Just a night

Sted: Jeg starter mit indlæg i Giselles hjem, hvorefter emnet foregår i Terres gader.
Tid: 00:05
Omgivelser: Der er nogle få mennesker som går rundt i byen, ellers er der meget tomt.
Vejr: Det er naturligvis mørkt og en anelse koldt.


Giselle lå i sin store seng, som i hvert fald tre af hendes slags uden problemer ville kunne ligge i. Hendes kønne ansigt, hvilede på en blød pude, med en dyne over sig, der mest af alt lignede et hav af silke. Det mørke hår lå bredt udover puden, som en brunlig vifte. Hun lå på siden, med den ene hånd hvilende på madrassen foran hendes ansigt, imens den anden hvilede på hendes hofte. Værelset hun lå i var stort. Et lukusuriøst et af slagsen. Sådan var det, at være rig. Man havde ting, andre måtte nøjes med at drømme om. Giselles forældre ejede begge to hver deres enorme firmaer, med enorme indtægter. De havde så mange penge, at de ikke kunne nå at bruge dem, inden deres tid var omme. Dog, forsøgte de alligevel, ved at kaste om sig med penge. De boede i en kæmpe villa hvor alting var dyrt og ægte. Lysekronen i entréen var af ægte diamanter - blot for at nævne et eksempel - i stedet for glas, som der normalt blev brugt i sådan nogle. Giselles tøj bestod også udelukkende af designertøj. Chanel, Gucci, Calvin Klein, Louis Vuittion, Louboutin, Burberry fandtes alt sammen i hendes enorme garderobe, som hun have fået som erstatning, for den manglende omsorg. Hendes forældre var sjældent hjemme, og hun snakkede aldrig rigtigt med dem. De havde naturligvis samtaler, men aldrig spurgte de indtil Giselles privatliv, som venner eller kærester, og aldrig spurgte hun ind til deres. Sådan fungerede det i hendes familie. I stedet for kærlighed, fik hun materielle ting. Dermed ikke sagt, at hendes forældre ikke elskede hende - for det gjorde de. Men de havde ikke tiden til, at vise det. Denne aften havde hun igen villa'en for sig selv. Hendes forældre var bortrejst til hver deres land i et par uger.

Giselle var iført en kort natkjole fra Chanel, med et par tynde stropper. Den var hvid, og en anelse gennemsigtig, så man kunne skimte et svagt omrids af noget sort undertøj, hvilket ikke gjorde så meget, eftersom hun kun sov i den. Hendes øjne var chokolade-brune, men nu var de lukkede, og et par lange, sorte øjenvipper sås tydeligt i det svage lys fra altanen. Døren var af glas, og man kunne derfor se og - svagt - høre igennem den. For det meste trak hun gardinerne for, når hun gik i seng, fordi solen lyste direkte ind gennem ruden tidligt om morgenen, men også fordi det dæmpede lydende udefra. Men denne nat, havde hun glemt det.

En relativt høj lyd rev Giselle ud af sin drømmeverden. Hun satte sig op i sengen, og kiggede ud af glas-døren. Umiddelbart kunne hun ikke se, hvor lyden kom fra. Men døren vendte også ud mod villa'ens have, og gav derfor ikke nogen idé om, hvad der foregik udenfor. Modvilligt rejste hun sig op fra sin ellers så varme seng. Så længe hun ikke vidste, hvor lyden kom fra, ville hun ikke kunne falde i søvn igen alligevel. Hun greb i forbifarten en sort cardigan, som hang henover en stoleryg, og tog den på udenover den hvide kjole, dog uden at lukke den.

På gaden var der nogle få mennesker rundt omkring, ellers var der tomt. Der var ikke noget, som ikke var, som det plejede at være. Undersøgende lod hun de chokolade-brune øjne løbe hen over gaden og dens huse, for at være sikker på, at hun intet havde overset.