The evil train is here!

Maltøh lyttede blot stille til hvad han fortalt, og fik det lidt dårligt over at han havde det sådan, og at det var på den måde med ham og hans liv, men han vidste nu heller ikke ligefrem hva han skulle sige til det, han var vel bare ham, men også at kærlighed gjorde en blind sommetider, men dog kunne det aldrig vides, Maltøh fik taget sig lidt til at tænke over de ting der egentlig var på den måde som han nu havde fortalt, og måske var det bare lettere på en anden måde at tænke på noget nyt, eller også prøve og få ham på et nyt blik, men det var vel lidt for rissikabelt, for han vidste jo ikke hvad Andrei tænkte lige nu og det gjorde at han tænkte mere over det, han fik sig bidt indevændigt i munden i side køddet.
Maltøh tænkte meget i lidt tid, selvom han ikke vidste hvad han skulle sige, eller gøre, han var godt forvirret over hvad han skulle sige eller gøre, eller rent ud sagt om han kunne sige noget. Men dog vidste han at han ville sige noget på et tidspunkt når det var, men han var stadig godt forvirret over hvad han skulle sige.
Maltøhs tanker kom over på hans malerier, selvom han ikke ville tænke på det, men han fik en lettere idee til et maleri, men også at det var måske lidt underligt og tegne. Maltøh fik sit blik over på sit maleri over på væggen hvor det så kom over på Andrei igen "Jeg ved ikke hvad jeg skal sige" Sagde han blot så Andrei vidste hvad for en situration at han havde bragt Maltøh i, men han vidste ikke hvad Andrei ville sige til det, eller gøre. Det kunne jo være han ville tage sin jakke og taske og så forsvinde ud af døren. Maltøh vidste det ikke.

Andrei følte sig bare så nøgen, når han snakkede om sine sygdomme med nogen anden. Hans liv handlede ikke om hans sygdomme, eller jo måske for hans forældre og de læger som kende ham bedst. Selv ville han jo bare være en normal dreng, og gøre det normale drenge gjorde. Så han prøvede virkelig at skubbe tankerne væk, bare have det sjovt med Maltøh.
Han viste godt at det var svært at finde ord, men alligevel håbede han på at Maltøh havde noget at sige. Der trillede bare en tåre ned af hans kind, og videre ned i hans hænder "bare et eller andet" mumlede han mod sine hænder, med en grådig stemme. Uden en eneste varsel, lod han sig falde fremad og lige ind i Maltøh. Han fjernede forsigtigt sine hænder fra sit ansigt, og trykkede let sit ansigt ind mod hans brystkasse. Han lod sine øjne forblive lukkede, mens han tog forsigtigt fat i Maltøh's trøje og bare knyttede den i sine hænder. Han havde nok aldrig oplevet sådan en tryg duft, lugten af røg og Maltøh. Han gav et lille suk fra sig "jeg vil nok aldrig forstå dig" hviskede han ind mod hans brystkasse, og prøvede bare på ikke at tænke på hvor tæt på at han på denne dreng. Hans fingere rystede svagt i det, mens han prøvede på at holde sine vejrtrækninger på det normale.

Maltøh blev overrasket over da han sagde han ville havde ham til at sige et eller andet, men da han mærkede Andrei ind til sig, kunne han næsten ikke holde sig tilbage til at lægge sine arme om ham, men dog var der noget som holdt ham tilbage, men han gjorde det blot aligevel. Maltøh vidste godt at Andrei havde det svært, men at han kunne leve med det i så mange år, det havde han ikke forstået, der måtte jo havde været et eller andet som gjorde at han kunne havde gjord noget, men dog gjorde ham blot mere forvirret, der måtte være noget mere bag, men han ville nu bare gerne se Andrei glad igen.
Maltøh havde sit blik på Andrei som havde sit ansigt ind mod hans overkrop og derved gjorde det at han fik noget ud "Hvis det er og hvis du vil og kan, kan jeg måske hjælpe dig med din sygdom" Han vidste ikke hvorfor han sagde lige netop dette, måske for at vise at han gerne ville hjælpe ham, men han vidste heller ikke hvad han ville tænke og det fik ham til at sige noget igen efter noget tid "Undskyld, jeg ved jo ikke engang om du vil havde hjælp til det" Sagde han dernæst og sukkede lavt, mens hans blik stadig var på Andrei han vidste ikke hvad han skulle gøre for Andrei, han ville jo gøre alt men hvad ville Andrei egentlig havde? Han vidste det ikke, han var vel i dette punkt til at være lettere forvirret over hvad han skulle kunne hjælpe Andrei med, men han ville prøve og hvis Andrei sagde at han gerne ville havde hjælp var han lettere til at forstå, men ja han vidste jo ikke hvad han ville svare eller sige til det eller gøre rent ud sagt.

