Just a night..

Tid: 01:34
Vejr: Det er selvfølgelig mørkt udenfor, men dog uden at være specielt koldt.
Omgivelser: Der er fyldt med mennesker, som mere eller mindre er fulde allesammen.
Sted: De Host Clup

Stemningen var ikke meget anderledes i aften, end den var de andre aftener. Nogen dansede, imens andre råbte og skreg, og forlangte at få mere at drikke. Der sad nogle få personer dårligt fordelt, ved de borde, som stod, mere eller mindre spredt udover hele lokalet. Musikken fra højtalerne var høj nok i sig selv, men bassen, som var skruet ti gange mere op end musikken mindst, overdøvede sang-teksterne, og det eneste man kunne høre var bassen som bankede sig ind i folks hoveder. Rytmisk og ensformigt igennem hver sang. Men det var sådan folk gerne ville have det. Men kom normalt her, for at drikke sig fuld, og for at blive underholdt. Det gjorde man i hvert fald normalt. Men en gang imellem kom der en rejsende ind, og fik noget varmt at drikke, efter en lang tur, da baren tit var det eneste sted udover diskoteket og den anden strip-bar, som havde åbent på denne tid af natten.

Evangeline halvt løb, halvt gik rundt mellem bordende og serverede drinks proppede med alkohol, til de allerede alt for fulde mennesker, som hovedsaligt var mænd denne aften. Hun ignorerede deres tilråb, som de mest fulde af dem, altid kom med. Mest komplimenterede de hendes udseende på en lettere grov måde, og spurgte om hun ikke skulle med hjem osv. Som altid ignorerede hun dem, passede sit arbejde, og talte timerne og minutterne til, hun fik fri. Det her var for at sige det ligeud, et lorte-arbejde, som ingen var tjent med. Evangeline afskyede det selv, men hun havde brug for pengene, og det her arbejde, var hvad hun kunne få. Hun havde ikke råd til at være kræsen, hvis hun skulle kunne betale sin lejlighed, som lå midt i byen. Hvis man fulgte stierne fra baren, var der ikke så langt igen, hvilket var meget praktisk, når hun gik til og fra arbejde.

Evangeline var iført en sort kjole, som måske skulle have været lidt længere, og lidt mindre nedringet. Udenover den, havde hun et hvidt forklæde. Hendes lange gyldne hår, var sat op i en høj hestehale. Normalt var hendes hår krøllet, men i dag havde hun glattet det. Hendes øjne var indrammet af en tynd streg eyeliner og lidt mascara. Hun brugte ikke så meget make-up, når hun var på arbejde. Hun ville ikke give de gamle og ikke mindst fulde mænd, flere grunde til at "tage hende med hjem". De gik vel efter de billige, det var vel derfor de havde valgt at bruge deres aften på en strip-bar, som det her jo i bund og grund var, selvom baren havde så mange andre ting, der ikke havde noget med det at gøre, som karaoke for eksempel. Hun ville ikke forveksles med en, som hvem som helst kunne få fingrene i..
På fødderne havde Evangeline et par ganske almindelige sorte sko. De havde en forholdsvis normal, høj, hæl, som hun ikke havde de mindste problemer med at gå i.

Evangeline sukkede stille og betragtede de fulde menensker/magiske væsener som sad rundt på baren. Hendes blik vandrede af sig selv, hen mod et ur som hang på en væg ovenover indgangen. Et suk undslap hendes læber, da hun så, at klokken kun var to minutter mere, end sidst hun kiggede. Der var lang tid endnu, indtil hun havde fri..

Omtrent hele Athals opbakning lå i en lille rygsæk, som nu hvilede tungt mod hans skuldre. I starten havde det ikke gjort særlig meget - for der lå jo ærlig talt ikke meget i rygsækken -, men efterhånden som timerne (og dagene) gik, jo mere kom han til at hade den.
Men nu var det snart slut! Lettelsen bredte sig med det samme i den unge dæmons krop, da han passerede byskiltet, og han vidste, at han snart kunne slappe af - for en tid.
Hans sagte trin bredte sig i den nattekølige stilhed, og de blå øjne undersøgte gaden hver gang, han drejede om et nyt hjørne. Det her var et af de gange, hvor Athal virkelig ønskede, at han beherskede skyggemagten. At kunne snige sig, begå sig og frem for alt gemme sig, uden at nogen lagde mærke til en, var en meget fristende tanke. Alting virkede så fjendteligt og fremmed i dette øjeblik, og han fik konstant ubehagelige kuldegysninger.
Hvis bare man kunne bruge vand som forskrækkelsesmiddel eller sådan noget ..
Vand! Drikkelse! Med det samme tanken havde sat sin rod, kunne han ikke tænke på andet. Han havde forlængst drukket den sidste danskvand, han havde købt på en tilfældig tank i en endnu mere tilfældig by, og tørsten sad ham nu både i halsen som i tankerne. Lettere desperat kiggede han sig omkring, men når man er forvildet og træt, er det endnu mere svært at få øje på ting, og det eneste, han sådan set kunne se som brugbart på det her tidspunkt var en bar ved navn "De Host Clup". Uden tøven skrævede han over gaden og lukkede sig ind på det overfyldte sted.

