Afterparty (Luciel)

Tid: Et kvarters tid, efter "Den første jagt" Sluttede.
Sted: På gaden, foran Luciels lejlighed.
Omgivelser: Kun Pitch og Luciel.
Vejr: En smule vind, og rimelig mørkt.


Pitch foldede sine vinger sammen, han havde brugt dem alt for meget idag. Han glædede sig til at få sovet, alt imens han undrede sig over, om søvn var det samme som vampyr. Han havde haft mareridt før, men han frygtede stadig nattens fantasier. "Jeg håber, Milla har det godt..." Han kløede sig på ryggen, og ventede på, at Luciel skulle åbne døren. "Hvad med dig? Var flyveturen okay?" Han havde før oplevet passagerer, der kastede op, og en enkelt, der fik sprængt trommehinderne, det ville han ikke have, skulle ske med Luciel.

- flyveturen var god... jeg føler mig ikke hjemme i luften, som du gør, men det var interessant at prøve.
hun så grinende på ham og fik hurtigt døren åbnet med sin dirk.. ikke fordi hun ikke havde nøgle, bare fordi at det var sjovere med en dirk. hun åbnede døren, som hun holdt for pitch.
hun fortsatte op af trappen i opgangen og på 3. sal låste hun igen en dør op med sin dirk.
inde i lejligheden, som de kom ind i var der meget mørkt, men de kunne uden problemer finde rundt begge to med deres nattesyn.
tykke gardiner var trukket for så intet sollys slap ind. endnu et bevis på hvor følsom luc var overfor sollys.
den lille lejlighed bar tydeligt præg af ikke at blive brugt til, for den var mere en slags sted hvor hun hvilede ud, for at tage afsted lige så snart hun vågnede.
der var 1 værelse, en stue, et køkken, som aldrig blev brugt og et badevæelse, som heller ikke blev brugt så tit.. kun når hun engang var hjemme.
luc gik med smidige bevægelser ind i stuen og smed sig i en lænestol. ud over lænestolen var der også en sofa og et tv.. udover det var der intet i stuen.
- jeg må ikke være rigtig klog, pitch.. at lade min ærkefjende sove i min lejlighed, ja i det hele taget være i den!
hendes latter var tør, og hendes stemme lød træt mens hun lagde hovedet tilbage og lukkede øjnene, med hænderne på armlænene.

Han så sig rundt, og satte sig så i sofaen. "Bare rolig, vampyrblod er ikke lige min smag." Han knipsede legende til sine hjørnetænder, og kørte et par fingre frem og tilbage på sofaens armlæn. Han krydsede benene, og begyndte at pille rester af kød ud af sine tænder. "Her er ret småt..." Han rejste sig op, og rørte ved loftet, for at understrege sin pointe. "Hvor længe har du boet her?" Han satte sig igen, og var lige ved at falde i søvn, men han var bange for, hvad der ventede ham, hvis han gjorde. "Må jeg ryge?" Han fiskede en pibe frem af sin bukselomme, og trommede på den med neglene.

- jeg har ikke brug for så meget plads, pitch og jeg har kun boet har i et par måneder så jeg har ikke fået gjordt så meget ved lejligheden.. jeg bruger den heller ikke så meget.. plejer bare at bruge den til at hvile ud i og så forsvinder jeg igen.
hun så trætheden i hans øjne, og slog selv træt ud med hånden. læg dig bare til at sove. jeg plejer ikke at dræbe eller angribe folk mens de sover.. meget kan man sige om mig, men noget af det eneste jeg ikke tolererer er angreb når folk ikke har en chance. det gør mig sur.. og ja du må gerne ryge hvis du vil.. bare du ikke sætter ild til noget. jeg orker ikke ild lige nu.
der lå mere gemt i den sidste sætning end enhver udeforstående ville høre, og pitch burde vide hvad der var.

Han fiskede en lille pose frem, og hældte det sorte pulver i den over i piben. "Dejligt." Han fandt en lille lighter frem fra samme lomme, og tændte piben. Nu trak han jo ikke vejret mere, men han nød stadig smagen og følelsen af tobak. Han tog et par dybe sug, og slukkede den så med en finger. "Hvor sover du? Jeg vil gerne vide, hvor jeg ikke skal lægge mig." Hans stemme blev en del hæsere af piben, men det var han vant til. "Det var en god jagt. Jeg vil bare gerne vide, hvordan jeg kan forvandle andre..." Han pillede lidt ved sin ene hjørnetand, og lukkede øjnene, imens han forestillede sig, hvad han skulle gøre, når han eksperimenterede med det i morgen.