Andrei tog nogle dybe indåndinger af ham, det var jo en ret så dejlig duft også selv om han ikke ville indrømme det. Han blev et eller andet sted ret overrasket over det han sagde, han vende langsomt sit blik op mod ham "vil du det?" Spurgte han forsigtigt op, og viste virkelig ikke hvordan nogen kunne hjælpe ham. Selv om han bestemt gerne ville have hjælp, så længe det ikke havde noget med psykologer at gøre "du skal ikke undskylde" hviskede han, uden at stamme og med et svagt smil på sine læber. Han knyttede hans trøje lidt bedre i sine hænder, bare i håb om at de ville stoppe med at ryste. Det overraskede ham alligevel lidt, at han sådan ville hjælpe ham.. måtte vel betyde at han godt kunne lide andrei.. han rødmede let i det, og så ret så uskyldig ud med sine lyserøde kinder.

Maltøh smilede skævt til ham da han spurgte om det var rigtig at han ville hjælpe ham, selvfølgelig var det jo rigtigt altså hvad kunne han ellers gøre for sådan en sød ung mand som Andrei. Hans blik var stadig på Andrei, han vidste ikke hvad Andrei tænkte over da han havde sagt at han ville hjælpe ham, men han virkede vel okay med det siden han spurgte om det var rigtigt han ville hjælpe ham "Ja jeg vil gerne hjælpe dig" Sagde han med et sødt smil, mens han hørte at han ikke skulle undskylde, blot et sødt smil var på hans læber da han havde sagt det, Maltøh var glad for Andrei og det kunne man vel mærke og se på ham når han ville hjælpe ham, med sine sygdomme.
Maltøh kunne vel ikke andet end smile til Andrei over at han var så sød, men også bare at han ville hjælpe ham og han håbede at han ville tage imod hans hjælp.

Der kom et svag smil frem på hans læber, et smil som viste at han faktisk var glad for at have mødt Maltøh. Selv om han havde ramt nogle øme punker hos Andrei, så var han stadig glad for at have mødt ham "s.. så du er ikke skuffet over at have mødt mig?" Spurgte han om med en lidt mere selvsikker stemme, nok fordi han viste at Maltøh ikke ville gøre ham noget ondt.
Han gemte atter igen sit ansigt ind mod hans brystkasse, han havde vel ikke lyst til at indrømme at han godt kunne lide lugten af røg. Der var bare noget med den lugt og Maltøh, som fik ham til at føle sig tryg. Også selv om røg jo bare kunne sætte hans astma, igang som bestemt ikke var særlig
rart. Han lå bare ind til ham på knæ, og med sin røv strittende lidt op i luften. Han overvejede ikle engang at kravle tætter på ham, så han ikke behøvede at ligge på den måde. Han lukkede bare sine øjne i, og uden at tænke over det tog han nogle dybe indåndinger af Maltøh. Hans fingere skiftede lidt mellem at ryste og ikke, de kunne ikke beslutte sig for om Andrei skulle få et anfald eller ikke.

Maltøh grinede lettere glad, man kunne sagtens mærke hans hjerte banke når man havde sit hoved ved hans brystkasse "Jeg vil da aldrig være skuffet, hvad tror du selv, jeg er jo glad for dit selvskab" Sagde han med et smil, mens han fik taget rundt om Andreis hofter, og fik ham hevet op så han lå længere oppe så han ikke lå sådan halvt om halvt ved ham, men så han var der helt, "Så ligger du bedre og så kan jeg også tage en smøg" Sagde han med et sødt smil, og fik tændt en smøg, han tog et lille hiv og pustede da ud, mens hans blik var taget ned til Andrei igen og et sødt smil var på hans læber, han vidste ikke hvordan Andrei ville havde det men han håbede dog at han ville få det okay med det, at han lå på en bedre måde op af Maltøh, han vidste ikke hvordan Andrei havde det, men det så ud til at det gik fint, selvom Andrei sikkert kæmpede med at holde anfaldet inde. Han vidste det ikke.
Maltøh fik kigget på det åbne vindue og kunne mærke kulden komme stille ind, men dog ville han ikke lukke det da han røg, for at det ikke hang i rummet igen, så han fik lige hurtigt sin hånd ned på gulvet og fik et tæppe op hvor han fik det lagt over dem, så Andrei ikke blev kold men også så de var under varmen, han fik taget et hiv til og pustede ud, mens hans blik var over på sit stativ med et blankt maleri eller mere bare hvid plade som var klar til at blive malet på, men han ville først begynde og male imorgen da Andrei var der og han ville gerne havde det hyggeligt med Andrei. Hans blik kom over på Andrei igen og han smilede sødt til ham.

Der kom et lille piv ud mellem hans læber, når han mærkede Maltøh som tog fat i hans hofter. Han slappede alligevel hurtigt af i det, når han bare mærkede at han blev trukket tætter op til ham. Han bed sig let i læben og gav slip i hans trøje med sin ene hånd, og lag den istedet omkring ham "jeg ligger godt" hviskede han og rødmede stort, og var ret så glad for at Maltøh ikke kunne se de lyserøde kinder han havde.
Det var virkelig en kamp for ham, en kamp om ikke lade sit fobi overtage kroppen. Han prøvede bare på at tænke på en ting *det er okay* også måtte han bare håbe på at det virkede, så han ikke pludselig ville få et anfald som han bestemt ikke havde lyst til.
Han vende langsomt sit blik op på ham, uden at sige noget lå han bare og så op på ham. Hans blik betragtede ham nøje, også selv om han måtte vende sit blik væk fra ham flere gange for ikke at blive for bims i sit blik. Han fylde kort hans blik, før han vende det op mod Maltøh igen "m.. må jeg godt se dig male?" spurgte han forsigtigt om, og viste jo aldrig om Maltøh ville være alene når han malede.