På trods af nattens sene tidspunkt var der stadig en masse kunder, og da gik det op for Athal hvad for en slags bar, han var trådt ind på. Men tørsten gjorde ham temmelig ligeglad, og han smed sig hen på et ledigt bord, nu med øjnene efter en tjener, servitrice eller noget andet.
Så var det, at han fik øje på den kønne pige. Hun lignede i den grad en, der arbejede der, og han viftede prøvende med hånden.
"Øh, undskyld ..- "

Evangeline havde set ud af øjenkrogen, at der var kommet en mand ind. Hun havde ikke tænkt videre over det. Mænd kom rendende herind hvert andet minut og forlangte at få noget at drikke, imens de kom med deres lettere sjofle bemærkninger om hendes lidt for korte og nedringede kjole, som hun ærlig talt var begyndt at fortryde, at hun havde taget på denne aften. Men uniformen her på baren, så nu engang sådan ud, og ejeren - en mindst lige så sjofel-tænkene mand, som dem der kom på baren - mente at det var en passende påklædning, som lokkede folk til..

Evangeline vendte blikket mod en mand, som til en forveksling lød ædru. Hun så over på ham, og der gik mindre end tre sekunder, så stod hun ved hans side. Det lykkedes hende med lethed, at bevæge sig hurtigt og yndefuldt, trods de højhælede sko. Hun vidste at når nogen viftede med hånden, var det fordi de ville have noget. Det lærte man hurtigt, når man arbejdede et sted som her.
"Hvad kan jeg gøre for dig?" Her på stedet kaldte man ikke hinanden "Dem, De, Deres". Stedet var aldeles ikke formelt. Og den slags, som forlangte at steder skulle være det, kom naturligvis ikke her. Et smil bredte sig på hendes læber, som det altid gjorde, når mændende skulle bestille noget. De købte altid lidt mere, for at få hende til at blive hos dem lidt længere. Evangeline banede indvendigt, for hun var nødt til at læne sig frem mod den fremmede, før at høre hvad han sagde igennem larmen af musik og råb og skrig. Denne bevægelse resulterede nemlig i, at hendes nedringede kjole, gled længere ned, og dermed afslørede mere, end Evangeline havde lyst til at vise, til en fremmed, som virkede ædru nok til at huske det. Med de fulde mænd, gjorde det ikke så meget. Dagen efter kunne de nærmest ikke huske hvad de havde set, hørt og lavet aftenen før, så hvis hendes kjole røg lidt ned, gjorde det ingenting. Men den fremmede var ikke påvirket af alkohol. Efter Evangeline havde fået arbejde her, var hun blevet ret god til at se, om folk var fulde eller ej, og denne mand var det bestemt ikke, efter hendes mening. Han mindede i det hele taget ikke, om den slags mænd, som plejede at komme her, hvilket gjorde hende lidt nervøs, uden at hun vidste hvorfor. Dog skjulte hun det godt. Så godt, at ikke engang et professionelt øje, ville kunne skimte nervøsiteten bag hendes facade.

I det samme øjeblik, Athal så pigen bevæge sig, vidste han, at hun ikke var nogen pige længere. En sær mistænksomhed greb ham, og han stirrede indgående på hende, kunne ikke rigtig finde ud af, hvad hun var. Blikket blev fyldt med nysgerrighed, og han studerede hende omhyggeligt. Måske kunne dette tolkes forkert, for han kom i hvert fald også til at lægge mærke til den noget nedringede kjole.
Han rystede svagt på hovedet. Hvad var det, han sad og stirrede på? Pigen - eller hvad det nu end var - måtte jo tro, han var ... Ja, han vidste ikke engang, hvad det kunne være. Med en svag rømmen tog han sig sammen og bankede kejtet i bordet med den ene håndflade.
"Æhm .. Jeg kunne godt bruge en nedringet - hrm, jeg mener et glas vand." Han nikkede, som et slags prik over i'et, og stak hende et skævt smil. En pludselig tanke slog ham, og han åbnede munden igen for at spørge, men tørsten standsede ham, og han besluttede at vente til hun var vendt tilbage med hans vand igen.

