ikke burde spørge om tænkte han først efter han havde spurgt, men han vidste detjo ikke, han var godt klar over det kunne gå over Andreis grænser og derved efter noget tid sagde han igen "Undskyld, hvis du ikke vil sige det er det helt okay" Sagde han stille, mens smilede da sødt til ham da han henvente sig til at det ikke var ondt spurgt, men at han bare var lidt nysgerrig og det var helt okay hvis han ikke ville sige det til Maltøh. Et sødt smil var på hans læber.

Andrei kunne også selv godt lide at tegne, selv om han ikke var den bedste til det "s.. så du er kunstner?" spurgte han stille om og bed sig let i læben, selv om der også var et svagt smil på hans læber. Han rystede på hovedet "ne.. nej intet arbejde.. je.. jeg får hjemmeundervisning" sagde han og holde bare sit smil på sine læber. Det forsvandt hurtigt igen af hans spørgsmål, han var ikke sikker på om han skulle fortælle det "je.. jeg har et fobi for at blive rørt" hviskede han eller næsten ligefrem mumlede, han skammede sig jo virkelig over det og at fortælle nogen anden det var virkelig svært "je.. jeg plejer at få anfald.. og rystelserne.. er bare tegn p... på at det var ved at ske" mumlede han, mens han bare så ned på sine fødder og regnede bare med at Maltøh ville smutte med det samme. Han kunne heller ikke forstå hvis der var nogen der gad ham, han var jo ikke rar at være sammen med når man ikke engang kunne røre ved ham. Han vende langsomt sit blik op mod ham, og det trillede en lille tåre ned fra hans kind. Hans hænder rystede ikke længere, og hans krop var atter igen begynd at slappe af i det.

Maltøh smilede sødt mens han hørte hans spørgsmål om han var kunstner og et lille nik kom fra ham, "Jep det er jeg" Sagde han med et sødt smil på læben, han kiggede lidt mere på ham, da han fortalte at han havde forbi for at blive rørt, men det var ikke ligefrem noget han rigtig blev ked af det over, mere at han vidste hvad der kunne ske nu hvis det var "Okay, det jeg lidt ked af det over, men kan man ikke få en forbi væk sådan man ikke har forbien mere?" Spurgte han stille om, men da han så tåren trille ned af hans kind, havde han nærmest lyst til at kramme ham fordi han synes det var rimlig synd for ham at han havde forbi for at blive rørt "Du må ikke græde, det okay at havde forbier, selvom det meget fræstene og kramme dig sådan når du har det sådan trist" Sagde han stille, mens et sødt smil var på hans læber, han ville nu gerne bare kramme ham for at vise at han faktisk synes det var synd for ham, men han håbede dog at denne unge mand ville forstå Maltøh på dette punkt, da han var meget følsom selvom han kunne blive veldig ond og sådan, men også at han var lettere forvirret over at man havde forbi over at blive rørt, men der kunne jo havde været gået noget galt da han var lille eller sådan noget, han kendte jo ikke til Andreis baggrund, men han ville heller ikke rode i det, da han lige havde fået det og vide med sin forbi, men han smilede stille til Andrei. Maltøh var ikke den type som holdte sig væk fra en person bare fordi man havde en forbi eller havde nogle sygdomme, han accepterede disse sygdomme da han synes det var helt fint at man havde sine svagheder, derved var han lettere rolig da han selv kendte til det, ved sin onde side, når han blev sur at han blev en helt anden, men det var sjællendt.

Det var ret så hårdt for ham at fortælle det, men det blev lidt letter i hans hjerte når han så at Maltøh ikke bare gik sin vej. Han tørrede sin tåre væk med bagsiden af sin hånd, og måtte vende sit blik væk fra ham et lille stykke tid bare for at slappe lidt mere af i det. Han vende langsomt sit blik mod ham igen og træk lidt på skulderne "j.. jo,.. ma.. man kan jo gå til psykolog.. me.. men jeg v.. vil ikke.. je.. jeg er ikke sindssyg" hviskede han og kunne bestemt ikke tænke sig at gå til psykolog, selv om han også viste at han nok aldrig ville komme af med sit fobi på andre måder "u.. undskyld... d.. det er bare heldigt.. a.. at jeg ikke har faldet om endnu" hviskede han og kunne ikke sige noget til at han gerne ville kramme ham, han havde endelig aldrig prøvet på at få et kram. Eller jo måske når han var helt lille, men det kunne han heller ikke huske.

