To much pain...

han nikkede "sådan er alles mening jo, men man vænner sig til det, jeg har i over fem hundrede år" han smilede bred og så på bide mærket "du må undskylde jeg bed dig, men du må indrømme at du er noget attraktiv og man får jo lyst til at bie dig, selv efter jeg har gjort det, for jeg lyst til at gøre det igen" han grinede stille og strøg hende over kinden

Hun grinede stille, og svagt og rystede lidt på hovedet "ikke alles" sagde hun smilende, hun bed sig i læben, og så stille op på ham da han undskyldte for at han havde bidt hende "Altså... nu bad jeg dig jo selv om det..." sagde hun smilende, "Og har du så meget lyst til det, så gør det igen..." sagde hun stille, denne gang mere alvorligt, så han kunne se hun mente det.

han smilede og så varm på hende "lige nu overvejede jeg at tage dig med hjem og bruge dig som doner, du er sjov og morsom, det er sjældent folk for mig til at grine" pointerede han og sukkede stille. da hun sagde at han kunne bide hende igen, gled hans hugtænder ud og han tog fat i hendes ene hånd og bed hende i håndledet, hvorefter han igen begyndte at drikke, dog stoppede han og slikkede sig om munden

Hun så stille op på ham "Hvordan er jeg sjov? og morsom?" spurgte hun undrende mens hun så på ham, hun kunne ikke selv lade være at grine lidt da han sagde at det var sjældent folk fik ham til at grine, hun bed sig stille i læben, og så lidt væk igen, hun lukkede stille øjnene da hun mærkede at han tog fat i hendes ene hånd, og sank en klump da han igen drak af hendes blod, hun holdt øjnene lukkede lidt, inden hun stille åbnede dem igen og så op på ham.

han trak på skulderne "jo det du siger, når du griner, det er smitsomt" forklarede han med et blidt smil, han lagde hendes hånd ned langs siden og hævede det ene øjenbryn "har du nogen steder at være, et sted at sove" han hævede det ene øjenbryn og overraskede sig selv ved overhoved at spørge og at hun stadig var i live, var ham også et mysterie

Hun sukkede stille "Jeg.. har min lejlighed..." mumlede hun stille mens hun så op på ham, og bed sig hårdt i læben, hun valgte med vilje ikke at kommentere det andet, hendes hjerte havde altid pumpet blod meget hurtigt, men det var self. ikke nok til at erstatte det han havde taget på så kort tid, så det undrede også hende at hun stadig var i live, men hun ville ikke kommentere det.

han nikkede "men du er alene" pointere han og så et sekund bekymret ud, kort nikkede han og rejste sig op "du kommer hjem til mig og derefter kan du jo vælge om du vil afsted igen, efter at havde fået lidt blod og en tur i bobble bad, er jeg sikker på at du bliver frisk igen" han smilede og holdte godt om hende, hun var alt for delikat til bare at miste livet lige nu og her

Hun nikkede stille, og sank en klump da han sagde det, hun så lidt til siden inden hun så op på ham igen da han igen sagde noget "hvad??" sagde hun undrende mens hun så på ham, hun sank en lille klump, og så så lidt ned igen, det gav et lille sæt i hende da han rejste sig, og hun greb hurtigt fat i ham, for ikke at han skulle tabe hende.

han gik op af trapperne og så på hende "du bliver nød til at få noget blod i kropen, du ved igennem en drop, ellers dør du og for at være ærlig er det lidt af en skam at du lige skal gå hen og dø allerede, du smager simplethen for godt" han smilede og gik hurtigere, bemærkede hvordan hun holdte mere fast på ham

Hun nikkede stille til det første han sagde, og kunne ikke lade være at grine lidt af han synes det ville være en skam hun døde nu, fordi hun smagte for godt?, hun rystede smilende på hovedet, og lagde stille sit hoved ind mod hans brystkasse og lukkede stille øjnene, hun sank en lille klump, og mærkede rytmen mens han gik med hende.

han smilede og begyndte at løbe, og lidt efter var han væk fra gaderne og op foran en stor bygning hvor han boede, han åbnede døren og idet han trådte ind, var der en mand der gik hen til ham "helt ærligt hvad er nu dette" spurte han og så vredt på ham, Bradley snerrede og vidste tænder, hvorefter han gik hen til elevatoren og gik ind, da den var kommet helt op gik han ud og hen til sin dør, blidt lagde han hende på sofaen og fandt noget blod frem som han lagde i en drop og satte i hendes arm, efter at han lukkede døren satte han sig hen til hende

Hun reagerede ikke rigtig da han begyndte at løbe for hun var faldet i søvn fordi hun var blevet så træt efter alt det blod han havde taget fra hende, hun vågnede først med et lille sæt da Bradley snerrede af en eller anden, hun så sig lettere forvirret rundt, men der havde han allerede lagt hende på sofa'en og var ved at give hende et drop i armen, hun sukkede stille, og så på ham da han satte sig over til hende, hun bed sig stille i læben og sank en klump "Je,Jeg burde ikke være her..." sagde hun stille, og tænkte på anden Bradley havde snerret af

han trak på skulderne "jeg har en aftale med direktøren at jeg bor her så meget jeg vil, fordi jeg betaler så meget jeg gør, det betyder at han ikke afsløre hvad jeg er, han giver mig fri mad, når jeg ønsker og keg kan stort set gøre som det passet mig, så du bliver lige der er for noget hvile" han smilede og lagde hendes hoved på sine lår, hvorefter han tændte et stort tv og strøg hende over håret, mens han så tv