Evangeline lagde mærke til hans stirren, men hun sagde ingenting - hun var vant til de blikke, hun fik af fremmede mænd pga. af hendes påklædning. Det var en af de ting, man var nødt til at finde sig i, når man arbejdede her.
"Ingen alkohol?" Hun undrede sig over, at han ikke var kommet her for at drikke, men på den anden side. Han var ikke typen der drak sig fra sans og samling, så egentlig overraskede det hende ikke så meget igen. Hun ventede ikke på svar. Hun vidste jo udemærket godt, at når han bad om en vand, skulle der ingen alkohol være i den. Det var mere en påmindelse om, at man normalt var her, for at drikke sig fuld.

Evangeline bevægede sig yndefuldt og elegant gennem folkemængden. Hun vidste, at den fremmede sikkert ville stirre på hende bagfra imens hun gik. Men hun valgte, at være ligeglad. Det gjorde alle mænd her på stedet. Ligenu var alle deres blikke garanteret vendt mod hende. Hun gik ud til køkkenet og tog en glas-kande ud fra skabet, og hældte vand i den. Udover vandet puttede hun også fem i isterninger ned i kanden, så vandet kunne holde sig koldt. Hun satte kanden og et glas på en bakke, og gik tilbage til bordet, hvor den fremmede sad. Alt dette tog højest 20 sekunder. Ikke fordi Evangeline havde nogle specielle evner som gjorde hende hurtig. Kun pga. af hendes lette og yndefulde måde at bevæge sig på, og så sin rutine. Hun havde gjort det her så mange 1000 gange før, og det tog efterhånden ingen tid for hende længere.

Hun stod nu igen ved den fremmedes bord. Hun satte bakken med vandet på bordet. Ved denne bevægelse røg hendes kjole endnu engang ned. Denne gange bemærkede hun det ikke, og hun smilede derfor bare, imens hun satte vandet på bordet. Derefter vendte hun sig mod ham, stadig med det søde smil på hendes læber.
"Er der ellers andet?" Hun så direkte på den fremmede, imens hun talte.

Det lykkedes Athal at blive rød to gange i hovedet på tyve sekunder. Kinderne var allerede godt opvarmet, da barpigen gik sin vej, og havde han ikke været så træt, ville han måske have føllt sig endnu mere forlegen. Sådan set var han jo vant til at færdes sådan nogle steder, når det blev nødvendigt, men det var stadig ikke noget, han helt havde vænnet sig til.
Tanken nåede lige at give et smertefuldt, mentalt stik, inden pigen vendte tilbage, og med det samme, han så hende, mærkede han sit ansigt koge op på endnu højere temperaturer.
"Tak .. " mumlede han, smed pengene plus en lille sum drikkepenge på bordet og trak glasset til sig. Én slurk var nok til, at han allerede følte sig en smule friskere end for blot få sekunder siden, og han drog et lettet suk. Så blev blikket atter rettet mod pigen, og han trak et venligt smil frem, mens han prøvede at holde blikket lige på hendes ansigt og ikke kigge alle mulige andre steder længere nede. "Kunne du egentlig .. " Han tøvede og begyndte forfra: "Kender du nogle gode hoteller eller vandrehjem hér i byen?" Hun virkede som typen, der vidste sådan noget. Måske dømte han hende for hurtigt på jobbet (og måske også lidt på udseendet), men sådan noget var vel almindeligt blandt barmedarbejdere at vide sådan noget, ikke?
Egentlig havde han slet ikke besluttet sig endnu. Det var ikke engang sikkert, at han ville overnatte i et hus i nat, men man kunne aldrig være mere sikker.

Evangeline smilede bare af ham. Det var typisk mænd, at reagere sådan på hendes udseende. Det var næsten.. komisk. Selvfølgelig havde hun lagt mærke til, at han havde besvær med at holde blikket på hendes ansigt, når han talte til hende. Hun havde selvfølgelig luret, at det var fordi, han ikke kunne holde hans nysgerrige øjne væk fra hendes krop. Sådan var alle mænd der kom her. Forskellen på dem og denne fremmede mand var, at de andre mænd ikke lagde skjul på det, men ham her var forlegen og direkte postkasse-rød i hovedet, hver gang hans blik af sig selv vandrede forbudte steder hen.. Evangeline fandt det ekstremt morsomt.. næsten sødt.

Evangeline så på pengene på bordet. Hun talte sammen, hvad vanden havde kostet. Pengene lagde hun på den nu tomme bakke. Kanden og vandet stod jo på bordet. Resten af pengene, som var betydeligt mere, end han havde behøvet at betale lagde hun i lommen. Hun vidste udemærket godt, hvorfor summen var blevet så høj..

Et smil bredte sig på Evangelines læber, da han tydeligvis ikke var i stand til at fuldføre en sætning i første forsøg, i hendes nærvær.
"De ordentlige hoteller er helt inde ved centrum - der er meget langt derind. Du finder ikke nogen hoteller, hvor du ikke bliver snydt i den her del af byen. Busserne og togene er holdt op med at høre, så vidt jeg ved, så du er sådan set fanget her"
Et grin undslap Evangelines læber. Ikke et hånligt grin, overhovedet ikke. Mere et beroligende grin. Hendes latter var fin og blød, en latter, man blev glad af, at høre på.

