Afterparty (Luciel)

Da hun kom ud på gaden igen, havde han sat sig ved caféen igen, ved det bord, pigen havde siddet ved. Han sad og bladrede i menukortet, imens han ærgrede sig over ikke at kunne nyde hverken kaffe eller alkohol på samme måde. Der sad stadig blodrester rundt omkring på hans tøj, men de fleste ignorerede det og troede, det bare var sådan, tøjet så ud. Blodsmagen hang stadig i hans mund, og gav ham lyst til mere, men han ville ikke skuffe Luciel, ikke allerede. Med en elegant bevægelse rejste han sig op, og gik hen imod Luciel.

luc gik hen mod pitch og mødte ham henne ved bordet. skæret i hans øjne, havde hun set før..
- er du stadig sulten, pitch..
det var egentligt ikke et spørgsmål, mere en slags bekymret konstatering. hun vidste at de hellere måtte få talt med milla, men det måtte være op til pitch at få det aftalt. hun ville selv være til stede ved mødet, for at forhindre ham i at gøre noget dumt.. det vidste han jo.
det ville være direkte dumt at lade ham være alene med en engel, med sådan en sult.

Han forsøgte at forholde sig køligt, men hans stemme var hæs og rystende. "Ja, en smule. Men jeg spiser ikke mere idag. Det lover jeg." Han smilede, men han var ikke ligefrem glad. Blodsmagen hang svagt fast i hans mund, og kaldte på mere. Den vidunderlige følelse af at gennembore en pulsåre, og tømme den fuldstændigt. Rusen, når blodet flød gennem halsen, og klistrede sig til tænderne. Og så den vidunderlige følelse af magt, når han gang på gang overlevede på et andet væsens bekostning. Han måtte have mere. I morgen.

hun tog godt fat i ham og hev ham ned på en stol ved caféen igen. hun satte sig på den anden stol og så bekymret på ham. hun havde igen problemer med at fornemme hvad han tænkte på.
- vi må have gjordt noget ved din sult! det kan ikke blive ved sådan her!
der var oprigtig bekymring i hendes blik.. han var jo et af hendes væsner, så det var vel også lidt hendes ansvar.

Han satte sig frivilligt, og så på hende. "Jeg ved det godt. Jeg håber på, det forsvinder lidt, hvis jeg bare lader være med at spise, når jeg er sulten." I virkeligheden tænkte han på noget helt andet, nemlig pigen på den anden side af gaden. En kondiløber, med pulserende blodårer... Han så igen på Luciel. "Men ellers bliver jeg vel bare nødt til at stjæle fra en blodbank eller noget?" Han var allerede i gang med at planlægge, først kondiløberen, så blodbanken.

hun løftede et øjenbryn da hun så på ham.
- det lyder lidt.. desperat synes jeg.
hun så koldt på ham... det var virkeligt nødvendigt at finde et svar på den blodtørst.. snart!
med et ligyldigt blik så hun ind på caféen.. på alle menneskerne. hun kunne dufte deres blod, men havde ingen problemer med at styre sig. prøvede gysende at forstille sig hvordan det var at have såan en sult som den unge vampyr overfor hende.