- bare tag sengen.. jeg kan godt være i sofaen, modsat dig.
hun så træt på ham, dog stadigt med et drillende glimt i de halvt lukkede, hvide øjne. hun havde ikke noget imod at sove på sofaen, hun havde sovet så mange underlige steder før, selvom hun havde glæder sig til at sove i sin dejligt bløde seng.
hun gabte kort.. hun behøvede ikke gøre det, men var ligeglad. det var noget af det der mindede hende om at hun stadigt var menneskelig inderst inde. selvom det ikke var til at se.
hun krøllede sig sammen i fosterstilling i lænestolen, og lukkede øjnene helt. forsøgte ikke at tænke.

"Nej, tag du bare sengen, du er den, der har været gennem mest i dag." Han så på hende, hun havde vist mere brug for søvn end ham. Han tog sine støvler af, og hængte benene over armlænet på sofaen. Han lagde sine hænder bag hovedet i mangel på bedre, og lukkede øjnene. "Godnat, Luciel. Det har været en... Interessant... Dag." Så faldt han langsomt i søvn.

hun sendte ham et taknemmeligt blik og gik langsomt ind i hendes soveværelse. det var ret stort af et etmandsværelse at være, men det var også mest her hun opholdt sig.
en sort bunke af tøj lå i et hjørne.. det meste af det var ødelagt, på den ene eller anden måde.. dog til på grund af kamp, og folk der lod sig provokere af hende.
uden nogen blufærdighed lod hun det forrevne tøj glide ned på gulvet og fejede det med foden over til bunken, hvorefter hun kravlede ned under den bløde dyne og bare nød at mærke det bløde sengetøj mod hendes hvide hud.
hun håbede på at den drømmeløse søvn kom hurtigt til hende, men tvivlede.. imens pitch sov lå hun og tænkte på dagens, eller nattens, begivenheder..
først da solen brød horisonten overmandede søvnen hende langsomt.. hun burde egentligt advare pitch om solen, men var for træt til andet end at sove.

//Go'nat! Ny tråd i morgen, vel? ^^//

//natte.. vi fortsætter bare her indtil vidre.. :P //

//Jaja, indtil vi forlader lejligheden vel. Skal jeg bare starte på imorgen?//

//ja tak ^^//

Pitch vågnede langsomt ved, at en enkelt solstråle fra den nedgående sol trængte igennem gardinet, og ramte hans øjenlåg. Hans ene vinge bevægede sig langsomt op, og skærmede for den, men han var allerede vågen nu. Han så kort ind på Luciel, hun sov stadig, og var desuden lidt for nøgen til begge hans personligheders smag. Så gik han tilbage, og satte sig igen i sofaen. Han prøvede at finde ud af, hvem han var lige nu, men nåede ikke til noget svar. Han besluttede at finde ud af det, og begyndt at tage sko på.

- pitch! træk det gardin ordenligt for, gider du!
luciels stemme var forsovet, og det var tydeligt at hun næsten ikke havde sovet, da pitch begyndte at gå rundt.
- du ved godt at vi plejer at sove om dagen, ikk.. vi er jo ikke så glade for solens lys, som de'r desværre ser ud til at være lidt rigeligt af idag.
luc lænede sig ud og fik fat i en endnu hel t-shirt og trak den over hovedet, før hun igen puttede sig i sin dyne.

Han rejste sig dovent igen, og trak gardinet helt for. Med tunge skridt gik han over og satte sig i sofaen igen, og lukkede øjnene. Han havde sovet forfærdeligt, sofaen havde været helt fin, men han havde haft en drøm, hvor der intet var og intet skete, men han var bevidst om alt den tomhed omkring ham. Han besluttede at det ikke ville hjælpe at sove igen, så han gik ud i køkkenet, og ledte efter nogle kopper. "Lucy, hvor har du kaffe?" Han talte ret lavt, han ville ikke vække hende, hvis hun ikke allerede var vågen.

med sin dyne svøbt om sig kom luc gående ud i køkkenet. hun åbnede med halvt åbne og meget søvnige øjne, et skab hvor der stod noget kaffepulver i..
der var sorte render under hendes øjne.
- hvis du går udenfor og jeg er nød til at slæbe dig indenfor igen, så bliver jeg virkeligt sur!
hendes stemme var lidt sur, hun havde knap sovet en time inden pitch vækkede hende. hun stillede kaffepulveret på bordet og lænede sig træt op af døren.