Det burde være forbudt at rødme så meget! Athal lod en oprørt hånd løbe gennem håret og prøvede at få styr på sig selv, mens han mentalt skældte ud:
Flot, Athal! I en situation, hvor en hel flok prøver at slå dig ihjel, kan du holde dig selv i nogenlunde ro, men når det kommer til flotte piger .. Nu var det jo heller ikke sådan, at han havde så meget erfaring med det modsatte køn på andet ned den venskabelige fod, og han lod sit havblå blik strejfe glasset og fandt straks ro ved det kølige vand. Ro nok til at han faktisk fik en nogenlunde normal ansigtsfarve, og han så forhåbningsfuldt på hende efter spørgsmålet om hotellerne.
Han mærkede håbet synke fra halsen og finde sig til rette som et læs tunge sten i dybet af mavesækken. Det havde været okay, hvis der ikke havde været nogle hoteller at finde, men at togene og busserne nu også ligefrem var nedbrudte ..
Han klemte et suk inde og forsøgte ikke at se alt for smadret ud, da han spurgte: "Det her lyder måske sært, men der skulle vel ikke være en skov i nærheden?" Ubevidst var han midt i sætningen kommet til at smile. Han var ikke helt sikker på hvorfor, men mon det havde noget med den smittende latter, væsenet foran ham netop havde givet? Og igen slog det ham: Hvad var det, hun var? Han studerede hende én gang til, og så gik det efterhånden op for ham: Kunne hun være en elever af en slags? Det ville i hvert fald forklare en del.

Evangeline smilede af ham og hans rødlige ansigtsfarve. Det var helt utroligt, hvor genert hun gjorde ham, med hendes nedringede og korte kjole. Hun lagde mærke til det blik, han sendte det glas vand, han havde fået. Næsten som om, det beroligede ham, at se på det. Denne virkning havde hun nok ikke på ham tværtimod.
Hun lagde mærke til det nedtrykte blik, der kom frem, da hun fortalte ham busserne og togenes tilstand, ja, for slet ikke at tale om hotellernes tilstand. Hun løftede det ene øjenbryn af overraskelse, da han spurgte om der var en skov i nærheden. Hvorfor spurgte ham dog om det? Ville han overnatte i den, eller hvad havde han tænkt sig?
"Der er vel en form for skov et stykke herfra. Jeg går igennem den, når jeg skal hjem.. men den vil jeg bestemt ikke anbefale dig at overnatte i. Så ville jeg næsten hellere sove på gaden" Hun smilede undskyldende over, at hun ikke kunne hjælpe ham yderligere. Hendes blik løb fra den fremmede og rundt i rummet. Hendes blik fangede uret, og hun opdagede til sin glæde, at der kun var et par minutter til at hun havde fri. Hun vendte sit blik mod den fremmede igen, hvorefter en idé slog ned i hende, som et lyn.. Det var langt fra sikkert, at han ville synes om idéen, eller var det? Så væk, som han tilsyneladende måtte være i hende, ville han måske synes om idéen alligevel..
"Hvis du mangler et sted at sove, så bor jeg i en lejlighed, som ikke er så langt herfra? Hvis du nu havde lyst til at overnatte" Hun smilede og lænede sig frem mod ham, så han kunne høre præcist hvad hun sagde, gennem larmen fra musikken. Ved denne bevægelse gled hendes kjole endnu engang ned..

Athal skar en grimasse, men det var snarere en overvejende én, end at han ikke syntes godt om det. Han havde lige afgjort med sig selv, at det vel var forsøget værd at besøge skoven, før hun smed sin idé over bord. Overraskelsen ramte ham som en blanding af et varmt men dog koldt vindpust. Forundret kiggede han på hende.
"Tjoh ... " sagde han langsomt. "Det kunne vel godt lyde som en idé." Forlegent kløede han sig i nakken, og smilet blev skævt. Hvor var det generøst af hende. De havde vel ikke engang snakket sammen i fem minutter endnu, og nu stod de allerede og snakkede om, at han kunne overnatte i hendes lejlighed! Naturligvis var sådan en gerning pæn fra en fremmed, men hun var mindst lige så uvidende om, om han skulle være en farlig øksemorder, som han var på hende. Den snigende følelse af paranoia listede sig ind på ham, og han vidste ikke rigtigt, hvad han skulle beslutte. På den anden side var hun jo køn, og hendes opførsel virkede vel oprigtig nok.
Han sank én gang og nikkede så, langsomt. "Okay," sagde han. "Men er du helt sikker på, at det er noget, du vil? Hvem ved, jeg kan jo være hvad som helst." Udfrittende slog han ud med armene og hævede begge øjenbryn, mens han håbede, hun forstod budskabet. Hvor sikker var han egentlig ikke selv?