Maltøh smilede sødt da han sagde at han lå godt, han vidste ikke rigtig hvad han skulle gøre andet end få ham til at snakke lidt det var nu altid rart med at man kunne få andre til at snakke, men også bare at lytte til det man agde var nok noget af det bedst han vidst, da han elskede og lytte til hvad folk havde og sige, Maltøh hørte ordet male, da han så ned på Andrei "Male?" Sagde han lavt igen, han havde aldrig fået dette spørgsmål før, men hvorfor ville han se Maltøh male?
Maltøh fik sit blik op på det tomme hvide klar gørende maler stativ som var klar til at blive malet på, men han vidste vel ikke hvad han ville sige til det, han vidste ikke hvad han skulle gøre andet en vel bare sige ja, men Maltøh havde det nu meget godt med at de lå her, men nnu måtte man vel se hvad der skete med Andrei når han sagde ja "Tjo hvorfor ikke?" Sagde han der efter noget tid og smilede sødt til Andrei han vidste ikke hvad han ville gøre nu andet end at Maltøh nok ventede på hvad Andrei ville sige eller gøre.

Andrei blev endelig lidt overrasket over at Maltøh gerne ville male, det fik også et smil til at komme frem på hans læber. Han rejste sig langsomt op og tog tæppet omkring sig, han holde det oppe med den ene hånd... mens han tog Maltøh's ene hånd med den anden "så kom" hviskede han og holde smilet på sine læber, han træk ham langsomt op og stå. Før han første ham hen til stativet, han gav atter igen slip på hans hånd og satte sig ned på gulvet. Han så kort på alle de malerier omkring sig, før han vende sit blik op mod Maltøh "begynd" sagde han og gav et lille grin fra sig, før han betragtede alle hans bevægelser. Måske kunne han lære noget? selv om han bestemt ikke var sikker på det, han var endelig ikke sikker på om han kunne lære noget.

Maltøh mærkede han blev taget med over til sit stativ et sødt smil var på hans læber og han fik sat sig ned ved stativet og kiggede lidt på dette smukke hvide agtige papir.
"Må jeg overrasket dig?" Spurgte han sødt om mens han smilede sødt over til Andrei og fik vendt sig så stafeliet var foran Andrei "Bare rolig du kommer til at se mig male flere gange inu" Sagde han med et sødt smil, og begyndte og male, hans farver var som de farver Andrei havde ved sig og på sig, Maltøh var nemlig lidt igang med at male Andrei det var mystiskt ja, men han havde lyst og så tage det med ned på sit arbejde og få det hængt op, og navnet det kom vel ud af sine fantasier via, det var godt, da han synes det var sødt og fordi han ville havde det til at se ud som om han var glad og det søde smil var malet og de varme farver omkring ham og malerierne som også var i baggrunden gjorde det til hans hjem med en sød dejlig glad dreng der sad på gulvet og var glad, og grinte.
Maltøh så over på Andrei og smilede sødt "Jeg ved ikke om det er okay jeg tager det med på mit arbejde?" Spurgte han med et sødt smil, da han var godt igang han var rimlig hurtig til at male men stadig sommetider gik der lang tid før han var færdig men det kom an på hvilket maleri han malte.

Andrei havde altid været en nysgerrig dreng, også selv om han var lidt af en bangebuks. Så var hans nysgerrighed alt for stor, også selv om den ofte fik ham i vanskeligheder. Han skulle lige til at svare ham, men Maltøh var for hurtigt og Andrei gjorde heller ikke andet end at blive siddende "er du sikker?" spurgte han lidt stille om, og så bare over på Maltøh med et smil på sine læber. Han var vel et eller andet sted glad for at høre det, da det vel betød at han ville se Maltøh igen? der kom en svag lyserød farve på hans kinder, ved denne tanke som han hurtigt måtte ryste ud af hovedet. Han ville vel ikke have at Maltøh så denne farve, da han vel synes det var pinligt?
Han sad bare der som en nysgerrig lille dreng, som om han lige havde fået lov til at få en is... men denne is fik han ikke, han ville bare heller se hvad Maltøh malede.
Han holde det store smil på sine læber, mens han en gang imellem prøvede på at strække sig.. for at se hvad maltøh tegnede, men han var bare ikke lang nok til at gøre dette.
Han lag sit hoved lidt på skrå over hans spørgsmål, og kunne ikke se hvorfor Andrei skulle bestemme dette. Han var jo heller ikke klar over hvad der blev malet, og havde ikke engang nogle idéer om at det var ham. Han kunne ikke se andet end at det var maltøh der malede, så var det vel også ham der bestemte over det "det er jo op til dig" sagde han