"Hvorfor nu det? Der er vel ikke noget galt i en aftentur?" Han så på kaffepulveret, og begyndte så at lede efter kopper, det var der vel også et sted. Han fandt dem i et skab, og hældte lidt pulver i hver, så manglede han bare varmt vand. Han tændte vandhanen, og skød et lille sort lyn ind i vandstrålen, så den begyndte at syde og dampe.. Kopperne fik han hurtigt fyldt, og rakte den ene til Luciel. "Hvordan virker koffein på os?"

- aftentur, nej... det var også mere i dagslyset jeg mente.. jeg er irriterende følsom overfor det.. lige spekulerer jeg mest på om du mon også er det..
hun tog koppen og stirrede ned i kaffen. hun skar ansigt, og stillede den på bordet.
- prøv selv.. det plejer ikke af påvirke mig så meget, og når det så heller ikke smager gordt så gider jeg faktisk ikke drikke det..
hun skævede til koppen, men så så over på pitch.
- hvad gør du med milla?
hun var stadig ikke rigtigt frisk, men vidste at det var et af de mere kritiske punkter.

Han smagte på kaffen, og stillede den på bordet igen. "Jeg tror, jeg ringer til hende, og beder hende møde mig et sted, helst om dagen, og med noget blod til nødstilfælde. Jeg har tænkt over det ret meget." Han var stadig ikke sikker på, hvilken udgave af sig selv han var lige nu, men han vidste, at han var tørstig, tørstig efter blod. "Jeg håber virkelig, at den blodtørst ikke bliver ved med at være så kraftig som nu." Han prikkede til sine hjørnetænder med tungen, og tog lidt mere kaffe.

- det håber jeg også! men mød hende om natten.. der har du muglighed for at spise først.. og der vil jeg også kunne være med, til at stoppe dig hvis du ikke selv kan styre dig..
hun så et øjeblik skarpt på ham og gøs så, da hun tænkte på hytten. det ønskede hun ikke skulle ske igen.

"Det er nok rigtigt. Jeg aftaler med hende at mødes. Jeg går ned og finder en telefonboks om lidt, og så prøver jeg, om vi kan mødes i aften." Han så bekymret ud ved tanken, hvad ville hun ikke sige til det? Og nu var de endelig flyttet sammen. Han gik ind i stuen, og satte sig i sofaen med ansigtet i hænderne. "Jeg er bare så forvirret over alt det her vampyr-halløj." Hans vinger hang slapt ned af siden på ham, og lignede døde dyr.

hun gik ind i soveværelset og trak træt noget tøj på før hun satte sig på sofaryggen bag ham. hun lagde beroligende en hånd på hans skulder.
- rolig nu, hvis hun virkeligt elsker dig, skal hun nok accaptere det.
i sit stille sind overvejede luc halvt selv at forvandle milla, bare fot at gøre pitch glad. hun sukkede og lod sig vælte baglæns ned i sofaen med hovedet nedad.
- jeg kan godt forstå at du er forvirret.. men hvis da har spørgsmål om andet end hvordan man forvandler folk skal jeg nok besvare dem så godt jeg kan..

Han sukkede igen. "Men det er jo netop det, der er problemet. Hvad nu, hvis Milla beder mig forvandle hende? Eller jeg kommer til at bide hende? Hvad hvis jeg gør noget forkert?" Han tog sine hænder væk fra ansigtet, men blev i den foroverbøjede stilling. "Hvad hvis... Hun dør?" Tårer begyndte langsomt at trille ned af hans kinder, alt imens han tænkte over, hvad han skulle gøre ved det. "Hvad hvis jeg dræber hende?"

- hvis du vil have det kan jeg forvandle hende....
luc stemme var stille og hun så ikke på pitch imens hun sagde det. hun vidste at der var en ganske stor chance for at milla døde, men sagde ikke noget. til gengæld hvis hun overlevede ville de kunne være sammen. han måtte bestemme sig.. lige meget hvad han gjorde kunne det gå galt, men det kunne gå endnu mere galt hvis han ikke gjorde noget.

"Nej, jeg må bare øve mig først." Hans stemme var nu meget beslutsom, og han begyndte at tage sine støvler på. Det begyndte at være tydeligt, at den mørke halvdel stadig havde kontrollen, og hvad han havde tænkt sig at gøre. Hans vinger snoede sig om hans overkrop som en hættetrøje, og han så på Luciel. "Kan man forvandle dyr? Det ville være bedre for allle at øve sig på mus eller den slags."