Evangeline smilede af hans overvejelser. Hun kunne faktisk godt lide hans generte måde at være på. Det var sødt, at han ikke kunne kigge på hende, uden at hans blik kom forbudte steder hen.. og så ændrede hans ansigt-farve sig. Hun kunne ikke lade vær' med at smile lidt af ham. På en eller anden måde tiltrak det hende, at han ikke var som de andre mænd på baren. At han faktisk tænkte på andet end hendes krop.

Evangeline smilede, da han spurgte om hun var sikker på, at det var det hun ville. Hun lagde forsigtigt en hånd på hans kind, og lænte sig frem mod ham. Denne gang, var det med vilje at kjolen skulle glide lidt ned.
"Jeg tror nu ikke, at du vil gøre mig noget, uanset hvem du er" Hun smilede og flyttede langsomt sin hånd fra hans kind, så hendes fingerspidser strøg hans kind, inden hun trak sin hånd helt væk. Hun smilede forførende, imens hun så ham dybt i øjnene.

Denne gang valgte Athal at springe direkte over rødmende kinder og i et stedet inverstere i et tomatrødt hoved. Han forbandede sin egen uerfaring inde på dette område og at hun skulle gøre ham så sært nervøs. De blå øjne gengældte hendes noget intense blik, og han rømmede sig med en nikken. "Okay, jamen ... Så lad det være en aftale." Han overvejede lidt, om han skulle spørge, hvad hun skulle have for det, men situationsfornemmelsen var der ikke lige, og han ville helst ikke have, hun skulle misforstå ham. Det kunne så vente til næste dag.
Han greb sit glas, bundede den sidste rest vand og sprang op at stå, som om han havde i tankerne, at det var nu, hun havde fri. Han så sig omkring i baren og lod dernæst sine øjne falde på hende.
"Nåh, men ... hvad hedder du så?" spurgte han og kiggede med det dér undersøgende blik på hende.

Evangeline smilede over hans tomat-røde ansigt. Det fik hende næsten til, at gøre det igen, bare for at se, hvor påvirket han var af det. Evangeline to sit forklæde af, som nok var det eneste der dækkede hendes kjole bare lidt, og gik over og lagde det om bag baren. Hendes yndefulde og elegante bevægelser, fik alt, hvad hun foretog sig, til at virke forførende. Hun tog elastikken ud, som holdt hendes hår i hestehalen, og det lange hår faldt ned omkring hendes skuldre, og indrammede hendes ansigt på en måde, som kun gjorde hende kønnere.
"Jeg hedder Evangeline" Hun smilede, da det gik op for hende, at de ikke engang havde præsenteret sig for hinanden endnu. Hun havde blot forført ham, på en måde, som kun en vampyr kunne gøre kunsten efter, uden at hun overhovedet vidste hvem han var.. eller hvad han var for den sags skyld. Men på den anden side, han anede jo heller ikke så meget om hende, så det gjorde vel egentlig ikke så meget?
"Og du hedder?" Hendes dybe, grønne øjne fandt hans. Hun hold hans blik fast i et par sekunder.

Det lod vist til, at også Evangeline var klar. Athal smagte på navnet og bestemte, at det da lød temmelig sødt til en pige som hende. Hans vilje lod til at være slået helt væk, og han svarede med det samme, da hun spurgte om hans navn: "Athal. Jeg er Athal." Han lod en hånd løbe gennem det pjuskede, sorte hår i et forsøg på at få det til at sidde pænere, men naturligvis vidste han, at der ingen var at narre. Han ville jo ligne en fuglerede alligevel.
Han lagde mærke til, at flere af kroens gæster kiggede på elverpigen. Nogle gjorde det i let smug, mens andre sad og stirrede åbenlyst - og nærmest savlende - på hende. De var alle sammen som små, logrende hunde. Athal mærkede en væmmelse brede sig, og han kom til at tænke på, om han mon også så sådan ud. Tanken kunne få galde til at stige op i halsen, og han skubbede stolen ind med en temmelig bestemt bevægelse, man vist kun skulle have været inde i hans hoved for at forstå hvorfor. Han stak Evangeline et smil og gjorde en forsigtig gestus mod døren. "Skal v?" spurgte han, og øjnene flakkede en smule. Skulle man mon holde døren ..?

Så han hed Athan? Evangeline smilede. Hun havde aldrig hørt navnet før, men af en eller anden grund, passede det til den generte fremmede.

Evangeline var udemærket klar over, at mændene stirrede på hende. Det gjorde de altid, hvilket også var grunden til, at hun havde fået jobbet her. Langsomt lod hun en hånd glide igennem sit lange lyse hår, imens hun smilende så på Athan. Selvom det blot, var en normal ting at gøre, lykkedes det Evangeline at få bevægelsen til at se både forførende og yndefuld ud. Mændende fulgte hendes bevægelser, og misundede tydeligt det smil, som ikke var til dem.