Hun så stille på ham "Men... men... ham manden..." sagde hun stille, og forvirret mens hun så på ham, hun sank en lille klump, og smilede lidt da han lagde hendes hoved på hans lår, hun bed sig stille i læben, og så lidt mod tv'et for at se hvad det var han så, men efter noget tid faldt hun i søvn igen med et lille smil på læben, hun sukkede stille i søvne, men smilet forsvandt ikke fra hendes læber.

han rystede på hoved "tag dig ikke af ham, han er bare en dum mand ikke andet" hviskede han og kørte noget hår om bag hendes øre, og ned langs hendes hals, hen over såret, ned over skulderen og tilbage igen "du skal slet ikke bekymre dig min kære" hviskede han blidt

hun smilede stille, og sank en lille klump, hun sov ikke længe før hun vågnede igen med et lille sæt, hun sig forvirret rundt, og først da hun kom i tanke om hvor hun var, begyndte hun at slappe bare en lille smule mere af, hun sank en klump, og bed sig hårdt i læben inden hun stille tog den ene arm op, så hun kunne holde en hånd mod sit hoved.

han smilede og så ned på hende "jamen god morgen sovetryne, har du sovet godt" spurte han og hev dropen ud, hvorefter han så på den med et sulten udtryk, men på en eller anden måde bevarede han fatningen og smed den lidt væk, på bordet foran var der et vin glas med blod i, som han hurtigt fik taget og drak stille af indholdet "meget bedre" sukkede han og rettede sine øjne mod hende "nåh hvordan har du det, føler du dig træt svag eller søvnig" spurte han med et hævede øjenbryn

Hun så stille op på ham med et lille smil, og nikkede stille, hun lå roligt og så op på ham til han hev droppet ud, hun sank en klump, og bed sig hårdt i læben, hun hadede nåle, eller andet man forbandt med sygehuse mere end noget andet, hun sukkede stille, og smilede lidt da han trak af glasset med blod "Jeg har det fint.." sagde hun stille, og så stille op for igen at sende ham et meget lille, men alligevel troværdigt smil.

han nikkede stille "vil vu have noget af drikke" spurte han med en blid mine "du kan få lige hvad du nu end ønsker og har vi det ikke, kan det hurtigt blive skaffet" han rejste sig hurtigt og elegant op og gik hen for at fylde glasset op igen, dog samlede han dropen og alt remedierne, lagde dem væk, før han vendte sin opmærksomhed på hende "hej ved du englelig hvad klokken er" det trak let i hans mundvige da han ligesom hende smilede et troværdigt smil

Hun smilede stille "nej tak" sagde hun stille, og dog lidt hæst, hun rømmede sig lidt og smilede da han hurtigt rejste sig, hun satte sig lidt bedre i sofa'en, og så stille på ham mens han samlede remedierne sammen, og pakkede dem væk, hun rystede stille på hovedet da han spurgte om hun vidste hvad klokken var "Desværre...." sagde hun stille, og stadig med et lille smil på læben.

han nikkede kort og så hen på et ur, kort rynkede han brynet, men efter noget tid gik han hen og fandt en fjernbetjening frem og trykkede på en knap. en lyd fik stilheden til at ophøre da nogle sulide sorte skærme kom ned over vinduerne og næsten lukkede hele huset af og holdte alt lys ude fra væk "sådan, så er der ingen lys der kan irritere i løbet af dagen" han smilede bredt og gik stille hen til hende med glasset

Hun så stille på ham, og sank en klump igen, hun bed sig i læben og så lidt rundt, hun så stille på skærmene da de kom ned for vinduerne, hun sank en lille klump, og grinede stille da han sagde at der nu ikke var noget lys der kunne irritere i løbet af dagen. Hun så stille, og smilende på ham da han kom hen til hende igen med glasset, hun rykkede lidt på sig, så der var lidt bedre plads til at han kunne sidde der.

han nikkede taknemligt og satte sig ned ved siden af hende "det er måske lidt ligefremt, men hvis du er alene om at bo i din lejelighed, må du meget gerne komme og bo her hvis det er, her er nok værelser til flere mennesker end der bor, så hvis du vil, er du mere end velkommen" han smilede og vendte ansigtet mod hende, varmen var tydelig at spore i hans øjne, som han betragtede hende

Hun så stille på ham da han begyndte at snakke igen, hun smilede stille til ham "Tak, men, jeg har min lejlighed, det andet kan jeg ikke tage imod" sagde hun stille, og så lidt ned, hun sank en lille klump, og bed sig hårdt i læben og med et lille usikkert smil, der gik lidt tid, og så så hun forsigtigt på ham igen med et lidt mere sikkert smil, mens hun bed sig i læben.

han nikkede stille og betragtede hende med næsten alt overvågende øjne "du er nervøs" konstaterede han køligt og hævede det ene øjenbryn "hvorfor" spurte han kort efter, som om han skulle gennem tænke om det lige præcis var det han ville spørge om, eller om det var noget andet "jeg ved at dette er en overraskelse for mig selv, men her, hvis du i nattetimerne for problemer, så giv et ring og jeg vil være der meget hurtigt" han gav hende en seddel med et nummer på før han tog en tår af sit blod