Maltøh smilede skævt da han hørte at han ikke ville til psykolog, men det var jo hans eget valg, men at han troede han var sindsyg, det kunne han ikke få sat på sin plads i sit hoved, da det ikke passede han var helt normal, bare nogle få forbier det havde alle jo, så det var vel normalt.
Maltøh smilede sødt igen efter noget tid, "Du burde gå til psykolog, og bare fordi man går til det betyder det jo ikke man er sindsyg, der er mange som går til det pga. mobning, eller andre ting som gør ens liv meget svært, selv jeg har været på det punkt hvor jeg var selvskader da jeg var lille dengang for mange år siden, jeg var selv til psykolog, så det vil nok hjælpe meget godt på dig" Sagde han med et sødt smil på læben, Maltøh vidste ikke hvordan han ville tage det, men han håbede lidt det ville hjælpe ham en del og tænke over det, og måske overveje det, men han vidste det jo blot ikke derved gjorde det det svært for ham at vide hvad han tænkte og ville sige, Maltøh ville ikke gøre noget slemt ved ham, men han ville nu bare gerne kunne kramme ham selvom han ikke ville havde han besvimede holdte han sig tilbage, han fik sig set op på hvilket sted de var nået til, men der var lidt vej inu.

Hans blik var rettet ned mod gulvet, ned på hans fødder som lige kunne nå ned på gulvet. Han var ikke en særlig høj dreng, men det gjorde ham heller ikke så meget. Det var en af de ting som han slet ikke tænke over, han var endelig ligeglad med hvor høje alle andre var forhold til ham.
Selv om han stirrede ned på gulvet og ned på sine fødder, så lyttede han godt efter på hvad han sagde. Han viste jo godt at man ikke var sindssyg, bare fordi man gik til psykolog. Han viste bare at han ville føle sin sindssyg, også var han bange for at der ikke var nogen der ville forstå ham.
Han vende langsomt sit blik hen mod ham igen "je.. jeg ved ikke.. om det er noget for mig" hviskede han og bed sig let i læben, mens hans blik bare forblev på ham. Han viste jo godt noget af grunden til sit fobi, på grund af sin sygdom og på grund af de børn som gjorde alt når han var barn for at teste hans sygdom af. Han gav langsomt slip på sin læbe igen og sende ham et svagt smil, for at vise at han var okay.

Maltøh smilede skævt, men han vidste ikke rigtig hvad han ellers skulle gøre og måske prøve og hjælpe ham men det ville han nok føle at var lidt sådan underligt hvis en som Maltøh hjalp ham, men han havde tankerne på at han ville hjælpe Andrei med det hele, han kiggede hurtigt på tiden og så at toget var snart ved det sted de skulle af "Vi skal af omlidt, så vi må nok heller komme hen til døren igen så vi kan nå ud" Sagde han med et blidt smil på læben "og jeg vil gerne hjælpe dig" Han sagde det på en blid måde, og rejste sig op og ventede stille på at Andrei ville gå med så de kunne komme ud af toget itide, han gik hen til døren og ventede stille på Andrei som han ikke vidste om han kunne følge med i det hele men Maltøh ville gerne gøre at han kunne kramme denne dreng bare sådan rent ud af det magiske, han vidste ikke hvorfor han havde lyst til det, måske fordi han var blødhjertet sommetider, men ja, Maltøhs liv var vel noget af en laburent, men Maltøh skulle man vel bare lære hans små humører og andre ting han havde med sig, men dog var han vel bare ja sig selv som regl.
Maltøh mærkede det lille ryg hvor toget stoppede ved det stop de skulle af ved, han fik sig stille gået ud og ventede på Andrei kom med, men han kunne dog se at døren var ved at lukke i da Andrei ikke var nået helt ud, Maltøh fik hurtigt taget Andrei's hånd og fik ham trukket ud af toget inden det lukkede døren og kørte videre, Maltøhs arme var om Andrei som i et kram blot for at han ikke kom til at hængefast eller noget hvor det kunne være farligt, men han fik taget sine arme til sig igen "Så" Sagde han stille, og kiggede stille på Andrei "Er du okay, undskyld jeg lige tog fadt i dig, men ellers var du blevet i toget" Sagde han stille, mens hans blik ikke ligefrem var glad men mere uroligt for om der ville ske noget med Andrei, man kunne mærke han var begymret.