Evangeline havde selvfølgelig set det tænksomme udtryk i Athans ansigt. Den pludselig bevægelse han lavede, da han skubbede stolen ind, overraskede hende dog en smule.
"Hvorfor så travlt, Athan?" Hun smilede endnu engang. Forførende, flirtende og samtidigt sødt. Hun blinkede et par gange med øjnene på samme tid. De to hold øjenvipper på hvert øje mødte hinanden, hver gang hun blinkede og fik hendes øjne til at virke mindst lige så forførende og flirtende som hendes smil.

//OOG: *Nugger Evangeline* Athal, ikke Athan xD //

Om hun var klar over sin forførende kraft, blev Athal ikke et sekund i tvivl om, da hun så på ham. Hun nærmest lyste af skønhed, og han rystede diskret med hovedet for at komme mere til sig selv. Det kunne vel godt være, at hun var rigtig pæn, men hvad så med det indre? Det var helt klart noget, han havde lært på mange af sine rejser, og det var sådan noget, der altid fik den paranoide følelse til at dukke op.
Han prøvede at læne sig op ad stolen på en afslappet måde, men han kunne vel lige så godt rulle sig i konfetti-mudder i forhold til hende. "Øh," sagde han og glippede overrasket med øjnene. Hvad havde han regnet med? Han havde nok set dem suse direkte hjem, når hun havde fået fyraften og dernæst udveksle en hurtig samtale, hvorefter begge ville være gået i seng. En del af Athal bebrejdede ham for at skulle være så praktisk, og han lod en overgivende hånd løbe gennem ansigtet.
"Vi kunne da godt .. Jeg mener, har du lyst til noget at drikke eller sådan noget?" Han stirrede med store øjne på hende.

//Sorry - en fejl xD//

Evangeline smilede sit søde smil, imens hun bare lod ham kigge på hende. Hun regnede med, at han ikke var sådan en, der tog udseendet frem for alt andet, men det havde alligevel en vis virkning på ham.

Hun grinede lidt, over hans tydelige nervøsitet. Igen, var hendes latter hverken hånlig eller ond, bare glad og smittende, samt en anelse beroligende.
Hun lagde hovedet lidt på skrå og rystede svagt på hovedet af hans "afslappede" lænen op af stolen, som helt sikkert ikke var ægte. Det var næsten synd, at han var så anspændt. Alles blikke var rettet mod dem.. eller, de var rettet mod Evangeline. Noget tydede på, at Athal ikke ville få Evangeline "for sig selv", hvis de opholdt sig her. Hun smilede igen. Både forførende og sødt.
"Det var ikke det jeg mente.. du virkede bare som om, du meget gerne ville væk herfra"
Hun kom med et sødt lille grin igen.
"Men hvis du gerne vil hjem, kan vi sagtens gå med det samme - jeg er alligevel ikke i humør til at drikke i aften"

Athal smilede uvilkårligt, og denne gang var han sikker på, at det var på grund af Evangelines smittende latter. "Øhm, nej," sagde han så og gav et lille nik med, som om det nu blev bindende. "Nej, nej, jeg har det helt fint her." Han slog ud med armen og det virkede i sig selv ikke særlig troværdigt, eftersom man kunne se, at med den stemning, der var i klubben i aften, så var det ikke lige noget for Athals humør i dag.
Dog rakte han en hånd ud og trak sin stol ud igen, og denne gang var det med en indbydende bevægelse. "Sæt dig," opfordrede han, og nu dukkede der et muntert glimt frem i øjet. "Du må efterhånden trænge til, at nogen varter op for dig."
Han så sig hurtigt omkring efter hendes afløser (mon denne også var lige så forførende som den elverpige, der netop stod foran ham?) og fik øje på en lige så udfordrende klædt kvinde, som vist nok var et menneske. Han vinkede hende til sig, og da servitricen stod og kiggede opfordrende på dem, så Athal på Evangeline. "Hvad kunne du tænke dig?"

Hun rystede på hovedet af ham. Hvis han forsøgte at overbevise hende om, at han gerne ville blive, kunne man ikke ligefrem sige at det lykkedes for ham. Egentlig kunne hun godt forstå ham, med alle de mænd, som stirrede på hende. Det måtte egentlig være behageligt at snakke med én der blev så overbegloet.

Evangeline smilede overbærende af ham, og satte sig ned, på den stol han havde trukket ud for hende. Det var hun godt nok langtfra vant til, at folk gjorde for hende, medmindre de havde skumle bagtanker.
"Hvor er det sødt af dig.." Hun smilede. Hun var godt klar over, at hans ansigt-farve, måske ville ændre sig lidt efter hendes kompliment.
Hendes blik gled over på hendes afløser. Et menneske, som godt nok var akurat så udfordrende klædt som hende, men uden at være yndefuld og elegant, som Evangeline var, når hun bevægede sig. Mændens blik hvilede stadig på Evangeline, ikke afløseren. Og dette faktum, var svært, ikke at ligge mærke til.
"Overrask mig.." Hun smilede til Athal. Hun havde godt nok aldrig oplevet, at en mand hun havde mødt på baren her, kunne være så høflig og ikke mindst sød.

Athal luntede om på den anden side af tomandsbordet og slog sig ned på en stol. Og som Evangeline rigtignok havde forudset, nåede den rødmende ansigtsfarve ham akkurat som hendes kompliment gjorde. Det var lige før, han ikke orkede være irriteret på sig selv; så ofte var det sket nu. Han vidste dog ikke helt, hvad han skulle svare og gjorde bare et let skuldertræk i stedet.
Nå, så nu skulle han også overraske? Det havde været en lang dag, og han havde en smule svært ved at tænke skarpt. "Jeg ved jo ikke, hvad du kan lide," røg det uvilkårligt ud af ham, og han skottede let mod Evangelines afløser, som efterhånden var begyndt at trippe lidt utålmodigt. Andre kunder ventede jo også på hende.
Et suk undslap Athal, og han sagde: "To øl, tak." En smule nervøst skottede han over mod Evangeline, og ordene fra før tog atter form i hans hoved. Han kunne jo ikke vide, om hun så det som en eller anden form for fornærmelse, hvis han bestilte sådan noget.

//Jeg har ikke ændret min karakter, blot skiftet billedet ud. Hendes personlighed og alt det andet er stadig det samme. Hendes hår er stadig det samme, øjnene er osv. Syntes bare det her billede passede bedre på hende xD//

Evangeline smilede af hans rødmen, som han tilsyneladende prøvede at være ligeglad med.
"Plejer du at rødme så meget?" Et lille grin undslap hendes læber. Denne gang var det drillende, og man kunne høre på hende, at hun grinte, fordi det morede hende. Dog, var grinet stadig smittende. Hun kunne ikke lade vær' med at bemærke det, når det nu var så tydeligt, og var sket så mange gange.

"Jeg kan den menu ud og ind, jeg tror ikke der er så meget den, jeg ikke kan lide, Athal" Hun smilede af ham, og sendte ham et afventende blik. Han var tydeligvis nervøs over, at skulle overraske hende, hvis hun nu ikke kunne lide det han overraskede hende med. Hun så ikke ud til, at have noget imod at han bestilte øl til dem. Når hun sagde, hun ikke var i humør til at drikke, mente hun blot, at hun ikke skulle være fuld. En enkelt øl, ændrede jo ikke på hendes ædru tilstand, så hun smilede blot til ham, så han forstod, at hun intet havde imod at drikke en øl.

//Okay, hæhæ :D //

Hvis Athal havde regnet med, at Evangeline ikke ville lægge mærke til hans rødmen, hvis han selv ignorerede det, så tog han vist grueligt fejl. Igen trak han på skuldrene - det var vist en form for pas-melding - og svarede, med et skævt smil: "Det sker vel nu og da." Han havde dog intet imod hendes latter og kunne ikke lade være med at føle sig opmuntret af den, hver gang den kom.
Pigen var allerede gået for at hente deres øl, så da var det allerede forsent at fortryde i store træk, hvis det var, men heldigvis lod Evangeline til at være okay med hans forslag. Han smilede til hende og overvejede lidt nogle spørgsmål.
"Hvad laver du ellers, når du ikke sådan går rundt og opvarter glade folk?" spurgte han. En flot pige som hende kunne vel ikke bruge hele sit liv på at arbejde på en bar som den her, tænkte han.

Evangeline grinede igen. Athal så ikke ud til at blive sur, over hendes kommentarer omkring farven i hans ansigt, så hun fik lyst til at drille ham lidt mere.
"Du har ellers haft den farve i hovedet, stort set hele tiden, siden vi begyndte at snakke sammen.. "
Selvfølgelig vidste hun godt, at han rødmede pga. hende. Hendes udfordrende påklædning, hendes forførende smil og hendes yndefulde bevægelser. Alle mænd i denne bar, var et bevis på, at hun havde udseendet med sig, så at denne fremmede ikke også blev påvirket af det, var næsten en utænkelighed.

Evangelines smilede lidt over hans spørgsmål, og overvejede kort, hvad hun skulle fortælle ham og ikke fortælle ham.
"Jeg arbejder meget her, og på de forskellige andre barer som ligger i området. På denne her bar og på strip-baren, som også ligger her i nærheden, danser jeg også.."
Hun regnede ikke med, at han misforstod hende. Hun var danser, ikke stripper. Hun smilede blot, og håbede, at hvis tanken havde strejfet ham, ville han glemme det igen.
"Ellers holder jeg af at gå ture i skovene, shoppe når jeg en sjælden gang har pengene til det.. lønnen er ikke fantastisk her. Det er derfor jeg har flere jobs.. Ellers går jeg bare rundt og laver hvad jeg sådan har lyst til, når jeg har fri"
Hun smilede igen. Sødt. Flirtende. Hun regnede med, at hendes emneskift, fik hans tanker væk fra "danse-delen" af hendes arbejde, da hun af en eller anden grund - hun forstod ikke selv hvorfor - ikke havde lyst til at informere ham yderligere omkring det. Hun havde ikke lyst til, at han skulle forveksle hende med en billig stripper. Hvorfor, vidste hun ikke. Havde det været en hvilken som helst anden, af de mænd som befandt sig i baren, havde hun været ligeglad. Men ikke med Athal..

Nu lo Athal. Han gjorde et vift med hånden, som om en irriterende flue summede ham lige om ørene, og sendte hende et bredt smil. "Åhr, hold dog op, Evangeline!" smilede han. "Jeg synes rent faktisk, I burde få anskaffet en aircondition herinde." Han nikkede bestemt og lod flygtigt blikket undersøge rummet for gemte airconfitions eller lignende, eftersom sætningen bare var sprunget ud af munden på ham. Men, for pokker, hvor havde han det også varmt, og det havde iikke noget med manglende luftrenser at gøre ..
Hans tanker begyndte tilfældigt at vandre, da hun nævnte ordet 'danser', og nogle af hans overvejende tanker lod til at komme til en bekræftelse. Det var dog lidt svært at dømme på situationen, om hun var dén slags danser eller en helt anden, og han besluttede, at det nok stadig var for tidligt at dømme.
Hans øjne gengældte hendes dybe blik, og han nikkede, som om hun havde sagt noget meget vigtigt. "Det lyder da .. spændende," konkluderede han og strøg et usynligt fipskæg, mens et drillende smil nu trådte frem på hans læber.
I samne øjeblik blev to krus øl smækket ned på bordet foran dem, og Athal gav servitricen pengene. "Jeg betaler," annoncerede han med et smil til Evangeline og trak sin øl til sig. Godt nok var der ikke så mange af dem lige nu, pengene altså, men i det her tilfælde gjorde det ham ikke noget at undvære lidt ekstra penge.

Evangeline grinede højt, og pegede på noget bagved ham. Og der bag ham, var der intet ringere end en aircondition, som spredte frisk og kold luft rundt i baren.
"Du er elendig til at lyve.. og vores aircondition fejler ikke noget"
Et drillende smil, bredte sig på hende læber. Hun rejste sig op med en yndefuld bevægelse og satte sig uden varsel på hans ben. Bevægelsen var ikke tung, og det var næsten ikke til at mærke, at hun rent faktisk sad der. En elver, vejede ikke så meget, og hende yndefuldhed gjorde også, at man på en eller anden måde, som regel ikke følte det ubehageligt eller tungt at hun sad på éns ben. Hun lagde langsomt armene om hans nakke, så hun kom tættere på ham, og til sidst endte med kun at være nogle cm fra at røre ham med overkroppen. Da hun jo sad ovenpå hans ben passede højden med deres ansigter ikke rigtigt, medmindre hun lagde hovedet på skrå, og "bøjede" sig lidt ned. Ligenu sad hun med ryggen strakt, så hendes hoved var en anelse over hans, hvilket resulterede i, at hendes brystkasse, og den nedringede kjole dermed var tæt på hans ansigt, og han havde egentlig frit udsyn, til hvad han ville se i nogle få sekunder, inden hun slap ham igen, og hev en anelse op i kjolen, så han kun se lidt mindre..
"Og nu vil du sikkert påstå at vores aircondition er gået i stykker?" Hendes latter var tydelig og klar, men samtidig sød og drillende. Og ikke mindst smittende. Hun havde ikke gjort det, for at ligge an på ham. Hun havde blot gjort det, for at se, hvor rød i hovedet det kunne lykkedes hende, at gøre ham. Hun smilede sit drillende smil, og lagde mærke til at alle mændende iagtog deres mindste bevægelser og sendte Athal et temmelig surt blik fyldt med jalousi. De ville have givet deres højre arm, for at sidde under Evangeline i dette øjeblik.

Evangeline gik inden længe tilbage på sin plads på stolen ved siden af ham igen. Hun håbede ikke at han syntes hun var gået for langt med sine drillerier, eller at han syntes hun virkede billig. Det havde jo kun været for sjov..
Hun så nysgerrigt på hans drillende smil. Hendes blik gik hurtigt fra nysgerrigt til lettet, da han betalte for deres øl. Hendes øknomi havde det ikke for godt i forvejen..